Atuagagdliutit - 06.01.1972, Blaðsíða 22

Ulykke i Jugoslavien
til gavn i Australien
Redningsteknisk Institut i København danner under mottoet: „Ingen
ulykke bør ske forgæves" skole for nyligt etablerede og kommende
institutter i udlandet — både i øst og vest.
AF OLE MOGENSEN.
København (RB-special).
„Ingen ulykke bør ske forgæves“. Dette er mottoet for det dansk
udviklede fænomen, der hedder Redningsteknisk Institut. Det danner
i sin form skole for nyligt etablerede og kommende lignende institutter
i udlandet.
Redningsteknisk Institut er et
kompleks med komponenterne:
Et museum, et bibliotek, et arkiv,
international korrespondance, et
redningskorps (Falck-Zonen), en
korpsinstruktør og hans medhjæl-
pere.
Der arbejdes i øjeblikket på en
forbedret konsekvent efterlevelse
af instituttets motto. Med et posi-
tivt udfald vil resultatet af dette
arbejde givetvis give genlyd i in-
ternationale redningskorps- og
lægekredse.
— En ulykke, der er sket i Jugo-
slavien, kan betyde meget for
f. eks. Australien, siger lederen
af instituttet, korpsinstruktør
Aage Rørmark. Med dette mener
han, at en ulykke — lige meget
hvilket sted i verden, den er sket
— senere bør kunne udnyttes tak-
tisk på baggrund af videnskabe-
lige oplysninger vedrørende ulyk-
ken. Hans kongstanke er en regi-
strering af katastrofe-syndrom-
undersøgelser. Med syndromer,
der betyder komplekser af ska-
der, som er faste, vil man som
leder af' vagtcentralen ved et red-
ningskorps vide, hvorledes man
ved hver enkelt ulykke skal til-
rettelægge indsatsen rent taktisk.
Man vil f. eks. kunne vide, at ved
den og den ulykke er der 50 pct.s
chance for, at der er tale om
hjerneskade — ved den og den
ulykke 15 pct.s mulighed for nyre-
skade osv., siger han.
MANGLERNE
— Der er en ting, som altid har
irriteret mig, fortsætter korps-
instruktøren, og det er alle de
mangler, vi har, når samfundet
registrerer. Oplysninger om poli-
tiets undersøgelser kan vi ikke
få officielt, hospitalernes journa-
ler er lukket land, og der går
tre år, før Danmarks Statistik
barsler.
Der foreligger med andre ord
så mange oplysninger om ulyk-
ker, som vi ikke kan få officielt
og hurtigt nok. Min ide er, at
man kunne samle disse oplysnin-
ger i f. eks. et universitetsinsti-
tut. Derved kunne man komme
uden om det juridiske og på ar-
bejdsmæssigt grundlag få adgang
til oplysningerne.
Mange gange kan man kun få
det materiale at arbejde med, som
findes i officielle betænkninger.
KORT-SYSTEM
Redningsteknisk Institut arbejder
allerede nu med en registrering
af selve ulykkerne. Alle danske
ulykker registreres — og for ud-
landets vedkommende de store.
Det er ved hjælp af arkivet
altså muligt f. eks. at få svar på
spørgsmålet: — Hvilke store ulyk-
ker skete der i 1960?
Registreringen af ulykkerne
foregår ved hjælp af et kort-sy-
stem, som Aage Rørmark har
kaldt „Rigsulykkeregistraturen".
I dag består systemet af 18.000
kort, som er arkiveret der, hvor
Redningsteknisk Institut har sam-
let sine hovedaktiviteter: I et
gammelt krudthus på Falck-
Zonen-stationen, Amager Strand-
vej 110, København.
Her fungerer medhjælperen,
Hugo Tegne Hansen, som samti-
dig er museumsinspektør.
BIBLIOTEKET
I stueetagen er biblioteket og no-
get af arkivet placeret.
Biblioteket rummer en stor
samling hånd- og fagbøger, tids-
skrifter — såvel udenlandske som
danske — samt en del filmma-
teriale.
En afdeling i biblioteket af
mere museums-mæssig karakter
er en del af Holger Nielsens bog-
og dokument-samling, en buste
af ham, hans skrivebord og diver-
se andre ting. Holger Nielsen var
idrætsinspektør i Gentofte kom-
mune og opfandt „Den danske
metode for genoplivning".
Biblioteket er også i besiddel-
se af eksperten på førstehjælps-
og el-ulykkes-området, professor
E. von Holstein-Rathlous bog- og
dokumentsamling.
600.000 UDKLIP
På første sal ligger museet, som
foruden gammelt redningsmate-
riel opbevarer hånd- og heste-
trukne brandsprøjter helt tilbage
fra 1788.
Der er også en afdeling om
grundlæggeren af Falcks Red-
ningskorps, Sophus Falck. Blandt
mange andre ting opfandt han
udrykningsflaget. Det var oprin-
deligt firkantet, men da blæsten
automatisk gjorde det trekantet
i løbet af kort tid, fik det denne
endelige form, oplyser Aage Rør-
mark.
På anden sal er der arkiv. Det
indeholder udelukkende tekniske
oplysninger. Den merkantile side
af sagen går til erhvervsarkivet i
Århus.
Redningsteknisk Institut er i
besiddelse af over 600.000 udklip.
Hvert år modtager instituttet
talrige besøg af udenlandske læ-
ger, ingeniører, brand- og red-
ningsfolk.
KAMP FOR LIV
Redningsteknisk Institut blev op-
rettet den 3. oktober 1956 — på
Falcks Redningskorps 50 års dag.
En gratulant kaldte i det dag-
blad oprettelsen af instituttet
„gaven til den danske befolk-
ning". Det tegner nu til, at det
er blevet en gave til hele verdens
befolkning.
— Kampen, vi fører, er forsk-
ning og uddannelse — kampen
mod det, der er blodigere end
krigen: Trafik- og ulykkesofre.
Det er kampen for den enkeltes
liv i moderne tid, siger Aage Rør-
mark.
Han er som leder af instituttet
og Røde Kors-mand samtidig
vicepræsident i den internationale
rednings union, som har hoved-
sæde i Haag. En snes lande er
repræsenteret i denne union.
I 11 år har Aage Rørmark ar-
bejdet i og for unionen, og Dan-
mark er i dag dens tekniske se-
kretariat.
HELIKOPTER-REDNING
På internationalt plan arbejdes
der helt aktuelt på oprettelse af
helikopter-redning fra luften i så
mange lande som muligt. Der er
således planlagt en international
kongres om luftredning. Den skal
finde sted i Mainz i oktober 1972.
Initiativtageren er professor Ru-
dolf Frey.
Her vil blandt andet de erfa-
ringer, man indtil da har ind-
høstet på luftrednings-området,
blive fremlagt og drøftet.
— I Bayern har man en del
helikopter-service, som drives af
det derværende Røde Kors for
offentlige midler. Om nogle år,
kan man tænke sig, tager man
også i Danmark helikoptere i
brug ved redningsarbejdet i for-
bindelse med f. eks. alvorlige
sammenstød på hoved- eller mo-
torveje. Politiet har jo en heli-
kopter-tjeneste under opsejling
til blandt andet trafik-overvåg-
ning, siger Aage Rørmark.
Junckers Bøgeparket
Bøgen — det danske nationaltræ —
skaber også hygge og skønhed in-
dendøre, når det ligger i hjemmet
som Junckers Bøgeparket. Der er fire
typer Junckers Bøgeparket — alle i
det stilrene langstavsmønster. Rum-
mets funktion og Deres personlige
smag er afgørende for hvilken sorte-
ring De skal vælge: Prima, Standard,
Flammet og Extra flammet. Gulvene er
lakeret med ISOBLITSA, når de læg-
ges, og uhyre nemme at holde.
Junckers Bøgeparket er det ideelle
gulv i alle danske hjem.
KissugssiagssaK — Danmarkip orpi-
viatut issigineKartartoK — igdlut ilui-
ne ilorrisimårnermik kussanåssutsi-
migdlo pilersitsissarportaoK Junckers
Bøgeparket-isut atorneKarångame.
Junckers Bøgeparket åssigTngitsutut
sisamatut pineKarsInauvoK, tamar-
migdlo tangnerinut sangmissunik ipa-
gigsuput. inip sumut atorneKarnigsså-
ta ivdlitdlo kajungerissaKarnerit ing-
mlkdrtitigkanik sordlernik KinigaKar-
nigssangnut aulajangissusåput: Pri-
ma, Standard, Flammet åma Extra
flammet, natigssat IkussorneKarunik
Blitsa-mik påssuneKarérsimåsåput,
agsutdlo påriuminartuput. Junckers
Bøgeparket danskit inåinut sunutdlu-
ntt nalerKutdluInartuput.
Dobbeltsproget børnehavelærerinde
Vi søger en børnehavelærerinde med tiltrædelse omkring 1/2-
1972.
Vedkommende må være villig til at gå ind i et nært sam-
arbejde med vort øvrige personale.
Oplysninger fås ved henvendelse til Røde Kors Børnehjem-
met, postbox 66, Godthåb, tlf. 1609.
BREV-VENNER (pen pals)
Vi søger medlemmer eller abonnenter til vor udveklings- og
„korrespondanceklub". — Skriv på engelsk eller dansk til:
Scandinavian Correspondcnce Exchange
P O Box 918 Church St Station
New York N Y 1Q008 USA.
Korpsinstruktør Aage Rørmark i den del af biblioteket, hvor Holger
Nielsens ting opbevares. Til højre busten af denne.
ånåussiniartartunik sungiusaissartoK Aage Rørmark katerssugausiviup
ilåne Holger Nielsenip pigissaiSa inigssmexarfimtoK. Holger Nielsenip
åssinga talerpia’tungåntpoK.
22