Atuagagdliutit - 15.06.1978, Blaðsíða 20

augtitagssalerinex
70-it pexatauvdlutik
kalåtdlit politikerit, peKatigingne sujulerssuissut, ka-
låtdlit Kavdlunåtdlo påsisimassagdlit kisalo ingrmkut
Kaerxussat K’aKortume sap. akunera tugdleK ataut-
simérssuaKatåusåput
Kangalile pilerssårutausimassoK aug-
titagssat pivdlugit atautsimmigssaK
Sulissartut Højskoliåne junip 20-
ånit 23-ånut K’aKortume pissug-
ssauvoK 70-it migss. aggersarneKar-
simassut peKatauvfigissagssåt. uv-
dlune atautsimivfiussune pingasut
sisamane uvdlormut OKaluserissag-
ssarparujugssuit sangmissagssarait.
atautsiminerme påsisimassagdlit po-
litikeritdlo nåpeKatigigsineKartug-
ssåuput. påsisimassagdlit suliagssa-
råt Kalåtdlit-nunåne uvdlumikut
augtitagssat tungaisigut piviussut
sarKumiutisavdlugit, tauva politike-
rit pexataussutdlo avdlat tamåko
OKauseKarfigalugitdlo nalilerniagag-
ssarisavåt inuiaKatigingne periarfig-
ssat åmalo sutigut inuiaKatigingne
augtitagssanik iluaKuteKarniarnig-
ssaK mianernartoKarnersoK.
»Kalåtdlit-nunane augtitagssat
pivdlugit aKugtissugssångordlugit a-
tautsimttitaliat« atautsimtnigssamik
årKigssuissuput.
atautsimTnerup sujunertå
atautsimmigssaK pivdlugo fuldmæg-
tig Emil Abeisen, a.Kugtissugsså-
ngortitat agdlagfeKarfiånersoK, AG-
mut oKarpoK ardlalingnik sujuner-
taKartoK:
1) angnertumik påsisitsiniutigisav-
dlugit augtitagssanut tungatitdlugit
aperKutit Kalåtdlit-nunane OKat-
dlinerme tunuleKutaussugssångorti-
niardlugit amalo peKataussut KanoK
isumaKarnerat påsiniardlugo.
2) påsitiniardlugit Kalåtdlit-nuna-
ne augtitagssat sorpiait iluaKutigini-
arneKarsinaunersut, sordlo ulia/
gasilo åssigingitsunik angnertussu-
silingnik tunissagssiaralugit, Isuka-
siane saviminigssap iluaKutiginiar-
neKarsinaunera, Kuånerssuarne u-
ranip piarneKarsinaunera kisalo
ervgup nukinganik iluaKuteKarsi-
nauneK sulivfigssuartalerdlugo il. il.
3) sujunigssame uliamik, augtitag-
ssanik ervnguvdlo nukinganik ilua-
KuteKarniartOKåsagpat tamatuma i-
nuiaKatigit aningaussarsiornerånut,
uvdluinarne atugåinut, sulivfigssa-
Karnerånut amalo pingortitap ig-
dlersornigsså pivdlugo Kalåtdlit-nu-
nanut Danmarkimutdlo KanoK su-
niuteKarsinaunere.
4) påsitiniardlugo politike suna
maligdlugo manåkut ingerdlåneKar-
nersut amalo ingerdlåneKarniarner-
sut Kalåtdlit-nunane misigssuinerit
augtitagssanigdlo iluaKuteKarniar-
nerup tungåtigut nåkutigdlfnerme.
5) påsitiniardlugo OKatdlisiginiar-
dlugulo sujunigssame Kalåtdlit-nu-
nåne nangminerssornerunerup ilua-
ne KanoK augtitagssat tungaisigut
aKugtissoKardlunilo ingerdlatsisso-
Karnigsså.
atautsiméKataussussat
atautsiminerme peKataussugssanik
torKartuinerme anguniarneKarsima-
vok — augtitagssanut tungassunik
påsisimassagdlit saniatigut — sapi-
ngisamik inuit sivnissoKardluartine-
Karnigssåt.
Emil Abeisen OKarpoK, måkua
KaerKuneKarsimassut: Kalåtdlit-nu-
nåta landsrådia, Kalåtdlit-nunane
sulissartut kåtuvfiat, Kalåtdlit-nu-
nåne sulisitsissut peKatigigfiat, auli-
sartut piniartutdlo kåtuvfiat
KNAPP, Kalåtdlit-nunåne Kåumar-
sainermut kåtuvfik, arnat peKatigit,
politikime suliniaKatigigfit åssigl-
ngitsut sivnissue avisiliortutdlo.
tåssauna landsrådip 1976-ime u-
kiåkut atautsiminerane taimatut
augtitagssat pivdlugit atautsimér-
ssuartitsinigssaK sujunersutigineKar-
simassoK. atautsimérssuartitsinig-
ssaK sujugdiermik 1977-ime ukiåkut
pitiniarneKarsimagaluarpoK, kisiå-
nile nalunaerasuartauserissut suliu-
majungnaernerat perKutigalugo ki-
nguartineKarsimavdlune.
Emil Abeisen naggatåtigut OKar-
poK, atautsimerssuarnermik åndg-
ssuissut neriutigigåt påsissutigssiat
atautsimérssuarnermilo OKatdlinerit
autdlarKautauvdluarumårtut sapi-
ngisamik inuit amerdlasut augti-
tagssanut tungassunik apencutine o-
KatdliseKalernigssånut. erKarsautau-
vok kingusingnerussukut atautsi-
mérssuarnerme OKauserineKarsima-
ssut åmalo OKatdlinermit tigulågkat
tamanut tusagagssiarinigssåt.
13-ertOK
HF-ime iliniartoK Themothæus
Poulsen Kalåtdlit-nunåne HF-ip
ukiume atausingulersume atute-
rérsup OKalugtuarissaunerane su-
jugdlerpauvdlune karaktére Kut-
dlerpåK 13 pigssarsiarivå Kanig-
tukut inuiaKatigingnut tungassu-
nik iliniagkanut soraerumérame.
soraenimérutigssatut makisimavå
„nunaKarfingnut politike" — ag-
sut soKutigissane.
Themothæus Poulsen AG-p
kælderiane najugairarpoK „Atang-
miup autdlartitaKarfiane", suli-
ssutdlo kåmalåtigivdluardlugit.
taimåitumik sulissut Kavdlunår-
taisa taissarpåt ambassadørimik.
pivdluai'Kuvarput.
AG.
Fik 13
HF-studerende Themotæus Poul-
sen har som den første i den grøn-
landske HFs et-årige historie fået
topkarakteren 13 ved eksamen for
nylig. Han trak sit yndlingsemne
„bygdepolitik".
Themotæus Poulsen, der bor i
Atangmiks ambassade i AGs kæl-
der, er en god ven af AGs med-
arbejdere. Vi ønsker ambassadø-
ren TIL LYKKE.
AG
Dagbladet Information:
Erik Hesselbjerg
greb ind i sagen
om råstofforvaltning
Samme dag, som hjemmestyrelo-
vene var til første behandling i
folketinget, skrev dagbladet In-
formation på forsiden, at depar-
tementchef Erik Hesselbjerg på
et vist tidspunkt i hjemmestyre-
kommissionens forhandlinger om
råstofspørgsmålet rettede direkte
henvendelse til departementchef
Jørgen Gersingi statsministeriet,
og fik Gersing til at inddrage
statsminister Anker Jørgensen i
forhandlingerne.
Resultatet af denne indgriben
blev — ifølge Information — at
hjemmestyrekommissionen æn-
drede kurs i spørgsmålet om for-
valtningen af råstofferne under
et hjemmestyre. Kommissionen
havde været indstillet på, at
hjemmestyret skulle administrere
råstofforvaltningen i fællesskab
med den danske regering. Nu
skiftede kommissionen opfattelse
således, at der blev flertal for, at
råstofforvaltningen alene admi-
nistreres af regeringen.
Om departementchef Erik Hes-
selbjergs motiver for denne på-
ståede indgriben skriver Infor-
mation bl.a.:
— „Det havde han (Hesselbjerg)
god grund til, for hvad var der
ellers blevet tilbage af hans magt
som grå eminence i grønlandspo-
litikken gennem en menneskeal-
der, hvis ressourceområdet — om-
rådet, hvor pengene ligger — blev
taget ud af hans departement?"
Departementchef Erik Hessel-
bjerg har til Grønlands Radio
sagt, at han ikke ønsker at de-
mentere, men at der er fejl i In-
formations oplysninger. -h.
GRØNLANDSPOSTEN
Kaertiterissartunut
kursusertitsineK
SANAORTORNERMUT ATUARFIK
3911 Sisimiut
kursus nr. 78205 „Kaertiterissartunut kursuse" sanaortornermut
atuarfingme ingerdlåneKåsaoK pivfigssame 7/8-25/8-78. kursuse
tåuna atuagarssorneruvdlune ingerdlåneKåsaoå, taimatutdlo su-
livdlune sungiusarfigssap KaKugo pinigsså sumivfigssålo kingu-
singnerussukut nalunaerutigineKarumårdlune, — sulivdlune su-
ngiusarnigssaK sap. ak. 6-inik sivisussuseKartugssauvoK.
sujunertauvoK sprængpladsmedhjælperit minørimut piukunartut
atuagarssornermut sulinermutdlo tungassutigut tunuleKutagssa-
lersiniardlugit Kaertiterissarnerit nalinginaussut ingerdlåneKar-
nigssånut sujulerssornigssånutdlo.
pivfigssaK kursuseKarfigssaK ingmikårtunut mardlungnut aving-
neKarsimavoK:
1. Kaertiterissartutut åmalo Qgtortaissartutut nalingmagsaissar-
tututdlo kursuseKarneK sapåtip akunerinik 3-nik sivisussusilik
maligteKartitdlugo.
2. Kaertiterissarfingme sapåtip akunerine 6-ine sungiusardlune
sulinermik.
KinuteKarnerme imersugagssaK påsissutigssatdlo avdlat suliv-
figssarsiussissarfingme pineKarsinåuput. uvdloK KinuteKarfigssaK
kingugdleK: 30.6.78.
ilmiartitaunermut inspektøre
Minørkursus
BYGGE- OG ANLÆGSSKOLEN
3911 Sisimiut
Kursus nr. 78205 „Minørkursus" vil blive gennemført i Bygge- og
Anlægsskolen i tidspunktet 7/8-25/8-78, Det drejer sig om den
teoretiske del af kurset, der vil senere komme meddelelse om
hvor den praktiske del af kurset vil blive gennemført, som
iøvrigt vil vare 6 uger.
Formålet med kurset er at give egnede sprængpladsmedhjæl-
pere teoretisk og praktisk baggrund for at udføre samt at lede
almindeligt forekommende sprængningsarbejder.
Kursusperioden er opdelt i to afsnit:
1. et minør- og nivelleringskursus af 3 ugers varighed efter-
fulgt af
2. 6 ugers erhvervspraktik på en sprængplads.
Ansøgningsskema samt andre oplysninger kan fås ved henven-
delse til arbejdsmarkedskontorerne. Ansøgningsfrist: 30.6.-1978
UDDANNELSESINSPEKTØREN
ilaKutaringnik
pårssismaussunik
pigssarsiorneK
inungnik isumagingningnermut tungassunut nékutigingnigto-
Karfik matumuna ilaKutaringnik mérKamik atautsimik inusug-
tuarKamigdlunit pårssaKarumasinaussunik Kalåtdlit-nunåne åta-
vigissagssarsiorneK.
ilaKutaringnik pårssaKarumasinaussunik Nup kommunia
åtavigssarsiortuartariaKartarpoK, tåssa mérKanik inusugtuar-
Kanigdlo tåkutcKartuartarmat nalunaerutigineKarnere malig-
dlugit pissariaKartitsissunik najugkamingnit pitsaunerussu-
mut inigssitariaKartunik.
uvdlumikut pissutsit imåiput, mérKat inusugtuarKatdlo ar-
dlaKartut nalerKUtumik inigssivigssaKångineK pissutigalugo
isumangnaitsumik agdliartorfigssaKarsinaussarnatik; ilarpag-
ssue uvdlumikut angerdlarsimavfinitlnartariaKartarpavut,
amerdlanertigut angerdlarsimavfingne nåmaginångitdluina-
raluartune.
måne pineKartut tåssåuput mérKat inusugtuarKatdlo ukioKå-
nginit 18-inut ukiugdlit, agdliartortut atugardliordlutik, ang-
nerussumik mingnerussumigdlunit sumiginagauvdlutik pig-
ssatigut pingårtumigdlo misigissutsimut tungassutigut tai-
måikamigdlo ajcrnartorsiuteKalersimassut atuarfiup tungå-
nut inoKatimingnutdlo, atåssuteKarniarneK erKarsautigalugo.
taimåitumik atåssuteKarfeKarusugkaluarpugut ilaKutaringnik
kikunigdlunit, torersumik inuniartunik mérKamigdlo tigu-
missaKarumasinaussunik.
ilaKutaréKarpat mérKamik ingmingnititsiuarsinåungikaluar-
dlutik arfiningornerne sapåtinilo kisalo fériarfiup nalåne or-
nigtarumaneKarsinaussunik tåukutacK tusarfigerusugkalua-
Kåvut.
tigumingningnerme aningaussanik pissartagaKartitsineKåsaoK
maligtarissagssat atorlussut maligdlugit.
soKutigingnigtut nangmingnérdlutik, agdlagkatigut imalunit
telefon nr. 2 23 00 atordlugc inungnik isumagingningnermut
tungassunut nåkutigingnigtoKarfigmut Nuk socialforvaltning
bcx 605, 3900 Godthåb sågfigingnikunik påsissutigssanik er-
sserKingnerussunik pigssarsisinåusåput mérKamigdlo tigumi-
ssaKarnigssamut patsisigssautitanik naKitanik nagsineKarsi-
nåusavdlutik.
20