Atuagagdliutit - 23.11.1967, Blaðsíða 24

Ny grønlandsk salmebog
Det siger sig selv, at det er noget af
en begivenhed, når der i en menighed
skal udgives (autoriseres) en ny sal-
mebog. At der på digtermarkedet ud-
bydes nogle nye, hæderlige salmer,
eller at der i en forhåndenværende
salmebog findes kritisable salmer, er
ikke tilstrækkeligt til at søge udgivet
en hel ny salmebog og få den autorise-
ret til brug ved kirkens gudstjenester.
Først når der i løbet af mange år er
dokumenteret et behov for virkelig at
få „skiftet ud“, er der basis for at
iværksætte et arbejde, der sigter på at
få autoriseret en ny salmebog.
Det er således noget af en begiven-
hed, at det grønlandske salmebogsud-
valg, der blev nedsat i 1962, med hen-
blik på udarbejdelse af et forslag til
en ny grønlandsk salmebog, i denne
måned har kunnet udsende resultatet
af sit arbejde i form af et duplikeret
salmeforslag. Når udvalget altså har
siddet i 15 år, har man ikke kunnet
kalde det et hurtigtarbejdende udvalg.
Halvdelen af det oprindelige udvalg —
pastor Karl Heilmann, organist Jo-
nathan Petersen, pastor Otto Rosing
og viceprovst Mathias Storch — er da
også afgået ved døden i mellemtiden,
således at der af dem, der blev valgt i
1952, kun er følgende tilbage: radio-
fonichef Frederik Nielsen, pastor Isak
Lund og seminarielærer Nikolaj Ro-
sing (som dog, efter at han kom ind i
folketinget, ikke har kunnet deltage
aktivt i udvalgets arbejde), idet prov-
sten hele tiden har været født medlem
og formand. Foruden af disse består
salmebogsudvalget i dag af lærer Ole
Brandt, pastor Bendt Lynge, overka-
teket Jakob Lund samt fhv. visitats-
provst G. Egede.
Der må virkelig siges at være behov
for at få udskiftet den nuværende
salmebog, der blev autoriseret i 1907.
Siden da er der skabt en lang række,
tit virkeligt gode, og ikke mindst ægte
grønlandske salmer af et nyt kuld af
salmedigtere. Sådanne salmer fortjener
at vinde indpas ved menighedens
gudstjeneste. Til gengæld er der man-
ge af de bestående salmer — endda
overordentlig mange — der trænger til
en revision. Det kan være en revision
af sproglig karakter. Den digteriske
rytme kan halte og trænge til at blive
bragt på fode, og mange andre forhold
kan forsvare et indgreb. Endvidere
har det vist sig, at der ikke er så helt
få salmer i den nuværende salmebog,
der faktisk aldrig bliver brugt ved
gudstjenesten. Sådanne har vi fore-
slået udgår. Nævnes bør også, at den
salmebog, der benyttes i dag, som et
tillæg har optaget i alt 151 salmer, der
aldrig er blevet autoriseret til brug
ved gudstjenesten, men simeplthen blot
taget med ind i salmebogen. En del af
disse bør da også forsvinde igen, me-
dens andre kommer med.
Det har været et meget, meget stort
arbejde at nå frem til det forslag, der
nu er sendt ud til bedømmelse. Hver
eneste linje i de 629 salmer, der findes
i salmebogen i dag, har været overve-
jet, og et meget stort antal helt nye
salmer, gennem årene samlet sammen
fra hele Grøhland, har været til be-
handling. En del har fundet nåde for
de strenge dommeres blik, men flere
har ikke. Der må stilles store krav til
en salme, som menigheden skal kunne
slide på i de kommende 50-75 år.
Under eet kan det siges, at det for-
slag, der nu forelægges, rummer flere
Dåb af adoptivbørn
Det sker ikke sjældent, at børn, der
skal bortadopteres, ønskes døbt, før
adoptionsbevillingen er bragt endeligt
i orden. Det er forståeligt, at barnets
kommende forældre ønsker barnet til-
lagt deres slægtsnavn ved dåben.
Dette er imidlertid ikke muligt, heller
ikke selv om det nye forældrepar
måtte have en plejetilladelse for bar-
net, en plejetilladelse, som, når lej-
lighed gives, skal afløses af en egent-
lig adoptionsbevilling. I et cirkulære
er alle præster for nylig blevet ind-
skærpet denne regel, og da adoptioner
jo er hyppigt forekommende i Grøn-
land, kan det være på sin plads også
på dette sted at gøre andre end præ-
sterne opmærksomme på de bestående
navngivningsregler omkring de så-
kaldte adoptionsbøm.
Problemet er lidt ømtåleligt, men vi
må fra kirkens side holde os til gæl-
dende lov, hvilket altså vil sige, at så-
fremt et barn, der skal bortadopteres,
ønskes døbt før adoptionen er bragt
endeligt i orden, skal barnet som
slægtsnavn have den naturlige moders
slægtsnavn, hvis det er født uden for
ægteskab, og den naturlige barnefa-
ders slægtsnavn, hvis barnet er født i
ægteskab. Selv om adoptivforældrene
hævder, at adoptionen er „lige på trap-
perne", skal barnet have naturlige
moders (evt. faders) slægtsnavn. Så
snart præsten af overøvrigheden (i
Grønland landshøvdingen) har modta-
get en kopi af adoptionsbevillingen,
er der dermed givet grønt lys for an-
vendelse af adoptivforældrenes slægts-
navn. Er barnet allerede døbt — og
altså navngivet med naturlige moders
(evt. faders) navn — skal slægtsnavnet
uden videre rettes i kirkebogen og ny
attest udstedes. I dennes forældreru-
brik vil kun de „nyt" forældres navne
optræde, og ikke som „adoptivforæl-
dre", men som „forældre".
ser
ægte grønlandske salmer og færre
oversættelser end den nuværende sal-
mebog. Der bliver i alt tale om færre
salmer. Forslaget rummer 558, salme-
bogen i dag 629, hvoraf som nævnt
dog 151 findes i et ikke-autoriseret til-
læg.
Vi mener, kvaliteten af den fore-
slåede salmebog vil blive bedre end
den nuværende. Meget er ændret i de
bestående salmer, nogle vil utvivlsomt
synes for meget. Nogle af de mest
skattede salmer „Guterput" og andre
julesalmer, har vi ikke villet pille ved,
selv om der kunne være grund til
digteriske og rytmiske forbedringer.
Vi ved, at man bør være varsom med
at ændre på det, der virkelig er blevet
et kært folkeeje.
Forslaget er sendt ud til fordeling
blandt præster, kateketer og menig-
hedsrepræsentanter. Vi har givet folk
cirka et halvt år til at overveje vores
arbejde. Der har ikke været bevilling
til at lade trykke en egentlig prøve-
salmebog, men kun et duplikeret for-
slag indeholdende alle ændringsforslag
i forhold til den nuværende salmebog.
Der har heller ikke været bevilling
til at lade duplikere et så stort antal
eksemplarer, at forslaget kunne udsen-
des f. eks. til alle grønlandske hus-
stande, men i øvrigt er udvalgets ar-
bejde ikke kun forbeholdt kirkens
medarbejdere og menighedsrepræsen-
tanterne. Enhver, der er interesseret
i at danne sig et skøn over udvalgets
arbejde, kan henvende sig til menig-
hedsrepræsentationen på stedet og an-
mode om at låne et eksemplar af for-
slaget.
Senest 1. maj 1968 må alle kommen-
tarer til salmeforslaget være udvalget
i hænde. På grundlag af de menings-
tilkendegivelser, vi forventer, vil sal-
mebogsudvalget færdigredigere den
salmebog, vi dag vil søge autoriseret.
Den vil antagelig kunne trykkes i
1969 eller 1970.
ser
kalåtdlisut tugsiutitågssat
Gode gerninger kan lige så lidt
skilles fra troen som lyset og
varmen fra ilden.
Luther.
ajungitsuliat ugpernermit ima
avigsårtitagssåungitsigaut, sor-
dlo xaumaneK kissarnerdlo ing-
nermit avigsdrtineKarsindungit-
sut.
Luther.
ingmine erssipoK ilagingne tugsiuti-
tårneKåsagångat (tugsiutitågssanik a-
tugagssångordlugit aula j angineicåsa-
gångat) pisimassoKarfigtut nautsor-
ssutariaKartartoK. taigdliortut tungå-
nit tugsiutit nutåt atorsinaussut iner-
suneKarnerat tugsiutaorérsunilunit
tugsiutitaussut issornartorsiortaria-
Karnerinait tugsiutitåmiutigisavdlugit
nålagiarnermilo atugagssatut aulaja-
ngersaisitsiniutigisavdlugit nåmångi-
laK. aitsåt ukiorpålugssuit Kångiune-
råne ilumut „nikitsinigssaK" pissaria-
xalersimassoK ugpernarsarneKarpat
tungavigssaKalersarpoK tugsiutitågssa-
nut atortugssatut aulajangersartinia-
gagssanut suliagssaK ingerdlatilisav-
dlugo.
taimaitdlune pisimassoKarfiuvoK ka-
låtdlit tugsiutilerissut kalåtdline tug-
siutigssanik nutånik sujunersusiusav-
dlutik 1952-ime pilersitaussut Kåumå-
me tåssane suliamik inernera nagsiu-
sinaungmåssuk tugsiutigssanut suju-
nersutitut duplikerigkatut. tugsiutile-
rissut ukiune 15-ine sulisimangmata
tamåna tugsiutilerissut suliånik nuki-
ngiussissumik taineKarsinåungilaK.
tugsiutilerissut Kinigkat agfait tåssa
palase Karl Heilmann, organiste Jo-
nathan Petersen, palase Otto Rosing,
viceprovst Mathias Storchilo ukiut
ingerdlaneråne toKusimåput, ukui-
naitdlo amiåkuvdlutik: radiofonichef
Frederik Nielsen, palase Isak Lund,
iliniarfigssuarmilo iliniartitsissoK Ni-
kolaj Rosing (tåunale folketingimut
ilaussortångornerme kingornagut tug-
siutilerissut sulineråne ilaussarsinau-
jungnaersimavoK). provstilo tamatigut
KinerneKångikaluardlune ilaussortau-
ssok sujuligtaissussordlo. tåukua sa-
niagut tugsiutilerissut uvdlumikut u-
kuninga ilaKarput: iliniartitsissoK Ole
Brandt, palase Bendt Lynge, ajoKiu-
neK Jakob Lund åmalo visitatsprovst-
iusimassoK G. Egede.
ilumutdlo pissariaKalersimavoK tug-
siutivta månåkornitsat 1907-imile a-
tortugsséngortitauvdlutik atulersut
taorserneKarnigssåt. kingornagut pi-
lersineKarsimåput tugsiuterpåluit Kav-
sit pitsauvdluinartartut mingneru-
ngitsumigdlo kalålerpalugdluartut
tugsiusiortunit nutaunerussunit ardla-
lingnit atautsimut pilersitat. tugsiutit
taiméitut ilagit nålagiarneråne ator-
tugssat erKuneKartariaKarput. igdlua-
tigutdle tugsiutit månåkornitsat Kav-
sit — agdlåme amerdlaKissut — misig-
ssorneKardlutik iluarsameKartariaKar-
put. iluarsarneKarnigssåt pissariaKar-
tarpoK OKausiliorneråne taigdliatutdlo
Kitornarsiangortugssanik kuississarneK.
akugtungitsumik pissarpoK méncat
Kitornavigtut Kitornarsiångortigssa-
mågkat kuiserKussaunerat Kitomar-
siavingornermut akuerssissut åncig-
ssordlugo sule ininginerane. påsig-
ssauvoK mérKap angajoncåriligagssai-
sa mérKap kuisinerane naggatimik
mérKamut naggasiuneKarnigsså kig-
sautigissarmåssuk. tamånale ajornar-
poK, agdlåme angajorKångortugssat
mérKamut angajoncårsiaoréraluarpa-
talunit angajorKårsiaunermik (pleje-
tilladelsemik) pivfigssåkut angajorKå-
vingornermik (adoptionsbevillingimik)
taorserneKarsinaussumik. agdlagkåkut
kaujatdlausitakut Kanigtukut palasi-
nut tamanut maligtarissagssaK tamåna
sianigivdluarKuneKarpoK. anga j orKå-
vigtutdlo KitornarsiaKalersarnerit Ka-
låtdlit-nunåne pigajoKingmata pissu-
sigssamisorsinauvoK palasiungitsut
mauna atsissarnermut maligtarissag-
ssanik Kitornavigtut Kitornarsiartår-
nigssamut tungåssutilingnik ilisimati-
savdlugit.
aj ornartorsiut puvfagsimanalårtusi-
nauvoK. ilagissutsivdle tungåningånit
uvagut pissugssauvugut inatsit ator-
tussoK erKortiniåsavdlugo, tåssa imåi-
tOK: méraK Kitornavigtut Kitornarsiar-
d
tårineKagssamårtoK Kitornarsiavingor-
nigssaK sule nåmagsineKartinago kui-
serKuneKarpat mérardlo uverssagaug-
pat mérKap arnaviata naggatånik mé-
raK naggaserneKåsaoK. mérardlo atå-
tavingme naggatånik naggaserneKå-
saoK méraK (Kitornarsiångugssamår-
toK) åiparit Kitomarigpåssuk. angajor-
Kårsiagssatdlunit OKaraluarpata Kitor-
navigtut KitornarsiångortitsinigssaK
„inilivigsoK" taimåitoK mérKap anå-
navingme imaKalo (atåtavingmilunit)
naggatå naggatigissugssdusaud. pala-
sile nålagkersuissuningånit (Kalåtdlit-
nunåne landshøvdingimingånit) Kitor-
navigtut Kitornarsiångortitsinerup ag-
dlagartåta åssinganik tigussaKamia-
riarpat tåssunåkut autdlarnersarpoK
angajorKåvingortut naggatånik atui-
lernigssaK. méraK lcuiserérsimagpat
tåssa naggaserneKardlune anånaving-
me (imaKalunit atåtavingme) naggatå-
nik — tauva naggatå kirkebogime ilu-
arsineKartugssångusaoK nutåmigdlo
kuisinerminut agdlagartaliuneKartug-
ssångordlune. kuisinermutdlo agdla-
gartap nutåp (dåbsattestip) angajoncå-
nut inigssartåne angajornångortut ar-
Ke kisimik ikuneKésavdlutik, „anga-
jorKårsiatut" pinatik „angajorKåvig-
tutdle."
suliarineKarneråne aulanerine akung-
nagtorpatdlåt naggateKatigingineritdlo
avdlatdlo Kavsit iluarsiniartardlugit
avdlångortitsinigssaK igdlersorsinau-
sorinarångat. åmåtaoK ersserpoK tug-
siutivtine månåkornitsame ikigpat-
dlångitsunik nålagiarnerme atujuisa-
KalersimassoK, taimåitut piginarne-
Karnigssåt sujunersutigisimavarput.
taissariaKarportaoK tugsiutit uvdlumi-
kut atorneKartut ilagigait tapit 151-
inik tugsiutitagdlit nålagiarnerme a-
tugagssatut aula j angersai vf igineKå-
ngisåinarsimassut tugsiutinutdle ilå-
ngutinarneKarsimassut. tåukua ilait
pértariaKartugssåuputaoK, avdlanigdlo
ilaneKardlutik.
sujunersut måna OKauseKarfigsså-
ngordlugo nagsiussaK anguniardlugo
suliangåtsiarssuvoK. uvdlumikut tug-
siutivtine 629-nik normulingme titar-
nerit tamangajaussamik misigssorta-
riaKarmata. tugsiutitdlo nutåvit Kav-
sérpagssuit ukiut ingerdlanerine ka-
terssulungneKartarput Kalåtdlit-nunå-
nit tamagingnit, suliarineKartardlutig-
dlo. ardlaKartut encartussissut issait
sukangnersut anigortarpait (tigune-
Kartarput), amerdlaneritdle taimåisa-
natik. tugsiume ilagit ukiune 50-init
75-inutdlunit atugarisinaussagssåt pit-
saussunigssamik piumavfigissariaKa-
rame.
atautsimut issigalugo OKautigine-
KarsinauvoK sujunersutip måna sar-
Kumiussap kalåtdlit tugsiutivé amer-
dlanerussut imarigai, åmalo nugtigkat
måna tugsiutivtinitunit ikingnerussut.
katitdlutik tugsiutit måna pigissavti-
nit ikingneruvdlutik. sujunersutip i-
marai normut 558, månale tugsiutivta
629, tåukunånga taineKarérsutut 151
tapine atortugssångordlugit aulajangi-
gåungitsunitut.
isumaKarpugut tugsiutigssatut suju-
nersutit pitsåussutsikut månåkornitsa-
nit inornerungitsut (imalunit pitsau-
nerussut). tugsiutinit atassunit avdlå-
ngortOKangåtsiarpoK, Kularnångitsu-
mik ilait ingassagineKarsinaussumik.
tugsiutit erdligineKarnerssait „Guter-
put" jutdlisiutitdlo ilait avdlat agtuiv-
figisimångivigpagut, nauk pissutigssa-
KarsinaugaluaK naggateKatigigsårnerit
aulanermikutdlo pissusé (rytmé) pit-
sångorsåsavdlugit. nalunginavtigo i-
nuiait erdligivigdlugit pigilersimassait
avdlångortiniåsavdlugit Kajagssuarta-
riaKartartoK.
tugsiutigssatut sujunersutit nagsiu-
ssorneKarput palasinut ajoKinut ila-
gitdlo sivnerseKarfinut avguardlugit.
tamåkua pivfigssaKartisimavagut uki-
up agfå migssiliordlugo suliavta er-
Karsautiginigssånut. tugsiutitut oKå-
tårutigssavingnik naKiterisitsinigssa-
mut aningaussanik akuerssissutausso-
KarsimångilaK, taimågdlåtdle sujuner-
susiamik duplikerigkamik tugsiutivti-
nut manåkornitsamut nalendutdlugit
avdlångutigssanik sujunersusianik i-
malingmik pilersitsineKardlune.
åmåtaordle aningaussanik akuerssi-
ssutaussoKarsimångilaK sujunersusiaK
ima amerdlatigissungordlugo dupliké-
rerdlugo autdlarartisavdlugo sordlo
kalåtdlit igdlut tamaisa pigssaKartisi-
nauvdlugit. taimåikaluardle tugsiuti-
lerissut suliåt ilagit sulissuinuinaK ila-
gitdlo sivnersainuinaK tungatineKå-
ngilaK, kinalunitdle soKutigingnigdlu-
ne tugsiutilerissut suliånik påsiniaiu-
massoK nunamine ilagit sivnersåinut
sågfigingnigsinauvoK Kinutigalugit
tugsiutigssanut sujunersusiaK atorsi-
naunerine.
kingusingnerpåmik 1. maj 1968 tug-
siutigssatut sujunersumut OKauseri-
niagkat tamaisa tugsiutilerissut tigo-
rérsimåsavait. isumat sarKumiussor-
neKarnigssånik ilimagissavut tungavi-
galugit tugsiutilerissut naggatårutau-
ssumik (imalunit inårutaussumik) su-
liariumårpåt tugsiutigssat atortug-
ssångorterKuvdlugit aulajangerneKar-
nigssånik Kinutigissagssavut. ilima-
narpordlo naKiterneKarsinaujumårtoK
1969-ime 1970-imilunit. ser.
Jesu
lignelser
De ti brudejomfruer II
(Matth. evang. 25, 8-13)
Jisusip
åssersutai
niviarsiat Kulit II
(Mat. ivangk. 25, 8-13)
Da opdagede de fem uforstandige Jomfruer, at de var ved
at mangle olie, og at deres lamper var lige ved at gå ud, og
så spurgte de de fem kloge, om de Ikke ville låne dem lidt
af deres rigelige forråd.
tauva niviarsiat sianitsut påsivåt oliamik nungutsilerdlu-
tlk Kutdlitigdlo Kamingajalersut. slanisdt tatdlimat aperalt
atortilårsinåungineråtik, pekaKingmatame.
Men de fem kloge Jomfruer svarede, at det desværre ikke
lod sig gøre. „Så vil der hverken blive nok til jer eller til
os selv. X må hellere skynde jer hen til købmændene og
prøve på at købe noget til jer selv!"
niviarsiatdle silatht tatdlimat aklput ajoraluartumik tai-
malllorsfnaunatik. „taimailioraluaruvta olia ilivslnut uvav-
tfnutdlo amlgaleklnaoK. tuavInaK niuvertunukarniaritse pig-
ssavsinik plsiniardluse éKåtårnlåsavarse!"
Det måtte de så gøre. Men medens de var borte, kom
brudgommen. De fem kloge jomfruer gik ham i møde med
deres lysende lamper, og de fulgtes med ham ind i bryllups-
salen, hvorefter døren blev lukket.
tauva taimailiortariaKarput. pekartlnagitdle uvigssaK tå-
kupoK. niviarsiat silatOt tatdlimat parssiarpåt Kutdlitik ikit-
dlugit, inimutdlo katitorsiorfigssamut isesatigåt, tåssalo ma-
to matunekardlune.
24