Atuagagdliutit

Årgang
Eksemplar

Atuagagdliutit - 14.09.1978, Side 18

Atuagagdliutit - 14.09.1978, Side 18
Erdla vérsinidK itsarssuardle naluneKarsimångilaK Kåumat inoKartoK, nalungilarputdlo AningåK najålo Maltna malerssuka- mik KåumatingorsimassoK. åma tusåmavarput MangorssOp ernera ManguaraK K’åumåmit tike- rårKuneKardlune Kåumåmut aputut- dlo Erdlavérsiniumit igdlarsarne- Karsimagaluartut, Kungujugkunigdlo erdlavigsorneKåsagaluardlutik. Erdla vérsinidK AningåK eller månemanden var broder til Maltna, som blev solen efter et lampeslukningsleg. Men AningåK var ikke det eneste væsen på månen. ErdlavérsinioK med en ulk i skrævet, gjorde livet uudholdeligt for de besøgende. Hun gjorde de største anstrengel- ser for at få folk til at grine. Og gjorde man det, mistede man ind- voldene. kalftdlit ersinartuler- ssåtttait kalatdlit ersinglers såru tainik titartaissu vdlunP °Kalugtuartu vo k Mads Kreutzm^ 73-inik ukiulik, mana ^itsume utornait igdlunajugatcartoK Grønttndske fatter Den 73-årige Kreutzmann, alderdomshjemmet, MamtsoK, har i tegning of^kst fortalt om en række grø^ndske fabler KiligtigssiaK itsarssuardle kuisimångitsorssuit nunarKatigingnermingne amigauti- gerusugtarsimångilåt KiligtigssiaK, sordlo imaKa uvagut måssåkut nu- navta radioa amigautigerusungikig- put. KiligtigssiaK avdlanartusimavoK erKumikajånik atortarsimagame, merKue agssortitdlugit igdluanutdlo åmukartitdlugit. arajutsissaKånginame nuånårtar- simaKaoK nunarKatine nutårtugag- ssaKartikångamigit. KiligtigssiaK KiligtigssiaK var ikke noget rigtig fabel. Det var en sladrehank eller kamikpost, altså en nyhedsformid- ler af sensationsbetonede ting. Man kunne kende KiligtigssiaK på tøjet. Hårene i det ene bukse- ben vendte opad. Det var så godt som umuligt at skjule noget for KiligtigssiaK. Og han var glad, når han kom med nyheder. K’aKorsiu- tåinalik åtama ajoKip S. Petrussenip ilu- morsåvigdlune OKalungusiutarpåti- gut mérångOssugut ersiortitdluta. åtaga påmiormiOvoK, nangminer- dlo ikingutiginerarpå Kivinera tikit- dlugo. imaKa 1850-ip migssåne pi- simassusaoK. tåssa K’aKorsiutåinalingmik oKa- lungusiaK nailisardluinagaK. K’aKorsiu- tåinalik En af fablerne i min barndom var K’aKorsiutåinalik (ham med kort hvid kajakpels). Oprindelig var han et menneske, som imidlertid blev til uhyre efter at have gået til fjelds. Min bedstefar, kateket S. Petrus- sen, fortalte i ramme alvor os børn, at havde kendt K’aKorsiutåi- nalik. Før han gik til fjelds, var han min bedstefars ven. ErKujut tunumiut KivltutorKanut taigQtigine- rugunarpåt ErKujQt uvagut kitåmiQ- ssugut K'ajaussårtorssuarnik taiu- maneruvavut. sordlo Salip atérssu- ane nåpikamiuk igdlume KimarKå- migåne, mingukusiortoK autdlarmat issigigå nuna Kåtsiardlugo inger- dlassoK eKerKune sululiutdlugit, sordlugoK tulugaK KåtsiåinartoK. ErKujut Denne fabel hører også med til fjeldgængergruppen. Det var et flyvende væsen, og tegningen vi- ser hans karakteristiske stilling. Med udspilede lillefingre opnåede han store hastigheder gennem luf- ten. I sagnet om Salik fortælles det således, at et flyvende væsen strøg forbi, så hurtig som en lavtflyvende ravn. 18 19

x

Atuagagdliutit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.