Atuagagdliutit - 23.11.1967, Blaðsíða 6

20 tons kutter
af glasfiber
Et dansk værft er gået i gang med at fremstille skroge til 20 tons fiske-
kuttere af glasfiber — Prisen på glasfiberkuttere bliver nok det samme som
prisen på trækuttere.
Mindre fartøjer af glasfiber — joller og motorbåde op til 25 fods længde —
bliver mere og mere almindelige også i Grønland. Af og til har vi hørt, at man
i andre lande, f. eks. i Sydafrika bygger større fiskefartøjer af dette materiale.
I Danmark er et værft, Royal System Yacht Yard, gået i gang med at frem-
stille 20 tons glasfiberkutterskroge i Randers.
Værftet meddeler, at de fremstiller
kun skroget, og herefter er det op til
hver enkelt kunde at fremkomme med
specifikationer over for det værft,
som skal aptere båden.
HVORDAN MAN STØBER SKROGET
Man har ment, at seriefremstillede
fiskefartøjer ville være billigere end
„skræddersyede". Men ifølge de op-
lysninger, vi har fået fra Royal System
Yacht Yard, vil prisen for en glas-
fiberkutter, udført i henhold til klas-
sebestemmelser, ligge på det samme
som prisen på en trækutter. Man reg-
ner således med, at en 20 tons kutter
koster rundt regnet 300.000—310.000
kr. ab værft — hvad enten den er af
træ eller glasfiber.
Værftet oplyser i øvrigt, at skroget
vil være velegnet til at tage en motor
imellem 110 og 150 HK., og der kan
installeres enten de såkaldte lette el-
ler tunge diesel-maskiner.
Ifølge værftets beskrivelser laver
man glasfiberkuttere på følgende
måde:
KRONIK —.
Ministeren for Grønland har offent-
lig fremsat nogle synspunkter vedrø-
rende pressen i Grønland. Det skete i
et interview ved redaktør E. Erngaard,
trykt i Atuagagdliutit/Grønlandspo-
stens nr. 20.
Ministeren har derved gjort det
klart, at han vil arbejde på afviklin-
gen af offentlig, økonomisk støtte til
A/G’s udgivelse. Endvidere gør han
det klart, at lokalbladene efter hans
mening er sagen, og man forstår, at
der ikke fra det offentliges side må
tages noget initiativ til at ændre pres-
sens forhold i Grønland, hvis det ef-
ter ministerens mening sker på lokal-
bladenes bekostning.
Det er ikke store sager, ministeren
forlanger af en pressemæssig betje-
ning af beboerne i Grønland: En skra-
bet A/G og nogle ved hjælp af ny
teknik oppolerede lokalblade. „Det af-
gørende må være, at bladudgivervirk-
somhed i Grønland må kunne foregå
under former, der ikke lader bladenes
uafhængighed i tvivl ....“, hvilke for-
mer efter ministerens mening opnås,
når bladudgivelsen er på private hæn-
der. Privatisering er det magiske ord,
med hvilket ministeriet i dette til-
Billede nr. 1 viser støbeformen til
skroget. Støbningen er på det stadium,
hvor formen vil blive taget af model-
len, som er indeni. Selve formen er
fremstillet af glasfiber og armeret med
21h ” jernrør i netkonstruktion som
det fremgår af billedet. Denne jern-
konstruktion sørger for, at formen hol-
der faconen.
Billede nr. 2 viser to plastfolk, som er
ved at skille støbeformen fra model-
len. Støbeformen er lavet i to halv-
dele, som kan sammenboltes forud
for støbningen af et skrog.
Billede nr. 3 viser den ene halvdel
af støbeformen, som netop er blevet
taget af modellen. Støbeformen vil
blive kørt ind i den anden produk-
tionshal, hvor den vil blive poleret
og vokset og dermed gjort klar til
næste støbning.
Billede nr. 4 viser hækpartiet af mo-
dellen, hvorover støbeformen er ble-
vet lavet. Modellen har den naturlige
størrelse af et fuldt færdigt skrog. Da
modellen er bygget op over skabeloner
samt lister og derefter er pudset af og
betrukket med et lag glasfiber og
yderligere poleret, vil den ikke kunne
anvendes til en færdig båd men bliver
senere skåret op og eventuelt brændt.
Når begge halvdele af støbeformen
er klar til bygningen af et skrog,
sprøjter man det første lag i formen
— det skinnende farvelag, som kaldes
gel coat. Gel coaten kan være hvid
eller have hvilken som helst anden
farve, kunden måtte ønske, idet det
dog skal nævnes, at man helst holder
sig til en hvid overflade. Efter at gel
coaten har sat sig, begynder den
egentlige oplægning af glasfibermåt-
terne. Måtterne lægges op i polyester
lag for lag. I fiskekutterskroget læg-
ger man 13 lag glasfibermåtter op,
hvorefter man lægger 10 mm Belco
balsatræ som kernemateriale i kon-
struktionen og herefter igen yderli-
gere 6 lag glasfibermåtter.
BALSA I STEDET FOR SKUMPLAST
SOM KERNEMATERIALE
Denne konstruktion er en såkaldt
„sandwich-konstruktion", hvor man
ved mindre brug af glasfiber opnår
en større styrke. Det har fra forskel-
lige sider været nævnt, at man var
bange for at bruge sandwich-kon-
struktionen ved større emner. Dette
beroede imidlertid på, at man tidli-
gere brugte skumplast som kernema-
teriale, hvor man ved dobbelt krumme
flader kunne risikere ikke at opnå
fuld kontakt mellem glasfiberen og
kernematerialet. Ved brug af et mel-
lemlæg af endetræs balsa, som læg-
ges i polyester, opnår man en kerne,
der er gennemvædet af polyester,
hvorved man opnår 100 “/o kontakt.
Denne kerne samt glasfibermaterialet
vil danne en 100 °/o boltefast flade —
der tænkes her på skroggennemførin-
ger ved motoren, vandindtaget, toilet-
afgang o.s.v.
Glasf iberf artøj er i den størrelse, der
er tale om, har været fremstillet i
USA, og det sidste nye inden for om-
rådet er 83 fods fiskekuttere i glas-
fiberforstærket polyester, som er ble-
vet fremstillet i Sydafrika. Royal Sy-
stem Yacht Yard er det eneste værft
i Nordeuropa, som er i gang med et
projekt i 40 fods klassen.
BEHØVER IKKE KOBBER-
FORHUDNING
Det er klart, at der fra flere sider
vil blive rejst spørgsmålet, om det
anvendte materiale er tilstrækkeligt
gennemprøvet til at blive anvendt i
en 20 tons fiskekutter med de stra-
badser, denne vil komme ud for ved
Til overflod konstaterer Kjeld
Thomsen i A/G nr. 21, at enhver idiot
kan lave et lokalblad. Han skriver
endog, at det er bevist. Men ikke nok
med det. Den så højt priste uafhæn-
gighed er aldeles ikke sikret lokalbla-
dene, blot de er på private hænder.
I alle tilfælde har skribenterne andet
arbejde at passe, arbejde ved hvilket
de tjener deres indkomst, og i de fle-
ste tilfælde er det tilmed statsansatte,
der skriver bladene. Uafhængighed
kan man dårlig tale om, når de på-
gældende, samtidig med at de skriver
blad, skal iagttage den diskretion og
den tavshed om kritik og ilde hørte
sandheder, som arbejdsgiveren for-
venter overholdt og føler sig beretti-
get til at forvente overholdt.
Det er forstemmende, at ministeren
ikke med et ord antyder en forbin-
delse mellem folkeoplysningen og
pressen. Især da anledningen til redak-
tør Jørgen Fleischers leder, som mi-
nisteren henviser til i interviewet,
udelukkende er, at „Der er sagt og
skrevet meget om folkeoplysningen i
Grønland. Grønlandsposten har alene
i år i fem ledere beskæftiget sig med
dette spørgsmål. Men det kan ikke
Pressen i Grønland
Af Eigil
fælde skal udøve sin sortkunst. (Pri-
vatisering står der på det bekvemme-
lighedsflag, under hvilket en grøn-
landsminister kunne sejle næsten hvad
som helst i sænk i Grønland, hvis det
passede ham.)
Anledningen til, at ministeren frem-
lægger disse forstemmende synspunk-
ter, er såmænd ikke en gang, at no-
gen har beklaget sig over, at A/G dri-
ves med offentlig, økonomisk støtte,
men, at nogle landsrådsmedlemmer og
A/Gs redaktør har fremsat ønsker om
en forbedring af den pressemæssige
betjening af befolkningen i Grønland
ved indførelsen af to regionalblade
som supplement til A/G. Baggrunden
for ønskerne er bl. a. erkendelsen af,
at A/G med den nuværende praksis
ikke i tilstrækkelig grad formår at
dække behovet for pressemæssig be-
tjening i Grønland. Hertil har mini-
steren altså det svar, at hvis A/G
Heckscher
ikke er godt nok, så kan vi blive fri
for det. Tanken om at forsøge at gøre
A/G bedre strejfer ham åbenbart ikke.
Ministeren er godt tilfreds med lo-
kalbladene, og det er, så vidt man kan
se, det afgørende. Men det er bekla-
geligt, for med lokalbladene er pressen
i Grønland nede på et kvalitetsniveau,
der grænser til det uanstændige. Vi
er i hvert fald nede på det niveau,
hvor alt arbejde er amatørarbejde,
hvor bladene udkommer eller udebli-
ver, som det nu passer redaktøren,
hvor redaktøren skriver, hvad der fal-
der ham ind, uden småligt hensyn
til om det er løgn eller sandt, og hvor
man i det hele taget overlader så-
danne småting som offentlig nyheds-
formidling, offentlig meningsdannelse,
folkets oplysning og sprogets røgt til
den første, den bedste demagog eller
ignorant, der melder sig til tjeneste
med energi til bladudgivelse.
GRUnDIG
VERDENS
STØRSTE
FABRIK
FOR
BÅNDOPTAGERE
silarssuarme fabrikit
Imiusslssutiliorfit
TK 120
Moderne båndoptager i attraktivt formgivet kabinet - 2 spor 9,5
cm/sek. - Mono - SELEKTOMAT een knaps betjening - Alle til-
slutninger.
TK 120 - fmitisslssut nutåliaussoK kajumingnartumik iluserigsumigdlo karser-
talik - mardlungnik fmiGssivigssalik 9,5 cm/sek. - mono - SELEKTOMAT åta-
taussamik atauslnarmik nikftautiIik — tamanut atåssuserneKarsfnaussoK.
►
TK 145
Elegant båndoptager i moderne kabinet - 4 spor 9,5 cm/sek. -
Mono - SELEKTOMAT een knaps betjening - Alle tilslutninger
- Båndtæller - Særlig egnet til trickindspilninger. - Desuden med
GRUNDIGS verdensberømte automatik, der sikrer en ensartet ind-
spilningskvalitet.
TK 145 - fmiussfssut kussanartoK nutåliaussumlk karsertalik — sisamanik fmiussivig-
ssalik 9,5 cm/sek. — mono — SELEKTOMAT åtataussamik atauslnarmik nikftauti I ik —
tamanut atåssuserneKarsInaussoK - (miåssap takfssusianut nalunaerssOtilik — åssi-
gTngitsunik periuseKardlune fmitissfssutigssarKigsoK. ktsalo GRUNDIG-ip silar-
ssuarme tamarme tusåmassaussumik automatfkianik pilik, tåussumalo åssi-
gtngnerussumik Imiiissinigssamik erKanaerutfsavåtit.

V. H. PRINS . SYDVESTVEJ 129 . GLOSTRUP
KØBENHAVN. TELF. (01) 96 88 44
TELEGRAMADR.: »NORDCOMMERCE«
fiskeri. Vi kan her først og fremmest
pege på de egenskaber, glasfibermate-
rialet har vist sig at besidde. Det har
større fleksibilitet, og styrke end no-
get kendt metal og træ, forudsat man
foretager det rigtige oplæg af måt-
terne. De forsøg, som har været fore-
taget med glasfiberforstærkede po-
lyesterskibe i fast is og grødis, har
vist, at skroget ikke behøver at kob-
berforhudes. Det er også ganske klart,
at de mange traditionsbundne fiske-
re, vi nu vil præsentere dette skrog
for, vil se med nogen skepsis på det
nye materiale, men ved brugen af
glasfiberforstærkede polyesterskibe
vil de opnå det, som sikkert er vigtigst,
nemlig mindre vedligeholdelse og
maksimal udnyttelse sejlmæssigt af
deres tid.
Fra produktionens side kan nævnes,
at glasfiberindustrien har udviklet sig
hurtigere, end man har været i stand
til at uddanne ingeniører og teknike-
re, og det er derfor kun de største
virksomheder, der indtil dato har haft
råd til at investere i forsøg og bygning
af større glasfiberforstærkede polye-
sterskibe.
Det skal her også nævnes, at vort
skrog naturligvis vil være velegnet
til mange andre formål end lige fiske-
ri, f. eks. til lodsbåd, bunkerbåd og
rejsebåd, slutter værftets beskrivelse.
siges for tit. Vi bør og skal have bedre
folkeoplysning." Denne appel, ja, dette
nødråb, vender ministeren ganske
åbenlyst det døve øre til.
Der er mange gode grunde til, at
staten uanset ministerens mening bør
gøre indsats for at ophjælpe en pro-
fessionel pressetjeneste i Grønland. En
af grundene er, at staten i mangfol-
dige år har forsømt folkeoplysningen,
og jo længere den forsømmes, desto
større slagside får det grønlandske
samfund i udvikling. En anden af
grundene er, at det ved lov indførte
folkestyre i Grønland set med danske
øjne blot er en illusion, så længe her
ikke eksisterer de muligheder for
offentlig debat og politisk oplysning,
som kun en lødig pressetjeneste kan
give, og så længe magtmisbrug og kor-
ruption ikke kan afsløres af en vågen
presse. En tredie grund er, at journa-
lister er ved at være en uddøende art
af menneskeslægten i Grønland. Den-
ne generation har foreløbig kun fostret
én, og der er vist ikke tilløb til flere.
Selv om ministeren ringeagter folke-
oplysning som sådan, må han dog for-
udse, at der kan komme en skønne
dag, hvor ikke en sjæl i Grønland
fatter den politik, der føres, og da vil
man få brug for mange journalister,
hvis man skal komme videre med den
udvikling, som muligvis så vil være
gået i stå af mangel på forståelse.
En grund til at netop det offentlige
og ikke private skal varetage presse-
tjenesten i Grønland, er de specielle
grønlandske, fra danske stærkt afvi-
gende, forhold, som indebærer, at
etablering og opretholdelse af en pres-
setjeneste af en blot mådelig kvalitet
er en opgave så stor, at den kun mag-
tes af samfundet som sådant. Aviser
er et offentligt kommunikationsmid-
del i lighed med skibe, fly, telefon,
post og telegraf, og avisers tilblivelse
og distribution er endog totalt af-
hængig af de øvrige nævnte kommu-
nikationsmidler. Staten driver i for-
vejen alle de øvrige former for kom-
munikation under iagttagelse af fuld
respekt for hævdvundne professionelle
retningslinier. Dette gælder også ra-
diofonien og dens nyhedstjeneste, så
det kan ikke være meget andet end
en fordom, der skal holde staten til-
bage fra at drive pressetjenesten.
Mest forstemmende er det egentligj
at ministeren udtaler sig så katego-
risk og uigenkaldeligt om forhold, hvis
varetagelse han netop for nylig har
nedsat et udvalg af sagkyndige til at
rådgive sig om. Medlemmerne af ud-
valget, der skal beskæftige sig med
folkeoplysningsarbejdet i Grønland og
efter sigende skulle vurdere, hvorle-
des dette arbejde kunne intensiveres,
måtte forventes også at skulle betæn-
ke pressens forhold, men det kan de
vel nu kun, hvis de derved kan drage
konklusioner, der falder i tråd med
ministerens mening.
Eigil Heckscher.
6