Atuagagdliutit - 07.01.1965, Blaðsíða 15

Lønspørgsmålet bør ikke gøre
samarb e j det vanskeligt
Jeg beder for mit vedkommende biot om, at man, nar man i den ottent-
lige debat herom i den nærmeste tid fortsat arbejder for at få disse
sporgsmål frem til politisk forhandling igen, så gør det på saglig basis,
og at man undlader at skabe en masse ophidselse uden virkelig årsag,
udtaler landshøvding N. O. Christensen i sin nytårstale.
Tredie år i træk må jeg indlede min
nytårstale med en omtale af ulykke-
lige (tildragelser. To alvorlige kata-
strofer har kastet deres skygge over
Grønlands jul. Ved den ene mistede
3 unge mænd livet under en søulykke,
ved den anden omkom 4 små børn
ved en ildebrand. Overalt har man
hørt om disse ulykker med forfær-
delse, og vor medfølelse samler sig
om de efterladte.
Også andre ulykker med dødelig
udgang har i årets løb ramt grøn-
landske hjem. Vore tanker går til de
efterladte.
Atter må man med sorg konstatere,
at ulykkelige hændelser er årsag til
flere dødsfald i Grønland end nogen
enkelt sygdomsart. Ingen anden egn
af Danmark kan opvise en sådan
uhyggelig statistik. De geografiske og
klimatiske forhold gør opholdet på
havet risikabelt, og ufuldkommenhe-
der i vore samfund skaber farlige si-
tuationer. Det må vi leve med, omend
vi ad teknisk vej på forskellig måde
kan øge sikkerheden, og der også isæt-
tes ind på dette vigtige område. Men
jeg opfordrer enhver til at gøre sit
til at formindske risikoen for sig selv
og andre ved at være påpasselig og
agtpågivende.
Når vi i dag hilser det nye år vel-
kommen og samtidig lader tankerne
gå tilbage til det svundne års begi-
venheder, standser vi ved de festlige
sommerdage, da vor smukke unge
prinsesse, Hendes kongelige Højhed
Prinsesse Benedikte, aflagde besøg i
Grønland. Med prinsessen fik vi bud
om vort kongehus’ store og stadige
interesse for det grønlandske sam-
fund. Foruden ait skabe fest og glæde
i uforglemmelige timer, knyttede
Hendes kongelige Højhed nye og faste
bånd over havet mellem de to dele
af det danske rige.
Også et andet besøg har gjort ind-
tryk. Grønlands biskop Westergaard
Madsen besøgte sammen med bisp-
inden Grønland, ved hvilken lejlighed
bl. a. Østgrønland og Thule for første
gang fik bispebesøg. Biskoppen blev
modtaget med stor begejstring li me-
nighederne og gjorde bl. a. kirkedagen
i Julianehåb til en mindeværdig dag.
1964 bragte et folketingsvalg og en
ny Grønlandsminister. Minister Carl
P. Jensen mødes i sin nye post som
Grønlandsminister med tillid og for-
ventning i alle kredse. Samtidig med
at vi ønsker ham al mulig lykke i
hans ansvarsfulde arbejde, sender vi
en hjertelig tak til forgængeren, mi-
nister Mikael Garn, for hans utrætte-
lige og fortjenstfulde gerning igen-
nem næsten 4 åris ministertid. Mikael
Garn vil fortsat virke for Grønland
som formand for det vigtige uddan-
nelsesråd, og vi ønsker ham endnu
mange gode arbejdsår.
Departementschef Eske Brun tog
sin afsked i det forgangne år. Mon
nogen enkeltperson har haft en be-
tydning for det grønlandske samfund,
som kan sidestilles med Eske Bruns.
Jeg tror det ikke. Han tog tøjlerne i
1940, da det kneb, og han beholdt dem
i næsten 25 år, de hidtil mest begi-
venhedsrige og afgørende i Grønlands
historie; de år, da Grønland gjorde
skridtet fra kolonitidens middelalder-
lige indelukke ud i den åbne frie nu-
tidsverden. I den dybe respekt, der
står om Eske Bruns navn overalt i
Grønland, ligger den grønlandske be-
folknings tak for hans indsats.
Provst, lektor Aage Bugge og lands-
dommer C. F. Simony har taget deres
afsked i 1964. Begge mænd med dybe
rødder i Grønland, som med deres
dygtighed og deres kærlighed til lan-
det og dets befolkning har gjort en
betydningfuld indsats, hver på sit felt.
Flere aktører har forladt den grøn-
landske scene i 1964; nye navne er
kommet til. Nævnes her skal blot et
enkelt, formanden for det nyetable-
rede Grønlandsråd, departementschef
H. H. Koch. Han skabte isig ry som
den effektive formand for den store
Grønlandskommission i 1949—50, og
han mødes med almindelig tillid over-
alt.
G-60 OG GRØNLANDSRÅDET
1964 bragte ois så skelsættende be-
givenheder som afslutningen af Grøn-
lamdsudvalget af 1960 — G-60 — og
nedsættelsen iaf det nye Grønlands-
råd, .som 1 december har holdt sine
første møder. G-60 blev nedsat pa
initiativ af landsrådet. Der har været
bred grønlandsk repræsentation 1 ud-
valget, og de grønlandske medlemmer
har haft en afgørende indflydelse pa
de forslag til regeringen, som ligger i
udvalgets betænkning, der nu er of-
fentliggjort på grønlandsk og dansk.
Uanset den bitre kritik, som nogle
af G-60’s forslag har affødt — specielt
fødestedskriteriet — og som jeg skal
komme tilbage til, indeholder betænk-
ningen på en række områder kon-
struktive forslag, som vil kunne frem-
me udviklingen her i landet. De har
været behandlet i radio og presse, og
jeg skal .ikke her remse op, men det
bør ikke glemmes i iveren for at frem-
drage det, som med rette eller urette
kan give anledning til kritik.
G-60 beskæftigede sig grundigt med
erhvervspolitikken, og det er almin-
delig kendt, at betænkningen inde-
holder forslag om en vældig investe-
ringsaktivitet i det kommende tiår,
herunder en meget kraftig udbygning
af fiskerflåden og anlæg til den
grønlandske fiskeindustri. Denne ak-
tivitet foreslås i vidt omfang kon-
centreret i de såkaldte åbentvands-
byer, først og fremmest Halsteinsborg,
Sukkertoppen, Godthåb og Frederiks-
håb.
Der er herved lagt op til en om-
lægning af det grønlandske samfund,
hvis tekniske og ikke mindst menne-
skelige problemer vanskeligt kan
overvurderes. Man bryder ganske vist
ikke med den hidtidige hovedlinie —
en koncentration af befolkningen —
men man tilstræber nu en koncentra-
tion af et hidtil ukendt omfang. Ho-
vedhjørnestenen i en sådan samfunds-
omlægning er den rigtige udbygning
af fiskeindustrien og hermed af hele
fiskerierhvervet, så man kan sikre
industrien den nødvendige og kon-
stante tilførsel af råstoffer.
OVERGANG TIL HAVFISKERI
Her kommer hovedslaget om de
kommende års politiske beslutninger
til at stå, og det vil ske i skyggen af
de sidste 2 års meget følelige nedgang
i torskefiskeriet. G-60 ser vejen frem
i et grønlandsk bankefiskeri efter
torsk. Det er nu kendt, at 4 større
linebåde til bankefiskeri er givet i
ordre af staten på danske værfter.
Landsrådet er gået positivt ind i pla-
nen om at anskaffe en trawler. Vi har
foreløbig anmodet et norsk værft om
at projektere en type, som kan imøde-
komme vore specielle krav, som er
andre end de fremmede fiskeres, for-
di fangsten skal leveres til landanlæg
i nærheden af fiskefelteme — ikke
behandles ombord og transporteres
over Atlanterhavet.
Det er kun en begyndelse, men i sig
selv en isvær begyndelse. Der vil blive
stillet meget, meget store krav til den
grønlandske fiskerbefolkning om om-
stilling og oplæring, når den skal væ-
re med i denne udvikling. Og de grøn-
landske fiskere skal være med! Og de
kan være med! At de kan stille sig
om, har de jo vist i de forholdsvis få
år, der er forløbet siden krigens af-
slutning, og i hvilke år den nuværen-
de (ikke ubetydelige fiskerflåde er
groet op fra ingenting.
Men skal der foregå en samfunds-
omvæltning efter G-60’s retningslinier
og over et meget kort åremål, stilles
der også store krav til andre dele af
den grønlandske befolkning end fi-
skerne, krav, som må komme til at
omfatte menneskelige ofre og resig-
nationer. En pludselig omflytning til
en by, der i løbet af få år vil have
moderne bysamfunds boligvilkår, ar-
bejds- og fritidsmuligheder, omgangs-
former o.s.v., er en lille revolution i
den enkelte families tilværelse. Når
man iselv er opvokset som bymenne-
ske, er det vanskeligt at sætte sig iind
i, hvad en sådan omvæltning betyder
for den enkelte.
Det er mit håb og miin tro, at den
grønlandske befolkning vil gå ind i
omstillingen med en optimisme og en
vilje, som kan besejre overgangsvan-
skelighederne. Jeg håber også, at både
den grønlandske befolkning og dens
politiske repræsentanter og de danske
politikere og embedsmænd vil forstå,
at den offentlige debat om disse vi-
tale problemer fremtidig følelsesmæs-
sigt kan komme til at ramme den en-
kelte hårdt. En frigjort og sagkyndig
debat er afgørende for det rigtige re-
sultat. Den kan være ubehagelig, ja
endog stødende. Grønlandsdebatten er
allerede hed, og den vil blive hedere
__ den vil også slå gnister — det kan
vd være sikre på. Men jeg vil gerne
med eftertryk understrege, at ingen
ønsker andet end økonomisk og men-
neskeligt at bidrage til at mildne om-
stillingen. Herfor må også de grøn-
landske politikere med deres voksen-
de medindflydelse og medansvar stå
som garanter.
Det har ikke været min tanke at
misbruge årsskiftet til at male alt
sort d sort, men jeg har gerne villet
fremdrage de menneskelige perspek-
tiver i en erhvervsudvikling, hvor
kravene til den enkeltes flid, medle-
ven og medansvar stadig er stigende.
Jeg nævnte det stærkt forringede
torskefiskeri i 1963 og 1964. Hvordan
det fortsat vil gå véd vi ikke, men vi
kan da glæde os over de gode er-
hvervsudbytter på andre områder.
Laksefangsterne har i 1964 været
overraskende gode og har betydet
overordentlig meget for fiskernes
økonomi på de egne, hvor man har
kunnet udnytte dette fiskeri. Jeg tæn-
ker også på de gode resultater af
skindproduktionen, isom er fulgt med
de sidste års gode sælfangster, navn-
lig i norddistrikteme.
YDERDISTRIKTER OG UDSTEDER
Jeg omtalte, ait det er G-60’s forslag,
at de kommende år skal præges af en
øget sammenflytning i de store åbent-
vandsbyer, hvorved man fean udnytte
fiskeforekomsterne industrielt og der-
ved hæve leveniveauet.
Det må dog ikke udledes heraf, at
en affolkning af yderdistnikteme er
fremtidens mål. Noget sådant er hver-
ken ønskeligt eller tænkeligt. Det er
derfor af stor værdi at kunne konsta-
tere positive resultater for erhvervene
i Diskobugten, i sydområdet — der-
under hos fåreholderne — 1 de nord-
grønnlandske og i de østgrønlandske
områder, og en bevarelse og ophjælp-
ning af diisse erhverv og i det hele
taget af samfundsforholdene — ikke
miindst boligforholdene — i disse om-
råder er naturlige opgaver i de kom-
mende år.
På linie hermed må jeg også nævne,
at de store udsteder har åbenbare er-
hvervsproblemer, som trænger sig på.
Grønland har udsteder, der i størrelse
nærmer sig bysamfundene. De er ikke
fulgt med i den tekniske, herunder
erhvervstekniske, og boligmæssige
udvikling, som hidtil er blevet byerne
til del. Jeg vil her omtale den meget
positive holdning, som Grønlandsrådet
indtog i spørgsmålet om at etablere
en mindre fabriksvirksomhed i Syd-
prøven. Det viste, at der er politisk
vilje til at løse de store udsteders vi-
tale spørgsmål.
FÆRØFORHANDLINGERNE
Resultatet af forhandlingerne med
den færøske forhandlingsdelegation i
september er kendt, og jeg skal ikke
gå i detailler herom. Det afgørende i
det kompromis, som blev forhand-
lingsresultatet, var en venskabelig og
åben gensidig erkendelse af, at af-
standen imellem de to samfunds er-
hvervsudvikling endnu er for stor.
Forhandlingerne medførte en udsky-
delse, ikke at man afskar at drøfte
samarbejdsmuligheder i fremtiden. I
overensstemmelse hermed har lands-
rådet i aftalen stillet sig meget posi-
tivt til at give færøske fiskere, der
vil indhandle til grønlandske anlæg,
samme fiskerirettigheder som den
fastboende befolkning. Landsrådet
har dog ifkke hermed ønsket at ændre
de gældende kompetenceforhold,
hvorefter det stadig er de enkelte
kommunalbestyrelser, som har det af-
gørende ord; men jeg ser i udtalelsen
et fingerpeg om en udvikling, som ef-
ter min personlige overbevisning vil
kunne få meget stor betydning for
samfundet.
POLITIET OG RETSVÆSENET
Et af de samfundsområder, jeg i år
gerne vil nævne, er politiet. Her er
sket en tiltrængt og glædelig udvi-
delse. Der er i årets løb blevet opret-
tet 2 selvstændige politidistrikter i
Nanortalik og Angmagssalik. Udbyg-
ningen fortsætter i det nye år. Der
er således skabt mulighed for, at der
omkring 1. juni 1965 placeres politi
i K’utdligssat. Det bør i denne for-
bindelse konstateres med tilfredshed,
at en grønlandsk politibetjent her
første gang vil blive stationeret som
selvstændig stationsleder.
Der vil endvidere blive placeret po-
liti på Thule Air Base og i Færinge-
havn.
Som en konsekvens af G-60’s for-
slag udskilles politiet i Grønland fra
d dag fra Ministeriet for Grønland og
overgår til Rigspol'itichefens admini-
stration under Justitsministeriet, og
som hidtil med Jørgen Hertling som
politimester. Jeg tror ikke, man i det
daglige skal vente sig revolutioneren-
de ændringer på denne baggrund. De
byer, isom har fremsat ønsker om pla-
cering af politi, kan således næppe
forvente at få deres ønske opfyldt
hurtigere af den grund. Jeg kan dog
forsikre, at Rigspolitichefen og hans
medarbejdere er fuldt ud klare over
de store opgaver, som politiet har i
Grønland, og vil forsøge at løse dem
alene ud fra den betragtning, at po-
lititjenesten i Grønland skal være itil
gavn for hele befolkningen her.
Der er i 1964 skat den meget be-
tydningsfulde begivenhed, at rets-
plejeloven nu er indført også i Nord-
og Østgrønland, og der er nu etable-
ret kredsretter i Thule, Scoresbysund
og Angmagssalik. Retsplejen er her-
ved endelig over hele Grønland lagt
i hænderne på selvstændige domstole,
som er helt uafhængige af admini-
stration og anklagemyndighed, og
man er kommet et skridt videre med
sammensmeltningen af Grønlands tre
landsdele. Endnu er der ikke fuld
retsenhed, men landsrådet har i år an-
befalet, at Kriminalloven og Ægte-
skabsloven snarest sættes i kraft også
i Nord og Øst.
De grønlandske domstole får mere
og mere at gøre. Kredsretternes sags-
antal er steget med 20 %> fra 1963 til
1964, og landsrettens sagsantal er me-
re end fordoblet. Der er ingen grund
til at tro, at det vil gå mindre stærkt
i den kommende 10-års periode, der
vil være kendetegnet af en kraftig
byudvikling, [industrialisering og pri-
vatisering af erhvervslivet. Erfaringer
fra andre lande viser, at det vistnok
desværre er uundgåeligt, at der kom-
mer en kraftig stigning navnlig i ung-
domskriminaliteten, og man må også
forvente en betydelig vækst i antallet
af civile retstrætter.
Det er indlysende, at det haster
med at planlægge retsvæsenets udvi-
delse i takt med samfundets vækst.
Kredsdommerhvervet kan ikke fort-
sat være en bibeskæftigelse i de rets-
kredse, hvor byudviklingen for alvor
sætter ind. Der er da også en sådan
planlægning i gang.
LANDSKASSEN
Det kan næppe være nogen hemme-
lighed, at den grønnlandske landskas-
se har vanskeligt ved at klare de lø-
bende udgifter og ikke, således som
det i høj grad ville være ønskeligt,
kan tage væsentlige nye opgaver op,
ikke mindst opgaver af social karak-
ter.
De godkendte budgetter for 1965 vi-
ser et direkte landskassetilskud til de
grønlandske kommuner på ialt 13,9
miil. kr. Men kommunernes samlede
udgiftsforslag til landsrådet var på
ialt 21,7 mdU. kr. Landsrådet måtte
foretage en nedskæring på 7,8 mili.
kr. Flere af kommunernes forslag
måtte afvises som værende statsop-
gaver, men sparekniven kom også
frem.
Af det samlede tilskud til kommu-
nerne vil der i 1965 blive anvendt 7,2
mili. til sociale formål. De faktisk af-
holdte udglifter i 1963 var 4,4 miil.
Der er altså tale om en meget bety-
delig stigning, som først og fremmest
skyldes, at de sociale ydelser er blevet
forhøjet.
Som det netop er blevet offentligt
bekendt, har landsrådet vedta-
get et forslag om forhøjelse af lands-
kasseafgifteme. Forslaget er forelagt
Folketinget, og såfremt det vedtages,
betyder det en forøgelse af landskas-
sens indtægter med ca. 5,8 miil. Jeg
vil dog gerne understrege, at kun ca.
1,8 miil. fremkommer ved direkte
prisforhøjelser. Det største beløb
stammer fra det såkaldte eneretspro-
venu, som KGH har taget til indtægt,
og som nu efter forslag fra G-60 skal
ledes over i landskassen. For at undgå
prisstigninger i denne anledning, må
KGH have et større statstilskud til
forsyningstjenesten, et statstilskud i
størrelsesordenen 4 mili., svarende til,
at staten lægger et lige så stort beløb
i landskassen. Hele operationen er det
første led i G-60’s forslag om, at til-
skud til forsyningstjenesten skal ydes
direkte til de enkelte soaialt vigtige
varegrupper, >som man i landsrådet og
Folketinget finder bør gøres billigere,
og da også til private handlende.
SUNDHED OG OPLYSNING
Inden for sundhedsvæsenet kan
man fortsat glæde sig over fremgang
i tuberkulosebekæmpelsen. Derimod
giver hundegalskabssygdommen an-
ledning til nogen bekymring, men
ingen mennesker er dog blevet ramt
af sygdommen i år. Større bekymring
giver kønssygdomssituationen. Lands-
rådet har i år vedtaget et meget vidt-
gående forslag om bekæmpelsen af
kønssygdomme. Forslaget er til videre
behandling i ministerierne.
På sundhedsvæsenets og på de sy-
ges vegne vil jeg gerne bringe en tak
for modtagen hjælp og støtte, navnlig
i forbindelse med patienttransporter
— og særlig rettet til A/S Grønlands-
fly, Grønlands Kommando og KGH.
Skole og oplysningsvæsenet er præ-
get af kapløbet imellem det stigende
børnetal og det nødvendige antal
klasseværelser og lærerkræfter. Stor
aktivitet foregår iøvrigt indenfor hele
dette vigtige område. Åbningen af det
nye seminarium må vi notere os med
tilfredshed, og samtidig må vi udtryk-
ke håbet om, at tilslutningen til se-
minariet vil vokse i takt med udvi-
delsen af realskolerne.
Forslag til en ny folkeskolelov, en
ungdoms- og aftenskolebekendtgørel-
se og en lov om ungdomsklubber og
lignende er forelagt landsrådet i 1964.
Disse lovforslag, som på væsentlige
områder afviger fra det bestående, vil
blive drøftet på det kommende lands-
rådsmøde. Hvis forslagene gennemfø-
res, vil det betyde forbedring af un-
dervisnings- og uddannelsesforholde-
ne og bedre muligheder for at beskæf-
tige de unge i fritiden. Inden for op-
lysningsvirksomheden er der grund
■til at hæfte sig ved de nye udsteds-
medarbejdere. Jeg håber, at denne
ordning vil vise sig nyttig.
Ikke al den livlige aktivitet inden
for uddannelse, skole og oplysning
kan nævnes i dag, og ikke alt det ud-
mærkede arbejde, som udføres af de
mange medarbejdere. En enkelt grup-
pe vil jeg dog gerne have lov at træk-
ke frem i år.
Der er placeret 23 danske lærere på
udsteder fordelt over 17 pladser —
enkelte af dem på meget isolerede
steder. Det har været nødvendigt at
(Fortsættes side 26)
Kalatdlit-nunSne åma plslagssaulerput
UPTONSThe
Unit tamanlt plslarlneicarnerpaussartut
— plssutlgalugo: ttnlf tamanlt mamar-
nerpaugamlk.
tuberkulose aklomlardlugo sulinlartut faperserstiklt
☆ ☆ ☆ RADIOKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER ft ft ☆
derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen i Grønland
.m
- den kys
læbestift,
Fås i modens bedste
farver. Fra den
sarteste pastel til
den rødeste røde.
kukingnuttarmtip
læbestiftivdlo kalipautait
ingmingnut tugdluarkekate-
kdngitsut.
tøf:
15