Atuagagdliutit - 14.09.1978, Blaðsíða 8

Usædvanlig udstilling
på Landsmuseet af de
500 år gamle mumier
Fundene fra fællesgraven i Umanaq-distriktet udstil-
les på Landsmuseet i Nuuk inden de sendes videre
til Nationalmuseet i Danmark.
angut 1400-kunérsoK Kalåtdlit-nunåta Katerssugausiviane Nungmltume
takuneKarsinaulersugssa«.
Han er fra 1400-talI&t og kan i den kommende tid ses på Landsmuseet i
Nuuk (Godthåb).
»Rødder« bliver
årets TV-serie
Grønlands Landsmuseum får i de
kommende uger en helt ekstraor-
dinær og usædvanlig udstilling at
vise Grønlands befolkning. Nem-
lig de seks meget velbevarede på-
klædte lig, som museets folk har
udgravet i en fællesgrav i Uma-
naq-distriktet.
Museumsleder Klaus Andrea-
sen, som netop er vendt hjem fra
udgravningen, siger til AG:
— Jens Rosing, filminstruktø-
ren Jørgen Roos og jeg er lige
vendt tilbage fra udgravningen i
Umanaq-distriktet. Vi var også
deroppe i påsken, hvor vi blev
klare over, hvilket usædvanligt
fund, vi havde gjort. Vi fandt to
fællesgrave med tre voksne i hver
grav. I den ene grav var der des-
uden to børn. Disse børnelig blev,
som tidligere omtalt, sendt til
Nationalmuseet i Danmark, hvor
man nu er i gang med at under-
søge og konservere dem.
MÅSKE KÆNTRINGSULYKKE
Klædedragterne er som nævnt
usædvanlig godt velbevarede, og
man er kommet frem til, åt graven
stammer fra det 14. århundrede.
Hvordan disse mennesker er om-
kommet, er man endnu ikke
kommet frem til. Vi har formod-
ninger om, at der er sket en
kæntringsulykke med en kone-
båd. Men for at kunne fastslå,
om de er druknede, må vi under-
søge lungevævene. Og så langt er
man endnu ikke kommet.
DET HELE FILMES
Nu fik vi så mulighed for at gra-
ve de voksne lig ud. Filminstruk-
tøren Jørgen Ross, som var i
Grønland i anden anledning —
for at optage en Grønlandsfilm i
forbindelse med Nuuks jubilæum
— har været med til at filme hele
udgravningen. Han vil fortsat føl-
ge udviklingen og filme konser-
veringen i København. Både for
at vise det til verden og som do-
kumentation for vore efterkom-
mere.
Fundene er så sensationelle, at
vi mener, den grønlandske be-
folkning har krav på at se dem
først. Så vi har nu fået fundene
til Nuuk (Godthåb), hvor de vil
blive udstillet nogle uger, inden
de skal til Nationalmuseet til vi-
dere behandling.
At dragterne er så velbevarede
skyldes, at de rent klimatisk har
ligget et gunstigt sted, hvor der
hverken er kommet sne eller regn.
FRYSETØRREDE
Selve ligene er på en møde fryse-
tørrede og meget hårde og faste.
Så der vil ikke ske noget ved at
udstille dem, hvis det foregår ved
en temperatur på mellem 15 og
20 grader. Og det er der i den
underste etage på Landsmuseet.
FØRSTE GANG
Det er dragterne, der er det mest
usædvanlige. Men da man ikke
kan tage dragterne af ligene uden
at ødelægge begge dele, bliver vi
nødt til at udstille det hele. Vi
ved ikke, hvordan publikum vil
reagere på det, da det er første
gang der udstilles på den måde
her.
Og jeg vil lige bemærke, at vi
er de to rypejægere, Hans og Jo-
kum Grønvold, megen tak skyl-
dige. De fandt graven i 1972 og
de har siden værnet om stedet
til vi kunne realisere udgravnin-
gen, slutter Klaus Andreasen.
Udstillingen vises sideløbende
med udstillingen om Nuuk på
Hans Egedes tid — som iøvrigt
har haft meget stort publikums-
interesse.
mh.
kalåtdlit
måtusimanérutut
kalåtdlit tatdlimat ukion martsi-
mile parnaeruneKartut Christia-
nniame inuarsimanermut atassu-
mik, månåkut ingmikortineKar-
dlutik måtusimaneKarnermingnit
anisinångorput. tamåna pivoK
Østre Landretip aulajanginerati-
gut. tåuko kalåtdlit tatdlimat pa-
sissåuput toKutsisimassutut ima-
lunit toKutsinerme ikiusimassutut
22-nik ukiulik Bjarne Sørensen
tcKutaungmat „Stjerneskibet"-
ime Christianiamitume.
kalåtdlit emartussivingme su-
liarineKartugssåuput 11. decembe-
rimit uvdlut Kulit migss. Køben-
havnip erxartussiviata piumassa-
•risimavå tåuko tatdlimat erxar-
tuneKarnigssamik tungånut par-
naerussivir.gme ineraane måtu-
simaneKåsassut, taimalo aulaja-
ngerneK Østre Landsretimut na-
ngitagssiarineKarsimavoK ernar-
tussissut angnerit tåukua apernut
ukiut agfå suliarisimavåt.
kalåtdlit ardlaleriardlutik ne-
riumajungnaertarsimåput atau-
serdlo ingminoriaraluarsimavdlu-
ne måtusimaneKarnertik nuånari-
nago. måtusimaneKarsimåput par-
naerussivingme sulissut igdlersui-
ssutigdlo inatsisileritut kisisa åta-
vigisinauvdlugit åmalc akugtusu-
nik nåkutigineKardlutik pulaorne-
Kartardlutik.
kalåtdlit igdlersuissuisa inatsi-
sileritut ilaisa åma piarérsarsi-
mavåt inugtut piginautitauner-
mut tungr.'-sune erKartussiving-
mut Strassbcurgimltumut uner-
dlungnigr'-artik taima sivisutigi-
ssumik måtusimaneKarnerat piv-
dlugo. måtusimaneKarnerånut
patsisautineKarpoK tåukua tatdli-
mat ingmingnut OKaloKatigingi-
nigssåt eritartussaulerunik Kanon
r.avsuiauteKarumårnermingnik.
Annoncér i
GRØNLANDSPOSTEN
KujanaK
asassavta uvima, ituvta Katå-
ngutivta ningåvta John I. Pe-
tersenip toKukut Kimagunera-
tdgut misigingneKataussorpag-
ssuarnut, telegramerpagssuar-
nut, ilissauneranilo naussor-
pagssuarnut KaniueKatausima-
ssunutdlo Kamånga Kujåssu-
terput tigornuvarput. Kujanan.
Johanne Olikut Kanigissau-
ssutdlo, Påmiut.
Nu får vi også muligheden for at
se den meget omtalte amerikan-
ske TV-serie „Rødder", som hand-
ler om negerslavernes forhold fra
midten af 1700-tallet til deres fri-
givelse efter den amerikanske
borgerkrig i 1865.
Serien, der er 1 12 afsnit, sendes
i dansk TV fra midt i oktober, så
det er højst sandsynligt, at vi får
den af se i Grønland inden jul.
„Rødder" bygger på en roman
af Alex Haley. Han er selv neger,
og har tilbragt mange år med at
finde frem til de historiske kends-
gerninger bag „Rødder". Haley
blev først opmærksom på emnet,
da han som barn hørte de gamle
negere i Tennessee fortælle om
slaverne på plantagerne. Alle de
historier, han hørte fra de gamle,
førte tilbage til en mystisk mand,
som de kaldte „Afrikaneren".
Så besluttede Alex Haley at
prøve på at finde ud af denne
„Afrikaner“s oprindelse.
partå Siumup Angmagssalingme
ingmikortuata ajussårnartutipå
radicavisimut OKauseKautimine
Kalåtdlit-nunånut ministerip
Jørgen Peder Hansenip KGH-vdlo
direktøriata Jens Fynbop aussax
tikerårnerat ersserxigsumik inu-
tigssarsiutit pivdlugit politikimik
erssersitsiviungingmata. pissaria-
Kardluinartunerarpåt tagpavane
tuntsivigssat pitsångorsagaunig-
ssåt. kisiåne pilerssårutituåuput
nunaxarfingne ikåt pitsångorsar-
nigssait angnertusinigssåtdlo.
ukiune kingugdlerne Tunume
sårugdlit amerdliartortut påsine-
KarsimavoK, Siumup ingmikortor-
Efterforskningen førte ham til
Gambia i Vestafrika, og også der
hørte han de gamle (fortælle. De
fortalte om en dreng ved navn
Kunta Kinte, Haleys tip-tip-tip-
oldefar, som i 1767 blev bortført
fra sin landsby og som slave ført
til Amerika.
I TV-serien følger vi Kunta
Kiotes skæbne på slaveskibet og
på de amerikanske plantager. Vi
kommer i løbet af de 12 afsnit
rundt i Amerikas historie over en
hundredårs-periode, og vi følger
Kunta Kinte og hans efterkomme-
res liv som slaver i et samfund,
der anser det for legitimt at hand-
le med mennesker.
Romanen „Rødder" - på ameri-
kansk „Roots" - er foreløbig over-
sat 'til 25 sprog (dog ikke grøn-
landsk), og udkom sidste efterår
på dansk.
Hvis man ikke har TV, skal
man ikke fortvivle. Bogen er
mindst lige så god. mh.
tå nalunaerpoK, kisiåne Angmag-
ssagdlup igdloKarfiane tunitsivig-
ssaKångilair, nauk aulisarneK av-
dlatut periarfigssatuaugaluartoK
inutigssarsiutigisavdlugo aulaja-
ngersumik sulivfexångikåine.
taimåitumik Siumup piumassa-
arå piårnerpåmik Angmagssaling-
me sårugdlit tunissaulisassut, su-
junersutigålo nutåmik kommune
sånaviliorKuvdlugo utarxiså tu-
nitsivigssamik.
suliagssax inatsissartune ilau-
sscrtamut Lars Emil Johanseni-
mut suliarerKuvdlugo nagsiune-
KarsimavoK.
Bamemedhjælpere
Til De Kommunale Daginstitutioner i Godthåb søges for til-
trædelse snarest 2 bamemedhjælpere til følgende institutio-
ner:
1 barnemedhjælper til børnehaven „Najaraq" der er normeret
til 60 bøm i alderen 3-7 år, 1 leder, 1 stedfortræder, 1 assi-
stent, 3 bamemedhjælpere samt i'hi medhjælpere.
1 barnemedhjælper til vuggestuen „Amaut" der er normeret
til 35 børn i alderen 0-3 år, 1 leder, 1 stedfortræder, 1 assi-
stent, 3 bamemedhjælpere samt 5 medhjælpere.
Ansøgere der er interesseret i en bestemt stilling, bedes be-
mærke dette i ansøgningen.
Ansættelse og aflønning Sker i henhold til overenskomst
mellem Ministeriet for Grønland og Grønlands Arbejdersam-
menslutning af 22. september 1977 vedrørende barnemedhjæl-
pere.
Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til institutio-
nen eller assistent Ane Ansbjerg Larsen, Kommunens Per-
sonalekontor, tlf. 2 12 77, lokal 53.
Ansøgning med oplysninger om uddannelse og tidligere be-
skæftigelse bilagt eksamenspapirer og udtalelser bedes frem-
sendt senest den 25. september 1978 til:
NUUK KOMMUNE
BOX 605 . 3900 GODTHÅB
Angmagssalingme
tunissineKalerKugåt
8