Atuagagdliutit - 16.01.1985, Síða 3

Akuliunnissaq uanga
kissaatiginngivippara
Heqquliutiinarneqassanngilaq suliumajunnaarnerit
naalakkersuisut akuliunnikkut aaqqittassagait,
Jonathan Motzfeldt oqarpoq.
saaffigalugillu, taamaattoq mini-
steri kimigiiserfigilersimavarput
periarfissaqarpat sygeplejerskit
isumaqatiginniarnerat sapinngisa-
mik aaqqiiffiginiaqqullugu, Jona-
than Motzfeldt oqarpoq. Radiumi
teknikerit isumaqatiginiarnissaan-
nut periarfissat eqqartorsimavavut
naalakkersuisuni, taakulu nangin-
neqartussaapput.
Aviisiliortunut tungatillugu ajor-
nartorsiut unaavoq ukiut tamaasa
niarpullu taassuma pisortanit akue-
rineqarnissaa anguniarlugu.
— Uanga iluamik paasisimaguk-
ku siunertarineqartoq unaavoq a-
viisiliortut tamarmik qallunaajugu-
nik kalaaliugunilluunniit hjemme-
styrip akiligaanik feeriartarsinnaa-
nissaat, Jonthan Motzfeldt oqar-
poq, naggasiillunilu: Suliassaq suk-
kasuumik malittarineqarpoq aaq-
qiiffiginiarneralu siunnerfigineqar-
poq.
~7 Akuliunnissaq uanga kissaati-
ginngivippara, Jonathan Motzfeldt
oqarpoq, sygeplejerskit suliuma-
JUnnaarnissamik sioorasaarinerat
aviisiliortuHu ataasinngorpat janu-
ar,P 21-ianni suliumajunnaarniar-
nerat pili ugu, nangipporlu: Kisian-
n|li imaassanngilaq naalakkersui-
nermik suliaqartut kisivimmik nu-
naP aningaasaqarnera akisussaaffi-
g'ssagaat. Nunatsinnermiunut as-
sorujussuaq paaseqqunarpoq ani-
Hgaasat annikitsunnguit sapinngi-
Samik aveqatigiiffiulluarnissaat si-
unertarineqarmat, maannalu peri-
arfissaq misissorniarpara partiit
kattuffiillu qullersaasa naapittar-
nissaat nunap aningaasarsiornera
oqallisigalugu.
Jonathan Motzfeldt ataasin-
ngormat Danmarkiliarpoq ministe-
ri pisortallu isumaqatigiinniartar-
tui ataatsimeeqatigiartorlugit suliu-
majunnaarniarnerit pillugit.
Feeriarnikkut aaqqiinissaq
Peqqinnissamut tunngasut naala-
gaaffiup tigummigaluarai akisus-
feeriartarsinnaanermik noqqaassu-
teqarnerat. Taanna aaqqikkumi-
naatsorujussuuvoq, pissutigalugu
nunatsinni feeriartarnermi atugaa-
sut tjenestemandit feeriartarneran-
nik aaqqissuinermik aallaaveqar-
nerat. Inatsit taanna tjenesteman-
dinut atortoq nutarterlugu aallarte-
ruttorpoq, ilimananngilarli ukioq
manna inernissaa. Pitsaanerpaas-
saarlu tamatumani siunnersuutis-
sat utaqqimaaqqaarutsigik feeriar-
nikkut tamanut atuuttumik aaqqii-
nialersinnata.
Aviisiliortut piumasaat imaalii-
narlugu akuerineqassappat qularis-
sanngilluinnarparput kattuffiit al-
larparujussuit feeriartitsisarnialer-
nissaat, taamaaliornissamullu inui-
aqatigiit akissaqanngilluinar-
put.Unali allaavoq kattuffiit nam-
minneq iluminni feeriartarnissaq
pillugu aningaasaateqarfimmik pi-
lersitsissappata, ilaasortallu nak-
kaatitsineq ingerlappassuk.
AG: — Aviisiliortut pilersitsisi-
mapput feeriarnissamut aningaa-
saateqarfimmik, suliumajunnaar-
William Heinesen
nersornaasisisoq
Danmarkimi kommunistit partiiata
savalimmiormiumut atuakkiortu-
mut tunniussimavaa nersornaat
Geldsted-Kirk-Scherfig-imut eq-
qaassutissaq.
William Heinesenip ilaatigut uku
atuakkiarisimavai »Blæsende gry«
1934-imeersoq aammalu »Noatun«
1938-meersoq. 85-inik ukioqalera-
luarluni suli siumukarnermik eq-
qissinissamillu noqqaassuteqarlu-
artuuvoq erinniornermigut, qali-
paasarnermigut taalliortarnermi-
gullu atuakkiaalu kingulleq 1980-
imi saqqummersoq taaguuteqar-
poq »Her skal danses«.
Gelsted-Kirk-Scherfig — nersor-
naat, siornatigut Børge Houmann,
Arnes Stinus, Carl Scharnberg kii-
salu Berthe Quistgaarimut tunniun-
neqarsimasoq ukioq manna 25.000
kruniuvoq.
Lovindgreb ønsker
jeg slet ikke
^et skal ikke blive en vane, at landstinget griber ind
Ved konfliktsituationer, siger Jonathan MotTfeldt.
~7 ^eg onsker slet ikke lovindgreb,
s*ger Jonathan Motzfeldt i forbin-
delse med sygeplejerskernes strej-
kevarsel og journalisternes strejke,
s°m starter mandag den 21. januar.
Og han fortsætter: Men det skal ik-
ke være sådan, at politikerne alene
skal have ansvaret for landets øko-
Oomi. Vi har kun begrænsede mid-
jer til rådighed, midler der skal for-
deles så retfærdigt som muligt. Nu
vil jeg undersøge muligheden af, at
Partif ormænd og organisationsfor-
JJ'aend mødes med mellemrum og
drøfter den økonomiske situation.
I mandags rejste Jonathan Motz-
jeldt til Danmark for at drøfte
konfliktsituationen med ministeren
°å den offentlige aftalenævn.
La
sning på ferieområdet
Desuagtet at staten stadig har
sundhedsektoren, har vi fra lands-
styret presset på, at man — hvis der
®.r mulighed herfor — hurtigst mu-
*8t finder frem til en løsning i sy-
geplejerskernes overenskomstfor-
handlinger, siger Jonathan Motz-
eldt. Vi har i landsstyret drøftet
studieteknikernes forhandlingssi-
Uation, og forhandlingerne vil nu
blive genoptaget.
Journalisterne krav om årlig be-
Jalt ferie er et principspørgsmål.
Det er uhyre svært at finde en løs-
h'ttg på det. Ferieordningen i Grøn-
*and bygger på tjenestemændenes
terieordning. Denne lov er nu under
revision, og man skal ikke regne
hted, den bliver færdig i år. Men det
er bedst, at man venter med at lave
en generel ferieordning, indtil den
Puitalte lovrevision er tilendebragt,
kivis vi efterkommer journalister-
hes krav, skal vi rolig regne med, at
Arsarnerit inuit
piliait qulitsinni
Amerikkarmiut rakettinik 9-inik
arsarneqalersitsisussanik qullartitsiniartut
Kangerlussuarmiit, taakkulu arsarniliaat
takuneqarsinnaassapput nunatta ilarujussuani.
andre organisationer vil følge efter
med kravet om betalt ferie. Og det
har samfundet slet ikke råd til. Men
det er noget andet, hvis organisatio-
nerne danner feriefond, som med-
lemmerne bidrager til.
AG: — Journalisterne har netop
dannet en feriefond. De strejker for
at få den anerkendt af aftalenæv-
net.
— Hvis jeg har forstået rigtigt, så
går journalisternes krav ud på, at at
samtlige medlemmer, både danske
og grønlandske, får årlig ferie, som
hjemmestyret betaler, siger Jona-
than Motzfeldt og slutter:
— Vi følger spørgsmålet nøje, og
man sigter på at finde frem til en
løsning.
Amerikanerne er begyndt at opsen-
de forskningsraketter fra Søndre
Strømfjord for at måle den energi,
der omsættes i den arktiske atmos-
fære. Den ses bl.a. som nordlys, der
forstyrrer radiokommunikation.
Formålet med raketopsendelsen
er at finde ud af, hvormeget radio-
kommunikationen bliver forstyrret
af nordlys. Raketterne vil derfor
danne kunstige nordlysskyer i en
Amerikkarmiut rakettinik ilisima-
tusarnermut atortunik qullartitsis-
saqattaalerput Kangerlussuarmiit
højde af mellem 80 og 325 km. Dis-
se skyer vil man kunne se over store
dele af Grønland og ved at følge
dem vil videnskabsmændene få op-
lysninger om vindhastighed og
elektriske felter i den øvre atmosfæ-
re.
Det er ikke første gang, forsk-
ningsraketter opsendes fra Søndre
Strømfjord. Lignende forsøg fandt
sted i perioden 1972-76.
issittup qilaani nukik qanoq atsigi-
soq pilersinneqartarnersoq paasini-
arlugu. Nukik tamanna takuneqar-
tarpoq arsarnertigut, taakkulu ra-
diukkut naalaarniarneq akornuser-
sortarpaat.
Rakittinik aallartitsinikkut siu-
nertarineqartoq tassa arsarnerit
raadiukkut naalaarniarnermut qa-
noq akornutaatigisarnerannik paa-
siniaaneq. Rakettit pujuliortus-
saapput arsarmnr.guuttussanik 80
aamma 325 km akornanni qutsitsi-
gisumi. Arsarniliat taakku takune-
qarsinnaassapput nunatta ilarujus-
suani taakkulu malittaralugit ilisi-
matuut paasisinnaassavaat tappa-
vanersuaq anorip sukkassusia in-
naallagiaqarfiillu.
Raktinik ilisimatusarnermut
atortunik aatsaat Kangerlussuar-
mit aallartitsisoqalinngilaq. Taa-
matut aamma misiliisarsimavoq
1972-imiiit 1976-ip tungaanut.
Atuagagdliutine
pisiumassorpagssuarnik
takuneKartarpoK
Kunstigt nordlys
over Grønland
Amerikanerne opsender fra Søndre Strømfjord i alt 9
raketter, der danner kunstige nordlysskyer, som kan ses
over store dele af Grønland.
ATUAGAGOLIUTIT
NR. 3 1985 3