Atuagagdliutit - 15.06.1978, Blaðsíða 26

atuartartut agdlagait. læserne skriver
Åbent brev til
Lars Chemnitz og
Peter Fr. Rosing
Under dit besøg i Barrow, North
Slope Borough, Alaska, sagde du,
landsråds- og Atåssut-formand
Lars Chemnitz, til borgmester
Eben Hopson, at et samarbejde
mellem Inuit, som Inuit i Alaska,
Canada og Kalåtdlit-nunåt prø-
ver at få etableret, er mere tjent
med, hvis det foregik gennem
vore internationale organer gen-
nem den danske regering og De
forenede Nationer. Du afviste
overfor Hopson tankerne om at
få etableret et sådant Inuit-sam-
arbejde på officielt plan via vore
valgte organer som landsrådet og
kommunerne.
Herhjemme sagde du, at du går
ind for, at Inuit-samarbejdet gik
gennem de officielle grønlandske
organer, og at der til efterårets
landsrådssamling vil blive frem-
sat forslag herom.
Disse fuldstændig modstridende
udtalelser kom gennem Kalåtdlit-
nunåta Radioa inden for en uge.
Formidleren var radioavisens an-
svarlige redaktør Peter Frederik
Rosing.
GRØNLANDSPOSTEN
Lars Chemnitz, som er formand
for vort lands øverste politiske
myndighed, fik ikke lejlighed til
at fortælle os, hvad han vil opnå
med sin tvetungethed i denne for
os så vigtige sag.
Det er først og fremmest som
landsrådets formand Lars Chem-
nitz skylder os og vore brødre i
alle Inuit-lande en forklaring på,
hvorfor han siger to vidt forskel-
lige ting til os og til dem.
Det må være på tide, at lands-
rådets formand sender en entydig
og klar redegørelse om landsrå-
dets mening om Inuit-samarbej-
det både til Alaska, Canada, Si-
birien og ikke mindst til os her
i vort land. Landsrådet kan ikke
være tjent med de udtalelser, for-
manden fremkommer med i ra-
dioen. Det ved enhver med en
smule politisk tæft.
Radioavisens ansvarlige redak-
tør burde have spurgt landsrådets
formand, om det er landsrådets
politik at ændre politiske stand-
punkter af så væsentlig karakter
og i en sag, der vedrører hele
samarbejdet mellem inuit på så
kort tid. Lars Chemnitz blev ikke
KOMPLET med Arona 24, Bukh 20
eller Yanmar 22 dieselmotor: woW\S
KUN KR.6L000
(Andre motorfabrikater samt polarudrustning som f. eks. varme-
ovn, ekstra isolering og roterende rude kan leveres mod merpris).
BEMÆRK: Ingen fragtomkostninger til KGH-havnen i Aalborg
- vi ligger lige ved siden af!
Ring og få en båd-
snak med os - eller
indsend kuponen, så
sender vi brochure
og nærmere oplys-
ninger - ganske
uforbindende.
Underforhandlere søges
på Grønland!
M4RINE CENTER

Navn _ .
Adresse
Postnr.:------------.By: -
____________________tlf nr.
Skydebanevej 98.9000Aalborg.Hf.(08)125400
spurgt om, hvordan det kan være,
at han siger et til vore brødre i
Alaska og noget andet til os. Han
blev heller ikke spurgt om, om
det er landsrådets politik at være
tvetunget i samme sag. Intet
spørgsmål til landsrådets for-
mand, om han virkelig mener, at
han vil fremsætte forslag om of-
ficiel samarbejde mellem inuit til
landsrådets efterårssamling, når
han inden for en uge har sagt no-
get helt tredje til vore brødre i
Alaska.
Atåssuts formand fik ikke lej-
lighed til at uddybe, hvad organi-
sationen mener med: En stadig
bedre verden for menneskene at
leve i både for det enkelte individ,
som mindretalsgruppe, som folk
og som nation i et stadig mere
harmonisk fællesskab" i organi-
sationens generelle målsætning.
For ikke at tale om Atåssuts præ-
diken om det oh så store samar-
bejde i almindelighed. Her behø-
ver vi måske ikke en gang komme
ind på „Grundlaget for Atåssut
vil til en hver tid være Forenede
Nationers „Den Universelle Er-
klæring om Menneskerettigheder
af 1948“ og „Den Europæiske
Konvention til Beskyttelse af
Menneskerettigheder og Grund-
læggende friheder af 1950““.
Vi er ikke interesseret i og vil
nødig have, at herværende brev
bliver opfattet som et personligt
angreb på både Peter Fr. Rosing
og Lars Chemnitz. Peter Fr. Ro-
sing er som ansvarlig redaktør af
vort lands mest udbredte medium
vidende om, hvor Lars Chemnitz
er placeret i det politiske liv i
vort land. Derfor vil det være na-
turligt for en uddannet journalist
at spørge landsrådets og Atåssuts
formand om de sammenhænge,
der er opridset ovenfor. Det er den
ansvarlige redaktørs job at spør-
ge om disse sammenhænge. Og
det er Lars Chemnitz’ pligt at be-
GRATIS FOTO-
KATALOG
Forlang nyt 80 siders
1978-katalog tilsendt.
Indeholder alt i foto- og
smalfilmudstyr.
Chr. Richardt Vs
Send kuponen og få
kataloget tilsendt...
KUPON
NAVN _
ADR.
POSTNR./BY
svare disse spørgsmål over for
inuits lande. Der står jo i Atå-
ssuts generelle målsætning bl. a.:
„da det må erkendes, at Grønland
på grund af sin meget lille befolk-
ning på ingen måde nogen sinde
vil kunne stå politisk helt alene.
Denne erkendelse må stå i for-
hold til erkendelsen af, at det i
højere og højere grad er umuligt
for nogen nation at være fuld-
stændig uafhængig i verden af i
dag — og dette gælder endog de
største nationer".
Det kan landsorganisationen
Atåssut ikke være tjent med. Det
ved alle, der følger med i, hvad
der politisk sker i dagens Grøn-
land.
Venlig hilsen
Siumuts redaktion
Grønlandsposten ønsker at
bringe et stort antal læserbre-
ve liver uge. Derfor beder vi
om, at indsenderne skriver
meget kort. Hvis læserbrevene
er mere end 200 ord, er redak-
tionen i regelen nødt til at for-
korte dem. Vi offentliggør ikke
anonyme indlæg, mert hvis
særlige grunde taler for det,
kan vi bringe et læserbrev
under mærke istedet for navn.
Send dit indlæg til: Grøn-
landsposten, postbox 39, 3900
Godthåb.
Om alsidighed
i pressen
Hvorfor er det sådan, at man til-
syneladende fortier mange ting i
den grønlandske presse? Er det
for at beskytte sig og sine i pres-
sen eller er der tradition for, at
man ikke bringer nyheder og op-
lysninger, som eventuel vil være
ubehagelige for personer eller
grupper i samfundet?
Her på tærskelen til hjemme-
styret tror jeg personligt, at fhan
efterhånden er nødt til at bringe
nyhederne uden for den sortering,
som vi tilsyneladende er udsat
for i dag. Thi hvad er demokrati
uden en fri, uvildig og åben pres-
se?
Det er min opfattelse, at der i
det grønlandske samfund allerede
i dag bortødes store summer på
den ene eller anden måde. Der
findes f. eks. utallige eksempler
på, at folk i offentlige hverv — så
som konsulenter og andre, der
rejser på det offentliges regning
— har foretaget lange ture langs
kysten med helikopter og ind-
kaldt til møde, men ikke selv
fremmødt på grund af druk. Det
er altsammen ting, som gud og
hver mand ved, men som altid
bliver fortiet af pressen. Der fin-
des utallige sådanne og lignende
tilfælde, som i et land med pres-
sefrihed burde komme frem, idet
det sandsynligvis er det eneste,
der kan sætte en stopper for uvæ-
senet.
For at komme ondet til livs vil
jeg henstille til pressen, at den
førte politik med hensyn til sor-
tering bortfalder.
Ligeledes håber jeg, at vi må få
en fri og åben debat omkring
indførelsen af hjemmestyre —
også selv om visse ting kommer
frem af ubehagelig art for visse
personer eller grupper. Pressen
er nu en gang en god sikkerheds-
ventil, såfremt der er nogle over-
tryk, som skal udlignes.
Jeg tror ikke, det grønlandske
samfund kan bære denne body-
bodymentalitet. Man må efterhån-
den gøre sig klart, at hver krone,
der unødvendigt bortødsles, går
ud over en anden og måske posi-
tiv ting. Hvornår begynder man
at få øjnene op for det uhyre res-
sourcespild, der finder sted i da-
gens Grønland.
Tage Schjøtt,
Narssa k
I den mere end 100-årige grøn-
landske presses historie er der en
tradition for, at man ikke bringer
ting, som kan skade enkelte per-
soner eller grupper i samfundet.
Den tradition bunder dybt i den
grønlandske tankegang om at væ-
re flink over for hinanden. Det
har ikke noget med „selvbeskyt-
telse" at gøre, at den meget be-
grænsede trykte presse i Grøn-
land hidtil ikke har beskæftiget
sig med den slags.
Men tiden og mentaliteten æn-
drer sig. I dag kan det være på
sin plads, at pressen ikke længere
fortier diverse konsulenters og
andre på statens regning rejsen-
des velkendte eskapader. Misbrug
af det offentliges midler må på-
tales under alle omstændigheder,
og det kan ikke være pressens op-
gave alene. Foreninger, som er
snydt, må klage til de vedkom-
mende statsinstitutioner, og gen-
tagelser må uværgerligt medføre
en afskedigelse.
Red.
Under-
trykkelse
I dag er vi grønlændere ligesom
fængslede af vore politiske myn-
digheder. For eksempel på flg.
områder. Her i fangerdistriktet
har vi kun indtjening gennem
fangst. Det mest nyttige dyr for
fangerne, isbjørnen, bliver fredet
på visse tider af året, og det føles
hårdt for fangerne. Vore myndig-
heder, som landsrådet, er kritisa-
ble, fordi de tager beslutninger
uden at høre vælgernes mening.
Lad mig nævne en anden ting.
I vort lille samfund har vi et pro-
blem, og det er øl, som man hele
tiden taler om, men problemet
vokser stadig den dag i dag. Jeg
er klar over, at der skal være
folkeafstemning til sommer.
Vi unge, som man forventer så
meget af som arvtagere af landet,
har vort største problem bl. a. i
spiritus. Når landsrådet holdt de-
batterne, tænkte de ikke på frem-
tiden, men på selvsamme dag, får
man indtryk af. Men når de kom-
mer til spiritus, tænker de kun på
en aften. Så hedder de landsrådet.
Jeg hørte landsrådsformand,
Lars Chemnitz, sige:
— Hvis der bliver spiritusfor-
bud her i landet, vil der ikke væ-
re penge nok til sociale udgifter
på årsbasis. Men jeg mener det
ikke. Jeg mener, at sociale udgif-
ter bliver mindre.
Også han er landsrådsmedlem.
James, Ole, Ignatiusen,
IsortoK
26