Atuagagdliutit - 16.01.1985, Side 8

Oqaaseqaat:
Issuaaneq
mianersuullugu
atugassaavoq
Kalaallit Nunaannut ministerip juullumut
pilluaqqussutaa Kalaallit Nunaanni Danmarkimilu
aalassaataavoq
— Kalaallit Nunaannut ministerip
juuilimi pilluaqqussutaa ajuallan-
narluinnartuusoraara, taama oqar-
poq folketingimi ilaasortat ilaat mi-
nisterip juuilimi ukiortaassamilu
pilluaqqussutaa atuareerlugulu.
Ministeriunerup Hans Hedtoftip
1948-imi Kalaallit Nunaanneereer-
luni oqaaserisimasai ministerip
juullimut pilluaqqussummini issu-
aavigisimavai. Pingaartumillu ti-
tarnerit kingulliit marluk pingasul-
lu folketingimi ilaasortanit qallu-
naanit Kalaallit Nunaannilu pillu-
aqqussummik tigusisunit aalassaa-
taasimapput.
Ministeriuneq Hans Hedtoft
1948-imi Kalaallit Nunaanni anga-
laarluni »Piitaq aasiannguaq« ilin-
niartitsissutigimmagu ullumikkul-
lu namminersornerulersimanermi
pissutsit assigiinngilluinnartuup-
put.
Konference om
atomvåbenfri zone
Der vil efter al sandsynlighed blive
holdt en stor parlamentarikerkon-
ference om Norden som atomvå-
benfri zone i København i efteråret
1985, oplyser Socialdemokratiets
formand Anker Jørgensen.
Det er Anker Jørgensen, der har
taget initiativet til konferencen,
hvis nærmere indhold og rammer
skal drøftes på et møde mellem de
Socialdemokratiske partier i Nor-
den på et møde i Oslo midt i januar.
— Jeg ved, at de socialdemokra-
tiske partier i høj grad er interesse-
ret i at deltage. Men det er lige så
klart, at konferencen vil stå åben
for alle partier, der er repræsenteret
i de nordiske parlamenter. Jeg fore-
stiller mig, at partierne repræsente-
res på konferencen i forhold til de-
res mandattal, siger Anker Jørgen-
sen.
Kujåssut
erninguavta, Katångutivta Juu-
sip tOKunerane misigingneica-
taussorpagssuarnut, ikiuisima-
ssunut naussorpagssuarnutdlo
Kujaniangårnerput tamatumu-
na tigorKuarput. ukiortåme piv-
dluaritse inuvdluaritse.
angajorxåve, Katdngutai,
ningåva ånåkuilo
MamtsoK.
Ullut allaapput pissutsillu aam-
ma allaallutik, taamaattumillu mi-
nisteri, nammineerluni misigisima-
simagaluaruniluunniit inuiaat
taakku »piorsarsimanngitsuusut«,
taava oqaaseqatigiinnik allanik is-
suagassaminik ujaasisimasariaqa-
raluarpoq, nammineerluni silatuu-
nik oqaaseqatigiiiiorneq sapersi-
maqiguniuk.
Oqareernittuut qisuariartut a-
merlasimaqaat. Ilaallu oqarput: —
Hans Hedtoftip oqaaserisimasai
ministerip issuarsimasariaqanngik-
kaluarpai.
Kalaallit Nunaanniit qisuariartut
ilaat ima oqarpoq: — Qanoq taa-
Kommentar:
— Jeg er pikeret over at se den jule-
hilsen, som ministeren for Grøn-
land har udsendt, sagde et folke-
tingsmedlem kort før jul, efter han
havde modtaget ministerens lyk-
ønskninger om en glædelig jul og et
godt nytår.
Som det fremgår af ministerens
julekort, havde han i sin julehilsen
brugt et citat fra statsminister Hans
Hedtoft, som han fremkom med ef-
ter sin grønlandsrejse i slutningen
af 1948. Og det er specielt de sidste
2-3 linier af dette citat, der fik såvel
danske tolketingsmedlemmer som
modtagere af julehilsen i Grønland
til at reagere.
Alle er enige om, at situationen i
1948, da statsminister Hans Hed-
toft besøgte Grønland og iøvrigt
sang »Lille Peter Edderkop« er en
anden situation end i dag, hvor
hjemmestyret er indført.
Tiden er anderledes, situationen
er anderledes, og der er ingen tvivl
om, at selv om ministeren personlig
føler, at han står overfor »det pri-
mitive folk«, så burde han havde
maattoqarsinnaava. Folketingip
oqaluttarfianut qaqivoq oqarlunilu
»Inuup oqaasiisa sakkortunersa-
raat oqaaseq, sakkunit allanit ta-
manit itinerpaamik ikiliisinnaa-
soq«. Taannattaaq issuaataavoq,
ministerillu taakku atorpai naalak-
kersuisut siulittaasuata oqaaserisi-
masai ajuallaatigigamigit.
Siuliini taaneqartunut tunngatil-
lugu uanga nammineerlunga oqaa-
serineqarsimasunik issuaassaguma
taava atussavakka qangatsianngor-
poq Nordisk Rådip ataatsimiinne-
rani Berlingske Tidendemi sulisuu-
sup tusagassiortunut qallunaanut
apeqqutai imaattut: — Sooruna
nuannarinngilisinga!
Oqarfigineqarsimaqqoorpoq
Soorlu allaaserisap qulequtaani
oqaatigereeriga issuaaneq mianer-
suullugu atugassaavoq. Tamanna-
lumi aamma ministerip juuilimi pil-
luaqqussunni nassiutereerlugulu
paasisimassagunarpaa.
Naammi Hans Hedtoftip »Ka-
laallit Nunaannut angalanersuar-
mini, Kalaallit Nunaanni nutaali-
aasumik ingerlatsilernermut aallar-
nisaataasumi« oqaaserisimasai mi-
nisterip issuaavigisimagaluarlugit
taamaattoq Tom Høyemip oqaase-
qatigit naggataat ilanngussiman-
ngilai imaattut: — Atorfillit sulisul-
lu allat paasinnilluarlutik ataqqisa-
rialimmik sulilluarsimapput.
fundet frem til et andet citat, hvis
han ikke selv kunne sige kloge ord.
Som sagt har der været mange re-
aktioner. En af de mest positive
var: — Det Hans Hedtoft-citat bur-
de ministeren have ladet ligge.
En anden reaktion blev fremsat i
Grønland, og den var følgende: —
Hvad bilder han sig ind. Han stiller
sig op i folketinget og siger »Men-
neskets stærkeste våben er ordet,
som kan såre dybere end noget an-
det våben«. Det var iøvrigt også et
citat, og det blev brugt fordi mini-
steren følte sig ilde berørt af udta-
lelser fra landsstyreformanden.
Hvis undertegnede skal bruge et
citat i forbindelse med ovenståen-
de, så skal det være følgende udta-
lelse, som for en del år fald i forbin-
delse med at møde i Nordisk Råd,
hvor en medarbejder ved Berlinske
Tidende spurgte de danske journa-
lister, der dækkede samlingen: —
Hvorfor kan I ikke lide mig!
Må have fået et godt råd
Som det fremgår af overskriften på
Uanga nammineq Hedtoft issu-
aavigissasuugukku taava 1948-imi
augustip 23-ianni Kalaallit Nu-
naanniit uterami tusagassiortunut
akissutai issuassagaluarpakka, tas-
sa imatut aperineqarsimagami: —
Suna pissutigalugu allatut ittumik
ingerlatsisoqartariaqalerpa? Ta-
matumunngalu Hedtoft imatut aki-
voq: — Inuusaaseq kalaallit pior-
sarsimasut kissaatigisaat — ilaati-
gullu atuleriigaat ullumikkutut i-
ngerlatsinermi atorneqarsinnaan-
ngilaq allaffilersuussinerujussuar-
mik kinguneqartussaassagami, ta-
mannaiu aqutsinerup qanorluun-
niit pitsaatigigaluartup ingerlassin-
naassanngimmagu.
Tamanna allanngortinnialin-
ngikkutsigu Kalaallit Nunaanni si-
umukarusunneq tamaat Danmark-
ip akorngusissavaa.
Isumaqarnarpoq Hedtoftip o-
qaaserisimasarpassui Kalaallit Nu-
naannut ministereqarfimmi soquti-
gineqanngippallaartut, Kalaallit
Nunaannullu ministerip — ikiorte-
qarluni ikiorteqarnaniluunniit —
issuagassat issuarsimasariaqan-
ngikkaluakkani nassaarisimagai-
Pissutsimmi 1948-imiilli allanngo-
reersimapput. Tom Høyem takku-
tinngikkallarmalli Kalaallit Nu-
naannut ministeriusarsimasut ta-
manna isumagereersimavaat.
Nasittoq
denne kommentar, så bør man om-
gå citater med en vis varsomhed.
Det er tilsyneladende også gået op
for ministeren, efter han har ud-
sendt sin jule- og nytårshilsen.
For selv om ministeren i sin nyt-
årsudtalelse igen bruger citatet fra
Hans Heftofts »store tale efter den
grønlandsrejse, som indledte mo-
derne grønlandspolitik«, så har
Tom Høyem strøjet det sidste afsnit
af citatet, så det slutter med følgen-
de sætning: — Forstående embeds-
mænd og kolonisatorer har virket
med ære og almensans.
Hvis undertegnede skulle citere
Hedtoft, så ville det blive hans svar
til pressen, da han den 23. august
1948 vendte hjem fra sin rejse til
Grønland og blev stillet over for
spørgsmålet: — Hvorfor er en ny
politik nødvendig? Hertil svarede
Hedtoft: — Med den levefod, som
den moderne og udviklede grøn-
lænder ønsker — og i et vist omfang
allerede har — kan ikke anvendes et
system som det hidtidige, fordi det
vil medføre en så omfattende detai-
ladministration, at selv en nok så
dygtig styrelse ikke kan gennemfø-
re den effektivt.
Hvis vi ikke selv tager initiativet
til at få dette ændret, så ender det
med, at Danmark får hele det nye
og fremskridtsvenlige Grønland
imod sig.
Noget tyder på, at man i ministe-
riet for Grønland har interesseret
sig for lidt for de mange Hedtoft-
citater, og at ministeren for Grøn-
land — med eller uden hjælp — har
fundet nogle citater frem, som han
burde have ladet ligge. Tiden siden
1948 er ændret. Grønlandsministre
før Tom Høyem har gjort sit til det.
nasittoq
Citater skal
man omgås
med varsomhed
Grønlandsministerens julehilsen satte sindene i
bevægelse både i Danmark og Grønland
8 NR. 3 1985
ATUAGAGDLIUTIT