Atuagagdliutit - 06.01.1972, Blaðsíða 6

FREDERIKSHÅB
— socialt omtalt
Fire frederikshåbere er enige
om, at man skal søge at
løse de sociale problemer
nu. De fortæller lidt om Fre-
derikshåbs sociale vanske-
ligheder og mener noget om,
hvad man skal gøre ved
dem.
Motzfeldt Hammeken. Orla Pedersen. Karl Hammeken. Ane-Louise Petersen.
Socialt adskiller Frederikshåb
sig ikke fra andre grønlandske
byer. Kun måske, når man søger
årsagerne til de sociale proble-
mer. Og så måske ikke engang
alligevel. Men kæmner Orla Pe-
dersen, Frederikshåb, mener, at
en af årsagerne — i det kompleks
af årsager, der ligger til grund
for de sociale vanskeligheder —
nemlig det store antal hurtigt
opførte etagehusboliger, netop i
Frederikshåb føles stærkt og som
en stor omvæltning for befolknin-
gen. Byens 300-400 etagehusboli-
ger er opført siden 1966, da bo-
ligmiljøet bestod af enfamilie-
huse. Den hurtige forandring har
ikke kunnet undgå at sætte sit
præg, ikke blot på bybilledet,
men også — gennem sin påvirk-
ning af beboerne — på den so-
ciale situation.
Under et kort ophold i Frede-
rikshåb havde Grønlandsposten
en samtale med flere mennesker,
som enten i det daglige arbejde
eller af ren og skær interesse
har et forhold til sociale emner.
Det var kæmner Orla Pedersen,
socialmedhjælper Ane-Louise Pe-
tersen, tolk Karl Hammeken og
pastor Motzfeldt Hammeken.
ARBEJDSLØSHED, ELLER...
Om arbejdsmarkedssi-
tuationen fortalte Orla
Pedersen: — Hoved-
reglen er, at Frederiks-
håb om sommeren har
arbejdskraftmangel, men om vin-
teren arbejdsløshed. Vi har som
bekendt fået udvidet fiskeindu-
strien meget, bl. a. for at skaffe
arbejde til nogle flere mennesker.
Men det har ikke været tilstræk-
keligt.
Vintersæsonen er allerede ind-
ledt med, at 15 mand forleden
GRØNLANDS-SPECIALISTEN
Alt indenfor trælast
og bygningsmaterialer
Kom med Deres tegninger -
Vi hjælper gerne med materia-
leberegning.
Ringvejens Tømmerhandel
(Em. Z. Svitzers Eftf.)
Vallensbækvej 25
2600 Glostrup
Telegramadr.: RINGTIMBER
(midten af nov. — red.) blev af-
skediget af en lokal entreprenør,
fordi der ikke var arbejde til dem
i vinterhalvåret.
— Hvor mange arbejdsløse bli-
ver der i løbet af vinteren?
— Det er meget vanskeligt at
forudsige, men mon ikke den
ufaglærte arbejdsløse arbejds-
kraft kommer op på et sted mel-
lem 50 og 100 mand.
Det er i øvrigt meget vanskeligt
at få et realistisk billede af situa-
tionen, for der er ikke for alles
vedkommende tale om det, vi
egentlig forstår ved arbejdsløs-
hed. En del kan godt have naft
vellykket fiskeri om sommeren,
men har måske ikke været dyg-
tige nok til at spare op i den
gode tid. De kommer uvægerligt
til at figurere som arbejdsløse —
uden i egentlig forstand at være
det.
— Noget om alkoholmisbruget?
— Jeg er ked af at tale om
alkoholproblemer alene, siger
Orla Pedersen. — For det er så
fuldstændigt forbundet med an-
dre samfundsforhold, at man ikke
kan betragte det — og endnu
mindre behandle det — isoleret.
Spiritusproblemet er for mig at
se en følge af mange forhold,
bl. a. nævnte Frederikshåb-fæno-
men med de mange etagehusbo-
liger. Og forhold, som kan få
mennesker til at føle sig mindre-
værdige, kan også få indflydelse
på problemerne, f. eks. mindste-
lønnen, der måske ligger under
det, man almindeligvis forstår
ved eksistensminimum.
BØRNENE
Ane-Louise Petersen
mente, at selvom det
var rigtigt, at arbejds-
løsheden koncentrerede
sig om vinteren, kan
man ikke uden videre sige, at
sommeren er problemløs — so-
cialt set. — Det er vanskeligt,
sagde Ane-Louise Petersen, — at
danne sig et rigtigt billede af
sommerens sociale situation. Som-
meren er for de flestes vedkom-
mende en meget travl årstid (det
kan i sig selv give sociale pro-
blemer), og få har tid til at hen-
vende sig med problemer af so-
cial karakter. Det kan være syg-
dom, det kan være tilflytterpro-
blemer af enhver art, m. m.
Ane-Louise Petersen fortalte
videre, at det største sociale pro-
blem i Frederikshåb drejer sig
om børnene. Alle de øvrige kede-
ADOPTION
Ungt barnløst dansk ægtepar, i gode økonomiske kår, manden
„statsansat", ønsker at adoptere et grønlandsk barn mellem
0—4 år.
Alle udgifter ved adoption betaler vi. — Billet mrk. 10, Blad-
forlagene, Dr. Tværgade 30, 1302 København K.
lige sociale aspekter griber niere
eller mindre ind i børnenes til-
værelse, forældretravlhed, drik-
keri, tilpasningsproblemer, fami-
lieproblemer, alt som kommer af
den samfundsomvæltning, man er
inde i, berører børnene i urimelig
grad. Børn under dårlige sociale
kår forsømmer skolen, f. eks., og
følgerne af den skoleforsømmelse
kan enhver tænke sig til.
LOKALE DANSKE
Karl Hammeken men-
te, det var en meget
ulykkelig situation, at
de ufaglærte i stor ud-
strækning bliver af-
skediget om vinteren, mens dan-
ske, lokalansatte ufaglærte er i
arbejde.
Helt konkret ønskede Karl Ham-
meken at kritisere en kategori af
udsendte danskere, som efter hans
mening har det fulde ansvar for
en ganske bestemt gruppe af so-
cialt set ramte mennesker. Han
mente, at mange af de danske
håndværkere og arbejdsmænd,
der bliver lokale, skaffer sig bo-
lig hos en grønlandsk kvinde,
med hvem de får børn, stifter
gæld og forpligtelser, ofte i pigens
eller kvindens navn.
— Alt for ofte forlader sådan en
mand kvinden og byen, uden at
man har mulighed for at stille
ham til ansvar for sin del af for-
pligtelserne. Den enlige mor sid-
der derefter med en række for-
pligtelser, som hun ikke har den
ringeste mulighed for at klare.
Hendes udgifter afholdes af kom-
munen og bliver en kommunal
social udgift, der efter mit skøn
er meget væsentlig.
Disse kvinder, disse tabere, bli-
ver også menneskeligt påvirket
af situationen. De bliver socialt
og mentalt påvirket.
Man kunne ønske et bedre greb
om dette forhold, en bedre kon-
trol med disse i høj grad illegi-
time forhold. En kontrol er na-
turligvis vanskelig at tænke sig,
men mon det ikke var noget for
en lejerforening i samarbejde
med boligkontoret at ordne. Så-
danne to institutioner har mulig-
hed for i fællesskab at undersøge,
hvem der bor der og der, og
man kan måske finde udvej for
at skaffe sig sikkerhed for de
forpligtelser, en eventuel gratist
og samlever påtager sig i sin
samleverskes navn.
AFVÆRGE ULYKKER
De fire mennesker, Grønlandspo-
sten talte med fik hver stillet et
spørgsmål, som nogenlunde kan
sammenfattes i følgende:
— Det er måske ikke en ud-
bredt, men alligevel en kendt op-
fattelse, al problemerne i Grøn-
land socialt set skyldes mødet
mellem to kulturer, eller over-
gangen fra en kultur til den an-
den. Mener De, man skal betragte
de sociale problemer som over-
gangsfænomener og lade tiden
løse dem, eller skal man virkelig
gøre en aktiv indsats for at løse
dem nu?
Orla Pedersen: — Det
er nok rigtigt at be-
tragte det grønlandske
samfunds problemer
som en følge af mødet
mellem det gamle og det nye, og
det er nok også rigtigt at sige,
at problemerne koncentrerer sig
om en overgangstid. Der er sik-
kert heller ingen tvivl om, at som
udviklingen skrider frem, som
fremskridtet tager form, falder
alt mere og mere til ro. Men det
betyder blot ikke, at man skal
tage det med ro. Det betyder
ikke, at man skal undlade at gøre
noget nu, for vi ved ikke, hvor
stor skade der sker på menneske-
ne. Jeg tror, man socialt set skal
gøre den såkaldte overgang så
rolig som mulig, at man skal af-
værge de ulykker, udviklingen
er skyld i.
Jeg tror f. eks., erhvervsorien-
tering fra arbejdsmarkedskonto-
ret er nødvendig. Jeg tror, man
skal sætte forskellige ting i gang,
som oplyser mennesker om deres
og samfundets muligheder.
For Frederikshåbs vedkommen-
de er der gode muligheder for et
godt fiskeri. Der er foruden traw-
lernes torskefiskeri godt med laks.
Og når vi er ved erhvervsmu-
lighederne kunne jeg tænke mig
at ride min kæphest: Når det f.
eks. gælder landsinstitutioner er
det ønskeligt, at planlæggerne
ikke blot tænker på Godthåb.
Mange andre byer har ligeså stort
behov for de fordele, en sådan
virksomheds placering betyder.
Det er f. eks. ikke indlysende,
at Centralfagskolen netop skulle
placeres i Godthåb, eller skipper-
skolen. Adskillige sådanne insti-
tutioner kunne fuldstændig lige
så godt placeres i andre byer
langs kysten. Godthåb favorise-
res, ikke blot med de institutio-
ner som er mest hensigtsmæssigt
placeret i nærheden af central-
administrationen, men også med
institutioner, som det havde været
mindst lige så formåls- og sam-
fundstjenligt at placere andre
centrale steder på Vestkysten.
Ane-Louise Petersen
svarede, at hun mente,
man skulle prøve at
løse problemerne nu.
— Det er bare så van-
skeligt sagde hun. Men det er
ligetil at iagttage, at børnene
keder sig, fortsatte Ane-Louise
Petersen. — Derfor burde f. eks.
ungdomsklubberne være åbne
hele dagen. Også i den lange
skoleferie, kniber det med be-
skæftigelsesmulighederne, og jeg
ved, at børnene er meget opsat
på at komme ud at rejse. De hat-
bare ingen mulighed for det.
Jeg kan også nævne, at vi
mangler penge til arbejdet foi
ældre mennesker. Det ville være
af stor betydning at sende dem
på udvekslingsrejse, så de kunne
lære noget andet at kende end
det sted og den hverdag, de ellers
er bundet til. Vort samfund glem-
mer ældre mennesker. Mulighe-
den for at gøre dem livet lettere
og bedre er for ringe. Netop de
ældre er en befolkningsgruppe,
for hvilken den nye udvikling i
Grønland opfattes som den helt
store omvæltning. De menneske-
lige følger er vanskelige at over-
skue. Og jeg mener derfor, det er
forkert at man ikke „investerer"
i ældre, blot fordi de ikke repræ-
senterer fremtiden.
Ældre mennesker er ligeså me-
get mennesker som alle andre
kategorier.
Karl Hammeken mente som
svar på det fælles spørgsmål, at
man absolut må gøre, hvad man
kan for at løse de scoiale proble-
mer nu, hurtigt og effektivt. Ellers
kan vi komme til at gøre ubodelig
skade på de kommende to-tre
generationer.
LEVESTANDARD
Pastor Motzfeldt Ham-
meken svarede:
— Vi ved intet om,
hvordan fremtiden vil
forme sig. Vi gør os en
masse forestillinger, og vi håber,
at den vil forme sig bedst tænke-
ligt. Men når vi ikke ved noget
med sikkerhed, er det nødvendigt
for fremtidens samfund, at vi
fremmer børns og helt unges for-
ståelse af samfundsmaskineriet —
af samfundssystemet. Og vi må
fremme en åndelig levestandard,
som kan formidle samarbejdet
mellem skole, børn og forældre.
Der er brug for orientering, op-
lysning, undervisning til gavn for
mentalitet og indstilling.
Det gælder også ældre og ar-
bejdsduelige.
Hvis ikke de unge får forståel-
sen af, hvor vigtig solidaritet in-
denfor samfundet er, så har de
ingen begrundelse for at yde et
stykke arbejde. Så kan de nemlig
ligeså godt gå på socialkontoret.
Jeg mener derfor, at vi nu skal
forme fremtiden gennem oplys-
ning og uddannelse for børn, unge
og for deres forældre.
Der er nemlig virkelig mange
prægtige, både unge og også lidt
mere modne mennesker, med både
initiativ og energi, som bare
bremses af mange omstændighe-
der, f. eks. den lidt urimelige
mindsteløn, som man nødvendig-
vis må være idealist for at arbej-
de efter. Det og mange andre
forhold i vort samfund virker de-
moraliserende.
Et vigtigt område inden for ud-
dannelse . og oplysning gælder
pengeforbrug og familieøkonomi.
Større viden om disse forhold
kunne skabe bedre orden i hjem-
mene, og for de unges vedkom-
mende kunne den viden bringe
orden i deres personlige forplig-
telser. -den.
6