Atuagagdliutit - 16.01.1985, Page 12

Forslag om
bedre vikår for
grønlandske indsatte
VS har fremsat forslag til folketingsbeslutning om straf
afsoning for overtrædelse af den grønlandske
kriminallov.
VS-folketingsmedlemmerne Jør-
gen Lenger, Keid Albrechtsen, An-
ne Grete Holmsgaard, Elisabeth
Olesen og Steen Tinning har i sidste
uge fremsat forsiag om, at folketin-
get opfordrer regeringen til at lop-
tage forhandlinger med det grøn-
landske hjemmestyre med henblik
på hjemmestyrets overtagelse af an-
svaret for afsoningen af straffe,
idet efter den grønlandske krimi-
nallov, og at regeringen opfordres
Meeqqat qulit aqqaneq-marlulhi missaannik ukioqartut Nuummi
inissiat arlaanni isaariami tim-imik naamaartut, qallunaatoorlugu
sniffertut, naammattoorneqarsimapput. Siullermik aatsaat taaina
iliortoqarsimagunanngilaq, tamatuma siornatigut isaariami tassani
puussiakunik tim-imillu nassaartoqarsimammat. Meeqqat taakku
pingasut naammattoorneqartut puussiaaqqat atorlugit naamaarsi-
mapput, puussiaaqqatlu taakku qimaannarlugit qimaammata assi-
mi takuneqarsinnaapput, assimiittorli asuli naamaarluusaarpoq.
Nuummi nakorsiartarfimmi nakorsat ilaat oqarpoq naamaartarneq
ulorianarluinnartuusoq, ingammik peroriartortilluni saarngit ineri-
artornerannut akornutaasinnaammat aaltu inger/aarneranut akor-
nutaasinnaalluni. Nuummi politiit atuarfinnut tamanut nalunaa-
rummik nassitsiniarput ilinniartitsisunit meeqqat naamaartartut si-
anigeqqullugit.
Børn mellem 10 og 12 år blev opdaget i en af opgangene i Nuuk, hvor
de sniffede lim. De er åbenbart ikke første gang, for et stykke tid si-
den blev der i samme opgang fundet lim og poser, som har været
brugt til samme formål. De tre børn, der blev opdaget, brugte små
gennemsigtige plastikposer, som man kan se på billedet, pigen på
billedet fungerer dog som modet En af lægerne i Nuuk oplyser, at
det er meget farligt at sniffe, især for børn i voksealderen. Snifning
hæmmer væksten af knoglerne og er farlig for blodets kredsløb. Po-
litiet i Nuuk vil sende en meddelelse tiI alle skolerne i Nuuk, så lærer-
ne bliver klar over problemet.
til, indtil en sådan overtagelse fin-
der sted, forbedrer forholdene for
de frønlandske strafafsonere i Dan-
mark.
Ifølge forslaget skal forbedrin-
gen af forholdene udmøntes i, at de
indsattes kontakt til pårørende i
grønland øges gennem større bevil-
linger til hjemrejse og til pårørendes
besøg i Danmark samt til jævnlig
telefonisk kontakt.
At der sikres et fornødent antal
udgangsadresse i Danmark, og at
de indsatte kan få Grønlandsk mad
hver dag. Endvidere foreslås det, at
regelsamiinger og forsorgsforskrif-
ter oversættes til grønlandsk, at der
ansættes grønlandsksprogede kri-
minalforsorgsmedarbejdere samt
tolke i de anstalter, som strafafso-
nerne anbringes i, samt at der sikres
de indsatte mulighed for øget fælle-
skab indbyrdes.
Norallaq
I bemærkningerne til beslutnings-
forslaget henvises der bl.a. til AG’s
leder i nr. 17,1984, hvor der fortæl-
les om Norallaq, der var morder og
som biev dømt til anbringelse i et
fængsel i de hvides land. Og efter en
gennemgang af den historiske bag-
grund for, af en del grønlandske
strafafsonere siden 1963 har været
henvist til danske fængsler, er der
bl.a. følgende bemærkninger:
»Grønlænderne selv har tilsyne-
ladende ikke været sæligt interesse-
rede i at overtage ansvaret for den-
ne gruppe strafafsonere, dels har
man prioriteret løsningen af andre
sociale problemer højere, og dels er
lukkende fængsler om muligt end-
nu mere kulturfremmede for grøn-
lændere end for danskere.
Siumut har tilkendegivet, at man
i Grønland til sin tid vil betragte
strafudmålingen straffuldbyrdel-
sen som et socialt problem og som
sådan anvende mere humane foran-
staltninger, end der anvendes i
Dansk kriminalpolitik. På det sid-
ste har Landsstyremedlem Aqqaluk
Lynge under et besøg i Danmark
vist konkret interesse for en løsning
af problemet.«
Endvidere siges det, at »forslags-
stillerne mener, at man i Grønland
selv må finde en løsning, så det sker
i overensstemmelse med Grøn-
landsk kultur og Grønlandske tra-
ditioner«, og at forslagsstillerne af
principielle grunde derfor ikke øn-
sker at tage stilling til, hvori en så-
dan løsning skal bestå. Det siges og-
så, »at deportationen af de Grøn-
landske strafafsonere i den grad er
en skamplet på såvel Grønlandsk
som Dansk retspleje...«
Lod-
Pengeinstitutter
i Sydgrønland
Af: Henrik Lund, Borgmester i Qaqortoq og formand
for Sydgrønlands Fælleskommunale Samvirke
I disse dag åbner Bikuben sin filial i
Qaqortoq og i løbet af få måneder
følger Grønlandsbanken efter.
Kommunalbestyrelsen byder de
Grønlandske pengeinstitutter vel-
kommen i Qaqortoq og i Sydgrøn-
land.
Åbningen af det første penge-
institut i Grønland uden for Nuuk
markerer endnu et brud med den
koncentrations og centralisations-
politik, der kendetegnede 60-erne
og 70-erne.
Alle må nu erkende at Grønlands
fremtidige udvikling blandt andet
må bygge på regionalisering og de-
centralisering.
Hvis vi ønsker at bevare og vide-
reudvikle vores hjemmestyre stiller
det imidlertid også krav til os om at
vi må økonomisere med ressourcer-
ne. Grønland er et stort land med en
lille befolkning.
Derfor er det ikke realistisk at al-
le byer udbygges med alle facilite-
ter.
Det har vi simpelt hen ikke råd
til.
Derfor må hjemmestyret og sta-
ten erkende at en regional planlæg-
ning er en nødvendighed.
Der må inden for den enkelte re-
gion f.eks. Sydgrønland etableres
et samarbejde mellem kommuner-
ne og en arbejdsdeling mellem dem,
således at naturlige fordele udnyt-
tes til gavn for fællesskabet.
Pengeinstitutterne har nu vist at
de har forstået regionaliseringens
fordele.
Jeg tror at andre vil følge efter.
Atuartut Afrikami
kaattunik ikiuiniartut
Ilulissani atuarfinni marluusuni
atuartut ilinniartitsisullu Afrikami
kaattunut ikiorsiissutissanik kater-
suiniarsimapput. Aningaasat ka-
tersorneqartut katillutik 6.554,30
kr-iusimapput. 13. klassiinnarmi
875,- kr-it isertinneqarsimapput,
taakkulu atoqqissinnaasunik nioq-
quteqarnikkut isertinneqarsimap-
put. Aningaasat taakku allamut
atorneqartussaasimagaluarput, a-
tuartulli isumaliorsimapput taakku
Afrikami atorfissaqartinneqarne-
rusut.
Suleqatigiit »Afrika kaappoq
llulissat ikiuipput« sapaatiummat
timersortarfimmi iliuuseqarput ali-
ikkusersuillutik unammisitsillutil-
lu. Unnukkut bingortitsisoqarpoq
Atuarfik Mathias Storchimilu fil-
mertitsillutik. Aningaasallu tamar-
mik Nuummi Røde Kors aqqutiga-
lugu »Afrika sulter«-imut nassiun-
neqassapput.
12 NR. 3 1985
ATUAGAGDLIUT1T