Atuagagdliutit - 07.12.1978, Qupperneq 10

akerdlilinerit iluaKutåuput -
nautsorssuinerit avdlångorput
landsrådip forretningsudvalgiata suliarerKigsimavå
uvdlutitdlugo inigssissarfingnut tungassumik aper-
Kut, inernerisimavålo ikililerinerit angnikitdlinerat.
inigssat ardlaxångitsut ånåuneKarput
ilånériardlune nåmagigtaitdlior-
neK iluaKutaussarpoK.
nåmagigtaitdliuterpagssuit a-
ngajorKånit, pædagoginit kommu-
ninitdlo uvdlutitdlugo inigssissar-
fingnik ikililerinermut tungassut
KanoK ardlåtigut iluaKutausimå-
put landsrådip forretningsudval-
giata ikililerinerit angnikitdlisi-
mangmagit 500.000 kr. migss., ta-
månalo kinguneKarpoK uvdlutit-
dlugo mérKanut inigssissarfingne
inigssat ardlaKångitsut ånåune-
Karnerånik.
forretningsudvalgip atautsimi-
nerane novembere Kåumat Kø-
benhavnime pissume forretnings-
udvalgip navsuerutigå, nalorni-
ssordlutik, nautsorssuinerme tu-
ngaviussoK aningaussanik utertit-
sinigssamik nautsorssuinerme tu-
ngaviusimassoK erKortunersoK.
nautsorssuineK ingerdlåneKarsi-
mavoK kisitsisit „Kalåtdlit-nunå-
ta inue 1. januar 1978“ agdlagsi-
massut najorKutaralugit. kisitsisit
iluarsinerisigut, tåssa inuit 1. ja-
nuar 1979-ime amerdlåssusigsså-
nut iluarsivdlugit, tåssa nautsor-
ssuissoKarsinauvoK aningaussat
utertitagssat amerdlåssusigssånik
avdlamik tungaveKardlune. tamå-
nalo tauva kinguneKarpoK, inig-
ssissarfingne inigssat kommunit
ilånut ingassagssuarmik malung-
nåsångingmata.
inuit amerdlåssusiat
avdlångortoK
AG-p aperisimavå Bjarne Møller,
ASD, sok landsråde sujugdlermik
nerdlersorneKarsimanersoK kisit-
sisinik kukussunik. Bjarne Møl-
lerilo akivoK, oKartoKarsinaussoK
kisitsisit kukussungitsut. aningau-
ssaKarnermut pilerssårusiorner-
mut udvalge nal. ak. ardlaKångit-
sut ingerdlaneråne atortugssausi-
mavoK kisitsisinik ASD-mit pine-
Karsinaussunik. kingornagut kisit-
sisit pendgsårtumik misigssorpa-
vut, tåssame månåkorpiaK kisitsi-
sit avdlångoraKingmata inuit a-
merdlåssusiånut tungassut. månå-
korpiaK ilutigigpagssuit 12-init
17-inut ukioKarput, nautsorssuti-
gissariaKarpordlo, angajugdlit i-
maKa erninaK Kitorniulisassut. å-
ma avdlarpagssuarnik suniuteKar-
toKarpoK, sordlo inutigssarsiutiti-
gut ineriartorneK, Bjarne Møller
OKarpoK.
ajornakusulårpoK akissutisissu-
tigisavdlugo forretningsudvalgip
kisitsisit nutåt piniarsimanerai, i-
malunit ASD-p taména sulissu-
tigisimanerå. kisiåne tåssa ASD
nåmagigtaitdliorfiusimavoK åmalo
ASD tåssauvoK politikikut KanoK
inigssiaKartiginigssånik aulaja-
ngigkanik nåkutigdlissugssaK.
taimaiginartoK
landsrådip ukiarme atautsiminer-
me aulajangernera iméipoK,
landsrådip ingerdlatsinerme ani-
ngaussartutit utertivfigiumagai
vuggestuene inigssaKartitsineKå-
sagpat 30 procentimik børnehave-
nilo 40 procentimik. perKutigissåt
tåssa, kigsautigigamiko Kalåtdlit-
nunåne kommunine tamane i-
nungnik isumagingningneK åssi-
gingmik pitsåussuseKåsassoK.
mérKat amerdlåssusiata 30 pro-
centia isumaKarpoK, kommunime
mérKat vuggestueminigssamut na-
lerKutumik ukiugdlit (0-imit 2-
mut) vuggestuene inigssaKarnig-
ssåt landsrådip aningaussanik a-
kiléKatauvfigiumagå. kommune
kigsauteKarsimagune inigssaKarti-
tame procentia angnerusassoK,
tauva kommunip nangminérdlune
tåssunga atassumik aningaussar-
tutit tamaisa akilisavai.
periarfigssaKartoK ingmikut
akuerssinigssamut
kisiånile landsrådip kigsautigi-
ngingmago sulissunik soraersitsi-
nigssamut peKataunigssane uvdlu-
titdlugo inigssissarfingnit — tauva
aulajangernerme agdlagsimavoK
— kommuninut ajornångitsoK i-
kårsåriarfingme aningaussartutit
ilaisa utertinigssåt, isumamingnik
soraertartut åmalo mérKat Kima?
gutartut ilutigalugit amerdlåssu-
seKaleriartuårneråne landsrådip
aulajangigaisut.
KanoK påsissagssaunersoK „i-
kårsåriartuårneK" pivdlugo Bjar-
ne Møller OKarpoK, tåssa taimatut
aulajangersimavingitsumik OKau-
sertalerneKarsimassoK, perKutiga-
lugo kommuneKarfit periarfigssa-
Kåsangmata ikilisitsiartuårnigssa-
mingnut. kommuneKarfit ilåne i-
maKa pilertortumik pisinåusaoK
avdlane srrineruvdlune. åssigi-
ngitsorpagssuarnik perKuteKarsi-
nauvoK. kommunit ilait agdliar-
tortorujugssuput ilait kinguariar-
tordlutik. kisiåne kommuneKarfit
periarfigssaKartineKarput uvdlu-
titdlugo inigssissarfingnik atatit-
sinarnigssamut landsrådip amer-
dléssusigssarititå sivnerdlugo a-
merdlåssusilingnik — nangminér-
dlutik akilisagunikit.
fritidshjemmet (sungivfingme
alikusiartarfit), Kalåtdlit-nunåne
månamut sule tatdlimåinaussut
ilångutdlugit nautsorssutigineKå-
ngitdlat. tåukua pissarnertut i-
ngerdlåinarput.
mh.
Protesterne hjalp alligevel —
beregningstallene blev ændret
Somme tider flytter det at prote-
stere.
De mange protestskrivelser fra
forældre, pædagoger og kommu-
ner mod nedskæringerne på dag-
institutionsområdet har direkte,
eller indirekte, medvirket til, at
landsrådets forretningsudvalg har
reduceret nedskæringerne med
omkring 500.000 kroner, og det
betyder, at der er reddet nogle
pladser for børn i daginstitutio-
nerne.
På forretningsudvalgets møde i
november måned i København
erkendte forretningsudvalget, at
de var i tvivl om, hvorvidt be-
regningsgrundlaget, som blev be-
nyttet ved refusionsberegningen,
var rigtig. Beregningen var fore-
taget udfra tal fra „Grønlands
Befolkning 1. januar 1978“. Ved
at få ajourførte tal, det vil sige
befolkningstallet beregnet frem
til 1. januar 1979, kunne man alt-
så beregne refusionen på et an-
det grundlag. Og det betyder igen,
at reduktionen af institutions-
pladserne er blevet knap så
mærkbar for nogle kommuner.
ÆNDRINGER I
BEFOLKNINGSTALLET
AG har spurgt Bjarne Møller,
ASD, hvorfor landsrådet i første
omgang er blevet „fodret" med
forkerte tal. Bjarne Møller siger,
at det sådan set ikke var forkerte
tal. Økonomisk planlægningsud-
valg skulle i løbet af få timer
bruge beregningstal, som blev re-
kvireret hos ASD. Og ØP fik de
tal, der kunne fremskaffes.
— Vi har så senere studeret
tallene nøje, for der sker mange
ændringer i befolkningstallet lige
nu. For øjeblikket er de store år-
gange i alderen 12 til 17 år, og
man må kalkulere med, at de
ældste måske snart får børn. Og
der er mange andre ting, der
spiller ind, f. eks. erhvervsudvik-
lingen, siger Bjarne Møller.
Det er lidt svært at få svar på,
om det er forretningsudvalget,
der har bedt om nye tal, eller om
det er ASD, der har taget initia-
tivet. Men det er ASD, der har
fået protesterne, og det er ASD,
der skal administrere den politi-
ske beslutning om dækningsgra-
den.
SAMME NIVEAU
Landsrådets beslutning på efter-
årssamlingen gik ud på, at lands-
rådet vil give refusion på drifts-
udgifter, der svarer til en dæk-
ningsgrad på 30 for vuggestuer og
40 for børnehaver. Begrundelsen
var, at man ønskede samme so-
ciale niveau i alle kommuner i
Grønland.
At en dækningsgrad er 30 vil
sige, at 30 procent af en kommu-
nes børn i vuggestuealderen (0-2
år) skal kunne få en vuggestue-
plads, som landsrådet vil give re-
fusion til. Ønsker en kommune,
at dækningsgraden skal være
større, må kommunen selv stå for
alle udgifterne i den forbindelse...
En bil i julen i København?
Kun 78 modeller, 23 typer fra Fiat til Mercedes
Eget kontor i Kobenhavns lufthavn
Skriv eller ring efter brochure
Indhent tilbud på langtidsleje
Airport Car Rental A/S
Ankomsthallen
Kbhvn’s lufthavn
2770 Kastrup
tlf. 01 50 90 65
BUPL - Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforening - Nung-
me åma akerdliussunik atautsimttitsivoK. BUPL-ip aggersarsimavai
landsrådime ilaussortat, politikikut suliniaxatigigfit åssiglngitsut
sivnissue NOngmilo kommunalbestyrelse, kisiåne kommunalbesty-
relse kisime pivfigssaxarpoK aggisavdlune. kommunip mérKat ta-
persersorai ilaussortat oxautigåt atautsimut issigalugit, kisiånile
aningaussat amigautigalugit. atautsiméxataussut isumaKarput, aper-
KutaussoK sordlernik pingårnerutitsinigssaK, åmalo pingårutexartoK
aningaussat mérKanut atusavdlugit. atautsimineK sumik aulaja-
ngersimassumik inernexångilaK, OKatdlinerdlo kommunimut Kinersi-
lernerme angnertusisagunarpoK. (åss.: LIL).
BUPL — Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforening — i
Nuuk arrangerede også protestmøde. BUPL havde inviteret lands-
rådsmedlemmer, repræsentanter fra forskellige politiske bevægel-
ser og Nuuk kommunalbestyrelse. Men det var kun kommunalbe-
styrelsen, der havde tid til at komme. Kommunen går ind for børn,
sagde medlemmerne generelt, men man mangler pengene. Møde-
deltagerne mente, at det var en prioriteringsspørgsmål, og at det
er vigtigt at bruge penge på børn. Mødet endte ikke i noget kon-
kret, og diskussionen vil nok tage til i styrke op til kommunalvalget.
(Foto: LIL).
.
landsrådip mérKanut tungassumik politikia oKatdlisaungåtsiarsima-
vok. Nungme lliniarfigssuarme 1. sm-it kalåtdlisut Kavdlunåtutdlo
unukut atautsimisitsiput KuleKutaralugo „mérKat pivdlugit politike
— ikililerinerit". åsse una Kavdlunåtut unukut oKatdlinermérsuvoK,
Flemming Hovgaard Christensenip Siumut sivnerdlugo Atåssutivdlo
sivnissoralugo Jørgen Chemnitz. rektor Ingmar Egede axugtuvoK.
tamarmik isumaKatigigput mérKat agsut pingårtineKåsassut. tamåna
KanoK pisanersoK Imaxa 1979-ime påsinarsisaoK — mérKat ukiuåne.
(åss.: LIL).
Der har været holdt en del møder i forbindelse med landsrådets
børnepolitik. 1. sm på Grønlands Seminarium i Nuuk arrangerede
en grønlandsk og en dansk aften over emnet „Børnepolitik — ned-
skæringer". Billedet her er fra den dansksprogede aften, hvor
Flemming Hovgaard Christensen repræsenterede Siumut og Atå-
ssut blev repræsenteret af Jørgen Chemnitz. Rektor Ingmar Egede
var ordstyrer. Alle var enige om, at børn skal prioriteres højt. Hvor-
dan det skal ske vil måske vise sig i 1979 — barnets år. (Foto: LIL).
MULIGHED FOR
EKSTRABEVILLING
Men da landsrådet ikke ønsker at
medvirke til afskedigelse af per-
sonalet ved daginstitutionerne —
står der i beslutningen — er det
muligt for kommunerne i en
overgangsperiode at opnå refu-
sion på udgifterne, indtil man ved
en naturlig afgang blandt både
børn og personale har opnået den
dækningsgrad, som landsrådet
har fastsat.
Om hvordan man skal forstå
„en overgangsperiode" siger
Bjarne Møller, at det netop er
formuleret lidt løst, fordi kom-
munerne skal have en mulighed
for at nedtrappe. I nogle kommu-
ner kan det måske ske ret hur-
tigt, i andre over en længere pe-
riode. Der kan være mange for-
skellige ting, der spiller ind. Nog-
le kommuner er inde i en stor
udvikling, andre er i tilbagegang.
Men kommunerne får muligheden
for at opretholde daginstitutioner
ud over hvad landsrådet har be-
stemt — hvis de selv vil betale.
Fritidshjemmene, som der end-
nu kun findes fem af i hele Grøn-
land, er ikke medtaget. De kører,
som de hidtil har gjort.
mh
10