Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 14.09.1978, Blaðsíða 18

Atuagagdliutit - 14.09.1978, Blaðsíða 18
Erdla vérsinioK itsarssuardle nalunexarsimångilaK Kåumat inoKartoK, nalungilarputdlo AningåK najålo Maltna malerssQka- mik KåumatlngorsimassoK. åma tusåmavarput Mangorssup ernera ManguaraK K'åumåmit tike- rårKuneKardlune Kåumåmut apOtut- dlo ErdlavérsiniOmit igdlarsarne- Karsimagaluartut, Kungujugkunigdlo erdlavigsorneKåsagaluardlutik. Erdla vérsinioK AningåK eller månemanden var broder til Maltna, som blev solen efter et lampeslukningsleg. Men AningåK var ikke det eneste væsen på månen. ErdlavérsinioK med en ulk i skrævet, gjorde livet uudholdeligt for de besøgende. Hun gjorde de største anstrengel- ser for at få folk til at grine. Og gjorde man det, mistede man ind- voldene. kalftdfit ersinÆtuler- ssårutait kalåtdlit ersin^lerssårutdinik titartaissuvdlun^ ^Kalugtuartuvo k Mads Kreutzm^ 73-inik ukiulik, mana V^ttsume utorKait igdlu^ najugaKartotc Grønlandske fatter Den 73-årige ML<is Kreutzmann, alderdomshjemmet, ManitsoK, har i tegning ofokst fortalt om en række grø^ndske fabler •»at-JW-v-r- RP«»** K'aKorsiu- tdinalik åtama ajoKip S. Petrussenip ilu- morsåvigdlune OKalungusiutarpåti- gut mérångQssugut ersiortitdluta. åtaga påmiormiQvoK, nangminer- dlo ikfngutiginerarpå Kivfnera tikit- dlugo. fmaKa 1850-ip migssåne pi- simassQsaoK. tåssa K'aKorsiutåinalingmik oKa- lungusiaK nailisardlulnagaK. K'aKorsiu- tdinalik En af fablerne i min barndom var K'aKorsiutåinalik (ham med kort hvid kajakpels). Oprindelig var han et menneske, som imidlertid blev til uhyre efter at have gået til fjelds. Min bedstefar, kateket S. Petrus- sen, fortalte i ramme alvor os børn, at havde kendt K'aKorsiutåi- nalik. Før han gik til fjelds, var han min bedstefars ven. ErKujut KiligtigssiaK itsarssuardle kuisimångitsorssuit nunarKatigingnermingne amigauti- gerusugtarsimångilåt KiligtigssiaK, sdrdlo imaKa uvagut måssåkut nu- navta radioa amigautigerusungikig- put. KiligtigssiaK avdlanartusimavoK erKumikajånik atortarsimagame, merKue agssortitdlugit igdluanutdlo åmukartitdlugit. arajutsissaKånginame nuånårtar- simaKaoK nunarKatine nutårtugag- ssaKartikångamigit. v V -X.' :Z.f KiligtigssiaK KiligtigssiaK var ikke noget rigtig fabel. Det var en sladrehank eller kamikpost, altså en nyhedsformid- ler af sensationsbetonede ting. Man kunne kende KiligtigssiaK på tøjet. Hårene i det ene bukse- ben vendte opad. Det var så godt som umuligt at skjule noget for KiligtigssiaK. Og han var glad, når han kom med nyheder. tunumiut KivltutorKanut taigQtigine- rugunarpåt ErKujQt uvagut kitåmiu- ssugut K'ajaussårtorssuarnik taiu- maneruvavut. sdrdlo Salip atérssu- ane nåpikamiuk igdlume KimarKå- migåne, mingukusiortoK autdlarmat issigigå nuna Kåtsiardlugo inger- dlassoK oKotKuno sululiutdlugit, sordlugoK tulugaK KåtsiåinartoK. ErKujut Denne fabel hører også med til fjeldgængergruppen. Det var et flyvende væsen, og tegningen vi- ser hans karakteristiske stilling. Med udspilede lillefingre opnåede han store hastigheder gennem luf- ten. I sagnet om Salik fortælles det således, at et flyvende væsen strøg forbi, så hurtig som en lavtflyvende ravn. 18 19

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.