Atuagagdliutit - 06.07.1970, Qupperneq 22

Helikopterflyvning
i Grønland i 5 år
Helikopterfiyvningen i Grønland, der startede som et eksperiment for
fem år siden, er blevet en integreret del af hele den grønlandske sam-
fundstilværelse.
Den 1. juni jejrede Grønlandsfly 5-års dagen for indsættelse af heli-
koptere i grønlandsflyvningen. Selskabet har i 5-års perioden fløjet
13.300 timer helikopterflyvning og befordret ca. 100.000 passagerer,
ca. 1.200.000 kg post og 200.000 kg fragt. Derudover er der udført om-
kring 225 specialflyvninger (patientevakueringer samt rednings- og
eftersøgningsflyvninger).
Grønlandsfly’s direktør, V. Lau-
ritsen, siger i en samtale med
Grønlandsposten:
TILFREDS MED RESULTATERNE
— For 5 år siden var det et
eksperiment at starte helikopter-
flyvning i Grønland, som er et af
de få områder i verden, hvor re-
gelmæssig flytrafik må siges at
ligge nær grænsen af det uigen-
nemførlige. Vi skulle yderligere
anvende en helt ny maskintype,
der ifølge sin konstruktion ikke
var tænkt benyttet på et så lang-
strakt rutenet, idet helikoptere
jo normalt anvendes over relativt
små afstande. Grønlandsfly’s ru-
tenet er i sin udstrækning ligeså
langt som strækningen Køben-
havn-Rom, hvilket jo er stræk-
ninger, der normalt ville blive be-
fløjet med konventionelt flyma-
teriel. På denne baggrund skal
man bedømme de resultater, vi
har opnået i de 5 år, der er for-
løbet. Andre må naturligvis fore-
tage bedømmelsen, men skal vi
selv udtale os, synes vi egentlig,
at vi har Jøst den opgave, der er
stillet os. Vi er blevet en integre-
ret del af hele den grønlandske
samfundstilværelse, hvor særdeles
meget afhænger af, at vi kan op-
retholde vor 'trafik, og at vi kan
gennemføre den med størst mu-
me
Nu vil jegrta'
en Chrysler!
uvangåtaoK CHRYSLERertårniarpunga!
CHRYSLER angatdlåmut sumutdlQnlt pitsau-
nerusaumik motOrigssaKartitsivoK.
CHRYSLER kivfartOssinermigut, nakOssutaimi-
gut laumangnåiasutaimigutdlo tamanit aagdliu-
vok - Ingmlkutdlo teknlkimut ttingaaaunik ka-
jungarnautexardlune. CHRYSLER Kinerugko
aningauaaat atordluarneruaavatit.
CHRYSLER har en bedre motor til enhver
b&dtype.
CHRYSLER er overlegen i betjening, styrke
og aikkerhed -• med ekstra tekniske raffine-
menter. De f£r mere for pengene, når De
vælger CHRYSLER.
Importer:
SKANDINAVISK
MOTOR CO A/S
Banemarksvej,
Glostrup
lig regularitet. I de første år kneb
det på grund af særlige forhold
nok en del med regulariteten, men
gennem de sidste par år har vi
gennemgående kunnet opretholde
en så regelmæssig beflyvning,
som man med de foreliggende
vejrforhold kan opnå indenfor
Grønland. Det er også vort ind-
tryk, at vort publikum nu er gan-
ske god't tilfreds med den måde,
hvorpå Grønlandsfly betjener det,
og ud fra dette mener jeg som
sagt, at vi har lov til at tro, at vi
kan være tilfreds med de resul-
tater, vi har opnået.
— På et af områderne føler vi,
at vi har gjort en særlig indsats,
nemlig ved udførelsen af special-
flyvninger som patientevakuerin-
ger og rednings- og eftersøgnings-
flyvninger. I den forløbne tid har
vi udført ialt ca. 225 af disse flyv-
ninger, hvoraf langt den over-
vejende del har været patient-
evakueringer og en stor del af
dem igen af livsvigtig betydning.
Det er en opgave, som vi tager
meget alvorligt, og som vore be-
sætninger gør deres yderste for
at gennemføre, selv om det ofte
sker under særdeles vanskelige
forhold.
BEHOVET BLIVER STØRRE
— Grønlandsfly’s trafiktal sy-
nes at vise, at der er tale om en
væsentlig stigning fra år til år?
— Behovet for flytrafik bliver
større og større. Sædvanligvis er
der indenfor flytrafik tale om en
stigning på 10-15 % om året. Vor
stigning er endnu større, nemlig
20-25 %, og udviklingen synes at
fortsætte i samme takt. Sidste år
måtte vi derfor anskaffe os endnu
en maskine udover de tre, som vi
oprindeligt startede med, og hol-
der de prognoser, som man har
opstillet over de kommende års
trafik, vil det sikkert også blive
aktuelt indenfor en overskuelig
tid at tænke på anskaffelse af
yderligere materiel. Som bekendt
har det været på tale allerede i
indeværende år at anskaffe yder-
ligere 1 S-61N til særlige opgaver
i Sydgrønland, men der er endnu
ikke truffet beslutning herom.
Den omstændighed, at kystski-
bene i år ikke vil anløbe Sdr.
Strømfjord, vil naturligvis nød-
vendiggøre en ekstra indsats, og
hvis den samme forværring i
storis-situationen, som har gjort
sig gældende de seneste år, også
vil forekomme i år, vil vor trans-
portkapacitet udsættes for en
yderligere belastning. Men vi
mener dog, at vi med det materiel
og den organisation, som vi i dag
disponerer over, skal kunne klare
også en sådan situation.
— Der tales stadig om anven-
delse af almindelige fly i Grøn-
land?
— Vi ville i Grønlandsfly me-
get gerne kunne anvende almin-
delige konventionelle flytyper i
Grønland, men det er, som vi
mange gange har understreget,
ikke muligt, såfremt vi skal op-
retholde trafik på det rutenet,
som skal beflyves. Vi har fore-
taget mange undersøgelser for at
se, om der kunne være forudsæt-
ning for visse steder at anlægge
landingsbaner for såkaldte STOL
fly (fly med egenskaber, der mu-
liggør kort start og landing), og
vi følger derfor også med inte-
resse sådanne planer, som nu
foreligger i Holsteinsborg om an-
læggelse af en mindre bane for
private fly. Men et er privat flyv-
ning, et andet er offentlig luft-
trafik med de særlige krav til
landingsareal, udrustning og drift,
som følger deraf. Hvis det var
muligt at bygge en landingsbane
i Jakobshavn, vil dette utvivlsomt
have stor betydning for udviklin-
gen af turismen i dette område,
og dette er også en af de ting, som
vi fra Grønlandsfly’s side har vist
en vis interesse for.
VIDERE UDVIKLING AF
SELSKABETS ORGANISATION
— Hvad er Grønlandsfly’s pla-
ner i forbindelse med den videre
udvikling af selskabets organi-
sation?
— Grønlandsfly er jo et grøn-
landsk selskab, og derfor må vi
naturligvis i vor udvikling tage
henblik på at uddanne en grøn-
landsk medarbejderstab, der i så
vid udstrækning som muligt kan
overtage de funktioner, der hidtil
har været og en god tid fremover
vil blive udført af udsendt per-
sonale fra Danmark. Da vi i sin
tid etablerede os, begyndte vi
straks at uddanne unge grøn-
landske medarbejdere indenfor
såvel trafikområdet som tekniker-
området. Uddannelsen er i over-
vejende grad foregået i Danmark
og har resulteret i, at vi nu be-
skæftiger 4 fuldt uddannede tra-
fikassistenter, og flere er på vej.
En af disse leder som overassi-
stent vor station i Jakobshavn.
Ligeledes beskæftiger vi 3 grøn-
landske flyteknikere, som har
fuld uddannelse på S-61N og en
fjerde kommer til efteråret. Ud-
dannelsen af flyteknikere er fore-
gået hos SAS i Kastrup. Ved ud-
dannelsen af vore grønlandske
medarbejdere stiller vi nøjagtig
samme kvalifikationskrav, som vi
stiller til vore danske medarbej-
dere, og vi kan imed stor tilfreds-
hed sige, at samtlige vore grøn-
landske medarbejdere har ind-
friet de forventninger, som vi har
stillet til dem. Vi håber, at denne
udvikling vil fortsætte, og at vi
i de kommende år kan indrullere
flere og flere veluddannede grøn-
landske medarbejdere i vore ræk-
ker.
— Får De også grønlandske
piloter?
— Vi får ganske sikkert grøn-
landske piloter, men det vil nok
ikke ske indenfor de nærmeste
år. Men på baggrund af de erfa-
ringer, som vi har fået gennem
uddannelse og ansættelse af grøn-
landske trafikpersonale og flytek-
nikere, vil jeg absolut mene, at
der må foreligger lignende mu-
ligheder for at uddanne piloter;
men det vil jo kræve en meget
stor indsats fra en interesseret,
idet grunduddannelsen som pilot
ikke kan foretages indenfor Grøn-
landsfly, men gennem vedkom-
mendes foranstaltning, og han må,
før han kan melde sig hos Grøn-
landsfly som ansøger, kunne have
samme kvalifikationer og flyve-
erfaring som vore øvrige ansø-
gere. Jeg kan nævne, at en af
vore grønlandske flyteknikere har
sportsflyvecertifikat, og alene der-
igennem foreligger der vel en vis
mulighed for, at tanken om en
grønlandsk pilot kan realiseres
indenfor en ikke alt for fjern
fremtid.
Skibsinventar — Sejl- og Presenningsdug — Wire — Tovværk — Ankere —
Kæder — Værk — Beg — Plast fendere - og Bojer — Takkelgods.
umiarssuit iluine pisatagssat — tingerdlautigssiat uligssiatdlo — våjarit —
agdlunaussat — kitsat — kalungnerit — agdlunaussat inguvtigkat — uvserut
— angatdlatinut kagdlussaunavérKutit — pugtaxutitdlo — angatdlåmut ag-
dlunaussaKutigssiat.
CARL ENGHOLMS EFTF. A/S
Skibsinventtr
Strandgade 38 K — Telegram-adresse Ankerketting — Telefon As. 1472
7omT
Toms Yankie Bar
giver energi og godt humør
Torns Vankie Bar nuklngnik nuånårnermigdlo tunississarpoK
22