Atuagagdliutit - 16.01.1985, Side 24

Oqallinneq • Debat
Atorfinittussanik
kommunit
namminneq
naliliisarumapput
Kalaallinut inuiagatigiinnut iluaqutaasinnaanngilaq
piginnaaneqarnissamk piumasap
annikillisinneqarnissaa, Kommunit Katuffianni
siulittaasoq Anders Kielsen ukiortaami oqarpoq.
Ina Isisart n I ukiarmi ataatsimiinne-
ranni oqallinneqarpoq nuanningit-
sumik eqqartorlugu nunaqavissut
pisortaqarfinni atorfininnissamut
salliutinneqassasut qanoq pigin-
naaneqartiginerat apeqqutaatinna-
gu. Kalaallinut inuiaqatigiiusunut
iluaqutaasinnaanngilaq piginnaa-
neqarnissamik piumasap annikilli-
sinneqarnissaa, uvangalu erseqqis-
sumik oqaatigerusuppara kommu-
nit kissaatigilluinnarmassuk nam-
mineerlutik naliliisarnissartik kina
kommunimi atorfinitsinneqassa-
soq, Kommunit Katuffianni siulit-
taasoq Anders Kielsen ukiortaami
oqaaseqarpoq, nangipporlu:
Kommunit suliassarpassuaqar-
put pisussaaffimminnik, suliassa-
nik oqimaatsunik, tamannalu pillu-
gu kissaatigilluinnarlugu nammine-
erlutik naliliisarnissartik atorfinin-
niarlutik qinnuteqartut qanoq pi-
ginnaaneqartiginerinik.
Den lokale
medindflydelse styrkes
Af Anders Kielsen
De Grønlandske Kommuners Landsforening
På tærsklen til 1985 vil jeg ønske alle et godt nytår:
For Landsforeningens vedkom-
mende vil et godt år være et år, hvor
den lokale medindflydelse styrkes.
I Hjemmestyrets ånd bør friheden
til i videst mulig udstrækning at be-
slutte i egne sagerslås fast. Den højt
besungne frihed har ikke megen
mening, hvis beslutningerne tages
væk fra lokalsamfundene. I denne
forbindelse kan jeg ikke undgå at
nævne de centrale myndigheders
ideer om en tvungen fællesfond til
etablering og drift af bygdeelvær-
ker efter central beslutning. Det må
efter Hjemmestyrets ide være de lo-
kale samfund — kommunerne —
der alene beslutter hvorvidt der skaL
være elforsyning i bygderne, hvil-
ken kapacitet der i givet fald skal
opbygges samt hvorledes driften af
anlægget skal varetages. Det må så
være de centrale myndigheders op-
gave at gøre lokalsamfundene i
stand til økonomisk at løfte denne
opgave uden man behøver at knæg-
te deres selvbestemmelse gennem
beslaglæggelse af en fast andel af
kommunernes skatteprovenue un-
der påberåbelse af mellemkommu-
nal solidaritet.
Landsforeiningen finder imidler-
tid, at en udligningsordning på det
økonomiske område er en nødven-
dighed med de store forskelle, der
er i de enkelte kommuners ind-
komstgrundlag. Men her har vi den
mellemkommunale skatteudlig-
ningsordning. Den udtrykker på
bedste vis den solidaritet, der er
nødvendig for at alle de lokale sam-
fund — alle kommunerne — har
mulighed for at have et serviceap-
parat, der sikrer de enkelte borgeres
trivsel og medindflydelse. Men ud-
ligningsordningen bør ikke stræk-
kes yderliger. Det vil medvirke til en
manglende interesse for styring af
egne lokale anliggender.
På landstingssamlingen i efter-
året oplevede vi en kedelig diskus-
sion om, at hjemmehørende skulle
have fortrinsret til stillinger i det of-
fentlige uanset kvalifikationer. Det
gavner ikke det grønlandske sam-
fund at slække kvalifikationskra-
vene, og jeg vil gerne slå fast, at
kommunerne under alle omstæn-
digheder selv ønsker at vurdere,
hvem der skal ansættes i et kommu-
nalt job. Kommunerne har forplig-
telser til at udføre mange opgaver,
og komplicerede opgaver, og herfra
ønsker man under alle omstændig-
heder selv at vurdere hvilke krav,
der skal stilles til en ansøger.
Inuusuttunik ilinniartitsineq
Tamatumunnga atatillugu aamma
oqartariaqarpoq ilinniartitsinerit
Katuffiup assut alapernaasermagit.
Pingaartumik inuusuttunik ilinni-
artitsineq suliffissaqartitsiniarner-
lu — eqqaamallugu ukioq 1985 i-
nuusuttut ukiorimmassuk. Inuia-
qatigiilli allatut iliortariaqarput ka-
laallit imminerminnut tunngasut
aqulissappatigik. Inatsiliat naaper-
tuilluarnissaq siunertaralugu piviu-
sunngortinneqartartut atuutsinni-
arnerat ima oqimaatsigigajuppoq
nunaqavissut ilinniarsimasaat ami-
gartarlutik.
Oqimaatsunik inatsiliortaaseq
Danmarkimit tigusaavoq kalaallini
pissusiviusunut naleqqussagaan-
ngitsoq. Tamaattumik inatsiliorne-
rup kalaallini inuiaqatigiinni naa-
pertuilluartuunissamik qulakkeeri-
sussap kingunerisariaqarpaa suli
amerlanerusunik avataanit agger-
sitsisariaqalerneq. Tamannalu naa-
pertuilluanngitsuliornertut misigi-
sitisarpoq, tassa suliffissaaleqineq
illussaaleqinerlu millisissinnaan-
ngimmagu.
Kattuffiup kissaatigaa paasiumi-
narnerusunik inatsisiliortarnissaq
najukkani namminerni aalajangii-
sarnermik isumannaallisaasussaq.
Inatsiliorneq innuttaasunik tama-
nik assigiimmik pinnittoq, ataasi-
I denne forbindelse skal også si-
ges, at uddannelserne har Lands-
foreningens store bevågenhed. Især
uddannelsen og beskæftigelsen af
unge — med tanke på, at 1985 er be-
tegnet som Ungdommens År. Men
samfundet bør gå en anden vej, så-
fremt grønlænderne selv skal styre
egne anliggender. Den lovgivning,
der gennemføres udfra synspunkter
om størst mulig retfærdighed for
alle, er ofte så kompliceret at admi-
nistrere, at de hjemmehørendes ud-
dannelser ikke slår til. Den kompli-
cerede lovgivning er overført fra
Danmark og er ikke tilpasset grøn-
landske præmisser. Derfor får lov-
givningen, der skal sikre retfærdig-
hed indadtil i det grønlandske sam-
fund den konsekvens, at endnu fle-
re udefra må tilkaldes, hvilket føles
som en større uretfærdighed, da
hverken arbejdsløsheden eller bo-
ligbehovet bliver mindre heraf. Jeg
vil pege på lovgivningen omkring
boligsikring og takstmæssig hjælp
og planlovgivningen som eksem-
pler herpå.
Landsforeningen ønsker en en-
klere lovgivning, der sikrer den lo-
kale vurdering og beslutning. En
lovgivning, der behandler borgerne
ens og ikke favouriserer enkelte
samfundsgrupper. Landsforenin-
gen ønsker samtidig en større grad
af flexibilitet indenfor de enkelte
områder, men begrebet flexibilitet
bør ikke forveksles med manglende
forberedelse som i tilfældet med
produktionsudvalgene under PRO-
EKS.
Landsforeningen afventer med
spænding bekendtgørelsen om-
kring produktionsudvalgene, hvori
kommunerne ser chancen for at
styrke den lokale medindflydelse i
erhvervslivet til alles bedste.
Godt nytår!
akkaat allanit pingaarnerutinnagit.
Kattuffiuttaaq kissaatigaa assi-
giinngitsutigut eqaannerusumik
pissuseqarnissaq, oqaaserli eqaat-
suussuseq paarllaanneqartaria-
qanngilaq amigartumik piareersar-
simanermut soorlu taamaasimasoq
tunissassiornermut udvalgeqarner-
mi PROEKS-ip ataani.
Aalajangiinissamut
kiffaanngissuseqarneq
Ukiortaaq Katuffimmut pitsaa-
suussappat tassaasariaqarpoq na-
jukkani namminermi ittut sunniu-
teqaqataanerisa nukittorsarneqar-
fiat. Namminersornerunerup aner-
saavani aalajangiunneqartariaqar-
poq namminermut tunngasuni aa-
lajangiinissamut annertunerpaa-
mik kiffaangissuseqarnissaq. Kif-
faanngissuseqarneq pingaartinne-
qaqisoq kinguneqassanngilaq aala-
jangiisarnerit najugalinnit arsaa-
rinnissutigineqarnerannik. Tama-
tumunngalu atatillugu taanngit-
soorsinnaanngilakka qitiusutut pi-
sortaasut isummersimammata pin-
ngitsaaliissummik aningaasaate-
qarfiliortoqassasoq nunaqarfinni
innaallagissiorfiliornernut taaku-
ninngalu ingerlassinernut atugassa-
nik.
Namminersornerulluni aqutsine-
rup siunertarisariaqarpaa najukka-
ni inooqatigiit — kommunit — kisi-
miillutik aalajangertassagaat nuna-
qarfimmi innaallagissiorfeqassa-
nersoq, sanasoqassappat qanoq
sakkortutigissanersoq aammalu
qanoq ingerlanneqassanersoq-
Taava qitiusutut pisortaasut isuma-
gisassarissavaat najugaqartut pi-
ginnaanngortissagamikkik sulias-
sat aningaasatigut naammassiniar-
nissaanut aalajangiisinnaanermik
arsaarnagit.
Assigiissaarineq pisariaqarpoq
Kattuffilli isumaqarpoq aningaasa-
qarniarnerup tungaatigut assi-
giissaarinermik aaqqissuussineq pi-
sariaqarluinnartuusoq kommune-
qarfiit ataasiakkaat aningaasarsi-
orfiussutsimikkut assigiinnginne-
rujussuat peqqutigalugu. Tamatu-
manili kommuneqarfiit akornnan-
ni akileraarutitigut assigiissaarisar-
nermik aaqqissuussinermik peqa-
reerpugut.
Taasuma ajunnginnerpaamik er-
sersippaa nammaqatigiinneq pin-
ngitsoorneqarsinnaanngitsoq naju-
gaqarfimmiut akornanni. Kommu-
nit tamarmik periarfissaqarput su-
lissussinermi atortoqassallutik, qu-
lakkeerisumik innuttaasut ataasi-
akkaat ajunngitsumik atugassaqar-
nissaannik sunniuteqarnissaannil-
lu. Assigiissaarisarnermili aaqqis-
suussineq annertunerulersittaria-
qanngilaq. Taamaaliorneq nammi-
neq najukkami aqutsinissamik so-
qutiginninnermik millisaaqataa-
sussaavoq, Kommunit Katuffianni
siulittaasoq Anders Kielsen oqar-
poq.
GRØNLANDSPOSTEN
er bladet, hvori Deres
annonce virker
bedst og hurtigst
24 NR. 3 1985
ATUAGAGDLIUT1T