Atuagagdliutit - 06.01.1972, Blaðsíða 2

iKiåijyrørøTO Trykt i off-set
GRØNLANDSPOSTEN på Sydgrønlands Bogtrykkeri
Godthåb
Postbox 39, 3900 Godthåb Tlf. 1083 . Postgiro 6 85 70 Nungme sinerissap
akissugss. årxigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer kujatdliup naxiteriviane
Annonceekspedition: off-set-imik naKitat
Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666
uk. pissartagaxarneK + nagsiunera:
Arsabonnement + porto, Godthåb kr. 70,00 Nungme kr. 70,00
Arsabonnement + porto, Grønland kr. 86,80 Kal.-nunåta sivnerane kr. 86,80
Årsabonnement + porto, Danmark, fly kr. 103,70 tingmissartumik, Danmarkime kr. 103,70
Arsabonnement + porto, Danmark, skib kr. 70,90 umiarssuarmik, Danmarkime kr. 70,90
Løssalgspris kr, 2,50 pisiarinerane kr. 2,50
Lønuro i Grønland
akigssarsiat pivdlugit
perKussutit iluarsartussat
J. F. Lønuro præger Grønland på
tærskelen af det nye år. Grøn-
landsministeriet har bestemt, at
der fra 1. januar 1972 indføres bo-
ligbidrag for udsendte tjeneste-
mænd og overenskomstansatte, li-
gesom der skal betales for en
række servicegoder, som de ud-
sendte hidtil har fået gratis. Der-
til kommer en række lønbegræns-
ninger i form af ikke dyrtidsregu-
lering af visse tillæg.
Formålet med disse restriktioner
er ønsket om at udjævne lønnin-
gerne mellem de udsendte og de
lokale. En beregning, som grøn-
landsministeriet har foretaget vi-
ser, at grønlandspræmien til de
udsendte er mere end fordoblet i
perioden 1965—71. Grønlandspræ-
mien varierer ifølge ministeren fra
14.000 til 70.000 kr. om året. Groft
taget har den udsendte dobbelt
så meget til rådighed som kolle-
gaen i Danmark, efter at han har
betalt skat, bolig og sygekasse,
siger ministeriets rapport.
J. F. akigssautit pivdlugit aulag-
sagsimårneK nunavtine malungniu-
simavoK ukiut nikilerneråne. nu-
navtlnut ministereKarfiup aulaja-
ngerpå januarip 1 -iAnit 1972 nå-
lagauvfingme atorfigdlit aggersitat,
ineKarnermut akilTssaltsass’ut ig-
dloKarnermutdlo tångatitdlugo må-
namut ajungitsorsiarisimassatik
åma akilertalfsavdlugit. åmåtaordle
tapisiaisa ilaisa akitsuissarnlkut
taperneKartarnerat atorungnåi-
saoK.
taima kigdlilinertigut sujunerta-
rineKartoK tåssa aggersitat kalåt-
dlitdlo akigssautaisa åssigingneru-
lernigssåt. nunavtlnut ministereKar-
fingme nautsorssugkat takutipåt
aggersitat nunavtlnfnermingne a-
kigssautitigut Kagfasingnerussutåt
14.000 kr. åma 70.000 akornåne ang-
nertussusexartoK ukiumut. ministe-
reKarfiup nalunaerutåne tainexar-
poK aggersitat Danmarkime ator-
feKaKatimingnit mardloriåumik ani-
ngaussarsiaKarnerussut, tåssa aki-
lerårutit, igdlo nakorsaKarnerdlo
akilertånglnamfkik.
nunavtfnTnerme aningaussarsia-
tigut Kagfasingnerussut matuma
kingorna ukiumut migdlineKåsaoK
4000—5000 kr.-nik. aggersitatdle
taimailiorumångitdlat. radiotelegra-
fis'tit ministeria ilisimaterérpåt sQt
tamaisa atordlugit pislnautitauvfi-
tik sorssQtiginiaritik. isumaxatigT-
ngfkalugtualernerup ajornerpåmik
kingunerissugssauvå nunavtine u-
miartornerup tingmissartorneruv-
dlo tamarme unigtineKarnera. ator-
feKarfingne tamangajangne inug-
taussut aulagsagsimårput. illniar-
titsissut peKatigtgfiat nukigtoK nå-
kåinarniångilartaoK.
aggersitat taimailiornerat påsi-
neK ajornångilaK. kiavdlunlme nå-
magTnarsinaunaviångfkaluarpå må-
namut ajungitsorsiarisimassaminik
Grønlandspræmien s’kal herefter
reduceres med 4—5000 kr. årligt.
Men de udsendte vil ikke gå med
til det. Radiotelegrafisterne har
allerede ladet ministeriet vide, at
de vil kæmpe for deres rettighe-
der med alle midler. Standsning
af al skibs- og lufttrafik i Grøn-
land vil i værste fald blive følgen
af den optrækkende konflikt. Der
er uro i så godt som samtlige
grupper. Den stærke lærerforening
vil heller ikke stå på den lade side.
De udsendtes reaktion er til at
forstå. Ingen vil være tilfreds med
at blive frataget de goder, som
man hidtil har haft. En hård og
bevæget lønkrig er forestående.
En udjævning mellem de to løn-
systemer bliver ikke smertefrit.
Der er også uro blandt de lokal-
ansatte. Den nye tjenestemandslov
har ikke indfriet forventningerne
hos de grønlandske statsansatte,
som i forvejen betaler for bolig
og service. For disse er lønfrem-
gangen så latterlig lille, at man
arsårneKåsagune. akigssautit piv-
dlugit sorssunigssaK såkortoK na-
jugsimanartordlo pigalugtualerpoK.
akigssausersuissautsit mardluk na-
ligtgsarniarneKarnerat ånernarto-
KångitsortugssåungilaK.
kalåtdlitaoK akornåne akigssau-
tit pivdlugit aulagsagsimårneKar-
poK. tjenestemandit pivdlugit inat-
sit nutåK kinguneKarsimångilaK ka-
låtdlit nålagauvfingme atorfigdlit
isumavdluarsimaneråtut, nalunexå-
ngilardlo tåuko akilertarmatigik
ineKarneK igdloKarnermutdlo tu-
ngassut avdlat. kalåtdlit tjeneste-
mandit akigssautitigut Kagfaivfigi-
neKarnerat ima sungitdluinartigaoK
agdlåt kångugtaitsuliornerussoK o-
KautigineKardlune. ministeriap na-
lunaerutå nåpertordlugo aggersi-
tap akigssauteKarnerpåp kalåtdliv-
dlo nålagauvfingme atorfigdlip a-
kigssautiklnerpåp aningaussarsia-
mikut åssigTnglssutåt ukiumut
107.000 krOniuvoK.
KGH holdt 10. december sin år-
lige auktion over grønlandske
ræve- og bjørneskind. På auk-
tionen opnåedes meget gunstige
priser især for bjørneskindene,
som ved stærk efterspørgsel fra
Italien, Japan, Tyskland, USA og
Danmark steg med 115 procent i
forhold til sidste år.
Kollektionen af bjørneskind
omfattede 77 stykker, der som
helhed var af en bedre kvalitet
end tidligere år. Det var især
størrelse, farve, godt hårlag og
ubeskadiget kødside, som blev
betalt højt. For de bedste skind
opnåedes priser mellem 8000—
ligefrem taler om en skandale.
Ifølge ministeriet er der forskel
på 107.000 kr. i indkomsterne mel-
lem de højstlønnede ikke-hjemme-
hørende og de lavestlønnede hjem-
mehørende statsansatte i Grøn-
land. — Den store lønforskel mel-
lem de to befolkningsgrupper er
efterhånden blevet et torn i øjet.
Herom siger økonomiminister Ivar
Nørgaard: Lønningerne for tjene-
stemændene i Grønland ligger him-
melvidt over lønningerne for al-
mindelige grønlandske arbejdere,
så langt over, at man uden at
overdrive kan kalde lønskellet for
et klasseskel.
Dette klasseskel bliver ikke
nemt at udjævne. Grønlænderne
har til alle tider mærket lønskellet
på deres krop. De har altid stået
svagt i bestræbelserne for at få
deres lønkrav gennemført. Dan-
skerne er langt bedre stillet i den
retning. De har deres organisa-
tioner, som kan blokere stillin-
gerne.
Kavdlunåt kalåtdlitdlo aningau-
ssarsiamikut åssigTngissuterujug-
ssuat igtukulutigssåinångorsima-
vok. tamåna pivdlugo oKarpoK ani-
ngaussarsiornfkut ministere Ivar
Nørgaard: Kalåtdlit-nunåne tjene-
stemandit akigssautait kalåtdlit su-
lissartuinait aningaussarsiåinut na-
lerKiutdlugit Kutsingnerungåramik
ingassåussinane oKautigineKarsl-
naulersimåput inoxatigingne ing-
mlkorutitut.
inoKatigtngne ingmikorutaussup
tamatuma naligigsarniarnigsså o-
KitsufnåusångilaK. akigssautitigut
åssigTngissut kalåtdlit timimikut
malugiuartarsimavåt, Kagfaisitsi-
niarnermingnilo sångltuåinarsimå-
put. Kavdlunåt tamatumQna periar-
figssaileKlngfneruput atorfiligtut
peKatigigfeKaramik igdlersuissig-
ssamingnik. tåukume perKussutigi-
narslnauvåt atorfit ilaussortaming-
nik inugtalerneKånginigssåt.
9000 kroner, så der vil blive tale
om klækkelige efterbetalinger til
de fleste fangere, som har ind-
handlet bjørneskind.
Ræveskindene blev alle solgt,
og der opnåedes gode priser und-
tagen for fjerde sortering, der
faldt en smule.
Desværre er den grønlandske
produktion af både blåræve og
hvidræve i stærk tilbagegang,
hvilket er så meget mere bekla-
geligt, som moden netop nu har
gjort langhårede skind efter-
spurgt påny.
Det samlede auktionsresultat
blev en omsætning på 475.000 kr.
Kalåtdlit-nunånut ministereKar-
fik nalunaerpoK, perKussutit 20.
maj 1970-imérsut, pivdlugit erni-
sugsiortunut ikiortit, sundheds-
medhjælperit, anånatut paonring-
nigtartut (plejemodre) iliniaga-
Karsimångitsut, oldfruet åma øko-
nomat, iluarsartuniarneKartut pl-
ssutigalugit tjenestemandit piv-
dlugit iluarsartussineK åma Ka-
låtdlit-nunåne sulissartut kåtuv-
fiånik isumanatiglssutit nutåt.
ingmikortitårtunut taineitarér-
sunut perKussutit nutåt nagsiu-
neKarnigssaisa tungånut ministe-
ria nalunaersimavoK Kåumåmu-
siat KagfangneKåsassut 1. oktober
1971 autdlarnerfigalugo tuniune-
Karsinångordlugit akigssarsianut
maligtarissagssane måna atortu-
ssune imarissaussunut taorsiut-
dlugit.
ernisugsiortunut ikiortit nå-
magtumik iliniagaKarsimassut su-
lissorineKartut Kalåtdlit-nunåne
sarKåne åssiliaK Max Martnerip
åssilissarå, sexerngup nuerxår-
nera Upernavingme sivisumik
kaperdlausimavdlune. uvdlune
måkunane KilanårneKarpoK A-
vangnåne tårsissartume. sexineK
tåkuterKingajalerpoK. tåx tatine-
KartugssångorpoK xaumanermit
nakunerpaussumit. Kaumanex a-
jugaussugssångorpoK.
asassarput nuånarissarputdlu-
nit ånaigångavtigo påsivdlualer-
sarparput tåussuma uvavtinut pi-
ngåruteKåssusia. taimatutaoK i-
Pok sexineK. xamuna ånernartu-
tut misiginartarpoK seKemgup
Kinguai naggatåjussut KåKat u-
ngatåinut nungussarångata tar-
ruvdlo uligartarångago nuna a-
putilik sermiligdlo. taimailigå-
ngat påsivdlualersarårput sexi-
neK umåssuseKartut tamarmik
torKåmavigigåt.
tåK inungmut pitsåungitsumik
suniutarpoK timikut anersåkutdlo
aulaterissardlune. tåp piaivfigi-
ssarpåtigut sexerngup kissånik
Kaumarnganigdlo, iluvtinilo piler-
sitarpai nanertugaunex ånilånga-
nerdlo.
Forsidebilledet er taget af Max
Martner og viser solens tilbage-
komst i Upernavik efter den
lange polarnat. Der hersker i
denne tid en forventningens glæ-
de i det mørke Nordgrønland.
Solen vender snart tilbage. Mør-
ket vil vige for lyset, der er det
stærkeste. Lyset vil sejre.
Når man mister noget kært,
opdager man for alvor, hvorme-
get det har betydet for een. Det
samme er tilfældet med solen.
Det er som et stik i hjertet at
se solens sidste svage stråler for-
svinde bag fjeldene og mørket
ruge over sne og is. Man forstår
så, at solen betinger alt liv.
Mørket har en uheldig indfly-
delse på mennesket. Det bringer
forstyrrelse i vort fysiske og psy-
kiske liv. Det berøver os solens
varme og lys, tynger vort sind
og fylder vort indre med angst.
Om mørket og længslen efter
lyset, siger Knud Rasmussen:
„Når man føler mørket komme,
dønningesejgt og uafvendeligt,
når man ser det flyde ind over
de vinterhvide fjelde og slette
dem af dagen, da bliver man gre-
bet af angst og bæven. Urolige
tanker slår ned i sindene, flokkes
og flygter som trækfugle i op-
nåparsimavingne imalunit nuna-
Karfingne 200 sivnerdlugit inu-
lingne Kåumåmut 100 kr. migssi-
liordlugit KagfauteKåsåput.
sundhedsmedhjælperit nåmag-
tumik iliniagaKarsimassut, erni-
sugsiortunut ikiortit ukiune 4-ne
iliniarsimassut imalunit ukiume
atautsime tapertaussumik iliniar-
simassut Kalåtdlit-nunåne nåpar-
simavingne imalunit nunaKar-
fingne 200 sivnerdlugit inulingne
sulissorinexartut Kåumåmut 230—
240 kr. migssiliordlugit xagfaivfi-
gineKåsåput.
anånatut paonringnigtartut ili-
niagaxarsimångitsut, oldfruet åma
økonomat Kåumåmut 200 kr. mig-
ssiliordlugit KagfaivfigineKåsåput.
tamatumunga pexatigititdlugo
nautsorssuserissut nalunaerfigi-
nexarumårput tamåko nåpertor-
dlugit iluarsartussinigssax piv-
dlugo.
tåx xaumanermigdlo kipisanex
pivdlugit Knud Rasmussen oxar-
Pok:
„misigigåine tåx aggersoK itiv-
nerårtutut nangagagssåungitsiga-
lune, takugåine siaruartoK KåKa-
nut ukiap KaKortitainut uvdlOK
supissutut Kamitdlugo, nagdliuta-
raoK ånilånganeK ulikutdlangnar-
tulik. erxarsautit encigsivitsut i-
nungmut tugtaraut, Kimåvdlutik
tingmissatut autdlalerdlutik eKi-
terututut, sångitdlinerdlo misiga-
lugo nukigtunerpåK agdlåt sajug-
taraoK. pingortitarssup tigdlerne-
ranilusoK nipit alianaitsut, Kima-
sugdluta nålaortagkavut tamar-
mik nipangerångata, unuavdlo a-
liortugkatut isuvssualanera ano-
rerssuvdlunit sujorssungnera ki-
siat tusåssarångavtigo, erinisug-
dluta erKarsautigilersarårput
Kaumarngup naussuata Kilangme
siåt-Kingnigsså, nunamik soKångi-
simagaluartumik paradisitut a-
lianaitdlisitsivdlune".
seKerngup tåkutendgfia nuå-
nårnerup uvdlorå. tamatuminga
Kilanårnerup oKinerulersitarpå
kaperdlaup nalå. Jxilut.
brud, og svag af afmagten skæl-
ver selv den stærkeste. Når alle
de muntre klange ude fra natu-
rens store pulsslag, de mange fri-
ske lyde, der får os til at lytte,
forstummer, og vi kun hører nat-
tens spøgelsesagtige hvisken eller
stormens glubske hyl, da tænker
vi med længsel på den tid, hvor
lysets hvide blomst skal folde
sig ud ud over himlen og for-
vandle det øde landskab til et
paradis på jorden".
Solens tilbagekomst er en glæ-
desdag. Forventningen herom gør
mørketiden lettere at komme
igennem. Julut.
Prydtræer og -buske til
Sydgrønland fra USA.
NATO-penge skal bruges til syd-
grønlandske byers forskønnelse
med prydtræer og -buske, skri-
ver „Politiken".
To danske botanikere begiver
sig til sommer op i de amerikan-
ske klippebjerge mellem Montana
og Arizona for at finde egnede
vækster til formålet.
De to botanikere håber, at de
finder træ- og buskesorter i 3500
meters højde, der er hårdføre nok
til at vokse i Sydgrønland.
akigssautinik aulagsagsimårneK
Isbjørneskind steg 115 pct.
senineK tåkuterxilerpoK
Solen vender tilbage
2