Atuagagdliutit - 23.11.1967, Blaðsíða 4

Tre
søgående kuttere til
det grønlandske fiskeri
Kutterne, der er på henholdsvis 60, 52 og 45 tons, har besvær med at få
besætninger. — Både utilfredshed og glæde over kutterne. — Alle kuttere
bliver ført af ejerne.
Tekst og foto: Hans Janussen.
Tre store, grønlandske fiskekuttere — „Hans-Hendrik“ „Abel Egede" og
„A. T. K. Poulsen“ — ankom til Godthåb den 8. november efter at have været
undervejs fra Danmark i næsten en måned. Ved ankomsten til Godthåb blev
ejerne og kutternes besætningsmedlemmer under overfarten budt velkommen
i Godthåb Fiskeindustris kantine. — Formanden for den lokale KNAPP-afdeling,
Amos Egede, udtalte mindeord over Hans Jokum Petersen, der førte „Hans-
Hendrik" fra Danmark til Færøerne, men døde ved et ulykkestilfælde under
et ophold i Thorshavn.
Kommunalbestyrelsesformand Ras-
mus Berthelsen og handelsinspektør
J Holten Møller holdt også taler, og
Adam Poulsen takkede for velkom-
sten.
60 TON’EREN FRA NAPASSOK’
Den største af de tre kuttere er
„Hans-Hendrik“. Den er på 60 tons og
ejes af Hans Jessen og hans to sønner:
Hendrik og Knud, alle fra NapassoK.
Kutteren er bygget i Rømø, og Hendrik
Jessen fortalte under opholdet i Godt-
håb, at hans far købte en 22 fods mo-
torbåd, vistnok i 1950. Den er i brug
endnu. Lige så snart han kunne, be-
gyndte han at hjælpe sin far i fiske-
riet, og han har selv ejet en 22 fods
motorbåd, der er blevet kasseret, da
den er blevet for gammel.
Nu skal han være fører af den nye
60 tons kutter. Han er 20 år og fik
kystskippereksamen i foråret. Han
havde ellers regnet med at gå på skip-
perskolen igen i vinter, men han har
udsat skolegangen, da han mener, at
han ikke har råd til at sidde på skole-
bænken i et halvt års tid. Deres nye
kutter koster ca. 1 miil. kr., og der
skal arbejdes hårdt for at klare for-
pligtelserne.
Der er visse ting om bord på kutte-
ren, Hendrik Jessen ikke er helt til-
freds med. Han mener bl. a., at hval-
bakken er for kort. Da han ankom til
Rømø for at hente kutteren, opdagede
han, at der manglede skillevæg i last-
rummet. Da de var med i tegningen,
forlangte han at få dem bygget. På
værftet havde man ment, at det ikke
var nødvendigt med at inddele lasten
i flere rum, da fisken skal stuves i
kasser.
— Inden jeg rejste til Danmark, så
jeg et billede af kutteren, der var taget
under prøvesejladsen. Jeg opdagede, at
radaren, som skulle være med ifølge
tegningerne, ikke var installeret. Tele-
frafisk bad jeg om at få den installe-
ret, og det var den også, da jeg kom
til Rømø, sagde Henrik Jessen og
fortsatte:
PÅ BEDDING I THORSHAVN
— Vi fik en ordentlig forskrækkelse
dagen efter afrejsen fra Esbjerg. Vi
kom ud for stormvejr, og pludselig
gik lysene ud. Det viste sig, at der var
for meget vand i maskinrummet. Van-
det havde nået svinghjulet. Vi måtte
standse hovedmotoren, men fik lys
igen ved at starte hjælpemotoren. Vi
måtte ud på dækket og pumpe vandet
ud ved hjælp af håndpumperne. —
Senere opdagede vi, at motorpumpen
blev ved med at blive tilstoppet af
høvlspåner og savsmuld. Da kutteren
blev bygget, havde man ikke været så
omhyggelig med at fjerne dem. Tre
gange måtte vi standse hovedmotoren,
og for hver halve time måtte vi be-
nytte håndpumperne. Det var et hårdt
job at stå på dækket i vindstyrke 10,
fordi kutteren blev overskyllet næsten
hele tiden. Vi hørte, at et større skib
forliste kun 56 sømil fra os, men vi
kunne ikke gøre noget, da vi kun var
fem mand ombord og havde nok at
lave ved pumperne. Motorpumpen ren-
sede vi, jeg ved ikke, hvor mange
gange, indtil vi ankom til Thorshavn.
Jeg håber, at vi har fået de fleste af
høvlspånerne og savsmulden op.
— Vi lå på bedding i tre dage i
Thorshavn. Det var en del af kal-
fatringen agterskibs og på fordæk-
ket, der skulle laves om. Jeg fik
det indtryk, at der havde været
sløseri fra værftets side. Der findes
seks køjer i forlukaf’et. Dem kun-
ne vi ikke benytte under sejladsen
fra Esbjerg til Thorshavn, fordi
vandet dryppede i stride strømme
fra utætheder på fordækket og
gjorde køjerne ubrugelige.
— Kutterens hovedmotor er en Alpha
Diesel på 210-220 HK. Hjælpemotoren
er en Lister-motor. Af andre udstyr
kan jeg nævne en 100 watts radiotele-
fonisender og -modtager, et Simrad
ekkolod og hydraulisk styremaskine.
Der findes ti køjer om bord. Jeg ville
ønske, at der havde været 12. — To
mand ekstra betyder meget, når man
fisker med langliner, sluttede Hendrik
Jessen.
FOR SMÅ BRÆNDSTOFTANKE
OM BORD PÅ 52-TON’EREN
„Abel Egede" er på 52 tons. Den er
bygget i 1956 og blev benyttet som for-
søgskutter under navnet „Sujumut” af
KGH, inden man besluttede at lade
den ombygge og sælge den til en grøn-
landsk fisker. Ejeren, Anda Kåle
Egede, Godthåb, har fået besked fra
Raun Bybergs Skibsværft i Esbjerg,
hvor kutteren blev ombygget, at selve
skroget er i meget god stand.
Han er dog ikke videre begejstret
Schweiz
dykkerur
Fra førende schweiziske urfabrikker, der
leverer kvalitetsure til Amerikas største
postordreforretning, har vi opnået så
store rabatter at vi ser os i stand til at
tilbyde et parti DYKKERURE OG MA-
RINEURE til ca. halvdelen af normal ud-
salgspris, ved salg som postordre.
Waldman nr. 11632 kun kr. 198,—
med automatisk datoskift. UV«” 0021 EB,
23 jewels, 200 Vacuum Tested, sort ring,
100 "/« VANDTÆT. Uret leveres m. lænke.
Kander Marins nr. 1308
fuldautomatisk med dato 13'/«” BFG, 25
jewels. S/C stødsikkert, antimagnetlsk,
scackprøvet, 100 "/o VANDTÆT i stål
m/lænke ........... Kr. 268,—
i guldbelægning m/læderrem .. Kr. 258,—
14 dages returret. 2 års skriftlig GARANTI
Send mig venligst omgående pr.
EFTERKRAV:
..... Stk. 11632 Kr. 198,—
..... Stk. 1308 Kr. 268,—
..... stk. 1308 Kr. 258,—
Brochure og prisliste på Movado-ure.
Brochure og prisliste på BWC-ure.
Priser fra 150 kr. til 40.000 kr.
Navn
Adresse
By
TIL I/S NUKs URIMPORT . POSTBOX 96 . 3900 GODTHÅB . GRØNLAND
Waldman — Swiss Import
for motoren, en Dan Normo semidiesel
på 210 HK. I september forrige år
havde han skrevet til KGH og fore-
slået, at der blev installeret en Alpha
dieselmotor, bl. a. fordi en semidiesel-
motor bruger mere brændstof end en
dieselmotor. I KGH’s svar havde man
ikke nævnt, hvilken motor, der skulle
installeres.
— Brændstoftankene er også for
små. Vi kan højest være ude i fem
dage, da vi kun kan medtage. 3600
liter solarolie. Det er et plus, at vi har
12 køjer om bord, men en så stor plads
til besætningen er desværre gået ud
over tankkapaciteten. Jeg forsøgte at
lade installere større brændstoftanke,
da jeg kom til Esbjerg, men da hele
dækket allerede var lukket til, kunne
det ikke lade sig gøre, siger Anda
Kåle Egede og fortsætter:
OMBYGNINGEN TOG LANG TID
— Jeg synes, at man ikke længere
kan tolerere, at afleveringsfristerne
for kuttere fra værfterne bliver over-
skredet. I følge annoncen om salget af
„Abel Egede“ regnede man med, at
ombygningen skulle være tilendebragt
1. september. Den 14. august fik jeg
besked fra Handelsinspektoratet, at
kutteren skulle være klar til at sejle
om otte dage. Jeg rejste to dage efter,
og efter en halv snes dages ophold i
København ankom jeg til Esbjerg og
opdagede, at kutteren endnu ikke var
færdigombygget. Først den 6. oktober
var den sejlklar, og dagen efter sejlede
vi til København.
— Vi fik ellers besked om, at vi
kunne sejle direkte til Thorshavn fra
Esbjerg. Med én dags varsel blev det
lavet om, således at vi først skulle til
København, fordi en enkelt mand hav-
de ønsket at se kutteren. — Vi sej-
lede gennem Kieler-kanalen med en
Esbjerg-fisker som skipper og lå i Kø-
benhavn i en uges tid. Vi havde købt
proviant til hele turen til Grønland i
Esbjerg, og en del af den måtte vi
smide ud under opholdet i København.
Jeg har spekuleret på, om jeg ikke
kan forlange at få en del af pengene
refunderet fra KGH. Jeg var væk i
næsten tre måneder af den bedste
fiskesæson. Når vi har så store for-
pligtelser, har vi ellers ikke råd til at
miste så mange fiskedage.
Både kontorchef J. A. Nolsøe, Bolig-
og Erhvervsstøttekontoret, og handels-
inspektør J. Holten Møller erklærer,
at de havde sagt til Anda Kåle Egede,
at han kunne rejse på eget ansvar,
hvis han insisterede på at rejse så tid-
ligt. De havde bedt ham om at vente,
indtil der kom nærmere besked om,
hvornår ombygningen af kutteren kun-
ne være tilendebragt. — Han ønskede
selv at rejse. Han ønskede endda at
rejse på et tidligere tidspunkt, men vi
fik ham til at udsætte rejsen. Derfor
synes jeg ikke, at han har krav på at
få en del af sine udgifter refunderet
fra KGH, siger handelsinspektøren.
Anda Kåle Egede har i forvejen en
30 fods kutter. Han ønsker ikke at
sælge den. Han købte den i 1961 og
betalte de sidste afdrag sidste år. Det
er dog ikke nemt at skaffe mandskab
til to kuttere, siger han.
KØBT FOR MANGE REDSKABER
— Hvad koster kutteren?
— Den koster 600.000 kr., og mit
låneandragende lyder på 700.000 kr.
En del af beløbet har jeg brugt til an-
skaffelse af fiskeredskaber og ved af-
hentningen af kutteren. Jeg har købt
flere fiskeredskaber end KGH regne-
de med, og KGH’s folk bad mig om at
levere en del af fiskeredskaberne til-
bage. Det ville jeg ikke gøre. Det er
svært at få en kutter til at forrente
sig, når man mangler redskaber. Da
jeg ikke ville levere en del af de købte
redskaber tilbage, fik jeg besked om,
at jeg selv skal betale overskridelsen,
hvis jeg har brugt mere end 700.000 kr.
— Turen over Atlanten gik godt. Vi
havde ingen uheld. Dog fik vi repare-
ret vor sender og regulator på Færøer-
ne. Vi var seks mand. En af mine
brødre og vores motorpasser rejste
herfra til Danmark i slutningen af
september, og jeg var så heldig at få
fat på tre grønlandske fiskere i Esbjerg
som besætningsmedlemmer.
„Abel Egede“ har Decca radar, en
100 watts radiotelefonisender og -mod-
tager samt en radiopejler. Kutteren
har ingen trawlspil, og ejeren ønsker
ikke at anskaffe et sådant, sålænge
man ikke med sikkerhed ved, om det
kan betale sig at fiske industrifisk
med trawl.
TILFREDS MED 45-TON’EREN
„A. T. K. Poulsen”, der er på 45
tons, er bygget på C. Andersens
Skibs- og Bådebyggeri i Fåborg. —
Ejeren, Adam Poulsen, Godthåb, hav-
de fulgt færdiggørelsen af kutteren,
da han havde opholdt sig i Fåborg
siden den 8. august. Han er glad for,
at han havde deltaget i arbejdet i et
par måneder, selv om der opstod
sprogvanskeligheder en gang imellem.
— Jeg vil gerne rose værftet for det
veludførte arbejde med hensyn til
skroget. Min kutter er søsterskib til
„Hans Mikael” og bygget efter KGH’s
tegninger. Jeg fik dog værftet til at
lave en lille ændring. Agnrummenes
ydervægge skulle have været lodrette
ifølge tegningerne. Jeg fik dem til at
hælde en lille smule indad foroven for
at mindske vægten på dækket, siger
Adam Poulsen.
— Hovedmotoren er en Alpha Diesel
på 210 HK, hjælpemotoren en Lister.
Der er radiotelefonisender og -mod-
tager, en radiopejler, ekkolod og radar.
Der er ni køjer, men det er svært at
få fat på det nødvendige mandskab.
Særlig er det svært at finde dygtige
fiskere, siger han.
. Adam Poulsen, der er født i SårdloK
ved Godthåb, flyttede til KornoK i
1953 og i efteråret 1963 flyttede fami-
lien til Godthåb. Han har en 36 fods
kutter, som han agter at sælge, og før
han købte 36 fods kutteren, havde han
to 22 fods motorbåde.
UALMINDELIGT FINT VEJR FRA
FÆRØERNE TIL GRØNLAND
„A. T. K. Poulsen” og „Abel Egede”
fulgtes ad fra København, og KGH’s
togtefartøj „Narhvalen” stødte til dem
i Helsingør. „Narhvalen” måtte dog
returnere til Danmark fra Færøerne
Anda Kåle Egede.
for at få skader, der var opstået under-
vejs, repareret, og de tre grønlandske
kuttere sejlede i konvoj i ualmindeligt
fint vejr fra Færøerne til Grønland
via Vestmannaøerne.
— Flere mennesker, vi mødte både
i Danmark og på Færøerne, mente, at
vi ikke burde have sejlet på et så sent
tidspunkt af året. Vi var dog heldige.
Vi kom så godt som ikke ud for dårligt
vejr. Det blæste selvfølgelig af og til,
men da vi ikke havde modvind, og
da vi havde god ballast, generede
blæsten ikke, siger Adam Poulsen og
slutter:
— Vi skal nu til at høste erfaringer
sammen med KGH’s og de andre pri-
vate fiskeres større fiskekuttere. Jeg
håber, at samarbejdet mellem KGH og
KNAPP med hensyn til nye kuttere
må blive endnu større, for at man kan
finde frem til de bedst egnede fartøjer
til det grønlandske fiskeri.
Handelsinspektør J. Holten Møller
udtaler til Grønlandsposten, at han er
meget ked af, at kutterne kom herop
på et så sent tidspunkt. KGH har gjort
alt muligt for at få dem færdige så
tidligt som muligt. Men da finansie-
ringsforholdene skal være bragt i
orden, inden man kan indhente tilbud
fra værfterne, kan man ikke afgive
bestilling, før den økonomiske side af
sagen er blevet bragt i orden. — Og
leveringstidspunktet er afhængig af,
hvornår kutterne er blevet bestilt.
490 millioner kr. til
Grønland næste år
265 mili. kr. skal anvendes til driften af det bestående, heraf 111 mili. kr.
til skole og sundhedsvæsenet.
Statens nettoudgifter i Grønland
forventes at stige fra 374 miil. kr. i
1966 til 428 miil. kr. i 1967 og til 490
mili. kr. i 1968. I 1969 venter man at
komme op på 566 miil. kr. og for 1970
har man foreløbig afsat 595 miil. kr.
Grønlandsministeriets oprindelige for-
slag til finansloven for det komende
år lød på 512,2 mili. kr., men i lighed
med hvad der er sket i andre ministe-
rier blev grønlandsministeriet nødt til
at foretage en nedskæring. Den blev
på 25,1 miil. kr.
Af det samlede beløb på næsten en
halv milliard kr. skal 265 mili. kr.
anvendes til driften af det bestående.
““pAlASH
Skole- og sundhedsvæsenet tager 40
pct. heraf, eller 111 mili. kr. Man op-
lever for første gang, at skole og ud-
dannelse overstiger sundhedsvæsenets
udgifter. Elevtallet i de grønlandske
skoler ventes at stige med ca. 2000
elever og næste år vil 1030 elever blive
sendt til Danmark på uddannelse. Af
disse vil 540 modtage egentlig skole-
uddannelse, mens 280 elever eller 100
flere end i år skal på faglige kurser.
Den samlede driftsudgift for staten
bliver på godt 58 miil. kr., mens sund-
hedsvæsenet kan klare sig med godt
52 miil.
ET NYT KYSTSKIB
Til trafikale formål skal man næste
år bruge ca. 48 miil. kr., en stigning
på 18 pct. Det skyldes bl. a., at man
skal have et nyt kystskib.
Statens tilskud til erhvervsvirksom-
heder ventes at falde med 22 pct. fra
36 miil. kr. i 1966 til 28 mili. kr. næste
år.
En bemærkelsesværdig post på
finanslovsforslaget er „videnskabelige
undersøgelser” som figurerer med 8
mili. kr. Man vil intensivere fiskeri-
undersøgelserne, og så har man i sinde
omsider at sende en stor videnskabe-
lig ekspedition til Østgrønland næste
år. Ekspeditionen har længe været
planlagt af direktør Ellitsgaard Ras-
mussen fra Grønlands Geologiske Un-
dersøgelse. Den skal gå til Scoresby-
sund-området, hvor man især vil kon-
centrere sig om mineralforskningen.
Ekspeditionen bliver Danmarks bidrag
til et omfattende internationalt geolo-
gisk og geofysisk arbejdsprogram, der
skal realiseres over fem år.
4