Atuagagdliutit - 14.09.1978, Side 18

Erdla vérsinidK
itsarssuardle naluneKarsimångilaK
Kåumat inoKartoK, nalungilarputdlo
AningåK najålo Maltna malerssuka-
mik KåumatingorsimassoK.
åma tusåmavarput MangorssOp
ernera ManguaraK K’åumåmit tike-
rårKuneKardlune Kåumåmut aputut-
dlo Erdlavérsiniumit igdlarsarne-
Karsimagaluartut, Kungujugkunigdlo
erdlavigsorneKåsagaluardlutik.
Erdla vérsinidK
AningåK eller månemanden var
broder til Maltna, som blev solen
efter et lampeslukningsleg.
Men AningåK var ikke det eneste
væsen på månen. ErdlavérsinioK
med en ulk i skrævet, gjorde livet
uudholdeligt for de besøgende.
Hun gjorde de største anstrengel-
ser for at få folk til at grine. Og
gjorde man det, mistede man ind-
voldene.
kalftdlit
ersinartuler-
ssåtttait
kalatdlit ersinglers såru tainik
titartaissu vdlunP °Kalugtuartu vo k
Mads Kreutzm^ 73-inik ukiulik,
mana ^itsume
utornait igdlunajugatcartoK

Grønttndske
fatter
Den 73-årige Kreutzmann,
alderdomshjemmet, MamtsoK,
har i tegning of^kst fortalt om
en række grø^ndske fabler
KiligtigssiaK
itsarssuardle kuisimångitsorssuit
nunarKatigingnermingne amigauti-
gerusugtarsimångilåt KiligtigssiaK,
sordlo imaKa uvagut måssåkut nu-
navta radioa amigautigerusungikig-
put.
KiligtigssiaK avdlanartusimavoK
erKumikajånik atortarsimagame,
merKue agssortitdlugit igdluanutdlo
åmukartitdlugit.
arajutsissaKånginame nuånårtar-
simaKaoK nunarKatine nutårtugag-
ssaKartikångamigit.
KiligtigssiaK
KiligtigssiaK var ikke noget rigtig
fabel. Det var en sladrehank eller
kamikpost, altså en nyhedsformid-
ler af sensationsbetonede ting.
Man kunne kende KiligtigssiaK
på tøjet. Hårene i det ene bukse-
ben vendte opad.
Det var så godt som umuligt at
skjule noget for KiligtigssiaK. Og
han var glad, når han kom med
nyheder.
K’aKorsiu-
tåinalik
åtama ajoKip S. Petrussenip ilu-
morsåvigdlune OKalungusiutarpåti-
gut mérångOssugut ersiortitdluta.
åtaga påmiormiOvoK, nangminer-
dlo ikingutiginerarpå Kivinera tikit-
dlugo. imaKa 1850-ip migssåne pi-
simassusaoK.
tåssa K’aKorsiutåinalingmik oKa-
lungusiaK nailisardluinagaK.
K’aKorsiu-
tåinalik
En af fablerne i min barndom var
K’aKorsiutåinalik (ham med kort
hvid kajakpels). Oprindelig var han
et menneske, som imidlertid blev
til uhyre efter at have gået til
fjelds.
Min bedstefar, kateket S. Petrus-
sen, fortalte i ramme alvor os
børn, at havde kendt K’aKorsiutåi-
nalik. Før han gik til fjelds, var han
min bedstefars ven.
ErKujut
tunumiut KivltutorKanut taigQtigine-
rugunarpåt ErKujQt uvagut kitåmiQ-
ssugut K'ajaussårtorssuarnik taiu-
maneruvavut. sordlo Salip atérssu-
ane nåpikamiuk igdlume KimarKå-
migåne, mingukusiortoK autdlarmat
issigigå nuna Kåtsiardlugo inger-
dlassoK eKerKune sululiutdlugit,
sordlugoK tulugaK KåtsiåinartoK.
ErKujut
Denne fabel hører også med til
fjeldgængergruppen. Det var et
flyvende væsen, og tegningen vi-
ser hans karakteristiske stilling.
Med udspilede lillefingre opnåede
han store hastigheder gennem luf-
ten.
I sagnet om Salik fortælles det
således, at et flyvende væsen strøg
forbi, så hurtig som en lavtflyvende
ravn.
18
19