Atuagagdliutit - 15.06.1978, Blaðsíða 4

taissinigssamik AG-p isumasiuinera:
imigagssax
matusångilax
aperssuinerdle imigagssamik taissinigssap inerne-
Karnigssånut najorxutagssatut issigineKarsmaugunå-
ngilax
imigagssaK matuneKåsångilaK AG-
ip isumasiuinera encusagpat. taissi-
nigssaK pivdlugo 1200 sivneKartut
AG-ip aperssorsimavai, tåukulo ag-
fait inulårdlugit — tåssa 46,7 pct.
— akerdliuput imigagssap inerter-
Kutaulernigssånut matussencussi-
ssutdle 34,1 pct.-uvdlutik. 19,1 pct.
KanoK taissinigssartik naluvåt.
nalunaKaordle taissinigssaK iner-
neKarumårnersoK AG-ip isumasiui-
neratut. aperssuinerme tamåna pi-
vok Nungme niuvertarfit imigag-
ssaerniarfiussut silatane tatdlimå-
ngornerme imigagssat nioricutaune-
risa nalåne tåssa uvalikut sisamamt
arfinermut imigagssaerniarfiuvdle
naligingisåne ama aperssuivugut tå-
ssa arfinmgomerme arKanermt uv-
dlup KerKanut.
angutit arnatdlo
isumåt åssigtgpoK
inuit 1214 aperåvut matussinigssaK
akueriumaneråt. 567 någgårput
angertutdle 415-iuvdlutik, 232-tdle
akinarput »naluvara«. matusserKU-
ssissut angmåinarKussissutdlo angu-
tit arnatdlo amerdlaKatigiginarput.
naluvarårtutdle arnat angutinit a-
merdlaneruput.
»aKagutårnerup »nalåne aper-
ssuingitsorpugut
erKarsautigisimagaluarparput »aKa-
gutårnerup« nalåne tåssa atau-
singornikut mardlungornikutdlumt
aperssortitsinerup kingorna aper-
ssuinigssaK, takujumavdlugo sapå-
tip akunerata nålernerane aperssui-
nermit tamåna avdlaussumik iner-
neKarumårnersoK. ångutoravtale a-
tausingornerme isumasiuisinausi-
mångilagut amale ilimaginginavtigo
atausingornikut tatdlimångornertut
amerdlatigissunik pisiniaKarnigsså,
kigsautigigavtigume sapingisamik a-
merdlasunik isumasiuinigssaK.
imaKale aperissavut amerdlåssut-
simikut namångikaluarput taissine-
rup Kanon inerneKarumårnigssånik
ilimatsagtitsisinauvdlutik. manale i-
lisimalerparput Nungme tatdlimå-
ngornerme imigagssat matulernerå-
ne inuit 1214 KanoK isumaKartut.
-den.
agdlagartaK
taissivigssaK
ima atusavat
taissinerme pexataussariaKarputit
Kalåtdlit-nunåta imigagssamut
tungassutigut sujunigsså pivdlugo
inuit taissisineKarnigssåne agdla-
gartaK taissivigssaK Kularutig-
ssåungitsumik inugpagssuarnik
påtsivérutitsisaoK. amerdlasume
iluamik ilisimångilåt agdlagartaK
taissivigssaK KanoK atorneKåsa-
ssok atomeKarsinaussordlunit,
taissivigssame aperKutit mar-
dluput, tamarmigdlo åpimik någ-
gamigdlunit akineKarsinåuput —
tamaisa ingmikut. imåipoK aper-
KUtit tamaisa åpimik akineKarsi-
nåuput imalunit tamaisa någga-
mik.
aperKutip åipå imåipoK: imi-
gagssaK matuneudsava? tåssalo i-
nuit matussinermik kigsauteKar-
tut akisåput åp.
aperKut avdla imåipoK: matu-
ssineKåsdngigpat kigdlilersuine-
Kåsava, 18-inik ukioKalerérsima-
ssut Kåumåmut aulajangersima-
ssumik angnertussusilingmik pi-
sisinautitdlugit?
kigdlilersuineK kigsautigigåine
soruname aperKut akineKåsaoK
åp. kisiånime åma taimatut aki-
ssoKåsaoK nauk matussivingnig-
ssaK kigsautiginerugaluardlugo,
taimåitordle taima pissoKångitsu-
sagaluarpat kigdlilersuineK piu-
mavdlugo, aperKutit tamarmik
åpimik akineKardluarsinåuput
sordlo åma tamarmik någgamik
akineKardluarsinaussut. imalunit
åipå angerdlugo avdlalo någgår-
dlugo.
tåssa agdlagartat taissivigssat
Kinersissartunit nautsorssutigine-
Kåsåput ingmikortutut ingming-
nut atåssuteKångitsutut mardlug-
tut, tamaisa ingmikut akineKar-
sinaussutut. imåipoK agdlagartap
taissivigssap agfåinå akineKarsi-
nauvoK agfå akingitsuinardlugo.
agsorujugssuaK pingåruteKar-
poK sapingisamik amerdlanerpåt
taissinermut peKataunigssait. tai-
måingigpat taissisitsineK lands-
rådimut sujunersuissutut pikunå-
ssuseKångivigtugssaungmat. å-
ssersutigalugume taissisinautitau-
ssut agfåinaii taissiartorpata kig-
sautigissatutdlo taineKartut åssi-
gingitsut mardlussut amerdlaKati-
giginangajagdlutik tauva naler-
KutunaviångilaK OKåsavdlune una
unalunit „amerdlanerussuteKar-
tOK“. imåisinauvordlo landsråde
taissinerup „amerdlanerussute-
Karfigilågå" maligdlugo aulaja-
ngigpat ajorineKakutsunginaviå-
ngitsoK.
taimåitumik taissisinautitaussut
tamarmik taissiartortariaKarput.
taimåingigpat nalautsornerinåkut
pissut aulajangissoriatårsinåuput.
-den.
□ IKAST HANDELSKOSTSKOLE
b ~y SØNDERPARKEN 21 -7430 IKAST
HANDELSKOSTSKOLE
Lærlingeskole-handelseksamen-fagprover-specialkurser
illniartitsissut nutåt 4'0-t Kanigtåkut nagdliåtorsiualåmerme iliniarsimanermingnut agdlagartatik pivait. uki-
une tatdlimane iliniarsimassut 20-uput ukiunilo mardlungne iliniarsimassut åma 20-uvdlutik. tåssalo ukiune
mardlungne iliniartitsissungordlune iliniarneK iliniartitsissugssaileKineK pivdlugo ukiualunguit matuma su-
jornatigut atulersimassoK måna naggatårneKarpoK. åssiliaK seminåriap ineKarfiata inerssuånérsQvoK —
rektor Ingmar Egede iliniartitsissångordlånut oKalugi artoK.
40 nye lærere fik ved en dimissidns-højtidelighed forleden overrakt deres eksamensbeviser. Der er 20
fra den fem-årige læreruddannelse, og der er også 20 fra den to-årige. Dermed afsluttes ordningen med
en to-årig læreruddannelse, der blev indført for nogle år siden med henblik på at afhjælpe lærermange-
len. Billedet er fra seminariets kollegiesal i Nuuk, hvor rektor Ingmar Egede holdt dimissionstalen.
ukiune mardlungne iliniarsimassut/Fra den to-årige uddannelse:
Andreas Amassen, Konkordie Amassen, Efraim Chemnitz, Bolethe Christensen, Elisabeth Eliassen, Emi-
lie Grim, Jørgen Hansen, NukagpiånguaK Hansen, Jens Heinrich, Hansigne Høegh, Jonas Jensen, Kri-
stian Jensen, Jakobine Kyed, Ludvig Lukassen, Marie Nielsen, Else Lea Olsen, Gustav Olsen, Dorthe
Petersen, Louise Petersen, Andreas Petrussen.
ukiune tatdlimane iliniarsimassut/Fra den fem-årige uddannelse:
Jens Brandt, Rita Cassøe Jensen, Poul Alex Jensen, Marie Larsen, Else Egede Lynge, Knud Mikaelsen,
Karl Kristian Olsen, Katrine Svensson, Cato Vold, Kristian Broberg, Karen Clausen, Abel Christiansen,
Helle Follin, Janne Kleist, Makka Kleist, Helene Lyberth, Sigrid Martinsen, Malo Nielsen, Evald Simon-
sen, Finn Vanggård.
Resultatet af AG’s prøvevalg om totalforbud:
Vi får ikke totalforbud
Vi får ikke noget totalforbud mod
spiritus, hvis vi skal tage AGs
prøvevalg forleden for gode varer.
AG har talt med mere end 1.200
mennesker. 46,7 pct. var imod
totalforbud og 34,1 pct. var for.
19,1 pct. vidste ikke, hvad de vil
stemme 20. juni.
Nu er det ikke sikkert, det
kommer til at gå sådan som AGs
prøvevalg antyder. Vore inter-
viewere tog opstilling ved byens
kolonialforretninger for at komme
i kontakt med så mange vælgere
som muligt. Men det har unægte-
ligt den ulempe, at de mennesker,
vi kommer i kontakt med, næppe
er helt repræsentative — slet ikke
mellem kl. 16 og 18 en fredag. Og
det var netop mellem kl. 16 og 18
i fredags, at vi fik fat på de fleste
mennesker.
Vi søgte at rette lidt på det ved
at tage opstilling ud for de samme
butikker dagen efter — i lørdags
— mellem kl. 11 og 12.
MÆND OG KVINDER
MENER DET SAMME
Vi spurgte 1.214 mennesker, om de
gik ind for totalforbud. 567 sagde
nej, 415 sagde ja og 232 sagde
„ved ikke“ eller trak blot på skul-
drene.
Der er ingen forskel på mænds
og kvinders holdning til spørgs-
målet. Lige mange mænd og kvin-
der er for og imod, mens der ty-
deligt flere „ved ikke" blandt de
spurgte kvinder end blandt mæn-
dene. Der er ingen forskel i resul-
tatet fra den ene butik til den
anden.
Vi ville gerne som modstykke til
prøvevalget fredag og lørdag have
foretaget noget tilsvarende „dagen
derpå". F. eks. mandag eller tirs-
dag efter en konfirmations-week-
end. Men dels er tiden løbet fra
os, og dels er det komplet umuligt
en mandag morgen at komme i
kontakt med så mange menne-
sker, at vi kunne få et realistisk
billede af situationen.
Det har vi måske heller ikke
nu. Men vi ved helt bestemt, hvad
1.214 mennesker mener lige inden
lukketid op til en week-end.
-den.
Sådan bruges stemmesedlen
Stemmesedlen til folkeafstemnin-
gen om Grønlands fremtid i for-
hold til alkohol vil uden tvivl
forvirre mange vælgere. Mange
vil i hvert fald ikke være helt
klar over, hvordan stemmesedlen
skal eller kan bruges.
Der er to spørgsmål på stemme-
sedlen, og man kan svare ja eller
nej på begge — uafhængigt af
hinanden. Man kan altså godt sva-
re ja til begge spørgsmål eller nej
til dem begge.
Det ene spørgsmål lyder: Bør
stærke drikke forbydes?
Og de vælgere, der går ind for
totalforbud, bør altså svare ja.
Det andet spørgsmål lyder: Hvis
der ikke bliver totalforbud, øn-
sker De da rationering, hvor efter
hver person over 18 år kan købe
et bestemt kvantum? Hvis man
går ind for rationering skal man
naturligvis svare ja på det andet
spørgsmål. Men det skal man og-
så, selv om man foretrækker to-
talforbud, men — hvis det ikke
bliver til noget — går ind for ra-
tionering. Man kan udmærket
stemme ja til begge spørgsmål,
ligesom man udmærket kan stem-
me nej til begge. Eller ja til eet
og nej til et andet.
Vælgerne skal altså betragte
stemmesedlen som to af hinanden
uafhængige stemmesedler, der
kan besvares hver for sig. Man
kan altså også besvare det ene
spørgsmål og undlade at besvare
det andet.
Det er overordentlig vigtigt, at
flest muligt deltager i folkeaf-
stemningen. Ellers får den som
vejledning for landsrådet ingen
værdi. Hvis f. eks. kun halvdelen
af de stemmeberettigede afgiver
deres stemme, og stemmerne for-
deler sig med en smule overvægt
til den ene eller anden side, så
kan man ikke med rimelighed
sige, at et sådant „flertal" er no-
gen tendens. Og landsrådet vil for-
mentlig have vanskeligt ved at
følge den uden at møde alvorlig
modstand.
Derfor må alle møde op og være
med til denne her afstemning. El-
lers kan det blive tilfældigheder,
der afgør sagen.
-den.
4