Atuagagdliutit - 06.01.1972, Blaðsíða 3
Åbent brev til landslægen
I fortsættelse af en henvendelse
— til landslægen og Ministeriet
for Grønland — der er tilgået
Glf i kopi, ønsker vi snarest at
få svar på følgende spørgsmål:
1. Mener landslægen, at der
gøres tilstrækkeligt for at be-
kæmpe den omsiggribende gul-
sotepidemi?
2. Hvilke forholdsregler tager
man mod gulsot i Danmark. Be-
nytter man sig af de samme i
Grønland?
3. Hvorfor benyttes den eksis-
terende vaccine ikke i større ud-
strækning?
4. Mener landslægen, at gulsot-
epidemien kan standses ved en
generel vaccination?
5. Der går rygter om, at man
ikke anvender vaccinen i større
udstrækning, fordi den er for
kostbar. Såfremt dette er rig-
tigt, ønsker vi oplyst, om der
foreligger undersøgelser, der vi-
ser, hvor meget gulsoten koster
samfundet (tabt arbejdsfortjene-
ste, vikarudgifter etc.).
6. Der er flere typer af gulsot,
hvilke typer er der tale om i
Grønland og hvad karakteriserer
dem?
7. Der går rygter om dødsofre
i forbindelse med gulsot, har
landslægen registreret sådanne?
8. Hvilke eftervirkninger har
et gulsotangreb?
9. Hvad er der på landsplan
og lokalt gjort for at informere
om sygdommen og forskellige for-
holdsregler mod smitte?
10. Hvornår konstateredes det
første tilfælde af gulsot i Grøn-
land i denne omgang?
11. Er det rimeligt, at en så-
dan epidemi kan få lov til at ud-
vikle sig så længe?
12. Bliver udsendt personel ud-
trykkeligt gjort opmærksom på
smittefaren inden de forlader
Danmark?
13. Hvor mange tilfælde af gul-
sot behandles i øjeblikket, og
hvilken geografisk spredning har
de?
14. Er landslægen enig i, at
det snart er på tide, at gulsot-
epidemien standses effektivt?
Venlig hilsen
Bestyrelsen for
Grønlands Lærerforening.
Svar fra landslægen.
1) Ja, der gøres, hvad der kan
gøres.
2) Der er i Grønland tale om
en regulær epidemi. Det er der
ikke i Danmark, og de forholds-
regler som træffes må derfor i
URE URE URE
HERREUR nr. 72, vand-
tæt, stødsikkert, 17 stene.
Et fint og stærkt ur, m.
en pæn skive. I stål .... kr. 134,—
Samme ur i gulddouble kr. 139,—
Automatisk herreur, nr.
74, vandtær, stødsikkert,
med dato. Stål eller guld-
double kosse ... .... kr. 188,—
DAMEUR nr. 83, stød-
sikkert, 17 sten guld-
double, m. rem. Et smukt
og tydelig ud ....... kr. 142,—
Samme ur med guld-
doublelænke i murstens-
mønster ............. kr. 178,—
URREPARATIONER
Urreparationer godt og hurtigt, de
bliver afsendt senest 1 uge efter
modtagelsen.
URMAGER SVEND BILDE
Købmagergade 23, København K.
Postnr. 1150 . Telefon (01) li 45 53
en vis udstrækning være forskel-
lige.
3) Der eksisterer ikke vaccine
mod gulsot.
4) Nej, se under 3).
5) Rygterne er forkerte, og jeg
vægrer mig ved at tro, at besty-
relsen for Grønlands lærerfor-
ening vil basere offentlige ud-
talelser på rygter.
6) Den aktuelle epidemi er den
såkaldte infektiøse leverbetæn-
delse med de for denne sygdom
karakteristiske symptomer.
7) Ja.
8) Som regel ingen blivende
eftervirkninger. *
9) Fra landslægeembedet har
der været flere meddelelser til
radioen og aktuelt kvarter. Lo-
kale meddelelser varetages af lo-
kale sundhedsmyndigheder.
10) Sygdommen har eksisteret
i Grønland i mange år, men den
har taget epidemisk karakter i
efteråret 1970, begyndende i Nar-
ssaK.
11) Nej selvfølgelig ikke, men
iliniartitsissut peKatigigfianingå-
nit nakorsaunermut ministere-
Karfingmutdlo sågfigingnissutau-
simassumut tungatitdlugo, kig-
sautigårput aperKutit måko piår-
nerpåmik akineKancuvdlugit:
1. nakorsauneK isumaKarpa nå-
magtumik KanoK iliuseKartoKar-
Iok sungarpatdlangnermik nåpå-
laneK siaruåukiartortoK akiorni-
ardlugo?
2. sungarpatdlangneK KanoK
Danmarkime sitdlimavfiginiarne-
Karpa. åssinganik åma iliortoKar-
pa Kalåtdlit-nunåne?
3. sok kaputigssaK pigineKarér-
sok angnertunerussumik atorne-
Kångila?
4. nakorsauneK isumaKarpa su-
ngarpatdlangnermik nåpålaneK
unigtineKarsinaussoK tamåkissu-
mik kapuinikut?
5. tusatsiagaussoKarsimavoK
lægevidenskaben er desværre
ikke i stand til at gøre noget
virkelig effektivt.
12) Spørg ministeriet.
13) Epidemien synes at være
ved at ebbe ud i NarssaK, Julia-
nehåb og Nanortalik, men den
breder sig i Frederikshåb, Godt-
håb, Angmagssalik og Scoresby-
sund. Derudover findes begræn-
sede tilfælde i flere andre di-
strikter. I november 1971 er ialt
anmeldt 620 tilfælde af sygdom-
men.
14) Ja, naturligvis er jeg helt
enig. Desværre kender ingen
sundhedsmyndigheder i verden
virkelig effektive midler til at
standse en epidemi af smitsom
gulsot, men vi lytter naturligvis
gerne til gode råd fra bestyrel-
sen for Grønlands lærerforening,
såfremt den har en „kvalificeret"
viden, vi ikke har.
Med venlig hilsen
Jørgen Bøggild.
angnertumik kapuineKångitsoK
akiussutigssap akisuvatdlårnera
pissutigalugo. tamåna ilumorpat
påserusugparput misigssuinerti-
gut påsineKarsimanersoK sungar-
patdlangneK inoKatigingnut Ka-
noK akigssaiautautiginersoK (er-
Karsautigalugit aningaussarsiag-
ssaugaluit ånaissat, taortaussunut
aningaussartutit il. il.).
6. sungarpatdlangnerit åssigl-
ngitsut Kavsiupat, tåuko ilåt suna
Kalåtdlit-nunåne atugauva suna-
lo ilisarnautigå?
7. tusatsiagaussoKarpoK sungar-
patdlangneK tOKUssutausimassoK,
ilumut taimåipa?
8. sungarpatdlangneK sunik ki-
ngunikutaKarpa?
9. nunamik tamåkissumik nu-
naKarfikutårtumigdlo KanoK iliu-
seKartoKarsimava inuit tunitdlag-
tinavérsårnigssamik ilisimatiniar-
dlugit?
10. tamatumunåkut Kanga su-
jugdlermik påsineKarpa Kalåt-
dlit-nunåne sungarpatdlagtOKar-
nera?
11. nåpertusorinarpa nåpålaneK
tamåna taima sivisutigissumik
siaruåukiartorsimangmat?
12. aggersitat ersserKigsumik
tusardlerneKartarpat tunitdlagti-
nigssamut ulorianauteKarneranik,
Danmarkimit autdlånginerming-
ne?
13. sungarpatdlagtut Kavsit
månåkut katsorsarneKarpat, nå-
pautdlo KanoK siaruåusimatigå?
14. nakorsaunerup isumaKa-
tauvfigå måna pivfigssångorsi-
massoK sungarpatdlangnerup ilu-
amérsumik unigtineKarnigssånut?
inugsiarnersumik inuvdluarKU-
ssivdluta
Kalåtdlit-nunåne iliniartit-
sissut peKatigigfiata besty-
relsia.
nakorsaunerup akissutå
1. åp, pisinaussaK nåpertordlugo
iliortoKarpoK.
2. Kalåtdlit-nunåne tunitdlåu-
ssortumik nåpålaneKarpoK. Dan-
markime taimåingilaK, KanoK
iliuserissatdlo taimaingmat Kav-
sitigut åssigingitsussariaKarput.
3. sungarpatdlangnermut akiu-
ssutigssamik kaputigssamik pexå-
ngilaK.
4. någga, 3-me akissut takuk.
5. tusatsiagkat erKungitdlat, ug-
perisinåungilaralo Kalåtdlit-nu-
nåne iliniartitsissut peKatigigfiat
OKauseKarsinaungmat tusatsiag-
kat tungavigalugit.
6. nåpålautaussoK tåssa tingug-
tigut aserutorneK tunitdlåutar-
toK, nåpautip taussuma ilisarnau-
tainik pilik.
7. åp.
8. amerdlanertigut malungniu-
simajuartugssanik ilakutaKångi-
laK.
9. nakorsauneKarfingmit ardla-
leriardlune nalunaerutaussoKarsi-
mavoK radiukut soKutiginartuti-
gutdlo. nunaKarfikutårtumik na-
lunaerutaussut tåukunane per-
Kingnigssamik nåkutigingnigtunit
isumagineKartarput.
10. ukiorpagssuångortut Kalåt-
dlit-nunåne nåpautaussarsima-
vok, tunitdlåussutilersimavordle
1970-ime ukiåkut, Narssame aut-
dlartitdlune.
11. soruname nåpertusorinångi-
laK, ajoraluartumigdle nakorsat
angnertunerussumik KanoK iliu-
seKarsinåungitdlat.
12. ministereKarfik aperisiuk.
13. nåpålaneK Narssame, K’a-
Kortume Nanortalingmilo Kasuka-
lersorinarpoK, siaruariartorpordle
Påmiune, Nungme, Angmagssa-
lingme Scoresbysundimilo. tåuko
saniatigut angnertungikaluamik
atugauvoK igdloKarfingne Kavsl-
ne erKåinilo. novemberime 1971
sungarpatdlagtut 620 nalunaeru-
tigineKarput.
14. åp, soruname isumaKatigiv-
dluinarpara. ajoraluartumigdle
silarssuarme penringnigssåkut
pissortat ilisimassaKångitdlat su-
ngarpatdlangnermik nåpålane-
rup iluamérsumik unigtineKar-
nigssånut iluaKutigssamik, kisiå-
nile soruname Kalåtdlit-nunåne
iliniartitsissut peKatigigfiata su-
junersuteKarnigsså nålaorusug-
parput, uvagut nalussavtinik ilu-
aKutigssamik ilisimassaKåsagalu-
arpat.
inugsiarnersumik inuvdluantu-
ssivdlunga
Jørgen Bøggild.
HVORFOR DORY?
FORDI: DORY er den sikreste båd - selvlænsende, dobbelt-skrog med indstøbt op-
drift overalt.
DORY er den mest stabile båd — har trekølet skrogform, der ligger fast på
vandet.
DORY er billig at sejle — luftsmøring under bund ved indtag mellem kølene
mindsker friktion og gør Dory letgående — selv ved beskeden motorkraft.
DORY har bevist sin styrke under de vanskeligste forhold i verden. Watkins
Grønlandsekspedition 1970. DORY benyttes af redningsvæsen, politi, militær
hvor der stilles de største krav til sikkerhed.
DORY 17 WEEKENDER (som foto) koster u/motor kr. 17.500 - DORY 17 åben kr. 10.200
- DORY 13 kr. 5.700 - DORY 11 kr. 4.500 - Forlang prospekt.
TEMPO*
i Bade
2670 Greve Str.
Danmark
BLIZZARD
Blizzard Fan 2000 .............. kr. 398,—
sisoraut glasfiberimik saviminermigdlo
sanåK pitsauvdlulnartoK, 1971-ime NQng-
me grønlandsmesterskabeKarnerme me-
daljinautaussoK.
Blizzard Alu-Glas ............. kr. 465,—
sisoraut glasfiberimik saviminermigdlo
sanåK KajangnaitsorujugssuaK, sungiu-
sarnermut unangminermutdlo nalerKutu-
liaK.
Blizzard Special ............... kr. 540,—
sisoraut glasfiberimik saviminermigdlo
sanåK unangmissutigssaK. sisoraut aju-
gåussutausInaussoK.
Blizzard Exclusiv .............. kr. 648,—
Nungme 1971-ime grønlandsmesterska-
beKarnerme storslalomimik ajugåussu-
taussoK. sisorautitsialak KajangnaitsoK.
Blizzard sisorautit ukiune Kuline kingugdlerne si-
larssuaK tamåkerdlugo unangmissarnerne mingner-
påmik ukiumut atausiardlutik ajugåussutaussarsi-
måput, taimaingmatdlo sisorautit Blizzard silar-
ssuarme pitsaunerpåt ilagait. taimåikaluartordle
akikeKaut, amerdlasorpagssuit tunineKartaramik.
åssigssåinik akinigdlo piniarit.
sujumut akilerneKarångata sisorautit akeKångitsu-
mik helikopterimik nagsiutarpavut, igdloKarfingnut
umiarssuåkut atåssuteKångitsunut.
KAUTAK'
Samuelsvej 725 . Holsteinsborg
telegramerfigssaK: polarsport
agdlagkat angmassut
3