Atuagagdliutit - 06.01.1972, Blaðsíða 14

Verdens dyreste vand
En kubikmeter vand kort ud til husene koster 80 kr. i Upernavik. Byen
har også et boligproblem, måske det største i hele Grønland.
Upernavik har nok verdens dyreste vandforsyning, rent bortset fra
ørkenområder. En kubikmeter vand kørt ud til husene koster 80 kr.
Alligevel er vandproblemet i dag ikke så stort i forhold til, hvad det
har været tidligere. Nu har man mulighed for at smelte is i større
omfang. Det har man ikke kunnet før. Men vandet er stadig dyrt, og
kommunen har store udgifter til vandforsyning. Kommunens udgif-
ter til vand i 1972 er budgetteret til 175.000 kr. Det er en fjerdedel
af kommunens hele dispositionsbeløb.
Smeltningen af is foregår på af-
saltningsanlægget, som kun har
én fejl. Det virker ikke!
DE FORTRYDER DET
Om anlægget siger kæmner Hans
Jørgen Mogensen: — Vi har haft
afsaltningsanlægget siden 1968,
men det har ikke virket endnu,
og man tvivler på, om det nogen-
sinde kommer i gang. Hvis det
virkede, kunne vandforsyningen
have været halvt så dyr, d.v.s.
40 kr. pr. kubikmeter. Men i øje-
blikket har vi ingen anden ud-
vej end at smelte is. Om somme-
ren henter man vand fra nabo-
øerne. Der ér slet ingen vand på
øen, hvor Upernavik by ligger.
Kommunalbestyrelsesformand
Sofie Thomassen siger:
— Det er ikke alene vand-
navik, der ikke har større mu-
ligheder for produktion?
— Det er ikke tilfældet, siger
kæmner Hans Jørgen Mogensen.
— I ren understøttelse blev der
sidste år udbetalt 35.700 kr. i
hele distriktet. Det er meget lidt
i forhold til byerne sydpå. En
stor del af dette beløb gik til
enkerne. Socialhjælp findes fak-
tisk ikke i Upernavik, fordi der
ikke er arbejdsløshed. Det skyl-
des, at en meget stor del af be-
folkningen bor i bygderne og er
fangere. En lille del af byens
befolkning er beskæftiget ved
serviceanlæggene.
— Sælfangst er den eneste form
for erhverv?
— Ja. Derfor rammes kommu-
nen meget hårdt af prisnedsæt-
telser på sælskind, som det f. eks.
Kommunalbestyrelsesformand, fru Sofie Thomassen.
problemet, vi har at slås med,
men også et boligproblem, må-
ske det største i hele Grønland.
Der finder en udflytning sted
sydpå fra Upernavik distrikt.
Lokket af fine boliger i tilflyt-
terbyerne rejser familier herfra.
Men mange af dem fortryder det
og kommer tilbage. Og så har de
ingen steder at bo. Kommunens
boliger, hvor de boede før, er så
optaget af andre. Men de retur-
nerede gør gældende, at det er
deres.
Hvad skal man gøre i sådanne
tilfælde? Det er slet ikke rart
for kommunalbestyrelsen at kom-
me ud for den slags.
LÆREMESTER I FANGST
— De sociale problemer er sik-
kert også store i en by som Uper-
Det største hus i Upernavik, sygehuset.
Upernavingme igdlut angnerssåt, nåparsimavik.
få ansat en konsulent efter reg-
lerne i den nye erhvervsstøtte-
lov. Fangerne føler sig tilsidesat.
Der gøres jo en hel del for fi-
skere og fåreholdere. Men det er
ikke tilfældet med fangere.
ET BIERHVERV SAVNES
Der har ikke været fiskeriunder-
søgelser af betydning i Uperna-
vik distrikt. Kommunene ønsker,
at der bliver gjort noget mere
på det område. Der er gode fore-
komster af havkat ved Sdr. Uper-
navik og KuvdlorssuaK. Man har
anmodet KGH at starte en prøve-
indhandling i samarbejde med
kommunen. Men det er ikke ble-
vet til noget endnu. Man har i
kommunen det indtryk, at KGH
ikke er særlig interesseret i et
sådant forsøg.
For nogle år siden var frem-
stilling af husflid en kærkommen
biindtægt. Daværende kæmner i
Upernavik, Helge Knudsen, orga-
niserede husflidssalget. Men det
er gået i stå på grund af mang-
lende afsætningsmuligheder. Tid-
ligere købte KGH husflid fra
Upernavik, men gør det ikke me-
re. Folk er stadig interesseret i
at fremstille husflid, men man
mangler en, der kan organisere
salget.
— Vi har kun indhandling af
sælskind at ty til, siger kommu-
Depot til is, som opbevares til senere smeltning,
nilangmut kingorna augtitagssamut torKorsivik.
nalbestyrelsesformanden. Derfor
bliver vi modløse, når vi hører
om prisnedsættelser på skind. Vi
er i kommunen meget interesse-
ret i at finde frem til et bier-
hverv.
— Hvordan går det med restan-
cerne?
— Vi har stort set ikke besvær
med at få pengene hjem. Jeg sy-
nes, det går fint. Vi har heller
ingen større problemer med spi-
ritus. Vor største hovedpine er
boligproblemet. Det er meget
stor mangel på et ungbo. Vi har
ingen boliger for ungdommen.
Man skal være gift for at bo i
boligstøttehuse. Institutionerne
mangler efterhånden arbejds-
kraft. Det skyldes også bolig-
mangel.
Julut.
skete sidste år. Man ønsker kom-
pensation på en eller anden måde
Kommunen vil oprette nye
fangstpladser. Men der er pro-
blemer med kommunens grænse
til Thule, som kun ligger ca. 60
km fra KuvdlorssuaK. Man vil i
Melvillebugten indføre fleksible
fangstpladser som i Angmagssa-
lik distrikt. Sagen er rejst både
i landsrådet og grønlandsrådet,
og man er meget spændt på ud-
faldet. Der er meget fine fangst-
pladser nordpå i Melvillebugten.
I øvrigt arbejder kommunen på
at få fangererhvervet anerkendt
med uddannelsesmuligheder.
Kommunen vil finde en læreme-
ster, som kan delagtiggøre drenge
i fangstteknik og praktik. En ud-
videt form for skoleundervisning
i fangst er påkrævet. Faderløse
drenge har ingen mulighed for
oplæring i fangst.
Kommunen arbejder også på at
Det nye boligstøttekvarter i Upernavik. Forrest ses et gammelt KGH-spækhus, der er overtaget af kommunen
til beboelse.
Upernaviup nutårtå boligstøttemit igdlulialik. sagdliuvdlune erssipoK KGH-ip orssivitoKå, måna kommunip
inigssiatut atugå.
14