Atuagagdliutit - 06.01.1972, Blaðsíða 10

I farens stund sov vægteren
E. R. Leach (1954):
— At et menneske taler ét
sprog fremfor et andet, er en
rituel handling, det er en er-
klæring om ens personlige
status. At tale samme sprog
som sine naboer udtrykker so-
lidaritet med dem; at tale et
andet sprog end naboerne ud-
trykker social afstand eller
endog fjendskab.
I disse år oplever vi et for mange
af os vældig opmuntrende gene-
rationsskifte i grønlandsk politik.
Ekstra glædeligt er det, fordi det
samtidig indebærer en nytænk-
ning på mange områder. Det er
ikke blot en ny befolknings- og
lønpolitik, der er i støbeskeen;
også skole- (uddannelses-) og
sprogpolitikken er ganske natur-
ligt i søgelyset. For en opmærk-
som iagttager ser det ud til, at
presse, radio, foreninger, bøger,
tidsskrifter m.v. vel nok for før-
ste gang i Grønlands historie er
i færd med at løse deres demo-
kratiske opgave: at være ram-
men om en fri og civiliseret de-
bat og en offentlig meningsdan-
nelse.
Jeg vil, når jeg nu skal knytte
et par kommentarer til den nye
situation, lade mine tanker kred-
se om kultur og sprog, og jeg
vil da med det samme udkaste
det postulat, at man ikke har ag-
tet tilstrækkeligt på den rolle,
sproget spiller for debatten. For-
udsætningen for en meningsfuld
debat må jo dog først og frem-
mest være den, at vi alle taler
samme sprog. Hermed mener jeg
ikke blot det, at vi betjener os
af et og samme sprog, men at vi
i vore henvendelser til andre
samtidig tager hensyn til ved-
kommendes situation — deres
baggrund, kundskaber m.v. En
sproglig kontaktsituation kræver
jo i det mindste, at „afsenderen"
siger noget, som „modtageren"
kan forstå.
Jeg vil driste mig til at påstå,
at den politiske debat om Grøn-
land i de sidste 20—25 år op til
det lykkelige generationsskifte
foregik hen over hovedet af den
brede grønlandske befolkning. De
toneangivende, også uden for de
politiske kredse, var stort set
personer, som var besat af danis-
men. De talte (foretrak at tale)
dansk, de skrev deres taler på
dansk (som så oversættes til
grønlandsk), de tænkte på dansk
o.s.v. Ikke mindst det sidste har
været til ubodelig skade for det
grønlandske sprog.
Vi er vel alle enige om, at
sproget er uadskilleligt fra livet
og dets gøremål. For at et sprog
Af
JENS POULSEN
ikke skal tabe i anseelse kræves
det, at det udvikler sig, at det
anvendes i alle livets forhold.
Ellers må det jo betegnes som et
„forældet" sprog, d.v.s. et sprog,
som ikke er egnet til kommuni-
kation af det, der siges i dag,
eller som, selvom det i princip-
pet var egnet, ikke nu bruges
som befordrer af den toneangi-
vende kommunikation. — Jeg har
i nogen tid med interesse og me-
gen alvor studeret de for mig
tilgængelige kilder til de sidste
20—25 års kulturelle og politiske
debat i Grønland. Resultatet var
stort set nedslående, selv om det
skal indrømmes, at nogle få
grønlandske politikere og kultur-
personligheder har gjort sig
smukt gældende — først og frem-
mest i kraft af original grøn-
landsk tænkning, der bestandigt
skinnede igennem deres udtalel-
ser. I dag er håbet livet op igen,
takket være de unge og yngre
grønlændere, der uden at for-
nægte deres grønlandske identi-
tet står frem i den politiske are-
na og forfægter deres synspunk-
ter uden at være tynget af den
næsegruse beundring for alt,
hvad der er dansk.
Jeg tror, at manglende men-
neskelig udvikling, kulturel inerti
og sproglig inerti altid er nært
forbundet indbyrdes. Et sprog
stagnerer, hvis det folk, der ta-
ler det, stagnerer åndeligt og po-
litisk. Fra det politiske synspunkt
behøver vi blot at analysere, hvad
deres ledere siger i deres taler.
Fra det kulturelle synspunkt be-
høver vi blot at studere de bø-
ger, som er skrevet af deres mest
fremtrædende åndsarbejdere.
Hvis sproget — det vil sige tan-
ken — ikke viser tegn på nyt
liv, vil det pågældende folk sak-
ke agterud.
Jeg har det indtryk, at vi i et
par årtier stod i kulturnedgan-
gens tegn. Vekselvirkningen mel-
lem det materielle og det ånde-
lig var ved at antage en uheldig
karakter. Vi kom bort fra kul-
turen, og vort sprog stagnerede,
fordi ingen længere gav sig af
med at tænke på grønlandsk
over, hvad kultur er. For nogle
årtier tilbage blev der skrevet
et ikke ringe antal artikler, bø-
ger, digte, skuespil m.v., som på
forskellig vis prægede det grøn-
landske åndsliv. En lang over-
gang siden da have jeg tit det
indtryk, at vor kultur var ved
at tilintetgøre sig selv. Det, som
endnu var tilbage, stod ikke læn-
gere sikkert. Uden støj og uden
kamp var vi ved at opgive vor
kultur og vort sprog.
Ikke mindst under og en år-
række efter den sidste verdens-
krig havde vi i udpræget grad
en selvstændig, grønlandsk tænk-
ning. Herom er der mange vid-
nesbyrd, hvis opsummering skul-
le være overflødig. Tænkningen
beskæftigede sig med de spørgs-
mål, menneskene beskæftigede
sig med. Derved blev tanken om
kulturen holdt levende. Dengang
fandtes der en filosofi, der ar-
bejdede med elementære ting om
ner om kasette-distribution.
Den tidligere grønlandske lands-
rådsformand, pastor Erling
Høegh, har slået sig ned i Stette-
ager i Gevninge på Sjælland, hvor
han arbejder på en plan om,
hvordan Grønland kan TV-dæk-
kes.
— Jeg anser oplysende — og
naturligvis også underholdende —
TV for at være et af de næste
mennesket, samfundet, folket og
kulturen. Den offentlige mening
var præget deraf, og kulturen-
tusiasmen blev holdt vedlige. Un-
der opbygningstiden kom mange
til at betragte „nutiden" blot som
materiale til skabelse af en, i
hvert fald i teorien, bedre frem-
tid. Den grønlandske tænkning,
som før arbejdede på at under-
bygge kulturen, forstod ikke læn-
gere, at en populærfilosofi op-
står ved, at tænkningen går ind
på de elementære og inderlige
spørgsmål, som det enkelte men-
neske og mængden stiller eller
skal stille, uddyber dem med me-
re og konsekvent tænkning og så
giver dem tilbage til almenhe-
den. I farens stund sov vægteren.
Han glemte, at et menneskes ev-
ne til at være kulturbærer, d.v.s.
til at forstå kulturen og virke
for den, er afhængig af, at han
på een gang er tænkende og fri.
Jeg tror, at vi langt om længe
er ved at frigøre os fra det sla-
veri, danismen har været for os.
Herved skulle der være begrun-
det håb om, at også vort sprog
komme til ære og værdighed
igen; at vi igen vil begynde at
tænke grønlandsk — til berigelse
for vort sprog, til åndelig frigø-
relse for vort folk. I så fald ville
vi være godt på vej til at gen-
vinde vor tabte selvrespekt.
Vort sprog er udmærket i stand
til at tjene som redskab for tan-
ken og give udtryk for det grøn-
landske jeg — og det kan gøre
det ikke blot for de exceptionelt
begavede og talentfulde, men og-
så for alle almindelige menne-
sker.
værdifulde midler på vejen mod
en yderligere dygtiggørelse i
Grønland, oplyser Erling Høegh,
til teknikumingeniørernes tids-
skrift, Ingeniør- og Bygningsvæ-
sen.
Det er vist almindeligt bekendt,
hvor vanskeligt det vil være at
få TV bragt frem til hvert ud-
sted. I stedet har jeg tænkt mig,
at vi skal tage de nye TV-kasset-
ter i brug.
Det betyder, at der i hver grøn-
landsk by skal installeres en lille
og forholdsvis billig TV-sender-
station der måske ikke engang
skal sende gennem luften, men
hvorfra der kan trækkes kabler
til stedets huse.
Fra denne station kan man så
vil modtage med jævne mellem-
bringe udsendelserne, som byerne
rum på TV-kassetter.
I forvejen har vi i Grønland
en film-distributionscentral, og
den kan passende overtage arbej-
det med at fordele TV-kasset-
terne.
Jeg har allerede på uformelt
plan drøftet sagen med general-
direktør Hans Sølvhøj, Danmarks
Radio, der ser positivt på den, og
det er foreløbigt regnet ud, at
udgifterne til den rent tekniske
del andrager omkring 20 mili. kr.
Annoncér
i
GRØNLANDSPOSTEN
★
Meddelelse
30 fods kutter til salg.
Brugt kutter GR 2-86 „A. D. Gabrielsen", Julianehåb, tonnage
brutto 8,20 netto 2,40, byggeår 1965 i Gilleleje, længde 9,20 m,
bredde 3,72 m, dybde 1,43 m.
Skrogets hovedmateriale er eg på eg, isforhudning aluminiums-
plader. Motorfabrikat: Hundested B/L, 39 HK, årgang 1965.
Udrustning: 1 stk. 60 kg. anker med kæde, 2 stk. 2“ skibspumper,
spritkompas, 2 stk. redningskranse, 4 stk. redningsbælter, 1 stk.
4-mands RFD-redningsflåde samt slæbej olie.
Vurderingssum kr. 95.000,— og reparationsoverslag ca. 28,000,—
kr. Skibet er oplagt ved GTO’s værft i Julianehåb og sælges
i den stand, hvori det forefindes.
Interesserede kan afgive tilbud enten ved
1. at ansøge om erhversstøttelån til overtagelse af fartøjet til
GTO-vurderingen kr. 95.000,— samt til nødvendige reparatio-
ner — i henhold til bekendtgørelsens § 32 stk. 1, og/eller ved
2. at afgive et kontant bud på båden, som den henligger.
Skriftlige tilbud skal indsendes inden den 1. februar 1972 til
kæmnerkontoret i Julianehåb.
KÆMNEREN I JULIANEHÅB
den 7. december 1971
p. k. v.
Kjeld Jørgensen
nalunaerut
angatdlat 30 fods tuniniagan
angatdlat atornikoK GR 2-86 „A. D. Gabrielsen", K’aKortumér-
sok, ugtutå bruttotonnage 8,20 nettotonnage 2,40, ukioK sanane-
Karfia 1965 Gilleleje-me, takissusia 9,20 m, silissusia 3,72 m, iti-
ssusia 1,43.
umiatsiartåta atortue, mångertumineK, sikusiutå pladit alumi-
niut. maskinå: Hundested B/L, 39 HK, 1965-imérsoK.
atortue: kitsat 60 kg., kitingit agssangmik imaersautit mardluk,
pujorsiut, kransit ånangniutit mardluk, énangniutit atissartagkat
sisamat, ånangniut umiatsiaK sisamanik inoKarsinaussoK åmalo
umiatsiaK kaligtaut.
nalilemeKamera 95.000 kr., iluarsameKarnigssånut 28.000 kr.
migssiliordlugit.
angatdlat uningatitauvoK GTO-p værftiane tuniniarneKardluni-
lo sukutdlunit piarérsimangmat.
soKutigingnigtut ima iliordlutik angatdlåmut pisisinåuput:
1. erhvervsstøttemut aningaussanik atugagssanik Kinuteitarner-
mik angatdlat pisiariniåsagåine nalinge 95.000 kr. åmalo iluar-
sagagssat pissariaxartut ilångutdlugit, maleruagagssiax nå-
pertordlugo § 32 ingm. 1. åma/imalunit ima
2. aningaussanik nangminex pigissanik tuniussinermik, toricor-
tanigdlunit.
soKutigingnigtut agdlagkanik nagsitsisinåuput februarip 1-iat
tikitinago K’aKortume kæmnerenarfingmut 1972.
KÆMNEREN I JULIANEHÅB
den 7. december 1971
p. k. v.
Kjeld Jørgensen
Kontorchef/ Grønland
En stilling som kontorchef ved landshøvdingembedet i Grøn-
land er ledig. Stillingen aflønnes for tiden i lønramme 36 i hen-
hold til lov nr. 4 af 9. juni 1971 om tjenestemandsstillinger m. m.
og klassificering af statens tjenestemandsstillinger i Grønland,
og til stillingen er knyttet et generelt tillæg samt et særligt
tillæg på henholdsvis kr. 900,— og kr. 6.300,— årligt i grund-
beløb.
Ansøgninger stiles til kongen og indsendes til Ministeriet for
Grønland, Hausergade 3, 1128 København K.
Opslået den 8. december 1971. Udløber den 19. januar 1972.
Ansøgninger skal påtegnes af ansøgerens foresatte.
Kalåtdlit-nunåne landshøvdingeicarfingme kontorchefitut atorfik
inugtagssarsiuneKarpoK. atorfik månåkut akigssauteKartineKar-
poK akigssautexarfit 36-åne Kalåtdlit-nunåne tjenestemanditut
atorfit il. il. pivdlugit åmalo nålagauvfingme tjenestemanditut
atorfit klassilersugaunerat pivdlugo inatsit nr. 4 9. juni 1971-
imérsoK nåpertordlugo, åmalo atorfingmut atassumik tamanut
tungassumik tapisiaKarpoK åmalo ingmikut ltumik tapisiaicar-
dlune tugdleringnere maligdlugit 900,— kruninik åmalo 6.300
kruninik ukiumortumik tungaviussunik aningaussartalingnik.
KinuteKautit ingerdlatineKésåput kungimut nagsiuneitåsav-
dlutigdlo unga: Ministeriet for Grønland, Hausergade 3, 1128
København K.
nalunaerutiginenarpoK 8. december 1971. nalunaerfigssax kig-
dlexarpoK 19. januar 1972-imut.
Kinutexautit Kinutenartup Kutdlersarissånit ugpernarsauserne-
Kåsåput.
Kan Grønland dækkes
med TV for 20 millioner
Den tidligere landsrådsformand, pastor Erling Høegh, arbejder med pla-
10