Atuagagdliutit - 07.01.1965, Blaðsíða 7

Den foreslåede skolestruktur efter udkastet
til en ny lov for skolevæsenet i Grønland
Som nævnt i den foregående artikel
i A/G nr. 25, 1964, har der i de senere
år været etableret overgangsforan-
staltninger, som er den danske skole-
ordning meget nær. Den i lovudkastet
foreslåede struktur behøver derfor
ikke at forekomme så fremmed for
den gruppe læsere, som har fulgt
overgangsforanstaltningerne eller har
kendskab til det danske skolevæsens
opbygning. Det skal her understreges
og siges så klart som muligt, at mange
af de nyordninger, der foreslås i lov-
udkastet, ikke kan indføres straks
ved lovens vedtagelse. I lovudkastet
angives med andre ord de mål, som
man sigter efter at nå i løbet af årene,
og netop derfor er ministeren givet
bemyndigelse til at træffe de nødven-
dige foranstaltninger til gennemførel-
se af de i loven fastsatte bestemmel-
ser, og det står i lovudkastet anført,
at ministeren afgør, på hvilken måde
overgang fra den hidtil gældende ord-
nene i 1. og 2. linje. 1. linje tilsigter
afslutning af skolegangen efter 8. og
9. og eventuelt 10. klasse, medens 2.
linje tilsigter fortsættelse af skole-
gangen i en 3-årig realskole. Der er
dog i udkastet givet mulighed for, at
skoledirektionen i henhold til nær-
mere af ministeren fastsatte regler
kan give tilladelse til, at undervisnin-
gen fortsætter uden deling i 6. skole-
år, men med differentieret undervis-
ning fra 7. skoleår.
Undervisningen i 1. linjes 6. og 7.
skoleår er en fortsættelse af tidligere
års undervisning. Fra 6. klasse er der
givet mulighed for undervisning i hus-
gerning for piger og eventuelt drenge
og sløjd for drenge og eventuelt piger.
Endvidere indføres faget naturlære.
I forbindelse med faget biologi ind-
føres alkohollære, og undervisningen
i gymnastik skal omfatte kunstigt
åndedræt, og, hvor det er muligt,
svømning. Endelig nævnes skole-
Lovudkasiets forslag til skolestruktur,
inatsisigssatut migssiliume atuarnerup årKigssuneKarnigssånik sujunersut.
17
16
15
14
13
12
11
10
ar
år
år
år
år
år
år
år
år
år
år
1. linje
Udsted
asimio-
Karfingne
5. kl.
4. kl.
3. kl.
2. kl.
1. kl.
ning af skolevæsenet til den i lovud-
kastet foreslåede ordning bør gennem-
føres. Det ligger bl. a. heri, at den nu-
værende overgangsordning med mu-
lighed for tilpasning til den gradvise
forbedring af undervisningsstandar-
den fortsat kan være gældende.
Det anbefales ved læsningen af
denne artikel at støtte sig til den gra-
fiske opstilling, der viser den i lov-
udkastet foreslåede skolestruktur.
Børnehaveklasser for børn under
den undervisningspligtige alder kan
ifølge udkastet oprettes under forud-
sætning af, at de fornødne lærerkræf-
ter og lokaler forefindes. De skal —
hvis de foran nævnte forudsætninger
er til stede — oprettes, når forældrene
har tilmeldt mindst 10 elever til en
klasse.
1.—5. klasse. Der undervises i al-
mindelige skolefag. På steder hvor
skolen er fuldt udbygget, vil fag som
legemsøvelser, sløjd og husgerning
efterhånden kunne indføres. Det står
anført i lovforslaget, at undervisning
i faget grønlandsk kan udskydes til
begyndelsen af tredje skoleår, såfremt
et flertal af forældrene til de skole-
pligtige børn i 1. og 2. skoleår er ind-
forstået hermed. Det er altså den nu-
værende forsøgsordning, der foreslås
lovfæstet i udvidet form — med ordet
„flertal" i stedet for som nu „100 pct.“
C. og 7. skoleår. Fra begyndelsen af
6. skoleår foretages en deling af bør-
10. kl.
9. kl.
8. kl.
7. kl.
6. kl.
5. kl.
4. kl.
3. kl.
2. kl.
1. kl.
■>
*
3. real
2. real
1. real
7. kl.
6. kl.
2. linje
Uden grønlandsk, hvis
forældreflertal herfor,
kalåtdlisortångikatdlar-
dlutik angajorKåt amer-
dlanerit piumassarigpå-
ssuk.
Børnehaveklasser,
biblioteksarbejdet, hvor det er mu-
ligt. Fra 7. skoleår kommer faget
engelsk til at figurere på timeplanen.
Endvidere nævnes samfundslære med
familiekunskab samt sundhedslære —
herunder seksualundervisning.
Om 8. og 9. samt eventuelt 10. skole-
år anføres, at undervisningen videre-
føres efter de for 7. skoleår fastsatte
retningslinjer med henblik på at for-
berede elevernes overgang til almen
eller faglig undervisning. Der er ud-
over de obligatoriske fag efter nær-
mere af skoledirektionen givne regler
åbnet mulighed for indførelse af valg-
frie fag, der tager sigte på elevernes
fremtidige virksomhed inden for er-
hvervslivets forskellige grene f. eks.
inden for håndværk, fiskeri, fanger-
erhverv, kontorarbejde og husligt ar-
bejde, uden at der dog meddeles en
egentlig faglig undervisning, og un-
dervisningen kan tilrettelægges efter
de stedlige ønsker og behov under
hensyntagen til børnenes evner, anlæg
og interesser. Det står endvidere i ud-
kastet, at de børn, hvis forældre øn-
sker det, og som efter skolens skøn
kan have udbytte deraf, kan tilbydes
at deltage i undervisning i tysk og
matematik fra 8. skoleår. Fra 9. skole-
år gives erhvervsorientering samt ori-
Af skoledirektør
CHR. BERTHELSEN
entering om eksisterende muligheder
for videregående ungdomsundervis-
ning. I øvrigt skal der i løbet af 9.
skoleår tilstræbes en afrunding af
undervisningen af hensyn til de ele-
ver, der går ud af skolen ved under-
visningens ophør.
I 2. linjes 6. og 7. skoleår gennem-
gås de samme fag, men faget engelsk
optages allerede fra 2. linjes 6. skole-
år. Som allerede nævnt må undervis-
ningen sigte imod realafdelingen.
I tilfælde af man undlader deling
i 6. og 7. skoleår, må undervisningen
være svarende til den i 1. linjes 6. og
7. klasser, dog således at der fra 6.
skoleår kan påbegyndes engelskunder-
visning for de elever, der skønnes at
have mulighed for efter 7. skoleår at
fortsætte skolegangen i realafdelingen.
Ved udgangen af 7. skoleår fortsætter
undervisningen for de elever, der ikke
bliver optaget i realafdelingen, som
efter 1. linjes 8. og 9. skoleår og even-
tuelt i 10. klasse. Der nævnes endvide-
re i udkastet, at der må være mulig-
hed for elevernes overgang fra én
linje til en anden.
om allerede bemærket i artiklen i
A/G nr. 25 kan ministeren tillade, at
hovedskolen i et distrikt er 7-årig,
indtil de til gennemførelsen af 8. og
9. skoleår nødvendige lokaler og læ-
rere er til stede. Derfor er der i ud-
kastet medtaget den bestemmelse, at
undervisningen i 7. skoleår, såfremt
den ikke videreføres, skal være til-
rettelagt således, at der tages sigte på
elevernes fremtidige virksomhed in-
den for erhvervslivets forskellige
grene — f. eks. gennem erhvervs-
orientering, og at der tilstræbes af-
runding af undervisningen i de fag,
hvori dette må anses for ønskeligt.
e alaf deling en. Folkeskolens real-
afdeling er en 3-årig overbygning i
tilslutning til 7. skoleår. Af elever, der
optages i realafdelingen kræves det,
at eleven skal være i besiddelse af
en sådan modenhed og af sådanne
kundskaber, at han kan følge under-
visningen på en tilfredsstillende måde
og gennemføre den på normal tid.
Eleven må have fulgt undervisningen
i engelsk i 2. linjes 6. og 7. skoleår.
De samme modenheds- og kundskabs-
krav stilles til elever, som uden at
have gennemgået 2. linjes 6. og 7.
skoleår, søger optagelse i realklassen.
Optagelsesprøve kan foranstaltes
f. eks. ved overgang fra 1. linje til
realafdelingen for elever, som ikke
har haft mulighed for at modtage en
tilstrækkelig grundig forudgående un-
dervisning.
Fagene i realafdelingen svarer gan-
ske til den danske realafdeling og om-
fatter følgende: Dansk med norsk og
svensk, religion, engelsk, tysk, reg-
ning, matematik, historie med sam-
fundskundskab, herunder familie-
116 KVADRATMETER VILLA VED ÅRHUS
kan udlejes for kortere eller længere tid. — Villaen indeholder stor stue
— soveværelse — 2 børneværelser — moderne køkken — er beliggende
ved Århus-bugten.
Henvendelse:
LYSTRUP EJENDOMSKONTOR
Per Kjalsvej 10, Lystrup St. Telf. (061) 9 22 11 68.
■
Mand og mand imellem
NYDELSENS HØJDEPUNKT
PETc BROS TOBACCO MANUFACTURERS
kundskab, geografi, biologi, naturlære,
sang, legemsøvelser, herunder kun-
stigt åndedræt, håndarbejde og hus-
gerning for piger og for drenge sløjd.
I 2. og 3. realklasse gives erhvervs-
orientering. Der er mulighed for un-
dervisning i latin i 2. og 3. realklasse
for elever, der måtte ønske det. Her-
udover kommer grønlandsk for elever,
der har grønlandsk som naturligt ud-
tryksmiddel. Der kan endvidere ind-
rettes en teknisk linje med særlig
hensyntagen til den matematiske/
fysiske faggruppe for de elever, der
påtænker at gå ind i en uddannelse
inden for det tekniske område. Faget
matematik er valgfrit i 3. klasse dog
ikke på den tekniske linje.
Hvis man skal følge den danske
fagsammensætning uden ændring,
hvilket må være det rigtige af hen-
syn til videre uddannelse i Danmark,
bliver grønlandsk lagt ovenpå som et
ekstra fag, hvorved de grønlandske
elever bliver hårdere belastet i for-
hold til deres danske kammerater ud-
over den belastning, det i forvejen er
for de grønlandske elever at skulle
klare undervisningen på dansk, som
ikke er deres modersmål.
Dette forhold har i udvalget været
genstand for alvorlige overvejelser, og
udvalget har stillet følgende 3 for-
slag til løsning og har lagt afgørelsen
op til politikerne:
1. Grønlandsk og fransk foreslås
som valgfrie fag. De grønlandske
elever skal altså ifølge det for-
slag kunne vælge, hvorvidt de vil
have grønlandsk i realskolen eller
ikke. Spørgsmålet er absolut af
politisk karakter.
2. Det andet forslag nævner tysk og
fransk som valgfrie fag, således
at grønlandsk indgår som et obli-
gatorisk fag.
3. Endelig foreslås som den tredje
udvej, at undervisningen tilrette-
lægges som den danske og her-
udover grønlandsk som et obli-
gatorisk fag, hvorved de grøn-
landsksprogede elever får et fag
mere.
Der skal her ikke gøres forsøg på
at tage stilling til de foran anførte for-
slag til løsning, men blot skal det be-
mærkes, at de to første forslag med
valgmuligheder har til hensigt at lette
de elever, der i forvejen har det han-
dicap at skulle klare realeksamen på
et sprog, som ikke er deres moders-
mål, og som de af den grund ikke be-
hersker helt. Hvad forslag 2 angår,
må det fastslås, at realeksamen uden
tysk bliver afvigende fra den danske
på det ene punkt. De elever, som agter
at fortsætte på et gymnasium i Dan-
mark eller på et andet uddannelses-
sted, hvor forudgående kendskab til
tysk er en betingelse, bør have haft
tysk i realskolen, medens manglende
tyskkundskaber formentlig ikke vil
være et større handicap for de elever,
som efter realeksamen skal have deres
virke i Grønland.
Lad mig slutte denne artikel med at
gentage, hvad jeg indledte med: Det
er ikke tanken, at de samtlige i ud-
kastet foreslåede foranstaltninger skal
indføres straks i tilfælde af lovens
vedtagelse. Der vil fortsat være mu-
lighed for en gradvis udvikling inden
for skolen.
Chr. Berthelsen.
NYHED!
KÆMPESUCCES
I DANMARK
N. J. Nylon
fløjlsskjorte
— der er riflet — er en kraf-
tig og lun sportsskjorte og
fremstillet af de bedste ny-
lonstoffer. Fås i ensfarvet —
sort, rød, blå og grøn.
Pris pr. stk. kr. 54,00 — ved
køb af 3 stk. og derover ydes
rabat.
Skriv til:
N. J. - Sport
Snerlevej 4,
VEJEN
I
I
I
I
I
I
I
I
BESKYT DEM —
Brug kun
ABIS kondomer.
I hver pakke indlagt
vejledning på dansk og
grønlandsk.
Føres i „Handelen“s
butikker.
Forlang blot 3 stk.
grøn eller guld
med isbjørnen.
ilingnuf uvgQtigssIor-
navérsårnlarlt —
ABISip pujutai kisia
atortåkit.
portat tamarmik Kav-
dlunåtut kalåtdlisutdlo
ilitsersutitaKarput.
handelip pisiniarfine
pisiarineKarsinåuput.
pisiniarångavit oKdinar-
tåsautit „nanortalingnik
pingasunik —
Korsungnik imalunit
sungårtunik".
Hundested Motor
Vore motorer leveres nu med letmetal-
stempler. Det betyder stærkt forbedret
brændstoføkonomi, mindre forbrug af
smøreolie, betydelig kraftforøgelse og mi-
nimale rystelser.
motoriutivut mana tunini-
artalerpavut letmetalinik
stempelilerdlugit. tamatu-
ma kingunerai aningau-
ssat orssugssamut atug-
kat pitsaunerungårtumik
ilevKåmeKartalemerat,
oliemik atuinikineruler-
neK, angnertungåtsiartu-
mik motorip såkortuneru-
lernera sajugpilungnerit-
dlo mingnerpåt.
Vs Hundested Motorfabrik
Hundested — Telegramadresse: Propelmotor
10—300
HK
Skal De bo
på hotel i Flyt ind og hyg Dem på Hotel Viking,
hf AlTQIlllOlJII det moderne hotel i den gamle ramme,
billige vinterpriser, særpris for lang-
tidsophold indtil 15 maj 1964.
HOTEL VIKING - BREDGADE 65 - Ml 4550
7