Atuagagdliutit - 07.01.1965, Blaðsíða 16

Fra
LÆSERNE
____
„Grønland i støbeskeen" var et yn-
det undtryk, da man i sin tid for al-
vor begyndte at gøre en indsats for
Grønland. Det var meningen, at man
skulle anvende de samme støbeforme
som i moderlandet. Men man har
åbenbart glemt, at forholdene i Grøn-
land og i Danmark ikke er helt de
samme. løvrigt har alt det „støbe-
gods", der hidtil er lavet, ikke været
uden fejl.
Man har eksperimenteret med nye
støbeforme, som efter alle solemærker
at dømme skulle passe som fod i hose.
Det gælder således „verdens mest mo-
derne kriminallov", fødestedskriteriet
m. m. Disse løsninger på problemerne
har ikke været helt ideelle. Nu skulle
der laves helt nye støbeforme. Vi bli-
ver således udelukket fra vor ret til
at besidde jordejendom, som grund-
lovens § 73 hjemler. Vi ville så gerne
have lov til at beholde den gamle
støbeform, som giver folk ejendoms-
ret. Dette begreb er ingenlunde af ny
dato heroppe.
Hr. Heckscher skriver, at „vi kan
holde grundloven udenfor". Der er jo
ingen i Grønland, der har ejendoms-
ret til jorden. — Det er sikkert til-
fældet på papiret, men ikke i realite-
ten.
Hr. Hecksher tror åbentbart, at det
er helt i sin orden, at man går hen
til en af Anders Olsens efterkommere
og siger: Du er ikke jordbesidder. Jor-
den kan blive taget fra dig, hvis du
ikke passer den ordentligt. Det er bare
noget, du har fået lov til at låne af
statens nåde.
Den arme bonde har jo ingen pa-
pirer på, at jorden har tilhørt slæg-
ten i to hundrede år, men ved at høre,
at han aldrig har været jordbesidder,
bliver han måske så krænket, at han
J
bliver tavs. Hr. Hecksher vil sikkert
opfatte dette som om, at han står
overfor en dum og utilregnelig grøn-
lænder. — Det lader iøvrigt til, at
Hr. Heckscher er en stor psykolog, si-
den han fandt mine synspunkter ved-
rørende ejendomsretten,, meget stærkt
følelsesbetonede". Dette beror uden
tvivl på, at jeg i mit indlæg har om-
talt min oldefar.
Apropos Kreutzmanns elv. Det var
min oldefar, som efter hr. Heckschers
mening „påtog sig det besvær med at
hale andre folks føde op af elven".
Til et sådant ukendskab til det gamle
Grønland, som hr. Hecksher lægger
frem for dagen, har jeg kun et over-
bærende smil tilovers. Kreutzmanns
elv havde i min oldefars tid givet
en kærkommen fortjeneste til den fat-
tige del af befolkningen ved Kangå-
miut. Folk, der havde fartøjer, var
altid velkomne til at fange laks fra
elven, uden nogen form for vederlag.
Oldefar holdt orden med elven med
det resultat, at laksebestanden fire
generationer igennem, helt op til vore
dage, har kunnet holde sig. Iøvrigt var
dansk initiativ til gavn for grønlæn-
dere en meget sjælden foreteelse i
min oldefars tid.
Lakseørreden er den mest ømfindt-
lige fisk, vi kender. Den mindste foru-
rening af elven er nok til at jage
den væk. Mange gode lakseelve er ef-
terhånden forurenet i den grad, at
laksen ikke mere yngler i dem. Jeg
er bange for, at det samme vil blive
tilfældet med endnu flere lakseelve,
når alle og enhver uhindret får ad-
El-strøm til udsteder
Jeg vil hermed sige tak til radio-
fonien, fordi man er begyndt med
udsendelser for husmødre. Udsendel-
serne er udmærket tilrettelagt, og det
er mange interessante emner, der hid-
til er bragt.
Udsendelsen den 19. november var
af særlig interesse for os, der bor på
et stort udsted. Vi ville så gerne have
fryserier, men hvordan skal man
skaffe den nødvendige strøm? Da
Nanortalik i sin tid fik elværk, blev
der sagt, at næste gang kom turen
til Kangåmiut. Der er imidlertid ikke
sket noget. I dag har Kangåmiut over
600 indbyggere.
Hvorfor er det så svært at forsyne
de store udsteder med strøm? Elek-
trisk strøm er uden tvivl billigere for
forbrugeren som lyskilde end de gam-
meldags petroleumslamper. Med elek-
trisk strøm vil det også være muligt
at anskaffe sig vaskemaskiner og
hjemmefrysere. Elforsyning er også af
stor betydning for fiskerne, ikke
mindst under mørketiden.
Marie hyberth,
Kangåmiut.
gang til elvene. Det ville være noget
andet, hvis elvene i byernes nærhed
havde haft rigtige „ejere". Så ville
byboerne mange år frem i tiden have
haft gavn og fornøjelse af dem.
At man „til enhver tid kan omsætte
sit brug og sine husgrunde i klingede
mønt", er noget nyt for os grønlæn-
dere. Der er ingen, der har fortalt os
om det før.
Bliver det virkelig tragisk, hvis mine
synspunkter om jordpolitikken bli-
ver hørt af myndighederne? Er Grøn-
land ikke stort nok til at blive ud-
stykket? Gennem en fornuftig jord-
politik, der har lært af skade, vil
det være muligt at finde frem til en
løsning, der tager hensyn til byernes
vækst og forebygger jordspekulation.
Der kan sagtens laves jordlove, der
giver os ret til at sige: Dette er min
ejendom! Det vil give os selvtillid og
besidderstolthed. Det er dette, vi
mangler som danske statsborgere,
som står under samme grundlov.
Vi gamle grønlændere bliver altid
glade, når en dansker tager sig sam-
men og skriver om emner og forhold,
som vi ikke har kendskab til. Hr.
Lenzing fortæller om Israel, Brasilien
og Manhattan, og det skal han have
tak for. Som en gammel, enfoldig
grønlænder mener jeg imidlertid, at
der måske er en lille smule forskel
på Israel, Brasilien, Manhattan og
Grønland. Vi har hørt noget om, at
Israel skulle være et lille indeklemt
rige med bjerge og sandørkener. Det
undrer os derfor ikke, at jorden er
statsejet. Der er jo ingen albuerum
for den hurtigt voksende befolkning.
Brasilien skal være et stort tropisk
land, tyndt befolket, der er så frugt-
bart, at man kan få alt, hvad man
putter i jorden til at gro. Det var nok
fornuftigt af general Branco, at han
I „Grønlandsposten" af 8. oktober
1964 har civilingeniør Arne Munch
Ellingsen, Sukkertoppen, under over-
skriften „Fyrbelysning i Grønland"
givet udtryk for ønsker om, som han
udtrykker sig „En bedre afmærkning
og korttegning i de isfrie farvande i
Vestgrønland", og han hævder lidt
længere nede i indlægget: „Nu er kor-
tene så usikre, at besejling af de
indenskærs farvande er mere end
hasarderet, selv for erfarne skippere".
Civilingeniør Munch Ellingsen med-
giver dog, at „nøjagtig korttegning af
kysten vil tage meget lang tid", hvor-
imod han er af den opfattelse, at et
passende antal fyrlygter og bøjer er
påkrævet og til at overse i den inden-
skærs rute mellem Holsteinsborg og
Godthåb.
Til alt dette ønsker Søkort-Arkivet
at fremkomme med følgende:
De moderne søkort, der i de seneste
år er udgivet over Vestgrønlands kyst,
kan, hvad angår nøjagtigheden af
kysten, ikke gøres bedre; de må be-
tragtes som absolut nøjagtige for så
vidt angår alle detaljer, der kan ses
umiddelbart.
Oplysningerne om dybdeforholdene
i skærgårdsruterne kan der nok rejses
nogen indvending imod, men forholdet
er dog dette, at der i så at sige samt-
lige kendte og anvendte skærgårds-
ruter fra Kap Farvel til Upernavik
i dag findes så mange oplysninger, at
det skulle være muligt uden større
risiko at besejle disse, når blot man
anvender den sunde fornuft.
Dersom civilingeniøren havde und-
ladt at medtage de erfarne folk i sine
styrtede regeringen Gaulart. Hans
jordpolitik har sikkert været ravru-
skende gal, fordi han lod jordspekula-
tionen tage overhånd.
Hr. Lenzing skildrede forholdene i
Norden i dystre farver. Og vi som tro-
ede, at regeringerne i Norden havde
en smule at gøre med bestemmelsen af
prisen på jorden. Vi havde haft den
opfattelse, at vurderingen af ejen-
domsskyld skete hvert femte år, og
at fæste afløstes ved jordlovene af
1919. Man havde også hørt om, at fol-
ketinget engang greb ind, da tysk op-
køb af sommerhusgrunde på Sjæl-
land blev for stort.
Det kan godt være, at jeg ikke
kan overskue følgerne af mit forslag,
selv om jeg bor på toppen af et fjeld.
Men jeg gentager mit spørgsmål: Er
det helt umuligt at føre en jordpoli-
tik, der kan bremse jordspekulanter?
Hr. Lenzing gættede på, at jeg må-
ske var en fåreholder. Det var jeg
også på en måde i mine velmagtsdage.
Hvis hr. Lenzing bryder sig om at
vide, hvem jeg er, så lad mig præsen-
tere mig: Jeg er en gammel, skrøbelig
grønlænder, der er født i forrige år-
hundrede. Jeg tilhører en generation,
som af de yngre anses for at være
tabt bag af en vogn, en generation,
hvis tankegang og synspunkter er så
forældede, at den ikke har plads i det
nye Grønland.
Om hr. Lenzing vil jeg sige, at jeg
tror, at han er maler, der har speciale
i at male fanden på væggen.
Så vil jeg til trøst for hr. Lenzing
sige, at jeg ikke agter i byernes nær-
hed at opkøbe klippeblokke, skibakker
eller stenbidderstrande med senere
salg for øje.
Otto Rosmg,
Egedesminde.
betragtninger, havde disse været i
bedre overensstemmelse med forhol-
dene, idet netop erfarne folk, ikke
mindst blandt grønlænderne, gennem
utalte årtier har besejlet skærgårds-
ruterne ofte langt ind i de mørke
timer uden vanskelighed med meget
ringe eller slet ingen søkort at støtte
sig til.
Netop skærgårdsruterne har Søkort-
Arkivets søopmålere ordre til at un-
dersøge og opmåle i den udstrækning
andre vigtige opgaver tillader i den
korte arbejdssæson, og søkortene til-
føres derfor årligt en meget væsent-
lig mængde nye oplysninger, der tje-
ner til at sikre sejladsen i disse.
På baggrund af det indsamlede lod-
skudsmateriale kan det til oplysning-
for civilingeniør Munch Ellingsen
fastslås, at indenskærsruten mellem
Godthåb og TovKussaK, der af civil-
ingeniøren ønskes fyrbelyst og afmær-
ket, under alle omstændigheder, dag
som nat, må anses som uanvendelig
til sejlads med andet end helt små
fartøjer, og at der mellem Søndre
Strømfjord og ItivdleK-fjorden syd
for Holsteinsborg slet ikke findes no-
gen indenskærsrute.
Civilingeniør Munch Ellingsen synes
nauk sujumut ilisimarérneK ajor-
naraluait uvagutaoic ericavtine te-
riangniat perdlerulerumårnersut, tai-
måitoK pissutigssaKarsorinarpoK te-
riangniaK ersisårilersinago måne Nup
kangerdluane.
landsrådip KanoK iliuseKarfiginiajå-
runiuk atago takoriartigo sujugdler-
mik; ukiune sujugdlerne kangerdluv-
tine putdlasersortartugaluit ikiliar-
tuinarput, kisalo ukioK måna putdla-
sertoKångitsordlune. kingugdliuvdlu-
tigdlo putdlasertartut piniartut sisa-
mat katitdlutik ukiumut pissarissar-
pait teriangniat 100 sivningåtdlugssu-
ardlugit tamatigordluinaK. ukiordlo
måna pissarineKångitsut ilapigtutao-
MALTØL
KINGS ALE
EXPORT DOBBELT-ØL
KÆRNE BRYG
SKIBSØL
KB PRIMA
LYS KB
Rævefangst
i Godthåbsfjorden
Det går tilbage med interessen for
rævefangst i Godthåbsfjorden. I de
senere år er der kun fire fangere, som
plejer at sætte rævefælder. Disse fire
fangere plejer at fange over 100 ræve
hver eneste år. Men i år er der ingen,
som har sat rævefælder. Dette vil be-
tyde, at rævebestanden vokser betyde-
ligt til næste år, og dette vil fortsætte
år for år, med mindre man genoptager
rævefangsten.
Det er dystre perspektiver i tilfælde
af, at der opstår rabies i Godthåbs-
fjorden. Her findes jo tamrener, vild-
rener og får. Man får de største van-
skeligheder med vildrenerne, hvis der
opstår rabies. Renerne kan ikke for-
svare sig mod rævene. Der er også
den fare, at vildrenerne blander sig
med tamrenerne. Dette er også sket
før.
Derfor må landsrådsvedtægten om
rævefangst i Godthåbsfjorden ændres,
således at jagten begynder tidligere
end hidtil. Efter den nuværende ved-
tægt begynder rævejagten på et me-
get sent tidspunkt. Hvis vedtægten
ikke bliver ændret, kan man risikere,
at både mennesker og husdyr kommer
i fare, og følgen bliver, at staten uan-
set sparekniven bliver nødt til at for-
anstalte en meget dyr undersøgelse
af det uheldige forhold.
John Egede, K’ornoK.
at overse, at det vil være aldeles
nytteløst at forsøge at afmærke skær-
gårdsruterne, før disse er blevet op-
målt, simpelthen fordi ingen ville
være i stand til at bedømme, hvor af-
mærkningen skulle placeres, og det
skal i øvrigt bemærkes, at bøjer må
anses for uanvendelige som afmærk-
ning i søen af mange årsager, som
man herfra ikke skal komme nær-
mere ind på.
En rationel opmåling, tilstrækkelig
til at kunne danne grundlag for over-
vejelse af oprettelsen af den af civil-
ingeniør Munch Ellingsen ønskede af-
mærkning, selv af de kendte skær-
gårdsruter, vil tage en meget lang år-
række, hvilket civilingeniøren også
selv er klar over, men dette forhindrer
ikke, at enkelte, særlig påkrævede op-
målingsopgaver kan tages op i lighed
med andre lige så vigtige opgaver,
forudsætningen er blot, at der tilgår
Søkort-Arkivet motiveret meddelelse
om, hvilke nærmere præciserede om-
råder, man måtte ønske opmålt. Op-
målingsopgaverne vil derefter blive
løst så hurtigt, forholdene tillader det.
Henrik Madsen,
direktør for Søkort-Arkivet.
riarpata åipågumut erniortugssat ila
amerdlåsaicaut, tåssalo pivfigssaic su-
jugdleK KånginarneKarsinåungitsor-
dlo. månalo eritaimarKuvara ukiumut
atautsimut åssersusiåinaungmat, Ka-
nordle ukiut tatdlimat Kulitdlunit Kå-
ngiugpata.
åipagssånigdlo; tugtut nujuitsut sa-
vat tugtutdlo nujuartat. teriangniat
KanoK ilissamik perdlerulisagpata
tugtut ima oKautigigåine pitsauneru-
vok ingmingnut igdlersorsinåungitsut.
tåukorpiaitdlo pissulauvdlutik navia-
nartorsiulernigssaK ima agtigileru-
mårpoK tugtut teriangniatdlo pilerigi-
lunguardlugit Kimarratigissalerumår-
simavavut. tugtume nujuartut tåuko
ajornartorsiortitsinerpåusåput ungu-
ginardlugit tiguneKarsinåungingmata
nujuitsunutdlo ima Kanigtigalutik pi-
umåtdlagkunik ikårfigisinauvdlugit,
tåssa sikukut, ikårtoKartarérdlunilu-
me.
taimåitumik landsrådip pericussut
måne Nup kangerdluane atortoK te-
riangnianut piniaritussaungivfiussoic
sivikitdlissariaKarpå atortujungnaer-
sitariaKardlugulunit. tåssame putdla-
sertoKardluarsinaugaluarpoK sule u-
kiåkut, piniagaulersarfiatdle kingu-
sigpatdlårpoic, tåssame sikut inger-
dlaulerfisa nalerpiarigamiko. taimåi-
tumik piniagaulersarfiat aulaitsorid-
sagaluarpat nerssutautinut inungnut-
dlo navianartoK angisaicaoK, nåla-
gauvfiuvdlo sipåKissup misigssuisitsi-
nigsså akis^KissoK tugdliiitugssåu-
saoic.
John Egede, K’ornume.
ÆVSCHUTZ
salonrifler
Det førende mærke
i Europa
-----til disse rifler anbefales ICI patroner
ANSCHUIZ

KorortuarKat
-----KårorfOarKanuf fåukununga ICI patronif nalerKuneruput
Europame sananeKartartut pitsaunerssait
Svar til to »kandestøbere«
Opmåling af skærgårdsruterne
kå pivfigssaugatdlartitdlugo!
16