Atuagagdliutit - 16.01.1985, Page 2

Mm&mmmwm
GRØNLANDSPOSTEN
autdlarnerput. Grundlagt 1861.
Naqiterisitsisoq: Suliffeqarfik imminut pigisoq: Atuagagdliutit/Grønlandsposten.
Udgiver: Den selvejende institution:Atuagagdliutit/Grønlandsposten.
Akisussaasoq — Ansvarshavende: Jørgen Fleischer.
Danmarkime aaqqisuisoqarfik — Danmarksredaktion: Torben Lodberg, Folketinget
— Christiansborg, 1218 København,K. Telf: 01 I5 95 91, telex: 15805.
Diskobugtimi aaqqissuisoqarfik — Diskobugtredaktionen: Poul Krarup, 3951 Qasi-
giannguit. Telf: 4 52 15.
Tusagassiortut — Korrespondenter: Pia Rosing Sørensen, 3940 Paamiut.Telf.:
1 72 15. Otto Berthelsen, 3912 Maniitsoq. Henry Sørensen, Box 1011, 3911 Sisimiut.
Telf.: 1 46 66. Roland Thomsen, 3913 Tasiilaq. Telf.: 1 81 77.
Pisartagaqarneq annoncillu — Abonnement og annoncer:
Sdr. Herrnhutvej 22,Postboks 39 — 3900 Nuuk.Telf.: 2 10 83. Telex:90631 agagag gd.
Tunniussivissaq: Saqqummerfissaq sap.ak. sioqqullugu sisamanngornermi nal.12.00.
Indleveringsfrist: Torsdag kl. 12 ugen før udgivelse.
Annoncit Danmarkimi — Annoncer i Danmark: Harlang & Toksvig Bladforlag A/S.
Dr. Tværgade 30, 2. sal. 1302 København, K. Telf. 01 13 86 66. telex 15805.
Annoncit akiat spaltemillimeterimut.
Annoncepris pr. spaltemillimeter: kr. 3,00. for annoncører i Grønland, 3.50 kr. for an-
noncører i Danmark.
Pisartagaralugu akia ukiumut:
Nuummi: kr. 403,-. sinerissame: kr. 546,-. Danmarkimi: kr. 702,-.
Abonnementspris pr. år: Nuuk kr. 403,-. Kysten: kr. 546,-. Danmark: kr. 702,-.
Amerlassusii: Ugentlig oplag 6050
Naqiterneqarfia: Kujataata Naqiterivia, Nuuk.
Tryk: Sydgrønlands Bogtrykkeri, Nuuk.
Princip-strejke
J.F. Fra mandag bliver radioen tavs. Grønlands eneste
dagblad standses, og årsagen til det hele er et andragende om
et tilskud på 12.000 kr.! Men kravet for den sags skyld kunne
have været 1 øre. Resultatet kunne være det samme, for det
drejer sig ikke om penge, men om et princip.
Efter strejken for et par år siden dannede journalisterne en
feriefond, som i dag har ca 80.000 kr. til sin rådighed og til
fonden bidrager medlemmerne med ca, 2 pct. aflønnen. For-
målet med fonden er at give de grønlandske medlemmer mu-
lighed for en billigere ferie. På grund af fødestedskriteriet er
dejo afskåret fra at få en årlig gratis feriere lige som deres ud-
sendte kolleger.
Men fødestedskriteriet er en principvedtagelse. Kun gan-
ske få organisationer har været i stand til at gennemhule det.
Journalistforbundet har således opnået ligeløn for sine med-
lemmer, men man halter stadig bagefter, hvad andre goder til
udsendte angår. Og det er her, at feriefonden kommer med i
billedet.
Det er helt umuligt at spå, hvordan konflikten bliver løst.
Aftalenævnet har netop erklæret, at man slet ikke kan gå med
til at efterkomme journalisternes krav, og Jonathan ønsker
slet ikke lovindgreb men erklærer, at man stiler imod en løs-
ning. En generel ferieordning er undervejs, men det vil nok gå
et års tid inden den bliver en realitet.
Men man kan ikke lade radioen være tavs så længe, og så
mange penge har journalistforbundet heller ikke. Man må
derfor finde frem til en mellemløsning, og det skal ske hur-
tigt.
Men en ting er klar: Det er ikke særlig smart at grave forti-
den op netop nu og gøre forsøg på at bryde fødestedskriteriet.
Alle er jo enige om, at den eneste mulighed for at ophæve det
er erkendelsen om, at man skaber lige vilkår på lokale betin-
gelser. Det var ideen med hjemmestyret. Og i den forbindelse
er det værd at lægge mærke til Jonathans ord om, at, at parti-
ledere og organisationsledere engang imellem stikker hove-
derne sammen og kigger på hjemmestyrets økonomi. Vi kom-
mer ikke langt med evindelige strejker, hvis vi er besjælet om
at give hjemmestyret en chance.
— Det var ikke
nogen garanti
Hverken jeg eller Grønlands Hjem-
mestyre har taget stilling til godken-
delse eller ikke-godkendelse af
eventuelle fremtidige olieudvin-
dingsaktiviteter, for hvilke der selv-
sagt først kan udarbejdes planer,
når/hvis der findes olie og de nær-
mere omstændigheder for evt. ud-
vinding er blevet nøje vurderet, si-
ger ministeren for Grønland, Tom
Høyem i et svar til folketingsmed-
lem Keld Albrechtsen (VS).
Albrechtsen spurgte ministeren,
om denne kunne bekræfte sit i pres-
sen afgivne løfte om, at der ikke
kommer til at sejle olietankere i
Hurry-fjorden og Scoresbysund i
forbindelse med olieprojektet i Ja-
meson Land.
I sit svar siger ministeren endvi-
dere, at han med adresse til en
greenpeaceartikel i Jyllands-posten
den 11. december kun havde hen-
vist til den efterforskningsfase, der
nu er givet tilladelse til og som der i
dag er grundlag for at tage stilling
til. lod-
Aaliangiussaq
allanngortinniagaq
J.F. Ataasinngornermiit radio nipangissaaq. Nunatsinni
aviisi ullut tamaasa saqqummersartutuaq unitsinneqassaaq,
pissutaasorlu tassa 12.000 kr-inik tapiissuteqarnissamik qin-
nuteqarneq! Piumasarisarli aamma 1 øriugaluarpalluunniit
inernera taamaasimassagaluarpoq. Aningaasammi tamatu-
mani pineqanngillat aaliangiussarli allanngortinniarneqar-
toq.
Ukiut marluk qaangiuttut suliumajunnaarnerup kingor-
nagut aviisiliortut feeriartarnissamut aningaasaateqarfilior-
put ullumikkut 80.000 kr. miss. aningaasaateqartumik, tas-
sungalu ilaasortat akiliisarput aningaasarsiamik 2 pct-iata
missaanik. Aningaasaateqarfiup siunertaa tassa ilaasortat
kalaallit akikinnerusumik feeriartarsinnaanissaat. Taakumi
sumi inunngorsimaneq pissutigalugu aggersitatut suleqati-
missut ukiut tamaasa akeqanngitsumik feeriartarsinnaan-
ngillat.
Sumi inunngorsimanerli tamanut atortussamik aalaja-
ngerneruvoq nunaqavissunut tunngatitaq. Kattuffiit ikit-
tuinnannguit attorsinnaasarsimavaat. Soorlu aviisiliortut
katuffiat angusaqarsimavoq ilaasortami naligiimmik akis-
sarsiaqalerannik, aggersitalli ajunngitsorsiassaat allat suli
angusinnaasimanagit. Taamaammalluuna feeriarnissamut
aningaasaateqarfiliortoqarsimasoq.
Eqqoriaruminaaqaaq siliumajunnaarneq qanoq inerneqa-
rumaarnersoq. Pisortat isumaqatigiiniartartui nalunaaq-
qammerput aviisiliortut piumasaat akuerineqarsinnaanngil-
luinnartoq, Juuntaallu nalunaarpoq akuliunnissaq kissaati-
ginngilluinnarini. Feeriartarneq pillugu ataatsimut aaqqis-
sussinissaq sulissutigineqarpoq, ukiorli qaangiuppat aatsaat
piareersimasinnaalluni. Taamali sivisutigisumik radio nipa-
ngersimasinnaanngilaq, aamami aviisiliortut kattuffiat taa-
ma aningaasaateqartiginningilaq. Taamammallu piaartumik
aaqqiigaallatisssamik nassaarniartariaqarpoq.
Mannali puigortariaqanngilaq: Pitsaavallaanngilaq pe-
reersut maannakkorpiaq assanneqarnissaat sumilu inun-
ngorsimanerup uppitinniarnissaa. Kikkummi tamarmik isu-
maqatigiissutigaat taasuma taamatinneqarnissaanut aqqu-
tissatuaq unaasoq nunatta periarfissarititaa tunngavigalugu
tamanut atortussamik aaqqissussinissaq. Tamanna narnmi-
nersornerulernerup siunertaraa. Tamatumunngalu tunnga-
tillugu eqqanngitsoortariaqanngilaq Juuntaap oqaasia par-
tiit kattuffiillu siulersuisuisa misissuisalernissaannik narnmi-
nersornerulernerup qanoq aningaasaqartigineranik. Angu-
saqangaarnavianngilagummi suliumajunnaartuassagutta,
massa namminersornerulerneq periarfissinniaraluarlutigu.
2 NR. 3 1985
ATUAGAGDLIUT1T