Atuagagdliutit - 07.01.1965, Blaðsíða 10

Da daglønnen heroppe var på halvanden krone
El tilbageblik efter godt 30 års arbejde I Grønland. — Man bør vente
lidt med at overlade fabrikken i Sukkertoppen til private, indtil for-
holdene har afklaret sig med hensyn fil råvaretilførslerne, siger handels-
chef S. Skjoldan Hansen i et afskedsinterview.
Tekst og foto: HANS JANUSSEN
— Jeg kendte landet en lille smule,
inden jeg kom herop, da jeg havde
siddet i Grønlands Styrelse i to år.
Men da jeg så Grønland første gang,
tænkte jeg: — Der kan du ikke bo i
fem år. Det sneede, og det var en kold
klippekyst, vi sd. Men det kom jeg
hurtigt til rette med. Om det har sva-
Benyt Cheeri-O til læskedrikke og cocktails
Cheeri-O imerusuersautinut imigagssanut-
dlo akflgkanut atortaruk
ret til mine forventninger? Det kan
jeg ikke rigtig svare på. Jeg kan sige,
at jeg var meget chokeret over de me-
get lave lønninger, der udbetaltes her-
oppe. Folk fik 17 øre i timen og tjente
1 krone og 53 øre på ni timer — eller
1,98 kr., hvis der var smudstillæg. Der
var en eller anden, der var så for-
nuftig at skrive hjem og spørge, om
der måtte udbetales to kr. i dagløn.
Det var meget nemmere. Men det
måtte man ikke. Daglønnen skulle
være 1,98 kr. og ikke mere.
30 ÅR I GRØNLAND
Det var handelschef S. Skjoldan
Hansen, der sagde dette, lige før han
rejste til Danmark efter godt 30 års
arbejde i Grønland — heraf 14 år i
Sukkertoppen. Han er nu blevet pen-
sionist og regner ikke med at komme
herop mere i KGH’s tjeneste.
— Hvor har De virket?
— Jeg begyndte i Grønlands Sty-
relse i 1931 og var i København i to
år. Jeg rejste til Grønland i foråret
1933 og var hos Nikolaj Chemnitz i
GULDBARRE
igdlingnarnerpåK eruarsautigisinaussat! Danmarkime suku-
låte tusåmassaunerpåK.
Lige hvad De trænger til. Toms Yan-
kie Bar giver energi og godt humør.
YAHKIE BAR
— tåssarpiaK pissariauagkat. Torns Yankie
Bar nukigssaicalersitsissardlunilo kimagtitsi-
ssarpoK.
Alle holder af Toms Holly Bar — den
er med hele hasselnødder.
HOLLY BAR j
tamarmik mamaråt Toms Holly Bar — udnor-
tarissanik ilivitsunik ilatcarpoK.
GULDKARAMELLER
Glæd hinanden med Toms Guld Karamel.
nuånårsaKatigingniaritse Toms Guld Karamel-inik.
TOMS FABRIKKER A/S, Leverandør til Det kgl. Danske Hof.
Frederikshåb i halvandet år. Derefter
var jeg i Julianehåb, og efter en per-
mission kom jeg til Holsteinsborg,
hvor jeg var godt et år. Da besættel-
sen kom, blev jeg placeret i Godthåb,
hvor vi den 1. juli 1940 påbegyndte
det nuværende handelskontor. Der var
jeg i fire år, inden vi tog til Christi-
anshåb. Efter en permission rejste jeg
til Jakobshavn i 1948. Der var jeg i
ni måneder, og siden har jeg været
her i Sukkertoppen — bortset fra et
kort ophold i Nanortalik på otte må-
neder.
— Der var ikke så mange danskere
heroppe i Deres første tid. Var det
hyggeligere?
— Før krigen var Handelens folk
i flertal heroppe. Der var kun ganske
få læger og sygeplejersker. Det var
for så vidt en mere interessant tid.
Man kan måske godt være morsom
og sige, at det var fordi der ikke var
kæmnere og GTO dengang. Det meste
af det, som ikke direkte vedrørte de
andre institutionsledere, påhvilede
kolonibestyreren og hans assistenter.
Om det var en hyggelig tid? Det kan
man nok sige. Det var billigere —
gennemgående relativt billigere at
leve heroppe dengang, og der var
mere hyggeligt samkvem, end der
måske er nu.
— Husbygningen var forfærdelig
dårlig før i tiden. I de fleste grøn-
landske huse var der overhovedet
intet inventar. Midt i huset stod et
komfur med et skorstensrør, og der
kunne godt være dejligt varmt i et
sådant hus, selv om det var meget
dårligt isoleret. Men i det øjeblik,
komfuret slukkedes, var der iskoldt
i huset. Jeg tror, at grønlænderne
skal være meget tilfredse med de
huse, de nu har at bo i, selv om de
er meget dyre.
BUNDET AF
DEN GRØNLANDSKE TAKST
— Havde de mere at lave som kolo-
nibestyrer, end De har i dag?
— Jeg tror, at arbejdsmængden
er nogenlunde den samme dengang
som nu. Jeg er ikke ked af, at der
er kommet kæmnere og GTO. De
har lettet os på mange punkter.
Til gengæld har vi nu en hel anden
udhandling. Før i tiden var vi bun-
det med hensyn til vareforsyning
af Den grønlandske Takst. Nu er
der mange luksusvarer, som ikke
fandtes og som ikke måtte findes
i butikkerne før i tiden. Den store
udhandling, den intense besejling,
flyvningen og posten giver os så
meget at lave, at vi har mere end
nok at gøre.
— Butikkens omsætning er steget
meget i de senere år. Man skal ganske
vist tage prisstigningerne med i be-
tragtning, men i begyndelsen af 50-
erne solgte vi varer for ca. 1 miil. kr.
Nu er årsomsætningen nået op på
7—8 miil. kr.
— Sukkertoppen var den første by
i Grønland, der fik en selvbetjenings-
butik, og byens befolkning er blevet
misundt, fordi butikken har været og
er så rigeligt forsynet med alle slags
varer bl. a. med grøntsager.
— Det glæder mig at høre, at vi har
ry for at være velforsynede. Vi gør
også store anstrengelser for, at der
ikke skal komme berettigede klager
over en manglende vareforsyning. Det
er sådan nu til dags, at det ikke er
handelschefen, der er ene om ansva-
ret. Æren for den velforsynede butik
må man tillægge butiksbestyreren.
Han er meget energisk, og vi har et
fint samarbejde med ham. Han hjem-
sender rekvisitioner så at sige daglig.
På den måde er vi dækket i rimeligt
omfang.
HAR VÆRET MED FRA
FABRIKKENS START
— Som kolonibestyrer har De op-
levet at sidde som en stor nålagaK.
Handelschef — niuvertOK
S. Skjoldan Hansen
Hvordan føltes det, da magten blev
delt ud til flere institutionsledere?
— Jeg tror nok, at det var lidt af
en prøvelse for nogle af de gamle
kolonibestyrere en overgang, at det
ikke længere var dem, der mere var
enerådende, at de ikke mere var nr.
et i kolonien. Men man kan ikke
stritte imod udviklingen, og vi ville
simpelthen ikke have kunnet over-
komme at varetage alle de forskellige
ting, som vi før i tiden havde med at
gøre med den opbygning, der er sket
i Grønland i de sidste 12 år. Jeg synes,
at det går helt fint nu, og vi har ikke
noget at klage over.
— Det er først og fremmest her i
Sukkertoppen, De har virket. Her er
der også sket en stor udvikling.
— Her i Sukkertoppen er der sket
en vældig udvikling, mens jeg har
været her. Jeg har bl. a. været med
fra filetfabrikkens start i 1951 og til
nu, hvor der er tale om privatisering
af den. I de første år havde vi et
kolossalt havkattefiskeri, men det er
gået stærkt tilbage. Der fiskes ikke
nær så mange havkatte nu, selv om
der udsættes mange flere liner. Senere
har vi haft et stort torskefiskeri, og i
1954 spurgte udstedsbestyreren i Na-
passoK mig, om der var muligheder
for at indhandle skællaks. Det sagde
jeg selvfølgelig ja til, og vi fik vist
nok 5 tons det første år. Siden er det
gået frem år for år. I mellemtiden er
bundgarnsfiskeriet kommet ind i bil-
ledet, og det har været godt i nogle
år. Nu lader det til, at også dette
fiskeri er stærkt på retur, og dem, der
mener at have forstand på det, siger,
at det næppe bliver godt igen — fore-
løbig.
FISKERNE MÅ VENTE LIDT MED
AT OVERTAGE FABRIKKEN
— Desværre går det ikke så godt
med fabrikken for tiden. Vi har det
sådan, at desto flere store fiskekut-
tere, der bliver bygget, desto færre
fiskere har vi om sommeren. Vi er
meget ked af, at vi ikke får råvare-
tilførsler, når alle vore gode fiskere
ligger i Diskobugten og fisker rejer.
Der må gøres et eller andet, for fa-
brikken kan ikke være tjent med de
forhold, der gør sig gældende i disse
år. En anden ting er, at vores fabrik
bliver undergravet fra en anden side,
idet udstederne falder væk. Napassoic
vil i løbet af et eller to år helt gå over
til privat produktionsdrift, således at
KGH — ifølge direktørens udsagn —
drejer nøglen om og kun får med ud-
handlingsvarer at gøre. I Kangåmiut
er der ved at blive bygget en fabrik.
Den bliver nok færdig til foråret, men
ejeren agter kun at have med ting,
der ikke skal saltes eller filetteres, at
gøre. Han vil indhandle laks, helle-
fisk, rensdyrkød og ryper.
— Hvad synes De om fiskernes
overtagelse af fabrikken i Sukker-
toppen?
— Der er en stor interesse blandt
fiskerne for at overtage fabrikken.
Jeg synes også, at det er udmærket
med privatisering. Men jeg er lidt i
tvivl, om tiden rigtig er inde nu. Vi
må huske på, at vi endnu er i over-
gangsperioden, og at fabrikkens rå-
varetilførsel omlægges. Fabrikkens
råvaretilførsel har tildels været base-
ret på udstederne. De falder bort, som
De hørte før — til dels da. Desuden
hørte vi også om, at fiskerne tog til
Nordgrønland om sommeren. Derfor
kniber det meget voldsomt med rå-
varetilførslerne. Maskinerne står stille
det meste af året, og da de skal for-
z-entes hver dag, er de nuværende for-
hold meget uheldige.
Jeg mener, at man må ind på
bankefiskeri for at få tilstrække-
ligt med råvarer. Inden råvare-
spørgsmålet er afklaret, tror jeg
ikke, at fabrikken kommer til at
give overskud. Derfor mener jeg,
at man bør vente lidt endnu, indtil
forholdene har afklaret sig med
hensyn til tilførslerne, selv om man
selvfølgelig må kunne forvente, at
Sukkertoppen-fiskerne vil slutte
op om fabrikken, hvis den bliver
privatiseret nu, og i større grad
end nu sørge for råvaretilførs-
lerne.
Grønlands første selvbetjeningsbutik (to etagers bygning) og Kalatdlit-nunavtine niuvcrtarfit tigoraiginartarfiussut sujugdler-
bageriet. Bagved ses det store pakhus. såt (mardlungnik KUleringnik initalik) igfiorfigdlo. tunuånipoit
Kuerssuak.
10