Atuagagdliutit

Ukioqatigiit

Atuagagdliutit - 06.01.1972, Qupperneq 4

Atuagagdliutit - 06.01.1972, Qupperneq 4
Fangerdistrikterne har muligheder for udvikling Et eksempel er UmanaK, som af G-60 er dømt til affolkning. Byen har i dag over 1000 indbyggere og vil i de kommende år gennemgå en større udvikling. — G-60 planen om affolkning af fanger distrikterne har ikke holdt stik. Det gælder bl. a. UmanaK. I følge G-60 skulle der i 1975 bo oa. 500 mennesker i byen. Men kommunalbestyrelsen modsatte sig pla- nen. I dag har UmanaK by over 1000 indbyggere, og der er adskillige familier, som ønsker at flytte til byen. Men fra kommunalbestyrelsens side er vi tilbageholdne med at efterkomme disse ønsker. Vi har ingen produktionsapparat og ingen boliger, siger kommunalbestyrelsesfor- mand Thomas Pjettursson til Grønlandsposten. Thomas Pjettursson er 44 år. Han er „self made". Bortset fra efterskole og forskellige kurser har han ikke haft større skole- gang. Men han har prøvet lidt af hvert i årenes løb og har brugt sine øjne godt. I dag har han erfaringer og er idérig. Han blev valgt ind i kommunalbestyrelsen i 1967, næstformand året efter og formand i 1971. DISTRIKTSPLAN — Der er bygget en hel del i UmånaK i de seneste år, siger Thomas Pjettursson. Vi har fået to skolehjem, det ene med plads til 24 og det andet til 14. Tidli- gere var der så godt som ingen byggeaktivitet, men i 1971 påbe- gyndtes opførelsen af 14 enfami- liehuse. Husene i bygderne er i slemt forfald, men vi regner med, at de værste ville blive saneret inden 1975. At der ikke blev byg- get, skyldtes ikke restancer. UmanaK distrikt kan opvise et af de bedste resultater med hen- syn til afdrag. Manglende akti- vitet beror udelukkende på G-60 beslutningen om at affolke di- striktet. Men nu er det slut med den herskende stilstand. I de kom- mende år er der planer om større byggeaktivitet. Der skal således opføres et nyt elværk, et pak- hus og en atlantkaj. Desuden har kommunalbestyrelsen udar- bejdet en udviklingsplan for UmanaK by og distrikt frem til 1980. Grønlandsrådet har anmo- det kommunen derom. Vi ind- sendte forslaget i oktober 1971, og det skal gennemgås i grøn- landsrådet i vinterens løb, når fangerdistrikterne drøftes. Vi har ønsket at tage Upernavik kom- mune med på råd i udarbejdel- sen af udviklingsplanen. Men vi har ikke haft lejlighed til at mø- des. Der skal imidlertid afholdes VIL DE HENTES I LUFTHAVNEN? Vognene bringes til lufthavnen, og kan afleveres samme sted. Skriv eller ring om tilbud og priser. Vi kan tilbyde følgende: VOLVO 142 — FORD 17 NI — TAUNUS 1600 — ESCORD KADETT — VW Grønlands-specialisten Meget billige betingelser. Forudbestilling: Irwing Jensen Backersvej 15 2300 Kobenhavn S Tlf.: 55 10 60 Ole Siewartz Nielsen Postboks 9 3940 Frederikshåb Tlf.: Frh. 72 85 UmånaK- Umånap KåKå et kommunalseminar i Jakobs- havn i februar eller marts, og der vil vi drøfte planerne for de to fangerdistrikter. Upernavik kommune er indforstået hermed. Upernavik og UmanaK er i øv- rigt begyndt at udveksle refera- ter fra kommunalbestyrelsesmø- derne. SKINDVASKERI — Kan De sige noget om planen? — Jeg kan som et eksempel nævne behandling af skind. Det har vi også drøftet på det sidste møde i kommunalbestyrelsen. Vi blev enige om at sende to repræ- sentanter herfra på studierejse til Norge. De er allerede udpeget, og kommunen betaler rejsen. Der tænkes ikke på et garveri, men etablering af et skindvaskeri og tørreri. Hvis det kan anskaffes vil det betyde en stor lettelse for skindbehandlingen. I perioder med god fangst mi- fjeldet med byen. Sygehuset ses til venstre. igdloKarfialo. nåparslmavik såmerdliuvdlune erssipoK. IRANSKE (PERSISKE) TÆPPER v/ HENRY L. W. JENSEN STRANDGADE 30 1401 KØBENHAVN K. TLG.ADR.: IRANCARPETS SÆLGER UDSØGTE TÆPPER FRA IRAN OG AFGHANISTAN I TRANSIT, UFORTOLDET OG AFGIFTSFRIT FRA VORT FRIHAVNSLAGER SKRIV OG FA ET UDVALG UDEN FORBINDENDE M»l HVAD FAR DE? Afstanden gør i ekstra grad bilhandel til et tillidsspørgsmål... flest køber Ford hos SCAhllADAH * Danmarks største Ford-forhandling Udvalget og betjeningen gør, at flest handler person-, vare- og lastvogne hos os. Skriv efter brochurer og priser på de FORD-modeller, De er interesseret i. Vor Gronlands-repræsentant, Ole Gøtze, sørger for, at De får omgående svar. Vi sælger gerne med 50% i udbetaling og resten over 18 måneder. H C. Andersens Boulevard 18 1553 København V Telegramadr. Scaniadam ster man mange skind. Fanger- konerne kan simpelthen ikke overkomme at behandle de man- ge skind. Behandling af skind gi- ver en masse arbejde. Det tager det meste af en måned at få det bedste ud af et skind. Det skal vaskes og tørres mange gange. Et skindvaskeri vil også få be- tydning for KGH. Man vil blive forskånet for de fedtede skind, og fangerne vil få mere for de- res skind. Vi håber, at planen kan blive realiseret i samarbejde med kom- munen og landsrådet. BEDRE PRODUKTIONSAPPARAT —- Tænker man også på andre former for produktion? — Grundlaget for produktio- nen i UmanaK distrikt er sæler og hellefisk. Men der findes også andre muligheder f. eks. havkat, laks og rødfisk. Bygderne fik sal- terier i sin tid, da der var torsk. Efter torskens forsvinden blev de brugt til saltning af hellefisk. Men i sommer var der masser af torsk, store torsk, hvor de end kom fra. Der er sikkert også go- de forekomster af laks. Et for- søgsfiskeri i efterårsmånederne gav et meget lovende resultat. Frossent sildepiskerkød produ- ceres, men i meget begrænset omfang. De fire frysebarakker anvendes af KGH som depoter. I øjeblikket er man ude af stand til at udvide frysekapaciteten. Elværket er for lille. Ved jule- tid sker det tit, at lysene går ud. Men man regner med at tage et nyt el-værk i brug i 1973. Til den tid vil det være muligt at udvide produktionen af frossent kød. Kommunalbestyrelsen arbejder for at forbedre det eksisterende produktionsapparat, og vi har indtryk af, at de bevilgende myn- digheder har indset det som en nødvendighed, og at de vil støtte os. Vi har foreslået opført en fabrik i UmanaK by eller distrikt. Fiskeriundersøgelsesskibet „Da- na" fandt i sommer et rejefelt på 75 gange 15 sømil ved mun- dingen af UmånaK-fjorden. Man sagde, at feltet ikke egner sig til fangst for eksisterende rejekut- tere. Der skulle større fartøjer til. Men vi håber, at man ville finde bedre egnede felter ved de planlagte undersøgelser i 1972. OLIEFUND — Minedrift nævnes også som en mulighed i distriktet? —■ Sidste år var der en meget stor aktivitet på det område. Der blev søgt efter olie og mineraler. Seismiske undersøgelser og bo- ringer blev foretaget i stort om- fang ved NugssuaK-halvøen. Man fortalte, at store mængder fisk drev op efter undersøgelser. Sæ- lerne kom ind i fjorden, da man først var færdig med undersø- gelserne. Vi har hørt rygter om lovende fund af olie og mineraler på NugssuaK-halvøen, men vi ved ikke, om rygterne har noget på sig. Det ser imidlertid ud til, at man vil gøre alvor ud af mine- ralfundet ved „Sorte Engel". Det venter vi os meget af. Man har givet os tilsagn om at anvende 70—100 lokale folk. Hvis det hol- der stik, vil det hjælpe meget på beskæftigelsessituationen. MANGLENDE OPLYSNING — Har klimaændringen haft be- tydning for de forskellige dyre- arter? — Ja. De arktiske dyrearter — sæler og hvaler — er i mærk- bar tiltagen. Der er gode fore- komster af arktiske fiskearter, men fiskeriet tyr man kun til, når der er dårlig sælfangst. Og der er ikke flugt fra fangerer- hvervet. En undersøgelse sidste sommer viser, at de fleste unge mænd er interesseret i fangerer- hvervet. I UmanaK distrikt bruges mest 18 fods motorbåde. Der findes to 30 fods både, og de har stor be- tydning i sildepiskerfangsten. Erhvervsstøtten vil ikke gå med til at yde lån til større både, som efter hvad man siger ikke egner sig i distrikter, hvor der er is på vandet i vintermånederne. Men det er ikke tilfældet. Større både med kraftig motor foretræk- kes netop i fangerdistrikterne. I kommunen arbejder vi på at få større både anerkendt i isdistrik- terne. — Isolationen må være tryk- kende i vintermånederne? — Det er ikke så slemt som det har været. Nu har man mu- lighed for kontakt med omver- denen også i vintermånederne. Men isolationen var accepteret, så folk har affundet sig med for- holdene indtil nu. Det gør man ikke mere. Vi har en levende og kundskabstørstig ungdom. Men der gøres alt for lidt for oplys- ning. Der er stort behov for det oplysende arbejde især for den ældre generations vedkommende. Derfor sætter vi lid til G.O.F. Vi håber, at oplysningsforbun- dets arbejde vil betyde, at vi kan få udvidet vor horisont her i yderdistrikterne. Julut.

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.