Atuagagdliutit - 16.01.1985, Qupperneq 19

Piorsarsimassuseq • Kultur
UJARAK
Atuagaq qaqutigoorluinnartoq Mike Fortescuemit
allagaq.
Atuakkap tunuani allassimavoq
»atuakkap imai periaatsit (aqqutit)
amerdlasuut atorlugit kulturikkut
aporaannermik eqqartuivoq. Atua-
gaavoq tarnikkut pissutsinik ineri-
artorusaartitanik eqqartuisoq, so-
cialistiskiusoq tupinnartorlu quia-
saarnermit piviusumik tunngavis-
salersorneqartoq«.
Atuagaq atuartillugu naqiterisit-
sisarfiup Rhodosip atuakkap tunu-
ani kusanartumik neqeroorutaa a-
joraluartumik akuersaarsinnaan-
ngilara. Atuagaq ingerlatsillugu
paatsiveerukkaluttuinnarsimavu-
nga atuakkallu tunuani oqaatsit
kajuminnarnersuat qularutigilera-
luttuinnarsimallugu.
— Kulturikkut aporaanneq ma-
lugissaagaluarpoq.
— Inuit Ataqatigiit politikkiat
sukangasoq eskimuunillu Sulissus-
siniartoq, atuakkami illuinnarsio-
qisumiksaqqummiussaq, malittari-
neqarluarsinnaavoq.
— Hansi Freddylu qupperner-
miit quppernermut pujorsuarmiip-
pullusooq qitittuusaartutullusooq
taraannaasutut ilisarineqarsinnaa-
natik.
— Quiassuaatit piviusut assut
kanngutsiallannartarput pikkorli-
ornertullu naatsorsuunnartarlutik.
Atuagaq oqaaserpassuarnik atu-
isoq »amerlaqisunik aqqutissanik«
tassaaneruvoq inuit marluk sor-
laatsut pillugit oqaluttuaq qasunar-
toq. Hansi pakatsisarnerpassuani
sinnattorisarsimasanilu piviusun-
ngunngitsut tunnangavigalugit im-
minut nassaariniarpoq. Ineriartor-
nermi naliliisinnaanera malillugu
Inuit Ataqatigiit tassaapput inuu-
suttut ikiaruuinnangitsut imiinna-
ngitsullu. Freddyp ilisimasarsuani
tunngavigalugit anersaakkut ineri-
artonerata tikeraatut akerlerissa-
gallartut inuunera ajornartorsiu-
terpassuarnut pulasarpoq. Freddy
pillugu atuakkami aqqutissaq ilu-
arpallaartanngilaq eqqumiiginar-
taqalunilu. Inuit nukillalaartarne-
rat atuakkami ilumoortumik nalu-
naarutiginiagaasoq tassaavoq ine-
riartornerup tusaamananeqarner-
luttup Kalaallit Nunaannik eqqusi-
manera immaqalu aamma Uum-
mannamiilluni isit ammaqqalaar-
tut ajortussarsiortullu pissarsiarisi-
masaat.
Kisiannili UJARAK atuagaavoq
qaqutigoorluinnartoq tuluttuumit
Karen Nørregaardimit danski-
suunngortitaq. aaju
Ujarak
En usædvanlig bog skrevet af Mike Fortescue
På bogens bagside står der, »at det
cr en roman om kultursammen-
stød, der bevæger sig på mange pla-
cer. Det er en psykologisk udvik-
lingsroman, en socialistisk og fan-
tastisk roman, der bæres af ægte
humor.«
Ved gennemlæsning af bogen må
Jeg desværre indrømme, at jeg som
tørlaget RHODOS ikke kunne nik-
ke genkendende til bagsideomsla-
gets smukke fremstilling. Jo længe-
re jeg kom ind i bogen, jo større
blev min forvirring og usikkerhed
Pa »spisesedlens« magiske drag-
ning.
_ — Kultursammenstødet var til at
*å øje på.
~ Inuit Ataqatigiits ublide og
eskimoiske politik, som i bogen re-
produceres meget ensidig, var til at
tage og føle på.
— Hansi og Freddy flagrede
rundt i »tågen« fra side til side og
genkendes som figurer i en skygge-
dans.
— Den ægte humor var temmelig
vulgær og virkede klodset.
Den ordforbrugende roman »på
mange planer« er i virkeligheden en
kedsommelig historie om to rodløse
personer. Hansi leder efter sig selv
ud fra tabte horisonter og mislykke-
de illusioner. Så vidt jeg kan be-
dømme udviklingen består Inuit
Ataqatigiit vel også af unge, der ik-
ke er besat af hashrus og spiritustå-
ger. Freddys psykologiske udvik-
ling på basis af sin enorme viden på-
fører ham vanskeligheder som del-
Mennesket og landet
Eskimoiske digte fra Sibirien
Sonja Nenlumqina er en 30-årig
digter, som er født i den eskimoiske
bygd Nuvuqaq ved Østkap i Sibi-
rien.
Digteren søger efter sin eskimoi-
ske arv på en spændende måde.
Digtene er poesi med musik og fan-
tastisk mange billeder, der på man-
se måder er infiltrerede i teksterne.
De træder tydeligst frem i den dan-
ske udgave.
Digtenes grønlandske udgave er
aalmindelig dårlig. Digtenes bud-
skab er tabt på gulvet med et brag.
Digtene er blevet direkte oversat fra
dansk til grønlandsk, som om de er
tørre prosatekster. Fra ord til ord
■orsvinder digtenes underfulde to-
jter, intonation, følelser, sarthed,
billeder, deres magtfulde begrebs-
verden og mange af digtenes bud-
skaber om blidhed, nærhed og
'joldsomhed smadres. Man har ikke
'orsøgt gendigtning. Digtenes
grønlandske udgave mangler styr-
ke. Hvorfor har forlaget ikke valgt
den moderne retskrivning?
Digtsamlingen er inddelt i fire af-
snit. Det er om Nevuqaq’s fugle,
kvinden, min sang og således for-
tæller en gammel mand. Digtene er
gode, men de er blevet svækkede på
grønlandsk.
Hvis ikke Else Poulsen (Ungaaq)
har illustreret digtsamlingen, har
den været værdiløs. Den stærke og
symbolske tegner har levet sig ind i
digtenes virvar af uløste problem-
stillinger i forbindelse med forfæd-
renes budskaber, der kan være svæ-
re at tyde. Illustrationen til »Den
unge moder« viser med tydelighed
illustratorens gribende evne til at
fortolke digtets indhold. Med en
iskold symbolisme fortolker hun en
moders usikkerhedsfølelse. Hvil-
ken identitet vil være bedst for det
nyfødte barn? Dets sjæl er en fugl i
sort og hvidt. Hvordan vil fremti-
den tegne sig, når du trækker skær-
men til side? aaju
vis accepteret gæst. Freddyplanet
er ofte crazy og meget abstrakt.
Bogens oprigtige budskab er mu-
ligvis dokumentation af menne-
skers afmagt over for en famøs ud-
vikling, der i bogens handling har
ramt Grønland og måske også
Uummannaq set med halvåbne og
negative øjne.
»Ujarak« er dog en usædvanlig
bog, der er oversat fra engelsk til
dansk ved Karen Nørregaard.
aaju
Inuk imnalu
Inunnik taalliat Sibiriameersut
Sonja Nenlumqina tassaavoq taal-
liortoq 30-nik ukiulik eskimuut nu-
naqarfinnguanni Nuvuqaq-mi Slbi-
riami Østkapip eqqaani inunngor-
toq.
Taalliortup taalliai kingornussat
suunerinik ujarlersut atuarlugit
oqaatiginiagaasigut, pingaartumik
danskisut nutserneri atuarsinnaa-
gaanni. Kalaallisuunngortinneri qi-
asunngunarlutillu narrunarput,
soorlumi taallat oqaatiginiagaat
aserorterneqarsimasut. Taallat
oqaasertamikkut malinneqaqqis-
saarlutik nutserneqarsimapput al-
laaserisatullusooq oqaatsimit
oqaatsimut. Taamaattumik taallap
nipaa, nipilersorpalaarnera, assili-
aanera, kimia, kusanassusia, alia-
naappalaassusia misigissutsinillu
saqqummiiniarnermigut sallaassu-
sia, qanilaassusia sakkortussusialu
puigugaalluinnarsimasutut ipput.
Taallioqqiiniarneq atorneqarsi-
manngilaq. Taallat kalaallisuun-
ngortinneqarnermikkut nukissaa-
russimapput. Sooq saqqummersit-
sisarfiup allaaseq muteerniusoq
atorsimanngilaa?
Taallat immikkoortunut uku-
nunnga inissinneqarsimapput: Ne-
vuqap timmiai, arnaq, pisera, taa-
matut oqaluarpoq angut utoqqaq.
Taallat pitsaagaluarput kalaallisul-
li sanngiillisimapput.
Taalliat Else Poulsenimit (U-
ngaamit) titartagartalersorneqarsi-
manngikkaluarunik nalikitsuaraa-
simassagaluarput. Ungaap titarta-
gartaliussai kimittuut assissaliisullu
inuunerup paasissaanngissusaanik
oqaluttuarput. Siulinit kingornus-
sat paasissaanngissinnaasut qanoq-
una oqaatiginiagaqartut eqqumii-
ginartunik amiilaammisaarnartu-
nillu. Arnaq kiinarpammik kiinalik
»Anaanamut inuusuttumut« assili-
artaasoq isigilerlugu malugisaria-
qarpoq assiliartaliisup taallap
oqaasertai piinnarnagit aamma
meeqqamut kinaassuseeriarnissa-
mut nalornineq iserfigilluinnarsi-
magaa. Assissaliisarneq kissassuse-
qanngippasissoq atorlugu misigis-
suseq nalorninermik imaqartoq a-
naanaasup pigisaa isinut takutinne-
qarpoq. Kinaassuseq sorleq inoor-
laamut pitsaanerullunilu siunissa-
qarnarnerua? Tarneq timmissa-
miippoq. Siunissaq assersimaneqa-
runnaaruni qanormi ilinnut tunniu-
tissava? aaju
Annoncér i
GRØNLANDS-
POSTEN
ATUAGAGDLIUT1T
NR. 3 1985 19