Atuagagdliutit - 07.01.1965, Blaðsíða 19

TEKNIK og VIDENS
teknik ilisimatusarnerdlo
Forberedelser til landgang på
jordens røde nabo-planet
Både USA og Sovjetunionen har planer om at „erobre" Mars.
New York (RB-special).
Der er lang vej endnu, inden rum-
forskerne står ved deres første, store
milepæl i forsøget på at udforske ver-
densrummet — landsætning af men-
nesker på månen. Men allerede nu er
de i gang med forberedelser til det
næste eventyrlige foretagende, at sen-
de et „rum-observatorium“ til Mars.
Foreløbig må man begrænse sig til
at sende instrumenter og andet ud-
styr til denne planet, der sammen
med Månen og Venus er Jordens nær-
meste nabo i verdensrummet. Nøgter-
ne videnskabsmænd regner ikke med,
at det bliver muligt for alvor at tænke
på at sende mennesker til Mars eller
Venus før i næste århundrede. Be-
mandede rumfartøjer har indtil videre
kun ét mål i sigte, Månen.
Derimod ligger det inden for de øje-
blikkelige muligheders grænse at
landsætte ubemandede rumkapsler på
Mars, og det er med dette for øje,
amerikanerne i denne tid gør forsøg
på at sende en beholder med viden-
skabelige måleinstrumenter og foto-
grafisk udstyr ud „i nærheden af
Mars“. I nærheden af vil sige omkring
20.000 km, fra hvilken afstand det
skulle være muligt at få ret præcise
oplysninger om planetens overflade
og' omgivelser.
DEN LANGE REJSE
Afstanden mellem Jorden og Mars
varierer fra 55 millioner km, når de
to kloder — som i denne tid — er
nærmest hinanden, til omkring 400
millioner km, når de er længst fra
hinanden på hver sin side af Solen.
En rumraket skal dog tilbagelægge en
betydelig længere vej, før den når
frem til Mars. På grund af planeternes
rotation omkring Solen „indhenter"
rumfartøjet først „den røde planet"
efter at have tilbagelagt næsten 600
millioner km i løbet af 8—9 måneder.
Disse svimlende afstande i rummet
giver mange problemer. Amerikaner-
nes første forsøg forleden på at sende
„Mariner 3“ til Mars mislykkedes
alene af den grund, at en bæreraket
udløstes fire sekunder for tidligt. End-
nu mere ærgerligt var det uheld, der
ramte sovjetisk rumforskning for et
år siden, da en instrumenbeholder
blev sendt mod Mars. Kursen var god
nok, og alt tegnede til en succes, men
efter et par måneders rejse blev far-
tøjets radiosendere tavse, og man mi-
stede forbindelsen med det.
Skulle det lykkes amerikanerne at
få „Mariner 4“ op i nærheden af Mars,
er det store spørgsmål stadig, om det
bliver muligt at modtage de billeder
og måleresultater, der skulle sendes
til Jorden fra „Mariner 4".
Videnskabsmænd og teknikei'e ar-
bejder på at overvinde eller begrænse
problemet med de store afstande. Den
løsning, der indtil videre ligger nær-
mest for, er anvendelse af atomkraft-
drevne raketter, der vil give rumfar-
tøjerne en så stor hastighed, at rejse-
tiden til Mars kan halveres. Ameri-
kanerne regner ,med at have deres
første atomraket klar omkring 1970.
TYVE MINUTTERS FOTOGRAFERING
Når rumkapslen når frem til Mars,
vil videnskabsmændene på Jorden op-
leve tyve nervepirrende minutter. I
løbet af de tyve minutter, da kapslen
passerer Mars i en afstand af højst
20.000 km, skal hele apparaturet fun-
gere perfekt, for at forsøget kan kal-
des vellykket. På de tyve minutter
skal „Mariner“s camera tage 22 „nær-
billeder" af planeten, og forskellige
instrumenter skal foretage målinger,
der kan give videnskabsmændene op-
lysninger om magnetfelt, kosmisk
støv, stråling og andre fænomener.
Det er selvsagt billederne, der imø-
deses med størst spænding. Man reg-
ner ikke med at få så klare optagel-
ser som dem, man har af Månen, men
hvis blot „Mariner“-kapslen kommer
mindre end 20.000 km fra Mars, og
teknikken ellers fungerer tilfreds-
stillende, skulle billederne kunne af-
sløre genstande på mindre end en
kilometer i udstrækning.
IKKE LIV, MEN MÅSKE VÆKST-
BETINGELSER
Videnskaben venter ikke gennem
de amerikanske og sovjetiske forsøg
at få skaffet fuld klarhed over det
spørgsmål, mange har tumlet med
gennem tiderne: er der liv på Mars?
Så langt når man tidligst i forsøgs-
rækkens næste fase, når et rum-
observatorium skal landsættes på
Mars. Foreløbig må man stille sig til-
freds med at få nogle få brudstykker
af sandheden at vide, såsom atmos-
fære- og overfladetemperaturer. Men
alene sådanne informationer kan for-
tælle videnskabsmændene en hel del.
Selv om Mars endnu er næsten luk-
ket land, har man gennem observa-
tioner og målinger fra luften allerede
i nogen grad klarlagt et par dunkle
punkter. I lang tid mente man, at der
fandtes grønne pletter midt i de røde
ørkenområder, der har givet planeten
tilnavnet „den røde planet". Man
mente, at det grønne var træer eller
lignende vækster, men de nyeste un-
dersøgelser synes at have godtgjort,
New York (RB-special)
silainaKångitsorssup avativtinitup
misigssorniarneKarneranut atatitdlugo
ilisimatut inungnik Kåumåmut nuni-
gussisinaunigssåt sule ungaseKaoK.tai-
måitordle måna nåmagsiniagagssar-
ssuaK avdla autdlarterérsimalerpåt,
tåssalo Marsimut „silåinaKångitsor-
ssuarmut misigssutigssamik" nunigu-
ssinigssaK.
månåkugatdlartoK atortutinik såku-
tinigdlo amerdlångitsunguanik uvdlo-
riarssuarmut tåssunga autdlartitsine-
KaratdlåsaoK, tåuname Kåumat Venu-
silo åssigalugit avativtinitunit nunar-
ssuarmut lcaningnerpaungmat. ilisima-
tut påsisimassaKardluartut ilimagingi-
låt ukiut untritigdlit tugdlit autdlar-
titsinagit inungmik Marsimut Venu-
simutdlunit nunigussissoKarsinaunera.
måna tikitdlugo angatdlatit inugtag-
dlit silåinaKångitsorssuarmut autdlar-
tineicartartut Kåumåmik angussiniar-
nigssamut atugagssatut misiligarne-
Karput.
Marsimutdle angatdlåmik inugtaKå-
ngitsumik nunigussisinaunigssaK uv-
dlumikut ajornavigsutut OKautigine-
KarsinaungilaK, tamånalo pissutigine-
ruvdlugo amerikamiut ugtortautinik
ilisimatusarnermut atortunik åssill-
ssutinigdlo Marsip „Kanigtuanut"
autdlartitsiniarssarissut. „Kanigtuanik"
OKarnerme isumagineKarpoK kilome-
terinik 20.000-nik Kanigdlitigalugo,
tamånganit uvdloriarssup Kåva a-
vatangissailo ersserKigsumik påsissu-
tigssarsivfigineKarsinaungmata.
avKussua
nunarssuarmit Marsimut ungasissu-
sia avdlångorartuvoK, icaningnerpå-
gångame 55 millioner kilometerinik
ungasingnerpågångamilo 400 millioner
^NordiskBrown Boveri
Vester Farimagsga.de 7, Kbhv. V.
Tlg.-adr. N ORDBO VERI
Leverandør af radiofonisendere,
kortbølgetelefonanlæg samt elek-
triske apparater til elektricitets-
værker.
autdlakåtitsissautinik, nalunaera-
suartautinik ingnåtdlagissiorfingni-
lo atortugssanik niorKutilik.
at den grønne farve simpelthen er
synsbedrag. Tidligere mente man også,
at nogle rette linier, der tegnede sig
hen over den lyse overflade, var et
kanal-system, fremstillet af fornufts-
væsener. Denne teori er aflivet. De
rette linier fremkom på grund af kik-
kerternes ufuldkommenhed.
Man ved med sikkerhed gennem
observationer i de nye radiotelesko-
per, at der findes bjerge og sletter
som på Jorden, og at temperaturen
er lidt over frysepunktet på store dele
af planeten, men så snart man nær-
mer sig spørgsmålet om liv på den
fjerne planet, strides videnskabsmæn-
dene, men deres meninger udspringer
som oftest af tro mere end af viden.
For to år siden passerede en ameri-
kansk instrumentbeholder tæt forbi
Venus og gav en række oplysninger
om forholdene her. På grundlag af
dem har en gruppe af USA’s førende
videnskabsmænd fastslået, at der ikke
findes liv på denne planet, og de er
skeptiske over for formodninger om,
at det skulle forholde sig anderledes
med Mars. Andre videnskabsmænd
har lignende synspunkter, men mener,
at der i det mindste skulle være
vækstbetingelser på Mars. Dette kan
man måske få bekræftet eller afkræf-
tet gennem de igangværende og senere
forsøg.
kilometerinik ungasissuseKartarpoK,
tåssa seKernup igdlua’tungånut pigå-
ngame. angatdlativdle Marsimukarti-
neKartugssap avnut ingerdlassagsså
isorartupilorujugssuvoK. nunarssup
uvdloriarssuvdlo seKinermik kåvine-
rat pissutauvdlune angatdlatip kilo-
meterit 600 milliunit ingerdlancårdlu-
git Kåumatine 8—9-ne „nunarssuaK
augpalugtoK" angusinauvå.
ungasissutsit taima angnertutigi-
ssupilorujugssuit ajornartorsiutig-
ssarpagssuarnik pilersitsissarput. iv-
såinånguaK amerikamiut „Mariner
3“mik Marsimut autdlartitsigaluarne-
rat iluagtingitsorpoK pissutauvdlune
rakete ingerdlatigineKartoK igsariar-
nernik sisamanik sujusinårdlune kå-
ngarsimangmat. sulile uvgornarneru-
vok ukiup atautsip matuma sujorna
rusit Marsimukartitseriaraluarner-
mingne ajutormata. raket ingerdla-
taussoK ajoKuteKångilaK sangmivig-
ssanilo ajungitsumik tigumivdlugo i-
luagtitsineKåsassordlo neriutigineKa-
lersimagaluarpoK, Kåumatitdle mar-
dlugsuit ingerdlarérdlunilo autdlakå-
titsissutai nipaerutorput taimalo ma-
lingnauvfigineK ajornarsivdlune.
amerikamiut „Mariner 4“mik Marsip
erKånut autdlartitsigunik iluagtitsisi-
naunigssåt sule aperKuterujugssuvoK,
„Mariner 4“mitdlo åssilissat ugtortag-
katdlo iluagtitumik nunarssuarmut
nagsiuneKarsinåusanersut naluna-
ratdlardlune.
ilisimatut teknikeritdlo isorartu-
ssutsit taima angnertutigissut ajor-
nartorsiortitsinerat ajugauvfiginiar-
dlugo imalunit kigdlilivfiginiardlugo
suliuarput. måna tikitdlugo avKutau-
sinaussut pitsaunerssaråt atominik i-
ngerdlatilingnik raketiliornigssaK, ta-
måko sukasupilorujugssuångorsi-
naungmata agdlåt månåkut atortunit
mardloriåumik sukanerulersinauv-
tik. amerikamiut nautsorssutigåt
1970-ime atominik ingerdlatilingnik
raketiuteKalerumårdlutik.
minutine 20-ne assilineic
silåinaicångitsorssuarme angatdlatip
Mars nagdlerpago ilisimatut nunar-
ssuarmitut minutine 20-ne pisanga-
nerup pianik sajugkumårputdlunit.
minutine tåukunane 20-ne angatdlatip
Mars ungasingnerpåmik 20.000 kilome-
terinik ungasissuseKardlugo sanencu-
tilerpago iluagtineKåsagpat åssilissu-
tit ugtortautitdlo isumamingnik aut-
dlarumårput. minutine tåukunane 20-
ne angatdlatip åssilissutå „Kanigtu-
mit" Marsimik åssilissat 22-t tigu-
ssugssauvai ugtortautitdlo kajungeri-
ssaKarfianik, pujoralainik, Kingorner-
nik avdlanigdlo påsissutigssanik ili-
simatunut nagsiussuisavdlutik.
nalunångilaK åssilissat pisangåssu-
tigineKåsaKissut, nautsorssutigineKå-
ngilait åssilissat Kåumatip åssiline-
Karneratut pitsautigiumårnerat, kisiå-
nile angatdlat „Mariner" 20.000 ki-
lometerinik Marsimut Kaningneruler-
sinaugpat atortutitdlo pissusigssamig-
tut ingerdlåsagpata åssilissat Marsip
Kåne pissusiussut kilometerimit ang-
nikinerugaluartut sunersut nalu-
naersinéusavai.
umåssuseKartoKarpa?
amerikamiut nisitdlo misilissarne-
risigut ilisimatut ilimagingilåt aper-
icut amerdlaidssunit erKarsautigine-
KartartoK ugpernarsautigssarsivfigi-
sanerdlugo, tåssalo Marse inoKarner-
SOK.
tamåna påsineKarsinaulerumårpoK
aitsåt misilissaKåtårnerit ingerdlane-
rine Marsimut „silåinaKångitsorssuar-
mut misigssutinik" nunigussissoKar-
pat. månåkugatdlartordle nunisitsini-
arnigssame påsiniarKågagssaugatdlar-
tut, silåinartåta nunavdlo Kåvata Ka-
noK kiagtiginerat isumagineKarnerat
nåmaginartariaKaratdlarpavut. tamå-
kunungalo påsissutigssat ilisimatut
angnertujårssuarmik najorKutagssa-
Kartilersinauvait.
nauk Mars nunaugaluartoK ersser-
nerdlugtoK silåinarmit misigssorne-
Kartarneragutdlo påsiuminåitineKar-
tut mardlugsuit ersserKingnerussumik
påsinarsarneKarput. Kangangåtsiardle
isumaKartoKartarpoK soKångitsuinar-
ssuarme augpalugtume milait Korsu-
ssut takuneKartartut tåssåusassut or-
pigpagssuit imalunit naussut avdlat.
misigssuinermile kingugdlerne isuma-
KartoKalerpoK milait Korsuit tamå-
ko tåkordliornerinarmik pilersinenar-
tarsimassut.sujusingnerussukut åma i-
sumaKartoKaraluarpoK titarnerit nar-
dlusut uvdloriarssup Kåvata Kåuma-
nerssåne takuneKartartut tåssaussuti-
kerasait isumaliorsinaussunit suliari-
neKarsimassut. kisiånile isumaliutigi-
neKartoK tamåna åma ilumortungine-
rarneKarpoK, titarneritdlo tamåko Ki-
ngutit amigauteKarnerisigut pingor-
tunerarneKardlutik.
radioteleskopit atordlugit misig-
ssuissarnertigut påsineKarpoK nunar-
ssuavtinisut KåKaKardlunilo narssar-
tarssuaKartoK silåinåtalo kiåssusia 0
gradit Kulåsimalårai Marsip angner-
ssåne. tåussumanile umåssuseKarto-
Karnigssånik aperKut tikineKarångat
ilisimatut agssortutilersarput, isu-
matdle tamatumane KagfarartineKar-
tartut påsissanik najorKutagssaKéngi-
neK pissutigalugo isumaliutéinaune-
russardlutik.
ukiut mardluk matuma sujornati-
gut amerikamiut angatdlatåta ator-
tulersugkat Venus Kanigtukut saner-
Kupå påsissutigssanigdlo åssigingitsu-
nik nunarssuarmut nagsitsivdlune.
tåuko najoricutaralugit amerikamiut
ilisimatue nuimassut ardlagdlit isu-
maKarput uvdloriarssuarme tåssane
uméssusilingmik navssågssaKångitsoK
isumaKardlutigdlo Marsime pissutsit
tåussumånga avdlauneruvatdlårnaviå-
ngitsut. ilisimatut avdlåtaoK åma tai-
ma isumaKarput, kisiånile åma tupi-
gusutigisanago Marsime naussoKåsag-
pat. tamånale misilinigssap måna i-
ngerdlåneKartup nåmagsineratigut
påsineKarumårpoK.
SLAGTERIERNES
CENTRAL
Ukiorpagssuarne Handelimut
pisisitsissartOsimassok
Mangeårig leverandør til
Den kgl. grønlandske Handel
>4
Ældste en gros-firma i
legetøj.
pinguaerniarfit pingussat
amerdlasungordlugit
tuniniaivit pisoKaunerssåt.
HARTVIG SAMSON’S EFT
(Eigil Haugaard) A/S
KØBENHAVN K.
Legeføj engros
Kollektionen omfatter ca. 4000 numre,
pingussat åssigingitsut 4000 migssiliorpait.
pilsaussusé pissutéuput
B & W ALPHAp dieselmotoré totaktigdlit
ventileicångitsut Kalåtdlit-nunåne atu-
gauleriartuinarput.
månåkut motorit 14 kalåtdlit aulisartuinit
piumaneKarérput.
KVALITETEN TÆLLER
B & W ALPHA totakts ven-
tilløse dieselmotorer træn-
ger mere og mere frem 1
Grønland.
NU 14 MOTORER I ORDRE
TIL GRØNLANDSKE
FISKERE.
ALPHA-DIESEL
FREDERIKSHAVN . TELEGRAMADRESSE: ALPHA
Marsimut numniarnigssaK
piarérsarneitarpoK
amerikamiut rusitdlo pilerssaruteKartut Mars „tiguarniardlu-
go“
19