Atuagagdliutit - 16.02.1967, Síða 5

BABY- og BØRNETØJ
samt stort udvalg i strikvarer og bluser til damer.
Fabrikation — En gros.
méråricat méricatdlo
atissait ama Kinigagssarpagssuit nuerssagkat blusetdlo arnanut.
amerdlasungordlugit sanaortortartoK.
Jota-Textil. Åbenrå
Jern- og metalaffald
er penge værd...
Vi er køber til alle arter jern- og metalaffald til
højeste dagspriser.
Gordisk jern & metal
Hvissingevej 116, Glostrup, Danmark.
nujarigsåumik AMAMI-mik
nutarterniarit
nutsatit ilingnul tugdluarfusagpaia ingmlkut iliorfigissariaKarpatit
— AMAMI nujarigsautip — nutsatit umarigsutitdlugifdlo nutautf-
savai uvdlut tamaisa. nutsatit Kivdlarigdlutik Kitugdlutigdlo uvdloK
nåvdlugo atasåput ipitsussusermik malungnauteKardlutik.
ama misileriaruk AMAMI Kulissutl
amami
nutsangnut rusartagssak
TAUNUS 12M'67
VOGNEN DER ER
SOM BYGGET TIL
GRØNLAND
ST ATI ONCAR
Den har forhjulstræk og kan vende på forbløf-
fende lille plads, og den har speciel forhjuls-
ophængning, der giver alle tiders affjedring på
dårlig vej. Pris kr. 9.746 excl. levering og fragt.
Køb^^^hos
}caKiiadam
De får den bedste betjening, og De
får det største udvalg at vælge imel-
lem, når De handler Ford med
Scaniadam. Skriv til os og bed om
oplysninger og brochurer om sensa-
tionsvognen den ny Taunus 12M eller
hvad De ellers er interesseret i af
det store Ford-programs person-, last-
og varevogne samt busser. Vi sælger
gerne på afbetaling - og uden veksler.
Scaniadam
9 Danmarks største fordforhandling
H.C. ANDERSENS BOULEVARD, KBH.V.
TELEGRAM ADR. SCANIADAM
Vor repræsentant besøger Grønland
to gange årligt
og studier. Der er altid masser af
korrespondance. Ellers udfører vi selv
alt praktisk arbejde. Vi har jo et stort
hus og en motorbåd. Endvidere giver
vi de katolske børn religionsundervis-
nmg. Vi giver desuden voksenunder-
visning i troslæren, når vi anmodes
derom.
Foruden dette tager vi os af de
tremmede søfolk på landshospitalet.
Fer er ofte spanske, portugisiske og
franske søfolk på landshospitalet. Og
engang imellem giver vi sprogunder-
visning.
Vi rejser også en hel del for at be-
tjene katolikkerne i Grønland. Vi prø-
ver at besøge hele den katolske me-
nighed i Grønland to gange om året.
iued de eksisterende rejsemuligheder
nr det meget svært at nå ud til samt-
lige katolikker i Grønland. Der er så-
ledes en enkelt katolik i Scoresby-
sund og en katolsk familie på loran-
stationen i K’utdleK, som aldrig ser
deres præst.
— Med mellemrum gør De også tje-
neste på de amerikanske baser?
Ja, vi har afløsningstjeneste på
haserne, når feltpræsterne skal på fe-
Fe> og får fuld feltpræsteløn. Ameri-
kanerne betaler godt. Ellers får en
katolsk præst i Grønland ingen løn.
Vi lever af private bidrag fra venner
1 Fanmark og udlandet.
°GSÅ GIFTE KATOLSKE PRÆSTER
Fe første kristne i Grønland —
nordboerne — var katolikker. Siden
nordboerne forsvandt fra Grønland,
nar man heroppe ikke haft katolske
Præster før i den nyeste tid. For seks
ar siden kom en ung katolsk præst til
Fodthåb. Det var pastor Mike Wolfe,
der er amerikaner. I de første to år
boede han i Myggedalen i Godthåb i
et amerikansk telt.
For halvandet år siden trak Mike
Wolfe sig tilbage fra sin præsteger-
ning for at begynde at læse historie
ved universitetet i København. Mike
Wolfe er nu gift. Han anmodede de
kirkelige myndigheder i Rom om di-
spensation for at gifte sig og fik den
1 juli sidste år.
Det er altså muligt for en katolsk
Præst at gifte sig, Finn Lynge?
' Ja, der findes også gifte katolske
Præster. Katolske præster i øst-lande-
n® er normalt gift, men det er dog
'kke tilfældet i vesten. Hvis Mike
Wolfe herefter skulle få tilladelse til
nt virke som katolsk præst igen, ville
det være enestående.
Hvordan ser De på cølibatet?
~~~ Fe, der har lyst, kan i Matthæus
9,12 og 1. Korinthier 7,32 forvisse sig
nrn, at cølibatet ikke er uden grund-
a§ i bibelen. løvrigt synes jeg, at et
samfund, der accepterer den gudviede
**tand som en mulighed ved siden af
eri ægteviede stand, er et åndeligt
set rigere og stærkere samfund. Men
elt forstå og værdsætte cølibatet kan
Vlst kun den, der selv har dette kald.
fantastisk vokseværk
. Fi|n Lynge er født i Godthåb for 34
ar siden i et blandet ægteskab. Hans
ar> Kristoffer Lynge, der er grønlæn-
ar> virkede i mange år som redaktør
ai „Atuagagdliutit". Finn Lynge gik i
en danske skole i Godthåb under
rigen og rejste til Danmark i 1946
°r at fortsætte skolegangen. Da var
^an kun 13 år. Med undtagelse af et
a måneders besøg i Godthåb, har man
attet tilbringe 20 år uden for sit
ødeland for at studere. Han har
andt andet været i Italien, Frankrig
§ USA i en årrække.
, Hvad var Deres indtryk af Godt-
b, da De genså byen efter så mange
ars fravær?
nerissarfik inerssuardlo igalåKaKissoK
nutåliauvdlulnartumik årkigssOtauvoK.
tåssa katQgdlit palasé mardluk, kalålex
Finn Lynge åma amerikamio Alex Kons.
palase Kons ukioK atauseK Danmarki-
misimavoK Kavdlunåtut oKatdlorigsiv-
dlulnarsimavdlune. ukiut kingugdlit pi-
ngajuat avigdlugo nunavtfnisimavoK au-
lajangerdlulnarsimavdlunilo måniglnar-
nigssaminik.
af, at der er ved at vokse et klasse-
delt bysamfund frem med velstående
kvarterer og fattigkvarterer. Der er
en stor tilflyttergruppe, som har svært
ved at følge med.
Før i tiden legede grønlandske og
danske børn sammen og lærte hinan-
dens sprog. Alle unge danskere havde
mange venner blandt jævnaldrende
grønlændere. I dag er det anderledes.
Klassedelingen i samfundet er blevet
for stor.
— Og til slut: Hvorlænge skal De
blive i Grønland i den omgang?
— Jeg er kommet for at blive. Jeg
kan ikke tænke mig at bo andre steder
i verden end i Grønland.
Julut.
DIREKTE
MUSIK
IMPORT
ESBJERG MUSIK IMPORT
TORVEGADE 6 . ESBJERG
Den lyse spise- og dagligstue er meget
moderne indrettet. Her ses de to ka-
tolske præster, grønlænderen Finn
Lynge og amerikaneren Alex Kons.
Pastor Kons, der er 38 år, har været
i Danmark i et år og taler nu udmærket
dansk. De sidste to og et halvt år har
pastor Kons tilbragt i Grønland og er
fast besluttet på at blive.
— Der er sket stor forandring med
byen. Jeg har ganske vist hørt mange
dårlige ting om Godthåb, men jeg kun-
ne lide byen med det samme. Når ta-
len falder på Godthåb, hører man
gerne, at byen er uordentlig, beskidt
og med masser af byggeaffald. Men i
mine øjne er det mere udtryk for et
fantastisk vokseværk end udtryk for
et samfund i forfald. Godthåb er et
slags klondyke. Man må acceptere det
spændende ved det og lære at kunne
lide det. Godthåb er iøvrigt ikke en
egentlig grønlandsk by. Den danske
indflydelse er meget stor her.
EN NY TYPE GRØNLÆNDERE
—- Og menneskene?
— Der er tre slags folk i Godthåb,
gamle godthåbere, udsendte og tilflyt-
tere. Jeg var ganske vist kun 13 år,
da jeg tog afsted. Men jeg kan mærke,
at der er ved at vokse en ny type
grønælndere frem, meget mere accep-
terede af danskere. Grønlændere her
i byen anser sig ganske vist stadig
som grønlændere, men kulturelt og
sprogmæssigt hører de mere til dan-
ske end det var tilfældet før.
Andre steder i Grønland er forskel-
len mellem dansk og grønlandsk me-
get klar, men i Godthåb er den mere
udflydende.
Forskellige kvarterer, der ikke har
forbindelse med hinanden, er dukket
op her i Godthåb. Det giver indtryk
Marmorilik-bruddet
nu i gang hele året
PLANER OM STENINDUSTRI I UMANAK
Det københavnske stenfirma O.
Fink-Jensen, der sidste sommer for-
søgsvis genåbnede marmorbruddet
Marmorilik og sendte en prøvesending
til Danmark, har nu fundet, at det
grønlandske marmor er en god salgs-
vare. Formentlig vil det kunne betale
sig at holde bruddet i gang hele året.
Firmaets direktør, O. Fink-Jensen,
oplyser over for dagbladet „Aktuelt",
at man investerer omkring 1 million
kroner. I år skal der brydes 3-400 tons
marmor, derefter 1000 kubikmeter år-
ligt. Bruddet skal ledes af en schwei-
zisk mine-ingeniør, mens den øvrige
stab skal bestå af lokal arbejdskraft.
Der skal arbejde 10 mand i bruddet
året rundt. De indkvarteres i james-
way-huts, og der oprettes en i’adio-
station på stedet.
Det grønlandske marmor er hvidt
med grå-blå årer, og det er af udmær-
ket kvalitet. Det menes velegnet til
gulvfliser, bordplader, facadesten,
trapper etc. Selv om det er dyrt at
etablere bjergværksdrift i Grønland,
vil marmoret kunne sendes til Dan-
mark til konkurrencedygtige priser.
For tiden drøftes de nærmere vil-
kår for en statskoncession. Viser det
første års brydning, at marmorbrud-
det kan holdes i gang om vinteren, er
det hensigten senere at anlægge en
stenindustri i UmånaK til behandling
af marmoret.
amerdlasorssuå-
ngordlugit pigalugitdlo
nagsiussortarpai
En gros og leverance:
P. E. Hansen & Co. A/S
St. Kongensgade 40
København K.
Torskefiskeriet
i januar måned
KGH’s indhandling af torsk i årets
første måned var på 600 tons (med
hoved, uden indvolde), en fremgang
på 331 tons i forhold til indhandling
i januar-måned forrige år. Der var
indhandlet 470 tons til filettering ( +
284), 72 tons til tørring (+ 10) og 58
tons til saltning (+ 37).
Fiskeriets udvikling i de enkelte di-
strikter: Sukkertoppen: 320 tons (+
223), Julianehåb: 90 (+ 32), Frederiks-
håb: 58 (+ 35), Angmagssalik: 41 (+ 1),
NarssaK: 36 (+ 2), Holsteinsborg: 30
(+ 30), odthåb: 16 (+ 5) og Nanor-
talik: 9 (+ 3).
Derudover var der til Godthåb Fi-
skeindustri A/S (inkl. Fiskenæsset)
indhandlet 442 tons torsk (med hoved
uden indvolde) i januar måned mod
493 tons på samme tid året før.
I forhold tU 1966, 1965, 1964, 1963 og
1962 er der tale om en fremgang på
henholdsvis 36,7, 274,8 485,4, 274,8
og 160,5 pct. (Godthåb Fiskeindustri
A/S medregnet). Linebådenes andel
af totalfangsten: 340 tons eller 32,6
pct.
5