Atuagagdliutit - 16.01.1985, Síða 20

Piorsarsimassuseq • Kultur
Peter Motzfeldtip umiaa umiarsuarlu » The Panther« Sermillip kangerlua-
ni Qassimiut avannaanni. 1860-kunni sermeq assut sassariartorsimavoq.
Tamanna Motzfeldtip uppernarsarpaa oqaluttuarami inuusunnermini nu-
niattarsimalluni 1869-imi sermimik issusuumik qallerneqarsimalersumi.
Peter Motzfeldts konebåd og »The Panther« ved bræen i Sermilik Fjord
nord for Qagssimiut. Bræisen og indlandsisen sotn helhed var i 1869 under
kraftig fremrykning. Dette blev bekræftet afMotzfeldt, der fortalte, at han
i sin ungdom havde plukket bær på områder, som nu lå begravet under et
tykt lag bræis.
Grønland året 1869
Tekst: Ove Bak
Foto: J. Dunmore & G. Critcherson, 1869
Fotografiet er en del af vores hver-
dag. I løbet af et år optages utallige
fotografier i Grønland og i resten af
verden. Mange af disse billeder
gemmes for eftertiden, så kommen-
de generationer kan opleve »ned-
frosne øjeblikke« af vor tid: men-
nesker, beboede steder, landskaber
og situationer af mange slags. Fo-
tografiet er enestående som histo-
risk dokumentation.
Franskmanden L.-J.-M. Dagu-
erre optog i slutningen af 1830’erne
de første fotografier. Det var direk-
te optagelser uden negativ på sølv-
belagte kobberplader. (»Daguer-
reotypier«).
1 fotografi-kunstens første 10-15 år
var det meget kompliceret at foto-
grafere. Teknikken blev dog snart
ændret og forbedret. Belysningsti-
den faldt fra en halv time til få se-
kunder, og det blev muligt at lave
billeder på papir via negativ. Foto-
grafer begyndte at rejse ud i verden
og optage billeder.
Ældste fotografier fra Grønland
De ældste sikkert daterede fotogra-
fier fra Grønland, som jeg har
kendskab til, er optaget efteråret
1860 af en engelsk ekspeditions-
fotograf ved navn J.C. Woods.
Inspektør H.J. Rink anskaffede
sig et kamera kort efter 1860. Der er
bevaret kopier af en del af hans op-
tagelser foruden nogle få negativer.
Sommeren 1869 berejste en ame-
rikansk rigmand, William Brad-
ford, Grønlands vestkyst med det
formål at hjembringe tegninger og
fotografier af landet og dets ind-
byggere. Ffan havde tidligere fore-
taget en lignende ekspedition til
Labrador. Til turen havde Brad-
ford på Newfoundland lejet skrue-
dampskibet »The Panther« på 350
tons.
Fra Boston-firmaet »W.C.
Black« medfulgte fotograferne
John Dunmore og George Critcher-
son. De tog tidens mest moderne fo-
toudstyr med sig, bl. a. et kæmpe-
stort kamera, der kunne rumme et
glasnegativ på ca. 30 x 40 cm.
11869 skulle et negativ fremstilles
umiddelbart før en optagelse ved at
lægge en våd, lysfølsom hinde på en
glasplade. Derfor var det nødven-
digt at have et mørkekammer i nær-
heden af kameraet, når man ville
fotografere. Belysningstiden var i
solskin ca. 2 sekunder og i gråvejr
en del længere. Det var således van-
skeligt at fotografere fra skibsdæk-
ket — og optage mennesker, der be-
vægede sig.
500 billeder
Under fotogrageringer i land slæb-
te en halv snes matroser rundt med
et mørkekammertelt, en mængde
skåle og kemikalier, der var anbragt
på træstativer.
Fotograferne optog sandsynlig-
vis henved 500 billeder fra Juliane-
håb til Upernavik norddistrikt. Jeg
har kendskab til ca. 100 af disse. På
siderne her gengives et udvalg på 12
karakteristiske fotografier.
Takket være W. Bradfords og
hans dygtige fotografers indsats
kan vi foran os have spejlbilleder af
situationer, der blev fastholdt af et
kamera for 115 år siden!
Disse fotografier gør os i stand til
i dag — omend i korte og grå glimt
— at være vidne til nogle flygtige
øjeblikke af virkeligheden i året
1869.
Qatanngutigit arnat Qeqertarsuarmiut Sophia Tabitha aamma Maria. Si-
ulleq taanna uvissiaqarpoq Qasigiannguani niuertumik oqalussinnaalluni-
lu kalaalisut, danskisut tuluttullu.
To søstre i Godhavn, Sophia Tabitha og Maria. Førstnævnte, der var for-
lovet med kolonibestyreren i Christianshåb, kunne tale både grønlandsk,
dansk og engelsk.
W. Bradfordip asseq una ima oqaasertalersimavaa: Fskimuut tupiat »tou-
pek« ameq sinerissami angalaarnermi tammaarnerni atorneqartartoq.
W. Beadford’s tekst til dette billede: »Eskimoisk toupek« eller skindtelt,
der bruges på lejrophold eller under rejser langs kysten.«
mik illua, asernga ersilaartoq.
Qassimiut niuvrtoruseqarfittut tunngavilerneqarput Qaqortumut atal-
lutik 1835-imi. Aasamut nunaqarfik ukiut 150-ngorlugit nalliuttorsius-
saaq.
Den hvidkalkede udstedsbestyrerbolig i Qagssimiut og et privathus ejet af
Motzfeldt ( — der skimtes ved dets gavl).
Qagssimiut blev anlagt som udsted under kolonien Julianehåb i året
1835. Den kommende sommer fejrer beboerne bygdens 150 års jubilæum.
20 NR. 3 1985
ATUAGAGDLIUTIT