Atuagagdliutit - 15.06.1978, Blaðsíða 28

atuartartut agdlagait. læserne skriver
Grønlændere i Danmark
og deres identitet
Vi er over 6.000 grønlændere her
i Danmark. Mange af os kommer
for at få en uddannelse på folke-
skoler, ungdomsskoler, højskoler,
HF, gymnasier, seminarier og uni-
versiteter. En hel del har fået de-
res uddannelse; men der er også
et antal, som er gået ud af et ud-
dannelsesforløb og nu er arbejds-
løse. Andre har fået arbejde i for-
skellige erhverv.
En del grønlændere kommer
her til landet i håb om at kunne
få arbejde, og det synes jeg er let-
sindigt, når der i forvejen er så
mange danskere, som ikke kan få
beskæftigelse.
Hvorfor prøver man ikke at få
arbejde i Grønland i stedet for?
Jeg tror, det skyldes fødesteds-
kriteriet og den lønforskel, der er
i Grønland mellem de udsendte
danskere og grønlændere.
Men altså, der kommer mange
grønlændere til Danmark, og der
er adskillige af dem, som lever og
kommer til at leve under meget
dårlige forhold. Jeg kender f. eks.
en del grønlændere, som ikke har
et sted at bo. På Christiania, Ko-
foeds Skole, på bodega og andre
værtshuse kan man træffe grøn-
lændere med problemer af man-
ge slags, det være sig økonomiske
problemer, spiritusproblemer eller
kriminalitet. Mange danskere, som
får berøring med sådanne grøn-
lændere, vil nok generalisere og
sige, at sådan er grønlændere.
Jeg har indtryk af, at man både
i Danmark og Grønland mangler
oplysninger om hinandens forhold,
og det, man ved, er for overfla-
disk. Det er min mening, at vi
skal vide meget mere om hinan-
den i begge lande; men samtidig
KAPIKAT:
Bygderådene bør
samles hvert år
De grønlandske andelsforenin-
gers landsforening — KAPIKAT
— finder resultaterne af drøftel-
serne i den første bygdekonferen-
ce i Kalåtdlit-nunåt særdeles til-
fredsstillende.
Et ønske om at afholde et så-
dant samråd mellem bygderepræ-
sentanter hvert år kan vi kun
tilslutte os, idet vi mener, at re-
sultaterne af drøftelserne vil
danne grundlag for vort arbejde
for bygderne.
Vi er enige i, at de fem procent,
som en andelsforening skal samle
for at få bygdetilskud, fjernes for
el- og vandværkers vedkommen-
de. Disse skal være på bygderne,
før der sættes produktion i gang
på andelsbasis.
Hvad angår KGHs bygdeanlæg
mener vi, at dersom de som fore-
slået af hjemmestyrekommissio-
nen bliver overdraget hjemme-
styret, — det vil sige blandt an-
det andelsforeningerne — skal de
fra nu af sættes i stand, så byg-
derne ikke får overdraget ubru-
gelige anlæg.
Det er også af stor vigtighed, at
de trafikale problemer for byg-
derne løses snarest, så andels-
virksomheder får mulighed for
at afsætte deres produkter.
Endvidere mener vi, at bygde-
repræsentanternes ønske om er-
hvervskonsulenter er helt på sin
plads. Fra politisk side udtales
det gang på gang, at andelsbe-
vægelsen bør være vejen for ak-
tivering af den grønlandske be-
folkning. Men indtil i dag er dens
muligheder meget begrænsede.
En af vejene er, at der ansættes
erhvervskonsulenter fordelt på di-
strikterne.
Først når faciliteterne er bragt
i orden, har andelsforeningerne i
byer som i bygder mulighed for
at blive hjørnestenen i det grøn-
landske erhvervsliv.
De grønlandske andelsforenin-
gers landsforening KAPIKAT.
imiåraK
kimikitsoK
inumaringnartoK
---------------►
en let
og behagelig
pilsner
morKutigssiarKik Carlsberg-imérsoK
et kvalitetsprodukt fra Carlsberg
må vi ikke glemme, at der er en
grønlandsk identitet og en dansk
identitet, og den udtrykker sig
først og fremmest sprogligt. Jeg
tror, at uanset hvor meget vi ved
om hinanden, så bliver der altid
en rest tilbage, som er ukendt for
danskere på den ene side og grøn-
lændere på den anden. Der bliver
identiteten til forskel. Dansk kan
ikke blive grønlandsk, en grøn-
lænder bliver aldrig dansker. Men
det udelukker selvfølgelig ikke et
samarbejde. Vi er jo nu en gang
knyttet til hinanden både ved et
vist historisk fællesskab og ved et
rigsfællesskab, men jeg tror, beg-
ge landes befolkninger vil få mest
ud af det samarbejde, hvis vi hu-
sker, hvem vi er.
Derfor må vi grønlandisere
Grønland. Vi må have hjemme-
styre, og i stedet for at sende så
mange grønlændere til Danmark
for at få en uddannelse, der under
de fremmede forhold i Danmark
er så risikabel for et ungt men-
neske, må vi bruge de mange mil-
lioner, det koster, til i stedet at
bygge skoler i Grønland. Der er
jo plads nok!
Mange af de vanskeligheder,
grønlændere har i Danmark, er i
virkeligheden identitetsproblemer,
og de kan jo ikke løses i Danmark.
Derfor mener jeg, at alle grøn-
lændere, som ikke er bundet i
Danmark af en uddannelse, der
ikke lige så godt kan fås i Grøn-
land, bør rejse hjem.
Jeg ved godt, at politikerne er
bange for, at et større antal hjem-
vendte grønlændere vil forøge ar-
bejdsløsheden og dermed forhøje
de sociale udgifter; men vi må
vel spørge, hvad der betyder mest.
Om det er vigtigst at spare pen-
ge, eller det er mere nødvendigt
Lukning er det
eneste rigtige
Nu må vi sige til hinanden: det
er på tide at lukke for spiritus!
Det er den eneste måde at finde
et rigtigt ståsted på. Uden total-
stop vil vi fortsat halte.
Der er mange „men“er i forbin-
delse med lukning. Den slags må
ikke afskrække os. Det bliver et
offer for ikke-misbrugere og det
bliver et helvede for dem, der er
helt afhængige af spiritus.
Men der er intet at gøre. Lad
lukningen blive opfattet som en
ubarmhjertighed. Det vigtigste er,
at vort samfund skal have en
chance.
Derfor håber jeg, at mange vil
sige nej til spiritus.
Hendrik Stach,
ManitsoK
GRØNLANDSPOSTEN
• er bladet, som læses' i
næsten alle grønlandske
hjem
GRØNLANDSPOSTEN
• landsdækkende
• to-sproget
• er bladet, hvori Deres an-
nonce virker bedst og
hurtigst
at gøre noget for at den grønland-
ske ungdom ikke kommer til at
føle sig hjemløs og dermed kom-
mer ud i de ulykker, som jeg
nævnte før.
Grønlandske politikere, grøn-
landsministeriet og det grønland-
ske rådgivningskontor i Danmark
„Pok“ bør sætte sig sammen og
diskutere, hvad man skal gøre.
Der findes ikke noget større
problem for grønlændere i Dan-
mark end identitetsproblemet.
Hvem er jeg?
Steffen Jensen
Grønlandsposten ønsker at
bringe et stort antal læserbre-
ve liver uge. Derfor beder vi
om, at indsenderne skriver
meget kort. Hvis læserbrevene
er mere end 200 ord, er redak-
tionen i regelen nødt til at for-
korte dem. Vi offentliggør ikke
anonyme indlæg, men hvis
særlige grunde taler for det,
kan vi bringe et læserbrev
under mærke istedet for navn.
Send dit indlæg til: Grøn-
landsposten, postbox 39, 3900
Godthåb.
Hvad er korrekt?
Lars Chemnitz påstod: „De neu-
trale'^ mening er nærmest „Atå-
ssut". — Er det rigtigt?
Undertegnede kan ikke bevise
det. Jeg tror også Lars Chemnitz
vil have svært ved at bevise det.
Må jeg lige præcisere min me-
ning. Jeg plejer at sige, at mine
meninger er nærmere Siumut.
Måske siger mange af „de neu-
trale" det samme? Uden Lars
Chemnitz’ viden? — Hvem kan
bevise det?
Derfor vil jeg kritisere Lars
Chemnitz.
Jeg er mere enig med dem, der
siger- ..Det grønlandske samfund
bør cogc: hævet fra neden, og
ikke fra oven". Det er Siumuts
grundlæggende mening. — Det
vil sige, at vi i det lille grønland-
ske samfund først må kende hin-
anden. Hvordan kan det så ske?
Har du aldrig læst de vigtige
ting, der skete for det færøske
fclk den 27. august 1948? — Den-
gang de fik beføjelser som et
folk. — Det fik hjemmestyre.
Jeg ved udmærket, at de ikke
fik overdraget alle opgaver fra
den ene dag til den anden, og at
de stadig mangler nogle områder
at tage, selv om de i de hidtil
forløbne 30 år har taget flere og
flere områder. Jeg kan ikke lade
være med at sige, at det forholds-
vis lille samfund har kunnet
magte betydelige fremskridt i de
forløbne 30 år. Derfor mener jeg,
at vi grønlændere ikke må ud-
skyde vor hjemmestyreordning.
Lad os se, om vi kan mindske
den gamle påstand: „Grønlænder-
ne kan ikke, de er ikke i stand
til noget". Lad os begynde med
at indføre hjemmestyret pr. 1.
maj 1979.
Mine landsmænd, husk ved fol-
keafstemningen, at en udsættelse
kan sinke os i hundrede år!
Såfremt jeg får svar fra „Atå-
ssut“-tilhængerne, vil mit svar
være længere.
Peter Olsvig, Ilulissat
Erloqinartut niaquat
Ukiut ingerlanerisa atoriikkanik qa-
noq ikkaluartunik ilinniartitarpaati-
gut. Nunatsinni pisartut tamarmik
tamanna erseqqissumik takussutis-
saqartereerpaat.
Naalakkersuinikkut suliat assigiin-
ngitsut siornatigornit sungiussisi-
marpalunnerusumik suliarineqarta-
lerput. Tamannalu ukiut atoriikkat
misilittagarititaat tunngavigalugit
anguneqarsimavoq, allaammi nam-
minersornerulernissaq qanittun-
nguanngorpoq.
Naalakkersuinermut tunngasunik
eqqartuinianngilanga, tamannali a-
toriikkat sungiunneqartarnerannut
assersuutigiinnarpara, eqqartornia-
garali tassa »erloqinartut niaquat«
imigassaq, aammami taanna ato-
riikkatta nassuitsumik ersersereersi-
mammassuk qanoq ittumik nunat-
sinnut sunniuteqarsimasoq. llami
sunniutit! Eqqissiviilliornerit inersi-
masut meeqqallu akornanni, eqqar-
tuussaanerit, persuttaanerit, tillin-
niarnerit ilami allaat inuarnerit a-
junaarnerillu. Tassaapput: Erloqi-
nerit. Tamakku »niaquat« - aqutsi-
suat — tassaavoq imigassaq. Sooru-
nami nuannersunik ilaneqartarpoq
nuannersumik atorneqaraangami,
kisiannili inuup nammineq piumas-
susianit pisuunersoq nalunakulo-
qaaq, imigassartaqanngitsumimmi
nuannaarneq ajornanngilluinnar-
poq.
Ukiuni qaangiuttuni imigassap a-
tugaaffiini takoreersimalerpagut po-
litik, nakorsat, kommunefogedit,
inunnik ikiuisarfiit, kommunit,
landsrådit, G.O.F., iminngerna-
veersaartut inuillu ataasiakkaat qa-
noq angitigisumik suliniuteqarsima-
galuartut »erloqinartut niaquat« al-
lamik isummerniaraluarlugu. Artor-
luguli.
Taamaattuinik oqaaserpassuit ato-
reersimaleratsigit aalajangnertaria-
qarpugut, uterpara aalajangertaria-
qarpugut sumut ingerlaqqissanerlu-
ta. Periusissaq tamanit ajornan-
nginnerusoq tassaavoq matusilluin-
narneq. Tamatumanimi erloqinar-
tut »niaquerutissapput.« Taavalu i-
sumaminnik sallangeriartorlutik to-
qussapput. Soorunami erloqinartut
nungunnavianngillat, kisiannili i-
nuup nammineq paasisimasaanik
suliarineqartalissapput aalakoorner-
mik silaarusimalluni suliaajunnaar-
lutik.
Imigassarmi akomatsinniiginnar-
pat imigassap ajornartorsiutigititai
nungunnavianngillat »niaqoqartuas-
sagamik.« Tamakkulu ajornartor-
siutigitai ataasiakkaarlugit passun-
niarluarutsigit assigissavaa kuuk
kuuttuartoq naqqanit — isuanit —
imaarunniarneqaraluartoq. Nalun-
ngilarpullu kuuk sapuserneqaraa-
ngami isumaminik imaaruttartoq.
Oqaatigineqartaraluarpoq imigas-
samik iluamik atuisut tamatumuu-
na eqqorneqartussaasut, kisiannili
tamakku tassaapput aalajangersin-
naasut nunatta kusanarnerusumik
ingerlalernissaanut peqataaginnar-
tussat. Aamma imigassamik pin-
ngitsuugaqarsinnaajunnaarsimasut
naakkinassagaluarput, kisiannili i-
nuppassuit — nunatta inuisa pine-
qarneranni apeqquterujussuunngit-
sut.
Taamaattumik siunissaq taassu-
malu inuttassai — meeqqat —
maannamiit aqqutisaannik ajun-
nginnerusumik tunisariaqarpavut,
erloqinartut niaquerlugit. Atoriik-
kat taama oqarluarsinnaapput.
Johan Eliassen
28