Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 14.09.1978, Blaðsíða 8

Atuagagdliutit - 14.09.1978, Blaðsíða 8
Usædvanlig udstilling på Landsmuseet af de 500 år gamle mumier Fundene fra fællesgraven i Umanaq-distriktet udstil- les på Landsmuseet i Nuuk inden de sendes videre til Nationalmuseet i Danmark. angut 1400-kunérsoK Kalåtdlit-nunåta Katerssugausiviane Nungmltume takuneKarsinaulersugssa«. Han er fra 1400-talI&t og kan i den kommende tid ses på Landsmuseet i Nuuk (Godthåb). »Rødder« bliver årets TV-serie Grønlands Landsmuseum får i de kommende uger en helt ekstraor- dinær og usædvanlig udstilling at vise Grønlands befolkning. Nem- lig de seks meget velbevarede på- klædte lig, som museets folk har udgravet i en fællesgrav i Uma- naq-distriktet. Museumsleder Klaus Andrea- sen, som netop er vendt hjem fra udgravningen, siger til AG: — Jens Rosing, filminstruktø- ren Jørgen Roos og jeg er lige vendt tilbage fra udgravningen i Umanaq-distriktet. Vi var også deroppe i påsken, hvor vi blev klare over, hvilket usædvanligt fund, vi havde gjort. Vi fandt to fællesgrave med tre voksne i hver grav. I den ene grav var der des- uden to børn. Disse børnelig blev, som tidligere omtalt, sendt til Nationalmuseet i Danmark, hvor man nu er i gang med at under- søge og konservere dem. MÅSKE KÆNTRINGSULYKKE Klædedragterne er som nævnt usædvanlig godt velbevarede, og man er kommet frem til, åt graven stammer fra det 14. århundrede. Hvordan disse mennesker er om- kommet, er man endnu ikke kommet frem til. Vi har formod- ninger om, at der er sket en kæntringsulykke med en kone- båd. Men for at kunne fastslå, om de er druknede, må vi under- søge lungevævene. Og så langt er man endnu ikke kommet. DET HELE FILMES Nu fik vi så mulighed for at gra- ve de voksne lig ud. Filminstruk- tøren Jørgen Ross, som var i Grønland i anden anledning — for at optage en Grønlandsfilm i forbindelse med Nuuks jubilæum — har været med til at filme hele udgravningen. Han vil fortsat føl- ge udviklingen og filme konser- veringen i København. Både for at vise det til verden og som do- kumentation for vore efterkom- mere. Fundene er så sensationelle, at vi mener, den grønlandske be- folkning har krav på at se dem først. Så vi har nu fået fundene til Nuuk (Godthåb), hvor de vil blive udstillet nogle uger, inden de skal til Nationalmuseet til vi- dere behandling. At dragterne er så velbevarede skyldes, at de rent klimatisk har ligget et gunstigt sted, hvor der hverken er kommet sne eller regn. FRYSETØRREDE Selve ligene er på en møde fryse- tørrede og meget hårde og faste. Så der vil ikke ske noget ved at udstille dem, hvis det foregår ved en temperatur på mellem 15 og 20 grader. Og det er der i den underste etage på Landsmuseet. FØRSTE GANG Det er dragterne, der er det mest usædvanlige. Men da man ikke kan tage dragterne af ligene uden at ødelægge begge dele, bliver vi nødt til at udstille det hele. Vi ved ikke, hvordan publikum vil reagere på det, da det er første gang der udstilles på den måde her. Og jeg vil lige bemærke, at vi er de to rypejægere, Hans og Jo- kum Grønvold, megen tak skyl- dige. De fandt graven i 1972 og de har siden værnet om stedet til vi kunne realisere udgravnin- gen, slutter Klaus Andreasen. Udstillingen vises sideløbende med udstillingen om Nuuk på Hans Egedes tid — som iøvrigt har haft meget stort publikums- interesse. mh. kalåtdlit måtusimanérutut kalåtdlit tatdlimat ukion martsi- mile parnaeruneKartut Christia- nniame inuarsimanermut atassu- mik, månåkut ingmikortineKar- dlutik måtusimaneKarnermingnit anisinångorput. tamåna pivoK Østre Landretip aulajanginerati- gut. tåuko kalåtdlit tatdlimat pa- sissåuput toKutsisimassutut ima- lunit toKutsinerme ikiusimassutut 22-nik ukiulik Bjarne Sørensen tcKutaungmat „Stjerneskibet"- ime Christianiamitume. kalåtdlit emartussivingme su- liarineKartugssåuput 11. decembe- rimit uvdlut Kulit migss. Køben- havnip erxartussiviata piumassa- •risimavå tåuko tatdlimat erxar- tuneKarnigssamik tungånut par- naerussivir.gme ineraane måtu- simaneKåsassut, taimalo aulaja- ngerneK Østre Landsretimut na- ngitagssiarineKarsimavoK ernar- tussissut angnerit tåukua apernut ukiut agfå suliarisimavåt. kalåtdlit ardlaleriardlutik ne- riumajungnaertarsimåput atau- serdlo ingminoriaraluarsimavdlu- ne måtusimaneKarnertik nuånari- nago. måtusimaneKarsimåput par- naerussivingme sulissut igdlersui- ssutigdlo inatsisileritut kisisa åta- vigisinauvdlugit åmalc akugtusu- nik nåkutigineKardlutik pulaorne- Kartardlutik. kalåtdlit igdlersuissuisa inatsi- sileritut ilaisa åma piarérsarsi- mavåt inugtut piginautitauner- mut tungr.'-sune erKartussiving- mut Strassbcurgimltumut uner- dlungnigr'-artik taima sivisutigi- ssumik måtusimaneKarnerat piv- dlugo. måtusimaneKarnerånut patsisautineKarpoK tåukua tatdli- mat ingmingnut OKaloKatigingi- nigssåt eritartussaulerunik Kanon r.avsuiauteKarumårnermingnik. Annoncér i GRØNLANDSPOSTEN KujanaK asassavta uvima, ituvta Katå- ngutivta ningåvta John I. Pe- tersenip toKukut Kimagunera- tdgut misigingneKataussorpag- ssuarnut, telegramerpagssuar- nut, ilissauneranilo naussor- pagssuarnut KaniueKatausima- ssunutdlo Kamånga Kujåssu- terput tigornuvarput. Kujanan. Johanne Olikut Kanigissau- ssutdlo, Påmiut. Nu får vi også muligheden for at se den meget omtalte amerikan- ske TV-serie „Rødder", som hand- ler om negerslavernes forhold fra midten af 1700-tallet til deres fri- givelse efter den amerikanske borgerkrig i 1865. Serien, der er 1 12 afsnit, sendes i dansk TV fra midt i oktober, så det er højst sandsynligt, at vi får den af se i Grønland inden jul. „Rødder" bygger på en roman af Alex Haley. Han er selv neger, og har tilbragt mange år med at finde frem til de historiske kends- gerninger bag „Rødder". Haley blev først opmærksom på emnet, da han som barn hørte de gamle negere i Tennessee fortælle om slaverne på plantagerne. Alle de historier, han hørte fra de gamle, førte tilbage til en mystisk mand, som de kaldte „Afrikaneren". Så besluttede Alex Haley at prøve på at finde ud af denne „Afrikaner“s oprindelse. partå Siumup Angmagssalingme ingmikortuata ajussårnartutipå radicavisimut OKauseKautimine Kalåtdlit-nunånut ministerip Jørgen Peder Hansenip KGH-vdlo direktøriata Jens Fynbop aussax tikerårnerat ersserxigsumik inu- tigssarsiutit pivdlugit politikimik erssersitsiviungingmata. pissaria- Kardluinartunerarpåt tagpavane tuntsivigssat pitsångorsagaunig- ssåt. kisiåne pilerssårutituåuput nunaxarfingne ikåt pitsångorsar- nigssait angnertusinigssåtdlo. ukiune kingugdlerne Tunume sårugdlit amerdliartortut påsine- KarsimavoK, Siumup ingmikortor- Efterforskningen førte ham til Gambia i Vestafrika, og også der hørte han de gamle (fortælle. De fortalte om en dreng ved navn Kunta Kinte, Haleys tip-tip-tip- oldefar, som i 1767 blev bortført fra sin landsby og som slave ført til Amerika. I TV-serien følger vi Kunta Kiotes skæbne på slaveskibet og på de amerikanske plantager. Vi kommer i løbet af de 12 afsnit rundt i Amerikas historie over en hundredårs-periode, og vi følger Kunta Kinte og hans efterkomme- res liv som slaver i et samfund, der anser det for legitimt at hand- le med mennesker. Romanen „Rødder" - på ameri- kansk „Roots" - er foreløbig over- sat 'til 25 sprog (dog ikke grøn- landsk), og udkom sidste efterår på dansk. Hvis man ikke har TV, skal man ikke fortvivle. Bogen er mindst lige så god. mh. tå nalunaerpoK, kisiåne Angmag- ssagdlup igdloKarfiane tunitsivig- ssaKångilair, nauk aulisarneK av- dlatut periarfigssatuaugaluartoK inutigssarsiutigisavdlugo aulaja- ngersumik sulivfexångikåine. taimåitumik Siumup piumassa- arå piårnerpåmik Angmagssaling- me sårugdlit tunissaulisassut, su- junersutigålo nutåmik kommune sånaviliorKuvdlugo utarxiså tu- nitsivigssamik. suliagssax inatsissartune ilau- sscrtamut Lars Emil Johanseni- mut suliarerKuvdlugo nagsiune- KarsimavoK. Bamemedhjælpere Til De Kommunale Daginstitutioner i Godthåb søges for til- trædelse snarest 2 bamemedhjælpere til følgende institutio- ner: 1 barnemedhjælper til børnehaven „Najaraq" der er normeret til 60 bøm i alderen 3-7 år, 1 leder, 1 stedfortræder, 1 assi- stent, 3 bamemedhjælpere samt i'hi medhjælpere. 1 barnemedhjælper til vuggestuen „Amaut" der er normeret til 35 børn i alderen 0-3 år, 1 leder, 1 stedfortræder, 1 assi- stent, 3 bamemedhjælpere samt 5 medhjælpere. Ansøgere der er interesseret i en bestemt stilling, bedes be- mærke dette i ansøgningen. Ansættelse og aflønning Sker i henhold til overenskomst mellem Ministeriet for Grønland og Grønlands Arbejdersam- menslutning af 22. september 1977 vedrørende barnemedhjæl- pere. Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til institutio- nen eller assistent Ane Ansbjerg Larsen, Kommunens Per- sonalekontor, tlf. 2 12 77, lokal 53. Ansøgning med oplysninger om uddannelse og tidligere be- skæftigelse bilagt eksamenspapirer og udtalelser bedes frem- sendt senest den 25. september 1978 til: NUUK KOMMUNE BOX 605 . 3900 GODTHÅB Angmagssalingme tunissineKalerKugåt 8

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.