Atuagagdliutit - 15.06.1978, Blaðsíða 7

atuartartut agdlagait. læserne skriver
Det er dig der skal
bestemme - og stemme
Skal alkoholen eller Grønland
have en fremtid?
Den 20. juni skal denne vigtige
afgørelse formuleres som et resul-
tat af årelange forhandlinger,
spændingsladede debatter, kilo-
meterlange artikler og indlæg og
sidst, men ikke mindst, et stadig
tiltagende brug — og misbrug.
Dette lands højeste råd har
gang på gang vist, at det ikke
magter at løse denne knude. Og
det er måske ret beset heller ikke
så mærkeligt. En gordisk knude
lader sig som bekendt ikke løse.
Den må hugges over. Det har
landsrådet ikke haft kræfter til.
Derfor blev det nu lagt ud til al
folket. På en gang demokratiets
svaghed og styrke. Og det er den
styrke, du nu skal benytte dig af.
Hvordan? På papiret er der to
muligheder. I realiteten kun een,
da en begrænsning (truffet på de-
mokratisk vis, ganske vist vil
nærme sig status quo. Og det er
jo netop denne tilstand hele ulyk-
ken bunder i.
Ulykke, er det ikke lidt vold-
somt, lidt sentimentalt, lidt over-
drevet? Jo, hvis man går rundt
med tilstrækkelige stærke solbril-
ler i dette solbeskinnede, smilende
land med den krystalklare luft
over de storslåede, glitrende fjel-
de af is og sten. Så hører ulykke
ligesom ikke rigtig med. Det øde-
lægger hele stemningen. Men prøv
et øjeblik at lægge „brillerne", og
du vil opdage, at... Nej, se hellere
kriminal- og socialrapporterne.
De er da i hvert fald uden følel-
ser. Noget, man i et arbejde med
børn og unge har svært ved at
udelukke. Og når du så er blevet
overbevist om, at ordet ulykke
slet ikke er så overdrevet endda,
ja, så kommer forklaringen med
et skuldertræk — og dertil er de
fleste af os vel kommet:
Ja, det er al den fortvivlede
sprut.
Og så sejler vi ellers videre „op
ad åen og nedad igen". Og i et af
vore lyse øjeblikke kan vi så lige-
som for at afrunde debatten på
værdig vis, ophøjet t>å et psykolo-
gisk, digterisk plan citere „sand-
heden" om Holbergs udødelige
Jeppe. Mens han fortsætter med
at drikke.
Retfærdigvis skal det dog i den-
ne forbindelse siges, at der har
været skrevet og sagt ikke så lidt
om årsagerne til „Jeppe“s ulyk-
salige problemer. Men det har i
de fleste tilfælde været debatter
om situationen lige netop nu be-
lyst og begrundet ud fra næsten
alle tænkelige og utænkelige men-
neskelige, politiske og psykologi-
ske synsvinkler.
Kunne man bare finde årsagen.
Så kunne man formodentlig be-
grænse den skadelige virkning.
Men så enkelt er det bare ikke,
selv om det egentlige forhold om
årsag og virkning faktisk kunne
sammenfattes i ordene tradition
— vane — behov, med de forskel-
lige ingredienser der af udviklin-
gen er lagt hen ad vejen. I det
oprindelige Grønland var befolk-
ningen ubetinget underkastet na-
turens love og luner, hvor af ud-
vikledes en gennemgribende trang
til sammenhold. En hver lejlighed
blev benyttet til at styrke og un-
derbygge fællesskabet. Grøn-
landsk gæstfrihed og livsglæde er
legendarisk. At feste og glædes
var en livsbetingelse. Da alkoho-
len (dette mærkelige på een gang
næringsstof og giftstof) kom til
Min mening før
folkeafstemning
om spiritus
Jeg vil gerne sige min mening om
spiritus før folkeafstemningen.
Men jeg forstår ikke helt de to
spørgsmål.
Hvis det første spørgsmål får
flertal af stemmerne, vil det så
betyde en fuldstændig afskaffelse
af spiritus hos alle i Grønland?
Hvis det er tilfældet, så tænker
jeg på de folk, som plejer at have
spiritus i huset — ikke for at be-
ruse sig, men for at bruge det til
i mindre omfang at skænke op
ved mærkedage eller når de får
gæster — og derfor helst ikke
vil undvære at have spiritus i
huset.
Det er derfor, jeg er imod to-
talforbud.
Det lader til, at mange vil fo-
retrække rationering. I så fald
er jeg ikke i tvivl om, at mange
vil prøve at undgå bestemmel-
serne.
Lad mig give et eksempel.
Vi forestiller os, at rationerin-
gen gennemføres, og jeg får mit
rationeringskort gældende for et
bestemt tidsrum. Længe før ti-
dens udløb har jeg brugt min
rationering, men jeg har råd til
at købe mere. Jeg har en ven,
som jeg plejer at drikke med. Jeg
møder ham og fortæller ham om
min situation. Han fortæller så
mig, at han stadig har sit ratio-
neringskort, men ingen penge
har. Jeg giver ham så penge så
han kan købe øl, hvorefter vi
drikker os fulde og derved und-
går loven.
Med sådanne tanker op mod
folkeafstemningen den 20. juni
tror jeg ikke, at jeg vil deltage.
Jeg ville foretrække, at vi ven-
der tilbage til den ordning, som
gjaldt ved spiritussens indførelse
til Grønland, nemlig den, at man
kunne købe et bestemt antal vine
årligt og kun pr. kommission. Jeg
ville foretrække, at vore politi-
kere ville genindføre en sådan
ordning.
Selvfølgelig skal mængden af
den spiritus, man kan få ved
kommission, begrænses. Ligeledes
bør aldersgrænsen hæves til 25-
30 års alderen.
E.P.E., Igaliko
Grønland, først kun forbeholdt de
hvide, så man, hvordan denne
livsdrik over alt fordringsløst og
fordomsfrit kunne „skabe fest".
Hvad var vel mere naturligt, da
frigivelsen kom, end at overtage
og udnytte dette „de fremmedes
vand".
Og sådan er det gået slag i slag:
traditionen blev skabt, vanen
blev gradvis opbygget og behovet
som følge der af stadig stærkere
og stærkere begrundet. Og dertil
kommer jo så, at alkohol i sig
selv er vanedannende. Så er rin-
gen sluttet. Mere kræver mere, og
flere og flere drages ind i en ond
cirkel, bevidst eller ubevidst.
Begrænsning siger man så.
Strammere og strammere med det
forstemmende, men vel ikke over-
raskende resultat, at forbruget sti-
ger. I Sverige f. eks. har man gen-
nem en menneskealder haft ikke
tidsmæssige, men stedmæssige be-
grænsninger. Folk på landet har
ofte over 100 km til nærmeste ud-
handlingssted. Resultat: inden for
det nærmeste tiår regner man
med at have over en million alko-
holikere i Sverige. Og en ting
man lige skal have for øje her.
Det gælder også i Grønland. For
hver misbruger er der yderligere
fire-fem afhængige skæbner.
Tilbage er vi så, hvor vi be-
gyndte. Fuld stop. Nu skorter det
ikke på gode råd, begrundet i
medmenneskelige og samfunds-
økonomiske hensyn, men når de
stilles på prøve i virkeligheden
udsprunget af mere eller mindre
egoistisk tankegang: tænk på alle
de arbejdsløse i restaurationslivet.
Tænk på alle de ulykkelige stak-
ler, der har spiritusproblemer.
Hvordan skal de klare sig uden
den daglige ration? Osv. osv.
Selvfølgelig vil der opstå pro-
blemer, og selvfølgelig skal de
mennesker hjælpes så langt, det
overhovedet formås. Men det er
jo slet ikke der, selve problemet
ligger. Det er de hundreder, ja
tusinder af børn og unge, som i de
kommende generationer nærmest
SPILLEFILM
Stort udvalg i sort/hvid og far-
ve, med og uden tone.
F. eks. Elvis - Gøg og Gokke -
Chaplin - Boksefilm - The Marx
Brothers - Marlon Brando og
mange flere.

& * *o<^ K&*
Skriv efter vort specialkatalog!
Grønlandsposten ønsker at
bringe et stort antal læserbre-
ve liver uge. Derfor beder vi
om, at indsenderne skriver
meget kort. Hvis læserbrevene
er mere end 200 ord, er redak-
tionen i regelen nødt til at for-
korte dem. Vi offentliggør ikke
anonyme indlæg, men hvis
særlige grunde taler for det,
kan vi bringe et læserbrev
under mærke istedet for navn.
Send dit indlæg til: Grøn-
landsposten, postbox 39, 3900
Godthåb.
vil blive programmeret eller må-
ske rettere disponeret ind i en til-
værelse af alkoholiske vaner.
Eller f. eks. Vi vil nu gerne have
et lille glas til frokost eller om
søndagen. Og jeg vil i hvert fald
ikke betale, hvad de andres laster
indbringer i landskassen. Det må
de sgu om. Ja, der har vi hele si-
tuationen i en ølkapsel. Så snart
det koster et personligt, økono-
misk offer, så står vi af. Det kan
da aldrig komme os ved, hvad de
andre foretager sig. Vi lever da i
et demokratisk land, for pokker.
Ja, leve demokratiet, som altså
bare også indeholder noget så
udefinerligt som borgerpligt. En
borgerpligt er det vel at skabe og
om nødvendigt betale for et leve-
dygtigt og livskraftigt samfund.
Pligt følge eller land fly. Ja, det
gør altid ondt, når den store kniv
skal bruges. Men vi står i dag,
hvad enten vi ser det i øjnene
eller ej, i en tilsyneladende uhel-
bredelig og uhjælpelig situation,
hvor der må og skal skæres en
dårligdom væk. Qet er den dår-
ligdom, der går under betegnelsen
alkoholisk misbrug med følge-
virkninger.
Jeg kommer i den forbindelse
til at tænke på en kirurgisk over-
læges ord til en familie efter en
vanskelig og ikke ufarlig opera-
tion:
Ja, jeg kan desværre ikke love
Dem, at der ikke vil tilstøde kom-
plikationer. Jeg har gjort, hvad
jeg kunne, men var det ikke ble-
vet gjort, havde der kun været
een vej. Lykkedes det, vil den i
hvert fald blive forlænget, og det
ønsker vi vel alle.
Det er netop Grønlands situa-
tion i dag. Naturligvis kan der
og måske vil der opstå komplika-
tioner i forbindelse med et total-
forbud. Ingen alvorlige indgreb er
uden risiko. Men hvem, der hol-
der af dette land, ønsker ikke at
forlænge og forbedre vejen ind i
fremtiden. Men en forbedrelse vil
kræve et offer af os alle. I mod-
sat fald vil vi blot fortsætte med
at ofre medmenneskelige skæbner
på frihedens alter og i egoismens
broderlige navn.
Du er medbestemmende om
denne for os alle så vigtige sag.
Tænk dig om — og træf dit valg
for Grønlands bedste. ask
tOKUSSOK
aKugtoK Ole Barlaj, Påmiune inu-
ngcrsimassoeK, umiarssuarme „m/
s Brøndlunderne inugtaussoK, i-
mame akugdlerssuarmitume to-
KUsimavoK. toKuneranik nalunae-
rut Athenip umiarssualivianut Pi-
ræus-imit tutsiupoK, tåssångåntt
Ole Barlajip timå Københavnime
kalåtdlit iliveKarfiånut ilineitar-
tugssångordlugo ingerdlåneicarsi-
mavdlune. Ole Barlaj nuånarine-
KartusimavoK aKugtoK pikorigsu-
simavdlune. 30-Inarnik ukioKaler-
POK.
Annoncér i
GRØNLANDSPOSTEN
iluagtitsineK-
autdlamertarpoK
Otto Mønstednn it.
— tåussumame nalungilå margarina
KaKugo sujatsinigssamut nåmalersartoK,
serpaligane, tamatigutdle igdlingnar-
tunik sujatsissutaussardlune.
Kunsten at lykkes
starter med
Otto Monsted.
— som viser, hvornår den er stegeklar,
ikke sprutter ad Dem og gi’r Dem
lækker gyldenbrun stegning hver gang.
7