Atuagagdliutit - 18.11.1997, Blaðsíða 3

Nr. 89 • 1997
3
GRØNLANDSPOSTEN
Danmarkip akileeqataanissaa
pissusissamisuuginnarpoq
- Naalagaaffimmit tigusimavavut oqaluffitoqqat, atuarfitoqqat, illutoqqallu
namminersornerunerup eqqunneqarneraniilli siunissami
annertoorujussuarmik aningaasartuutaalersussat, naalakkersuisut
siulittaasuat Jonathan Motzfeldt oqarpoq
(JB) - Qinnuuloomerunngi-
laq, Kalaallit Nunaanni an-
nertuumik iluarsaanneqartari-
aqartut aningaasaliiffigine-
qarnissaannut pilersaarutini
pillugit Jonathan Motzfeldt
Jyllandsposten-imut oqarpoq.
Pilersaarummi pineqarput
Danmark aningaasartuutissa-
nut milliardilikkaanut akilee-
qataassammat, atuarfeqarfim-
mi, peqqinnissaqarfimmi,
inissaqarniarnermi nukissa-
qamiamermilu amigaataasu-
nut.
Tamatumunnga atatillugu
Jonathan Motzfeldt-ip oqaa-
tigaa, naalagaaffeqatigiinne-
rup atorunnaarsinneqarnis-
saanik oqallinneq maannak-
kut unitsinneqarsimasoq. -
Qallunaat naalagaaffiannut
ilaavugut ilaajuassallutalu,
taamaattumik naalagaaffeqa-
tigiippugut, soorunalumi ta-
manna pissutigalugu immit-
sinnut ikioqatigiinnissarput
oqallisigisinnaavarput.
Jonathan Motzfeldt-ip inus-
siamisaarluni pissusilersome-
ra qallunaat tusagassiuutaan-
nit isumaqarfigineqarpoq Ka-
laallit Nunaannit ilisimatitsis-
sutigiumaneqartoq naalakker-
suisunut siulittaasunngorsi-
manera. Kisiannili pisortati-
goortumik Kalaallit Nunaata
Danmark-illu akomanni pis-
sutsit malunnaatilimmik
allanngorsimagunanngillat,
kisianni soorunami peqqis-
saaruttariaqarpoq ilisimatit-
sissutit nassiunneqassappata
assiliaaqqat qalipaatigissaar-
tut atorlugit imaluunniit tele-
gramikkut annikitsuinnarmik
oqaasertalikkakkut.
Isumanik
nutaaqanngilaq
Kalaallit Nunaanni annertuu-
nik aningaasaliissuteqamis-
saq pillugu naalakkersuisut
siulittaasuata qangali anguni-
arsimavaa Danmark-ip ikiu-
unnissaa. Oqaloqatigiinneril-
lu ingerlatereersimavai, unga-
sinngitsukkut eqqarsaatini
qallunaat naalakkersuisuinut
saqqummiukkamigit.
- Suliassat aningaasaliiffi-
gineqartussat uagut nammi-
neq isumagisinnaanngisavut
qanoq ilillugit aningaasaliiffi-
gineqarnissaat pillugu oqa-
loqatigiissinnaasugut paasi-
narsisimavoq, Jonathan
Motzfeldt oqarpoq. - Tamatu-
ma ersersippaa nunat pine-
qartut marluk akomanni pis-
sutsit saqqumisumik isumagi-
niarsinnaagivut.
- Kisiannili Kalaallit Nu-
naata Danmark-illu akomanni
pissutsit asanninneq kisiat
tunngavigalugu ingerlanne-
qanngillat, taama nassuiaa-
voq. - Aningaasat tamatumani
aamma pineqarmata.
Taamaattumik naalakker-
suisut siulittaasuat tunngavis-
saqamerusumik isumaginnin-
nialerpoq, tassami sap. akun-
nerata tulliani aningaasaqar-
nermut ministeri Mogens
Lykketoft saqqummiussivigi-
niarmagu Kalaallit Nunaanni
iluarsaassarpassuit aningaa-
saliiffigeqataanissaannut o-
qallisissiamik.
Peqqinnissaqarfiup, atuar-
feqarfiup, nukissaqarniarne-
rup inissaqarnianerullu aki-
sussaaffiginerat qangali nam-
minersomemllutik oqartussa-
nit tiguneqarsimagaluartut,
taamaattoq naalakkersuisut
siulittaasuat isumaqarpoq,
iluarsaassinissamik pilersaa-
rummi Danmark aningaaa-
leeqataasariaqartoq. Iluar-
saassineq ukiuni pingasuni
ingerlanneqassaaq, tamatu-
manilu ataatsimut tapiissutaa-
sareersut attorneqassanngil-
lat.
Illorsuatoqqat
- Naagga, tamanna qinnuulo-
ornerunngilaq, Jonathan
Motzfeldt nassuiaavoq. -
Maannakkul pissusiusut ilu-
anni immikkut ittunik isuma-
gisassaqarpoq, Danmark-ip
Kalaallit Nunaatalu suleqati-
giillutik aaqqittariaqagaannik.
Suliassat aaqqinneqareerpata
soorunami uagut isumagisas-
saraarput iluarsaanneqarsima-
sut tamarmik siunissami aser-
fallatsaalineqamissaat.
- Namminersornerunerup
atulersinneqamerani nappar-
simmavitoqqat, atuarfitoqqat
oqaluffitoqqallu qallunaat
naalagaaffiannit tiguavut, taa-
manikkulli iluarsaanneqarta-
riaqareersut, ilaallu piiaan-
nartariaqalereersimasut. A-
taatsimut tapiissutit naatsor-
sorneqartarneranni tamakku
aningaasaliiffigineqarsinnaa-
simanngillat, taamaattumik
maannakkut Danmark-imit
ikiorneqartariaqarpugut. Ta-
manna pissusissamisuussam-
mat.
Jonathan Motzfeldt-ip nas-
suiaatigaa pingaartumik in-
naallagissat aqqutaat nungul-
larluinnarsimasut. - Illoqarfin-
ni arlalinni innaallagissiorfiit
aserortoortareersimapput, in-
naallagissiorfiillu ukiuunerani
taamatut aserortuussappata ta-
manna ajunaamersuarmik ki-
nguneqaratarsinnaavoq.
Ataatsimut tapiissutit naa-
linginnaasut isumaqatigiinni-
utigineqarnissaat aatsaat fe-
bmarimi aallartinneqassaaq.
Kun naturligt, Danmark
hjælper med at betale
- Vi har overtaget mange gamle kirker, gamle skoler, gamle huse, som
allerede ved hjemmestyrets start betød store udgifter for fremtiden, siger
landsstyreformand Jonathan Motzfeldt
(JB) - Det er ikke tiggeri,
siger Jonathan Motzfeldt i en
artikel i Jyllandsposten om
sine finansieringsplaner for
de meget store renoverings-
opgaver i Grønland. Planen
går ud på, at Danmark skal
være med til at betale de mil-
liarder af kroner, som mang-
ler indenfor skolevæsen,
sundhedsvæsen, bolig- og
energiområdet.
Jonathan Motzfeldt giver i
den forbindelse udtryk for, at
diskussionen om ophævelse af
rigsfællesskabet er bragt til
ophør. - Vi er og bliver en del
af det danske rige, og derfor har
vi et fællesskab, som natur-
ligvis også gør os i stand til at
snakke om at hjælpe hinanden.
Jonathan Motzfeldts hjerte-
lighed opfattes i den danske
presse som et nyt signal fra
Grønland i forbindelse med
hans tiltrædelse som landssty-
reformand. Officielt er der
dog næppe sket den helt store
ændringer i forholdet mellem
Danmark og Grønland, men
det er naturligvis ikke ligegyl-
digt, om signalerne sendes på
et farvestrålende postkort
eller i kort telegramform.
Ingen ny tanke
Det har længe været landssty-
reformandens hensigt at søge
Danmark om hjælp til de sto-
re renoveringsopgaver i
Grønland. Og han har allere-
de haft gang i drøftelserne,
idet han for nylig har luftede
tankerne overfor regeringen.
- Det har vist sig, at vi kan
sætte os sammen og diskute-
re, hvordan vi skal finansiere
de opgaver, vi har svært ved
at gabe over selv, siger
Jonathan Motzfeldt. - Det
viser, at vi har et godt og
afklaret forhold til hinanden i
de to lande.
- Men forholdet mellem
Grønland og Danmark hand-
ler ikke kun om kærlighed,
forklarer han. - Det handler
også om penge.
Derfor vil landsstyrefor-
manden nu gå lidt mere kon-
kret til værks, idet han allere-
de i den kommende uge vil
præsentere finansminister
Mogens Lykketoft for et op-
læg om medfinansiering af de
meget omfattende renove-
ringsopgaver i Grønland.
Selvom hjemmestyret for
længst har overtaget ansvaret
for både sundhed, skole, ener-
gi og bolig mener landsstyre-
formanden alligevel, at Dan-
mark skal være med til at
finansiere renoveringsplanen.
Den skal løbe over tre år og
være uafhængig af det allere-
de eksisterende bloktilskud.
Gamle bygninger
- Nej, det er ikke tiggeri, for-
klarer Jonathan Motzfeldt. -
Selv indenfor de nuværende
rammer er der nogle ekstraor-
dinære opgaver, som Dan-
mark og Grønland må løse
sammen. Når de opgaver så er
løst, er det naturligvis vor
egen opgave at vedligholde
alle disse områder i fremtiden.
- Fra den danske stat over-
tog vi med hjemmestyrets
indførelse mange gamle syge-
huse, mange gamle skoler og
gamle kirker, som allerede
dengang trængte til renove-
ring og for nogle vedkom-
mende regulær sanering. Det
har der ikke været penge til i
bloktilskudsberegningerne,
og det er derfor, vi skal have
hjælp fra Danmark. Det er en
ganske naturlig ting.
Jonathan Motzfeldt forkla-
rer, at det er især er lednings-
netten, der er nedslidt. - Der
har allerede været strømsvigt
flere steder, og hvis det sker
om vinteren, kan det få kata-
strofale konsekvenser.
De egentlige forhandlinger
om bloktilskuddet indledes
først til februar.
Ilinniartut
ingerlaaqatigiinnerat
Paamiuni akerliussutsimik
takutitsisut
Allattoq Karl M. Josef-
sen, Paamiut
PAAM1UT - Qaammat
oktoberi STI-mi ilinnia-
qatigiit Søfartskolermiu-
nik ilaqarlutik aqqusinik-
kut ingerlaaqatigiipput,
suaartartoqariartoq niller-
rattarlutik.
llinniaqatigiit ingerlaa-
qatigiinnerminni inatsi-
sartuni kommunalpolitik-
kerinilu politikkikkut ul-
lumikkut killiffik avoq-
qaarliuteqarfigaat. Soorlu
makku naammagittaalliu-
tigineqarlutik.
Sooq inatsisartut siulit-
taasuat 2 millioner koruu-
nit atorlugit illussarsiniu-
unneqarpa? Sooq inunnik
isumaginninnermik ilinni-
artitaanerit Ilulissani atu-
arfiliuunneqarpat ilinniar-
tut inissaqartinneqanngi-
tsul? Inatsisartut ilinniar-
toqarneq tapersersortuu-
saarpaat naak atugassari-
titaasut ajorsigaluttuinnar-
tut. Arsummiut STI-mi a-
tuartut inaasa ajussusiat
tusaaginnarneqassava?
Paamiuni atuarfiliarine-
qarsinnaasut inissiarpas-
suillu atorneqanngitsut
akissaajaataaginnassappat?
Nutaamik allamilluunniit
STI-ertut atuarfiliuunne-
qarlit.
STI-p pisortaa Sten
Egede Hegelund oqaloqa-
tigiganni ilinniartut atuar-
fissaminnik noqqaanerat
paasilluinnarnerarpaa,
maannami meeqqat atuar-
fiata ilaani atuartitsineq
ingerlanneqartarmat, taan-
nalu meeqqanut atuartu-
nut atortissaqartinneqara-
luarluni. Soorlu maanna
fritidsordningertarfiat ima
pisoqaatigisoq eqqilui-
saarnikkullu ullumikkut
pissutsinut naleqqukkun-
naarsimasoq STI-mi ilin-
niartut nuukkualuarpata
inissaqalissagaluarmat.
Kommunalimi politikerit-
ta 1980-it naalerneranni
STI-mut atuarfissaq titart-
arluagaaqisoq akissaqart-
inneqannginera piinnarlu-
gu sananeqanngitsoortoq
taamatuttaaq eqqaavarput.
Elever demonstrerede
STI-eleverne i Paamiut på
demonstrationstog gennem byen
Af, Karl M. Josefsen,
Paamiut
PAAMIUT - 1 oktober
måned gik STI-eleverne
på demonstrationstog
gennem byen sammen
med eleverne fra Søfarts-
kolen.
Eleverne demonstrere-
de imod landstingspoliti-
keme og kommunalpoliti-
kerne. De var stillede
blandt andet følgende
spørgsmål:
Hvorfor skal landstings-
formandens hus koste 2
millioner kr. til landstings-
formanden? Hvorfor har
eleverne på socialrådgiver-
uddannelsen i llulissat ikke
et kollegium? Landstings-
medlemmerne siger, at de
støtter de forskellige
uddannelser, selvom for-
holdende bliver dårligere,
hvordan kan de så over-
høre klager over STI-ele-
vernes dårlige boligfor-
hold i Arsuk? Hvorfor skal
man hele tiden poste penge
i bygninger, der kunne
laves om til skoler i Paa-
miut, og de ubenyttede
boligblokke? Lav en ny
STI-skole til eleverne.
Lederen af STI-skolen i
Paamiut, Sten Egede
Hegelund, kunne godt for-
stå eleverne vil have en ny
STI-skole, for undervis-
ningen foregår på folke-
skolen i Paamiut, selvom
skolebørnene har hårdt
brug for klasselokalerne.
For fritidsordningen, der
idag er nedslidt og ikke
svarer til hygiejneforhol-
dende i vore dage, vil kun-
ne få bedre lokaler, når
STI-skolen flyttede et
andet sted. Kommunalpo-
litikerne i Paamiut har i
slutningen af 1980-erne
vedtaget at lave en ny STI-
skole, men p.gr.a. penge-
mangel blev dette aldrig
blevet til virkelighed.
Atammimmiut aarluttut
ATAMMIK - Sap. akunnerisa marluk matuma siorna
piniartut atammimmiut marlunnik aarlupput, tikiunne-
qarmatalu nunaqarfimmiut nerersuaattorsuupput. Qa-
ngarujussuarli Atammimmi taamatut aarluttoqarsima-
voq. Aaarluit Atammiup kujatinnguani kangerlummi
pisarineqarput, maannakkullu nunaqarfimmiut neqinik
mattannillu naammattorsuamik pissaqalerput.
Spækhuggere i Atammik
ATAMMIK - Atammik-fangere skød to spækhuggere
for et par uger siden og fik dem bugseret til bygden,
hvor der i bogstavelig forstand blev fryd og gammen.
Det er første gang i mands minde, at der er skudt
spækhuggere til Atammik. Den spændende jagt fandt
sted i fjorden lige syd for bygden, og fangsten betyder
masser af kød og mattak til beboerne.