Atuagagdliutit - 16.02.1967, Qupperneq 32

Fra hele verden
silarssuarmit tamarmit
A De senere års øgede spænding mellem Sovjetunionen og Kina har givet sig ret voldsomme udslag under Kinas nuværende „kulturrevolution.** For øjeblikket synes der ikke at bestå anden kontakt mellem de to lande end
rassende udveksling af ukvemsord, men ingen af parterne ønsker tilsyneladende at afbryde den diplomatiske forbindelse. — Til venstre ses sovjetiske vagtposter ved grænsen til Kinas Sinkiang-provins, hvor der gentagne gange
skal have fundet kampe sted. Til højre tager kinesiske studenter afsked med Mos kva ved at synge revolutionssange.
Sovjetunionip Kinavdlo ukiune kingugdlerne ingmingnut akåringfnerulemerat ersserdluartarpon Kina måna kulturlkut mumisitsineranik taineKartartup ingerdlåneKarnerane. akerdlerit oKausipilungnik ingmingnut tusartf'
tuartut nålagkersuissutut sivnissimingnik autdlartitaKarnertik taimaitiniånginguatsiarpåt. såmerdlerme takuneuarsinauput rusit Kinap ilåta Sinkiangip kigdleuarfiata ardlaleriardlune akiuvfiussarsimassutut tusatsiarneKartartuP
ernåne nåkutigdlissut. talerpigdlerme kinamiut iliniarnertut Moskvamit autdlalersut mumisitsinerme erinarssutinik erinarssutigalutik.
A Det var vakt betydelig opsigt, at den vesttyske regerings „åbning til venstre,“ de konservatives koalition med
socialdemokraterne, nu har resulteret i fuld diplomatisk forbindelse med Rumænien. Her er den vesttyske uden-
rigsminister Willy Brandt i samtale med sin rumænske kollega Corneliu Manescu.
A angnertumik tupatdlautigineuarpoK tyskit kitdlit nålagkersuissuisa konservativiussut socialdemokratinik sule-
KateKartut kommunistinut aanigdleriarnerat nålagkersuissut sivnissåinik Rumæniamut atåssuteKalernermik ki-
nguneKarmat. auna tyskit kitdlit nunanut avdlanut tungassutigut ministeriat Willy Brandt rumæniamiut nuna-
nut avdlanut tungassunut ministeriånik Cornelius Manescumik oKalOKateuartoK.
V Man slår ikke katten af tønden ved fastelavnsfesten i Middelhavsbyen Nice, men dette optog af pigtråds-uhyrer
viser, at det går nok så lystigt til.
^ imap Akugdlerssup sineriåne nålagauvférKame Niceme sisorarfigsiortut anaulerineK ajorput, åssilissamile ta-
kunenarsinauvoK åma sisorarfigsiornen nuånivigsumik ingerdlåtaråt.
^ Otto Frank, far til den jødiske
pige Anne Frank, hvis dagbog fra
krigen er verdenskendt, optræder
som vidne og medanklager i en ny
krigsforbryderproces mod SS-office-
rer i Miinchen.
A Otto Frank, niviarsiarnap jutiu-
ssup Anne Frankip sorssungnerssup
nalåne uvdlorsiutine pissutigalugit
silarssuarme tamarme tusåmaneua-
lersup angutå, SS-it nålagåinut
Miinchenime erKartussinerme ilisi-
mangnigtutut unerdlusseKataussu-
tutdlo måna sulissoK.
t Den 67-årige hollandske teolog
Willem Adolph Visser’t Hooft har
modtaget Sonning-prisen 1967.
^ hollandimio palase Willem Adolph
Visser’t Hooft 67-inik ukiulik Son-
ningip nersornausiutagånik 1967-ime
tunineuartoK.

^ Dette er det udbrændte vrag af Apollo-rumkapslen, i hvilken autsf
nauterne Virgil Grisson, Edward White og Roger Chaffee den 27. janL. i
mistede livet. Branden udbrød under en øvelse på afskydningsramp61'p
Cape Kennedy, og den menes at have forsinket Måne-projektet med
til to år. — Nederst kondolerer præsident Johnson Virgil Grissons cn*
efter bisættelsen.
auna pavanerssuan angatdlasiap Kåumåmukartugssat angatdlatigss^J
åssingata ikuatdlagtup sivnera. januarip 27-åne ikuatdlangnerme
ngarssualiartartut Virgil Grisson, Edward White ama Roger Chaffee
nårput. Cape Kennedyme igeriussissarfingme sungiusarneKartitdld»
ikuatdlagtorneKarpoK, isumaKartoKardlune tamåna Kåumåmut nunin,a e
nigssamut ukiut mardluk anguvdlugit kinguartorutaussoK. — atdle^^
takuneuarsinauvoK Virgil Grissonip uvigdlarnera ilissinerup kingor
præsident Johnsonimit ilagsinenartoK.
r ,

v i i 1
FRA HELE VERDEN
silarssuarmit tamarmit