Atuagagdliutit - 02.03.1967, Síða 21

»•••fremme menighedens aktive
deltagelse...«
Som de fleste vil vide er ordningen
ed menighedsrepræsentation ny i
rønland. De menighedsrepræsentan-
vVer nu træder tilbage efter 4 års
uke — nogle forhåbentlig for at lade
opstille til valg igen — har været
e første repræsentanter i Grønland.
valget i 1963 var kirken i Grøn-
en udpræget præste- og kateket-
Pør
land
Lægfolket var ikke meget med
^ kirkelige arbejde. De havde i
Vert fald ikke meget medansvar. Det
Qar slatskirkens ansatte — præster
S kateketer — der bestemte alt og
avcle ansvaret for alt inden for det
^t'kelige arbejde. Det var ikke mindst
a Præsters og kateketers side me-
e ønskeligt at få inddraget menighe-
(jCn’ lægfolket, i det kirkelige arbej-
og dette skete med indførelsen af
0 ^Sfmdsrepræsentanter, således som
rdningen er hjemlet i den kgl. an-
ordning fra 1962.
Når man ser tilbage på de 4 år, der
gaet> er det På forskellig måde ble-
åbenbart, at ordningen med menig-
edsrepraesentanter er ny i Grønland.
roejdet har i de forskellige præste-
vi® å °fte været præget af usikkerhed,
Q e mindst med hensyn til beføjelser,
i *rl^er 6r da som helst mærkeligt
ette. Enhver ny ordning i et sam-
g bd må have tid til at vokse sig stærk.
, a edes har det været med kommunal-
best-
folk!
yrelser og med landsrådet. Ethvert
evalgt organ er vel i øvrigt altid
1 Pdviklmg med hensyn til arbejds-
rade, beføjelser o. s. v.
k Podningen med menighedsråd i fol-
®Kirken i Danmark måtte også igen-
Vok1 611 ræ^ll;e fødselsveer, før den
ki lrSede s'g stærk. I betragtning af
bens lange historie i Danmark er
U ®nighedsråd i øvrigt også af temme-
| by dato. Først i 1856 blev der —
jyjo forslag af kulturminister D. G.
nrad — i Danmark indført en ord-
on g’ hvorefter menighedsråd kunne
di<fe^es’ men frivilligt. Tanken var, at
haSe ^villige menighedsråd skulle
ta Ve SOcfofo opgaver. De skulle f. eks.
YSe af fattigplejen. Da partiet
sa^?Stre kom til magten i 1901, frem-
str w kulturminister J. C. Christensen
hed S- ^orsfog om obligatoriske menig-
de Srad‘ Loven gennemførtes i 1903, og
soe oprettedes menighedsråd i alle
sne. Opgaverne var i begyndelsen
get begrænsede. Senere fik menig-
ABZ i kristendoms-
kundskab
To
Ho Præster i København, Karen
Sa la,ens’ Vor Frelsers Kirke, og Harald
j0 bgren, Holmens provst, står som
b0 ahere til en ny udkommet hånd-
bok 1 kristendomskundskab, som også
0g ®kal finde læsere i Grønland----
rrina ade glæde, fornøje og ægge til
btods
otn
lgelse blandt disse læsere. Selv
fre i kristendomskundskab11
rnp trae<for i leksikonformen, er den
lig ^ersonlig farvet, til ret så usag-
biodSansl5;e uvidenskabelig, polemisk
bV;i ,rnanSe traditionelle opfattelser af,
aer kristendom er. Redaktør, Vag-
r>„ ebsen, skriver bl. a. i forordet:
stend n serveres sa sandelig ikke kri-
kan i°m ^or os’ sådan som mennesker
ajr^.^e kristendom, og sådan som vi
bes In'lelige folkekirkemedlemmer sy-
D’ at kristendom er og bør være".
dere artikelforfattere har gennem
°p_ s 300 artikler set det som deres
sPør 6 at‘ besvare en række af de
kom^Smak Sorn en Præst ustandseligt
leer mer U(1 for ikke blot om tro og
På en 111611 °®Sa a^ muligt andet, der
b>ed i,e^er anden måde har forbindelse
En lr^6 kristendom,
forsv tred*e Præst, Svend Biørn, har
nin„ net ABZ’en med en række teg-
Vi „ r’ ,ber slutter sig til artiklerne.
tiki„ ag^Ver På siden en tegning til ar-
ieb »Afguderi".
hedsrådene især indflydelse på præste-
valg, og i dag kan et enigt menigheds-
råd bestemme, hvem der skal være
præst i sognet blandt ansøgerne, lige-
som menighedsrådene, foruden en lang
række andre vigtige opgaver, bestyrer
kirker og kirkegårde, præstegårde, an-
sætter kirkefunktionærer (organist
graver og degn), idet de forvalter de
kirkelige kasser, hvis midler især ind-
kommer gennem kirkeskatten. Også
bispevalg er i Danmark henlagt til me-
nighedsrådene. Et medlem af menig-
hedsråd i Danmark aflægger ved sin
tiltrædelse løfte — et skriftligt løfte —
om at ville virke til gavn for folke-
kirken.
Menighedsrepræsentationer i Grøn-
land har ikke nogen økonomiske mid-
ler at råde over. Bl. a. af den grund
er deres beføjelser mindre end dan-
ske menighedsråds. En anden forskel
er denne: at menighedsrepræsentatio-
nen ikke har indflydelse på besættel-
sen af embeder i den grønlandske
kirke.
Alligevel mener jeg at kunne sige,
at det allerede efter 4 års forløb har
vist sig, at menighedsrepræsentatio-
nerne ikke er uden væsentlig indfly-
delse i kirkelige anliggender, og fra
præsternes side anses det for at være
af stor betydning, at man ad politisk
vej stadig søger at øge disse folkevalg-
te organers beføjelser og ansvar. På et
eller andet tidspunkt må der ikke
mindst skaffes mulighed for, at me-
nighedsrepræsentanterne kan træffe
økonomiske afgørelser, altså have pen-
gemidler at råde over.
Ved valgene den 28. april er det gan-
ske givet, at ikke mindst interessen for
landsrådsvalget vil være stor på grund
af den nye ordning med tillægsman-
dater, og fordi landsrådet i det hele
taget har den afgørende indflydelse på
hele landsdelens udvikling. Alligevel
er det mit håb, at man også vil vise
valgene af menighedsrepræsentanter
stor interesse, i første omgang ved at
dygtige, interesserede og initiativrige
folk lader sig opstille til valg. Arbejds-
byrden er ikke så stor som den, der
pålægges medlemmer af landsråd og
kommunalbestyrelser, så af den grund
behøver man ikke at lade sig af-
skrække. Men selv om beføjelserne,
efter anordningen, måske ikke er så
stor endnu, har det dog allerede vist
sig, at menighedsrepræsentanterne til-
kendegivelser virkelig er medbestem-
mende. Jeg tænker f. eks. på den lange
diskussion om Hellig 3 Konger. På de
steder, hvor der er planer fremme om
at rejse en ny kirke, vil der ligge en
ganske særlig og ansvarsfuld opgave
for menighedsrepræsentanterne. Med
de få erfaringer, vi har, kan det siges,
at menighedsrepræsentationens stil-
lingtagen til et nyt kirkebyggeri er af
afgørende betydning.
For en vågen, initiativrig og leven-
de menighedsrepræsentation vil der
være interessante og samtidig over-
kommelige opgaver at løse. Og selve
hovedopgaven — som den er formule-
ret i anordningens „formålsparagraf"
— at „menighedsrepræsentanterne skal
søge at fremme menighedens aktive
deltagelse i det kirkelige arbejde", kan
aldrig være betydningsløs. Lad os in-
den den 29. marts bestræbe os på at
finde frem til initiativrige kandidater
(glem ikke repræsentanter for de
unge!) og lad os den 28. april også
vise interesse for valget af menigheds-
repræsentanter og således være med
til understøtte arbejdet på „at fremme
menighedens aktive deltagelse i det
kirkelige arbejde".
ser

ilagit ilagigtut sulinivingmik
peKataunig ssåta suj uarsarneKarnig sså
sordlo amerdlanerpåt nalungikåt
ilagit sivnerseKarnigssånik åririgssu-
ssineK Kalåtdlit-nunåne nutaujuvoK.
ilagit sivnersait måna tunuartugssat
ukiut sisamat sulerérsimavdlutik —
ilimanardlunile ilait Kinigagssauter-
Kingniarumårtut — tåssausimåput
Kalåtdlit-nunåne ilagit sivnersait su-
jugdlit. 1963-me Kinersinerup sujor-
nagut Kalåtdlit-nunåne ilagit tåssau-
nerussutut isiméput palasit ajoKitdlo
ingerdlatait. inuinait ilagingne sulia-
mut ilaungångingmata pingårtumigdlo
akissugssaoKataungårnatik. ilagingne
nålagauvfingmit tapersersugaussune
aulajangersumik atorfiligtaussut —
palasit ajoKitdlo — tamaisa aulaja-
ngertaraluarpait ilagingnilo suliari-
ssanut tamanut akissugssåussuseicar-
tuvdlutik. mingnerungitsumik palasit
ajoKitdlo tungånit kigsautiginartine-
KarpoK ilagit inuinartaisa ilagingne
suliamut peKataulersineKarnigssåt. ta-
månalo pivoK ilagingnut sivnerseKa-
lersitsinikut, taimåitoKalernigssaK i-
natsisitigut kungip peraussutaisigut
1962-me tungavigssalerneKarmat.
ukiut sisamat Kångiusimassut ki-
ngumut Kiviaråine Kavsitigut ersser-
KigpoK ilagit sivnisseKalerneK nutau-
ssok; suliaK palaseKarfingne Kavsine
Kavsitigut nalominermik misingnau-
teKartarpoK, mingnerungitsumik ila-
git sivnersaisa sunik suliagssaKarti-
taunerisa (imalunit KanoK pisinauti-
taunerata) tungågut. tamånalo ingmi-
ne tupingnångilaK, inuiaKatigingne
årKigssugaK nutåK sunalunit pivfig-
ssamik atuerKårdlune aitsåt agdliar-
tortarmat patajaitdliartordlunilo. å-
ma taimåisimavoK kommunalbestyrel-
sit landsråditdlo tungåtigut. inuiaKa-
tigit Kinersineratigut sulivfiulersut
tamatigut ineriartorfeKartarput pi-
ngårtumik sunik suliagssaKartitauner-
mikut piginåussusiligaunermikutdlo
il. il..
Danmarkime folkekirkerne ilagit
rådinik årKigssuineK autdlartensår-
nermine ardlalingnik ajornartorsiu-
tigssaKarKårtarsimavoK angisungor-
dlune nukigtungortinane. Danmark-
ime ilagit ingerdlausiata sivisussusia
nautsorssutigigåine ilagingne rådeKa-
lernera nutarfasingåtsiartukut aitsåt
pilersuvoK. 1856-ime aitsåt — ilaging-
nut atuartitsinermutdlo ministerip D.
G. Monradip sujunersutågut — årKig-
ssuineK ilagit rådisa pilersineKautigi-
sinaussåt Danmarkimut erKuneKar-
poK pingitsailissutåungitsumigdle. isu-
ma imåikame: tåukua nangmingneK
piumåssutsimingnit ilagingne rådi-
ngortut ikiuinermut tungassut sulia-
risagait. sordlo pitsunik isumaging-
ningneK suliagssaråt. partit venstrit
1901-me nålagkersuissungormata ila-
gingnut atuartitsinermutdlo ministe-
riussup I. C. Christensenip erninaK
ilagit rådisa pingitsailissutaussumik
inatsisitigut atulivingnigssåt sujuner-
sutigå. inatsit atortugssångortitauvoK
kristumiussutsimut
tungassuteKartutigut
ilisimassagssanut ABZ
Københavnime palasit mardluk,
Karen Horsens, Vor Frelsers kirke-
rne palasiussoK, Harald Sandbækilo,
Holmenip provstia, atuagkamut nutå-
mut sarKumersumut kristumiussutsi-
mut tungassunik tigulårivfigssiamut
atuagkiortuput. atuagaK (Kavdlunåtu-
jussoK) Kalåtdlit-nunånisaoK atuar-
tigssarsigunarpoK imaKa ilåtigut nuå-
naralugo, Kuiagalugo, akerdlilerusug-
dluardlugulunit atuartausinaussunik.
atuagkiortut nangmingnérdlutik Ka-
noK påsingningnerat sarKumeKaoK,
Kavsinik agdlautigissanik itisilineru-
ngitsoK, ilisimatorpalårtungitsoK, kri-
stumiussutsivdie sussusianut kinguå-
ringne påsingnigtarnerorérsunut Kav-
sinut aulagsagsårutitut inerussoK. su-
juleKutsiussamine redaktør Vagner
Jensen ilåtigut ima agdlagpoK: „atu-
agkap nerdliuniagå uvavtinut kristu-
miussusiungivigpoK inuit kristumiu-
ssusermik nuånaringnigtut pigissarta-
gåtut itoK, uvagutdlo folkekirkemut
ilaussut nalinginaussugut kristumiu-
ssutsimik taimåitugssausoringningniv-
titut ingitsoK."
agdlautigissaKardlutik atuagkiortut
tåukua mardluk agdlautigissamikut
300-tigut suliariniarsimavåt aperKutit
Kavsit palasit nåpituartarsimassaisa
ugperissamut ajoKersumutdlo tunga-
ssuinåungitsut tamalåtdle ilångussat
ilagingnut kristumiussusermutdlo su-
kutdlunit tungéssuteKarsorissat aki-
niarnerat.
palasit pingajuata Svend Bjørnip
ABZ titartagkanik åssiliartalersorpå
agdlautigissanut tungassunik. Kuper-
nerme tåssane ilångutisavarput titar-
tagaK agdlautigissamit „Gutipilug-
siorneK“-mit tigussaK.
1903-me, palaseKarfingnilo tamane
Danmarkime ilagingnut rådeKalerneK
atulersitauvoK. suliagssarissait aut-
dlarKautåne agsut kigdleKarput. ki-
ngorna ilagit rådé palasitårnigssame
suniuteKartitaulerput. uvdlumikutdlo
ilagit rådisa isumaKatigissut aulaja-
ngerdluinarsinauvåt palaseKarfing-
mingne palasingorniutut akornåne kia
palasiussariaKarnigsså. åmalo ilagit
rådisa suliagssamik pingårtut Kavsér-
pagssuit saniagut OKalugfit, iliveKar-
fit, palasitdlo igdlorssuait, nålagker-
sorpait ilagingnilo suliaKartugssat
(organistit, iliveKarfingne agssaissar-
tut, ajoKiussugssatdlo) ivertitardlugit,
tåssame ilagit aningaussautait aKuka-
mikik pingårtumik ilagit akilerårute-
Kartitauneragut isertartut. åmåtaoK
biskorpigssanik KinersineK Danmark-
ime ilagit rådinut suliagssångortitau-
simavoK. Danmarkime ilagit rådinut
ilaussortaussugssaK sulilernigssamine
neriorssumik agdlarigkamik nerior-
ssuteKartarpoK suliniarumavdlune fol-
kekirkep iluaKutigssånik.
Kalåtdlit-nunåne ilagit sivnersait
aningaussanik atugagssaKartitåungit-
dlat. tamånalo pivdlugutaoK pisinauti-
tauvfé danskine ilagit rådisa pisinau-
titauvfinit mingneruputaoK. åssigxngi-
ssut avdla uvanipoK: ilagit sivnersait
kalåtdline ilagingne atorfit inugtaler-
neKarnigssånut suniuteKartitåunging-
mata.
taimåitordle oKarsinausoraunga u-
kiut sisamat aitsåt Kångiukaluit ilagit
sivnersait ilagingne suliagssane ang-
nertumik suniuteKångitsorsimångitsut
palasitdlo tungåningånit angisumik
pingårtineKarpoK inuit Kinigåtut su-
livfeKarfit tåukua pi^ugssautitaune-
risa akissugssåussusiligaunerisalo ag-
dlisineKarnigssåta nålagkersuinerup
tungåningånit ilatsaisorneKarnigsså.
sukutdlunit pilersiniartariaKarpoK ila-
git sivnersaisa aningaussat tungågut
aulajangisinaulernigssåt, téssa ani-
ngaussanik atugagssineKarsinångor-
dlutik.
28. april Kinersinigssame Kularutig-
ssåungilaK mingnerungitsumik lands-
rådimut KinersinigssaK soKutigineKar-
nerungårumårtoK saniagut ilaussor-
tartårsinaunigssamik årKigssuineK nu-
tåK pissutigalugo, åmåtaoK landsrådip
tamagigtigungajak nuname tamarme
inerikiartornermut suniuteKarsinau-
nera pissutigalugo. taimåikaluardle
neriutigåra ilagit sivnersåinutaoK Ki-
nersinigssat soKutigineKardluarumår-
tut: sujugdlermik pikorigsut soKutigi-
ssaKartut piginauneKartutdlo Kinigag-
ssångortiniarnerisigut. suliagssalersu-
gauneK landsrådinut kommunalbesty-
relsinutdlo ilaussortat suliagssalersu-
gauneråtut agtigingilaK, taimåitumig-
dlo suliagssaKarpatdlårnigssap tungå
årdlerigissagssaunane. pissugssauti-
tauvfitdle inatsisit nåpertordlugit sule
angingikaluaKissut taimåitoK ersse-
rérpoK ilagit sivnersaisa aulajangéKa-
taussugssåussusertik ilumut takutita-
råt. tåssuna erKarsautigåra sordlo ku-
ngit pingasut uvdluata agssortutigine-
Karneru j ugssua.
nunaKarfingne OKalugfigtårniarner-
mik sujunertaKartune suliagssaK ing-
mikut itumik ilagit sivnersåinut aki-
ssugssåussuseKarnardluinartOK itug-
ssauvoK. misigissavut amerdlångika-
luit tungavigalugit OKautigineKarsi-
nauvoK ilagit sivnersaisa nutåmik o-
Kalugfigtårnigssap tungågut KanoK
periausiat pingåruteKardluinartug-
ssaussoK.
ilagit sivnersåinut erKumavdlutig-
dlo piginauneKardluardlutigdlo umå-
rigsunut suliagssanik soKutiginardlu-
tigdlo nåmagsiniarnigssai ajornartor-
ssungitsunik nåmagsiniagagssaKartå-
saoK. nåmagsiniagagssatdlo pingår-
nerssåt — inatsisip „nåmagsiniagag-
ssartaisa ingmikortuånitoK" — ilagit
sivnersaisa ilagigtut sulinerme ilagit
sulinivingmik peKataunigssåt sujuar-
sarniåsagåt" sungitsutineKarsinåungi-
laK. martsip 29-at tikigtinago Kinigag-
ssanik piginauneKardluartunik nav-
ssårniardluarniarta. (inusugtut sivner-
seKarnigssåt puiOKinasiuk!) åmalo 28.
aprilimut ilagit sivnersåinut Kinersi-
artornigssamut soKutigissaKåssuseK
takutiniartigo taimalo ikorfartueKa-
tausinauvdluta „ilagigtut sulinerme
ilagit sulinivingmik peKataunigssåta
suj uarsarneKarnigssånut."
ser
Mest almindeligt er det at have sig selv som gud.
pigajungnerpåK tåssa ingminut GOtigissututdlusdk (tårne«.
21