Atuagagdliutit - 06.01.1972, Blaðsíða 4

Fangerdistrikterne har
muligheder for udvikling
Et eksempel er UmanaK, som af G-60 er dømt til affolkning. Byen har
i dag over 1000 indbyggere og vil i de kommende år gennemgå en større
udvikling.
— G-60 planen om affolkning af fanger distrikterne har ikke holdt
stik. Det gælder bl. a. UmanaK. I følge G-60 skulle der i 1975 bo oa.
500 mennesker i byen. Men kommunalbestyrelsen modsatte sig pla-
nen. I dag har UmanaK by over 1000 indbyggere, og der er adskillige
familier, som ønsker at flytte til byen. Men fra kommunalbestyrelsens
side er vi tilbageholdne med at efterkomme disse ønsker. Vi har ingen
produktionsapparat og ingen boliger, siger kommunalbestyrelsesfor-
mand Thomas Pjettursson til Grønlandsposten.
Thomas Pjettursson er 44 år.
Han er „self made". Bortset fra
efterskole og forskellige kurser
har han ikke haft større skole-
gang. Men han har prøvet lidt
af hvert i årenes løb og har brugt
sine øjne godt. I dag har han
erfaringer og er idérig. Han blev
valgt ind i kommunalbestyrelsen
i 1967, næstformand året efter
og formand i 1971.
DISTRIKTSPLAN
— Der er bygget en hel del i
UmånaK i de seneste år, siger
Thomas Pjettursson. Vi har fået
to skolehjem, det ene med plads
til 24 og det andet til 14. Tidli-
gere var der så godt som ingen
byggeaktivitet, men i 1971 påbe-
gyndtes opførelsen af 14 enfami-
liehuse. Husene i bygderne er i
slemt forfald, men vi regner med,
at de værste ville blive saneret
inden 1975. At der ikke blev byg-
get, skyldtes ikke restancer.
UmanaK distrikt kan opvise et
af de bedste resultater med hen-
syn til afdrag. Manglende akti-
vitet beror udelukkende på G-60
beslutningen om at affolke di-
striktet.
Men nu er det slut med den
herskende stilstand. I de kom-
mende år er der planer om større
byggeaktivitet. Der skal således
opføres et nyt elværk, et pak-
hus og en atlantkaj. Desuden
har kommunalbestyrelsen udar-
bejdet en udviklingsplan for
UmanaK by og distrikt frem til
1980. Grønlandsrådet har anmo-
det kommunen derom. Vi ind-
sendte forslaget i oktober 1971,
og det skal gennemgås i grøn-
landsrådet i vinterens løb, når
fangerdistrikterne drøftes. Vi har
ønsket at tage Upernavik kom-
mune med på råd i udarbejdel-
sen af udviklingsplanen. Men vi
har ikke haft lejlighed til at mø-
des. Der skal imidlertid afholdes
VIL DE HENTES
I LUFTHAVNEN?
Vognene bringes til lufthavnen, og kan afleveres samme sted.
Skriv eller ring om tilbud og priser.
Vi kan tilbyde følgende:
VOLVO 142 — FORD 17 NI — TAUNUS 1600 — ESCORD
KADETT — VW
Grønlands-specialisten
Meget billige betingelser.
Forudbestilling:
Irwing Jensen
Backersvej 15
2300 Kobenhavn S
Tlf.: 55 10 60
Ole Siewartz Nielsen
Postboks 9
3940 Frederikshåb
Tlf.: Frh. 72 85
UmånaK-
Umånap KåKå
et kommunalseminar i Jakobs-
havn i februar eller marts, og
der vil vi drøfte planerne for
de to fangerdistrikter. Upernavik
kommune er indforstået hermed.
Upernavik og UmanaK er i øv-
rigt begyndt at udveksle refera-
ter fra kommunalbestyrelsesmø-
derne.
SKINDVASKERI
— Kan De sige noget om planen?
— Jeg kan som et eksempel
nævne behandling af skind. Det
har vi også drøftet på det sidste
møde i kommunalbestyrelsen. Vi
blev enige om at sende to repræ-
sentanter herfra på studierejse til
Norge. De er allerede udpeget,
og kommunen betaler rejsen. Der
tænkes ikke på et garveri, men
etablering af et skindvaskeri og
tørreri. Hvis det kan anskaffes
vil det betyde en stor lettelse for
skindbehandlingen.
I perioder med god fangst mi-
fjeldet med byen. Sygehuset ses til venstre.
igdloKarfialo. nåparslmavik såmerdliuvdlune erssipoK.
IRANSKE (PERSISKE) TÆPPER
v/ HENRY L. W. JENSEN
STRANDGADE 30
1401 KØBENHAVN K.
TLG.ADR.: IRANCARPETS
SÆLGER UDSØGTE TÆPPER
FRA IRAN OG AFGHANISTAN
I TRANSIT, UFORTOLDET OG
AFGIFTSFRIT FRA VORT
FRIHAVNSLAGER
SKRIV OG FA ET UDVALG
UDEN FORBINDENDE
M»l
HVAD
FAR DE?
Afstanden gør i ekstra grad bilhandel
til et tillidsspørgsmål...
flest køber Ford hos
SCAhllADAH
* Danmarks største Ford-forhandling
Udvalget og betjeningen
gør, at flest handler person-,
vare- og lastvogne hos os.
Skriv efter brochurer og
priser på de FORD-modeller,
De er interesseret i.
Vor Gronlands-repræsentant,
Ole Gøtze, sørger for,
at De får omgående svar.
Vi sælger gerne med
50% i udbetaling og resten
over 18 måneder.
H C. Andersens Boulevard 18
1553 København V
Telegramadr. Scaniadam
ster man mange skind. Fanger-
konerne kan simpelthen ikke
overkomme at behandle de man-
ge skind. Behandling af skind gi-
ver en masse arbejde. Det tager
det meste af en måned at få det
bedste ud af et skind. Det skal
vaskes og tørres mange gange.
Et skindvaskeri vil også få be-
tydning for KGH. Man vil blive
forskånet for de fedtede skind,
og fangerne vil få mere for de-
res skind.
Vi håber, at planen kan blive
realiseret i samarbejde med kom-
munen og landsrådet.
BEDRE PRODUKTIONSAPPARAT
—- Tænker man også på andre
former for produktion?
— Grundlaget for produktio-
nen i UmanaK distrikt er sæler
og hellefisk. Men der findes også
andre muligheder f. eks. havkat,
laks og rødfisk. Bygderne fik sal-
terier i sin tid, da der var torsk.
Efter torskens forsvinden blev de
brugt til saltning af hellefisk.
Men i sommer var der masser
af torsk, store torsk, hvor de end
kom fra. Der er sikkert også go-
de forekomster af laks. Et for-
søgsfiskeri i efterårsmånederne
gav et meget lovende resultat.
Frossent sildepiskerkød produ-
ceres, men i meget begrænset
omfang. De fire frysebarakker
anvendes af KGH som depoter.
I øjeblikket er man ude af stand
til at udvide frysekapaciteten.
Elværket er for lille. Ved jule-
tid sker det tit, at lysene går ud.
Men man regner med at tage et
nyt el-værk i brug i 1973. Til
den tid vil det være muligt at
udvide produktionen af frossent
kød.
Kommunalbestyrelsen arbejder
for at forbedre det eksisterende
produktionsapparat, og vi har
indtryk af, at de bevilgende myn-
digheder har indset det som en
nødvendighed, og at de vil støtte
os. Vi har foreslået opført en
fabrik i UmanaK by eller distrikt.
Fiskeriundersøgelsesskibet „Da-
na" fandt i sommer et rejefelt
på 75 gange 15 sømil ved mun-
dingen af UmånaK-fjorden. Man
sagde, at feltet ikke egner sig til
fangst for eksisterende rejekut-
tere. Der skulle større fartøjer
til. Men vi håber, at man ville
finde bedre egnede felter ved de
planlagte undersøgelser i 1972.
OLIEFUND
— Minedrift nævnes også som en
mulighed i distriktet?
—■ Sidste år var der en meget
stor aktivitet på det område. Der
blev søgt efter olie og mineraler.
Seismiske undersøgelser og bo-
ringer blev foretaget i stort om-
fang ved NugssuaK-halvøen. Man
fortalte, at store mængder fisk
drev op efter undersøgelser. Sæ-
lerne kom ind i fjorden, da man
først var færdig med undersø-
gelserne.
Vi har hørt rygter om lovende
fund af olie og mineraler på
NugssuaK-halvøen, men vi ved
ikke, om rygterne har noget på
sig.
Det ser imidlertid ud til, at
man vil gøre alvor ud af mine-
ralfundet ved „Sorte Engel". Det
venter vi os meget af. Man har
givet os tilsagn om at anvende
70—100 lokale folk. Hvis det hol-
der stik, vil det hjælpe meget
på beskæftigelsessituationen.
MANGLENDE OPLYSNING
— Har klimaændringen haft be-
tydning for de forskellige dyre-
arter?
— Ja. De arktiske dyrearter
— sæler og hvaler — er i mærk-
bar tiltagen. Der er gode fore-
komster af arktiske fiskearter,
men fiskeriet tyr man kun til,
når der er dårlig sælfangst. Og
der er ikke flugt fra fangerer-
hvervet. En undersøgelse sidste
sommer viser, at de fleste unge
mænd er interesseret i fangerer-
hvervet.
I UmanaK distrikt bruges mest
18 fods motorbåde. Der findes to
30 fods både, og de har stor be-
tydning i sildepiskerfangsten.
Erhvervsstøtten vil ikke gå med
til at yde lån til større både, som
efter hvad man siger ikke egner
sig i distrikter, hvor der er is
på vandet i vintermånederne.
Men det er ikke tilfældet. Større
både med kraftig motor foretræk-
kes netop i fangerdistrikterne. I
kommunen arbejder vi på at få
større både anerkendt i isdistrik-
terne.
— Isolationen må være tryk-
kende i vintermånederne?
— Det er ikke så slemt som
det har været. Nu har man mu-
lighed for kontakt med omver-
denen også i vintermånederne.
Men isolationen var accepteret,
så folk har affundet sig med for-
holdene indtil nu. Det gør man
ikke mere. Vi har en levende og
kundskabstørstig ungdom. Men
der gøres alt for lidt for oplys-
ning. Der er stort behov for det
oplysende arbejde især for den
ældre generations vedkommende.
Derfor sætter vi lid til G.O.F.
Vi håber, at oplysningsforbun-
dets arbejde vil betyde, at vi kan
få udvidet vor horisont her i
yderdistrikterne.
Julut.