Atuagagdliutit - 06.07.1970, Síða 1

GRØN LAN DS POSTEN
ukiut 11 O-at
atausingorneK 6. juli 1970
Nr. 12
Grønlandsrådets møde
afholdt i Godthåb
Rådets møderække for første gang henlagt til Grønland. Spørgsmål
af vital betydning for landets fremtid drøftet på mødet.
Møderækken indledtes tirsdag den 9. juni i landsrådssalen i Godthåb.
Som første punkt på dagsordenen var der meddelelser fra formanden.
Under dette punkt redegjorde departementschef Erik Hesselbjerg for
de nylig afsluttede fiskeriforhandlinger i St. Johns i Canada.
Nogle af grønlandsrådets medlemmer, fra venstre: folketingsmand Svend Haugaard, folketingsmand Hol-
ger Vivike, direktør Hans C. Christiansen, professor dr. polit. P. Nørregaard Rasmussen, direktør Gunnar
P. Rosendahl og landshøvding N. O. Christensen.
grønlandsrådimut ilaussortat ilait, såmerdlernit: folketingimut ilaussortaK Svend Haugaard, folketingimut
ilaussortaK Holger Vivike, direktør Hans C. Christiansen, professor dr. polit. P. Nørregaard Rasmussen,
direktør Gunnar P. Rosendahl åma landshøvding N. O. Christensen.
Grønlandsråde atautsimitoK
sujugdlerpåmik råde nunavtme atautsimitoK. aperKutit nu-
navta sujunigssanut pingåruteKardluinartut atautsimmerme
sangmineKartut
atautsiminerit autdlarnerneKarput mardlungorneK 9. juni Nungme
landsrådip atautsimitarfiane. uvdlormut onaluserissagssane ingmi-
kortut sujugdlersaråt sujuligtaissup nalunaerutai. ingmikortumut tå-
ssunga atatitdlugit departementschef Erik Hesselbjergip Canadame
St. Johns-ime aulisarnek pivdlugo atautsiminerit nåmagsinexarKd-
mersut navsuiauteKarfigai.
Erik Hesselbjerg gjorde opmærk-
som på, at den aftale, der var
blevet truffet, kun gælder for
1971. Man er således ikke færdig
med ait diskutere laksekrig, men
tiden kan nu bruges til yderligere
undersøgelser for biologerne.
Fiskeriet vil i 1971 blive be-
grænset 'til månederne august-
september og der må ikke fiskes
flere laks ved Grønland end i
1969, d. v. s. ca. 4800 tons. Inden
for tremilegrænsen vil fiskeriet
fra grønlandske skibe kunne fore-
gå uden begrænsning. I kompro-
miset indgår at trawlfiskeri efter
laks forbydes uden for 12-mile
grænsen.
VIGTIG SAG
Rådet gik derefter over til at di-
skutere punktet „Anvendelse af
mere grønlandsk arbejdskraft —
navnlig inden for det tekniske
område". Oplægget, som et af
medlemmerne betegnede som et
af de vigtigste dokumenter, rådet
har behandlet, giver udtryk for
en ændret holdning overfor ar-
bejdssituationen i Grønland. Be-
stræbelserne skal nu gå ud på, at
beskæftige mest mulig grønlandsk
arbejdskraft, uanset dette kan få
konsekvenser med hensyn til
overholdelse af afleveringstermi-
ner, arbejdskvalitet og budgetter.
Det blev gjort gældende, at
mian inden for GTO således er
igang med foranstaltninger for
anvendelse af lokal arbejdskraft.
Udsendte firmaer vil blive op-
muntret til at anvende lokal ar-
bejdskraft, man vil f. eks. ved
udliciitation af anlægs- og ved-
ligeholdelsesarbejder ikke alene
lægge vægt på pristilbud, men
også på, hvorvidt firmaet benytter
grønlandsk arbejdskraft.
Det blev endvidere oplyst, at
GTO for sine egne virksomheders
vedkommende var i gang med at
udarbejde en afviklingsplan, der
sigter mod, at grønlandsk ar-
bejdskraft skal afløse de ud-
sendte, specielt vil man være
opmærksom på at få uddannet
grønlandske faglærte til formænd
og konstruktører.
Der var i rådet bred tilslutning
til principperne i oplægget, men
det blev samtidig gjort gældende,
at der her ikke var tale om helt
nye tanker, men snarere om en
opsumering af de tanker, som rå-
det har gennemdrøftet igennem
de senere år.
Rådet anbefalede, at neden-
stående 11 punkter blev iværk-
sat:
1) at oprettelse af arbejdsmar-
kedskontorer ikke forsinkedes,
men gennemføres i det tempo,
som uddannelse af egnet per-
sonale muliggør,
2) at det generelt indskærpes,
at der også inden for de tek-
niske områder bør beskæftiges
grønlandsk arbejdskraft, selv-
om det i en overgangsperiode
må forventes at skabe vanske-
ligheder med hensyn til over-
holdelse af tidsterminer, kva-
litetskrav og budgetoverslag,
3) at GTO ved fordeling af an-
lægs- og vedligeholdelsesar-
bejder tager hensyn til, hvor-
vidt der bliver anvendt grøn-
landsk arbejdskraft ved ar-
bejdets udførelse,
4) at enkelte anlægsopgaver ud-
føres af grønlandske arbejds-
sjak under GTOs ledelse som
led i en arbejdsteknisk uddan-
nelse,
Erik Hesselbjergip sianigerKuvå
isumaKatiglssut 1971-imut tai-
mågdlåt atormat. kapisilingniar-
neK pivdlugo akerdleringneK sule
nåmagsineKarsimångilaK, kisiåne
aulisagkanik ilisimatut misigssu-
erKingnigssamingnut sule pivfig-
ssaK måna atorsinauvåt.
1971-ime kapisilingniarnigssaK
augustime septemberimilo tai-
mågdlåt ingerdlåneKésaoK, Ka-
låtdlit-nunånilo kapisiligtarine-
Kartut 1969-ime kapisiligtarine-
Kartunit amerdlanerusångitdlat,
tåssa imåipoK 4800 tons migssi-
liordlugit. milinik pingasunik kig-
dleKarfiup iluane Kalåtdlit-nunå-
ne aulisariutit kigdleKångitsumik
kapisilingniarsinåuput. isumana-
tigissumut ilauvoK 12 milinik
kigdleKarfiup avatåne kilisagdlu-
ne kapisilingniartarneK inerter-
KutaussoK.
suliagssaK pingårton
tauvalo rådip onaluserilerpå ing-
mikortoK „kalåtdlit sulissugssat
atorneKarnerunigssåt — pingårtu-
mik teknikimut tungassutigut su-
liagssaKarfiup iluane". autdlar-
Kausiutitut OKauserissat agdlag-
kat rådip suliagssarissartagaisa
pingårnerpåt ilåtut ilaussortanit
issigineKartoK Kalåtdlit-nunåne
sulinermut tungassutigut pissut-
sinut isumamik avdlångortitsi-
nermik erssersitsivoK. suliniarne-
rup måna sujunertarisavå kalåt-
dlit sulissugssat sapingisamik su-
lissoriniarneKartarnigssåt, tamå-
na nagsataKåsagaluarpatdlunit
sulianik tuniussivigssat erKorti-
neKartarnerisa avdlånguteKarne-
rinik, suliap pitsåussusigssåta av-
dlångorneranik aningaussanigdlo
atortitagssamautinik.
ersserKigsarneitarsimavoK
GTO-p iluane suliniarneKalersi-
massoK nunanarfikutårtumik su-
lissugssat atorneKartarnigssåt
pivdlugo. sulisitsissarfit suliar-
tortitat kamagtorneKarumårput
nunaicarfingme sulissugssat ator-
Kuvdlugit, sordlo åssersutigalugo
sanaortugagssat aserfatdlagtaili-
ssagssatdlo suliariumangnigtug-
ssarsiuneKarnerine akit pivdlugit
sujunersutit kisimik pingårtine-
Kåsångitdlat, åmale pingårtineKa-
rumårdlune sulisitsivik kalåtdli-
nik KanoK sulissoKartiginersoK.
kisalo nalunaerutigineKarpoK
GTO sulivfenarfingminut tunga-
ssutigut sulianalersimassoK suli-
artortitaussartut kalåtdlinik su-
lissugssanik taorserneKartikiar-
tuårniardlugit, pingårtumik sia-
niginiarneKarpoK kalåtdlit sulia-
mik iliniagaKarsimassut for-
mandinut ilusilersuissartunutdlo
iliniartineKarnigssåt.
autdlarKausiutitut OKauserissa-
ne tungavigissat rådime isumaKa-
tigineKarput, tamatumungale pe-
Katigititdlugo sianigerKuneKar-
poK ernarsautit nutårdluinait ta-
matumane pineKångitsut, tåssau-
nerussutdle ernarsautit ukiut ki-
ngugdlit ingerdlanerine rådip o-
Kaluserissarsimassaisa atautsimut
katinenarnerat.
rådip sujunersutigå ingmikor-
tut 11 kingulinitut autdlarnerne-
nåsassut:
1) sulivfigssanarniarneK pivdlu-
go agdlagfit pilersiniarnenar-
nerata kinguarsarnenånginig-
sså, kisiåne atortinenariartu-
åsavdlutik inugtagssat piuku-
nartut iliniartitaunerata su-
kåssusianut nalernutumik,
2) tamanut atortumik erssernig-
sarneKartariaKartOK suliag-
ssanarfit teknikimut tunga-
ssut iluåne åma kalåtdlit su-
lissugssat sulissorinenartar-
nigssåt, nauk ukiune ikåriar-
fiussune ajornartorsiuteKartå-
sagunaraluartoK sanåt iner-
figssaisa, pitsåussusigssamik
piumassat åmalo aningaussat
atugagssamautitut nautsor-
ssugkat maleruarneKarnigsså-
nut tungassutigut.
3) sanaortugagssanut aserfat-
dlagtailinermutdlo tungassu-
tigut suliagssarsiussinerne
GTO-p sianiginiartåsagå su-
liap nårnagsiniarnenarnerane
kalåtdlit sulissorineKarumår-
nersut,
4) sanaortugagssat ilait atausiå-
kåt Kalåtdlit-nunåne sulena-
tigingnit suliarinenartåsassut
GTO sujulerssortigalugo suli-
nermik ingerdlatsinermut ili-
niartitaunermut ilaussutut,
5) nålagauvfiup aserfatdlagtaili-
ssagssatut suliagssautai pissa-
rianartut ukiup nåumataine
ingerdlånenartåsassut ukiune-
rane sulivfigssanartitsiniar-
nen pivdlugo ajornartorsiutit
migdlisarniardlugit,
6) navssåriniarnenåsassut nåla-
gauvfiup sanaortugagssautai
ukiunerane suliagssatut inger-
dlåneKarsinaussut aningau-
ssartutigssat amerdlissutig-
ssaisa 25 'Vo Kångersimåså-
ngigpatigik,
7) igdluliornermut atortugssat
suliarinenartarnigssånik aut-
dlarninigssan pivdlugo ernar-
såumik GTO sulissutigingni-
nåsassoK, misigssuineruvdlo
inernere grønlandsrådimut
sarnumiuneKåsassut,
(Klip. 38-me nangisaotc)
(Fortsættes side 2)
Grønlandske repræsentanter i grønlandsrådet. Fra venstre: landsrådsfor-
rnand Erling Høegh, landsrådets næstformand Peter Heilmann, landsråds-
medlem Marius Abeisen, folketingsmedlem Knud Hertling.
kalåtdlit sivnissue grønlandsrådime. såmerdlernit: landsrådip sujuligtai-
ssua Erling Høegh, landsrådip sujuligtaissuata tugdlia Peter Heilmann,
landsrådimut ilaussortaK Marius Abeisen åma folketingimut ilaussortaK
Knud Hertling.