Atuagagdliutit - 18.11.1997, Blaðsíða 15

Nr. 89 • 1997
15

GRØNLANDSPOSTEN
Tele Greenland-imit IT
pillugu oqallissaarutitsialak
Isiginnaagassiami tele-kkut attaveqaatinik atuisinnaanermut periarfissarpassiiit
isomartorsiomeqanngillat, Tele-li tamanna pillugu isomartorsiomeqaannassanngilaq
Kdaallit Nunaat
INUIAQATIGIIT PAASISSUTISSIIFFIUSUT
Grønland Greenland
CT INFORMATIONSSAMFUND
AN INFORMATION SOQCTY
(JB) - Tele Greenland tele-kkut
attaveqaatit pillugit video-mik
tuniniagassamik saqqummer-
sitsivoq. Suliffeqarfiup saq-
qummertitani IT pillugu oqal-
linnermut ilaliussamisut taa-
vaa. Minutsinik 38-inik sivi-
sussuseqarpoq, kalaallisut qal-
lunaatullu suliaalluni, qanittuk-
kullu aamma tuluttuumik pisi-
soqarsinnaalissalluni. 120 kro-
ninik akeqarpoq.
Aallamiutigalugu erseqqiss-
aatigisariaqarpoq pineqartoq
Kalaallit Nunaat tele-kkullu
attaveqaatinik ilisarititsissutitut
pitsaalluinnartuummat. Sooru-
nami Tele Greenland-imit isit
atorlugit sanaajuvoq, tele-kkul-
lu attaveqaatit nutaaliaasut
periarfissarititaanut isomar-
torsiuinertaqanngitsumik saq-
qummiussaalluni. Taamaak-
kaluartoq KNR-ikkut piffis-
sami allanik aallakaatitsivissat-
ut pitsaaner-paami innuttaasu-
nut ilisima-titsissutitut aalakaa-
tinneqarpoq. Tamannalu pis-
susissamisoorpallaanngilaq.
KNR TV-mita AG-mi tek-
nikikkut atortulersuutit nutaa-
liat atulerlutigik ullullu ilaan-
ni internet-ikkut aviisinik saq-
qmmersitsisalerutta video-
mik taamaattumik innuttanut
ilisimatitsissutitut aallakaa-
titsinissartik qanoq oqaase-
qarfigissagaluarpaa? Misilii-
sinnaavugummi...
Tamanna oqaatigereerlugu
taamaallaat kusanaqisumik vi-
deo-liortut nersualaaginnar-
sinnaavagut. Peter Jensen-ip
assiliillaqqinnera tunuliaquta-
ralugu aammalu Karen Littau-
er-ip Per Danker-illu allagaat
malillugit oqaluttuarineqar-
poq, Kalaallit Nunaanni radio-
kædi ditigaliusup ineriartort-
inneqamerata kingunera oqa-
luttuarineqarpoq. Nanortallip
eqqaani qaqqami avinngarusi-
masumiittumi »Nauja«-mi u-
kiup ingerlanerani pissutsit
nikerarput. Radiokædimi ti-
gooqqaaviup kingulliup sa-
naneqarnera pissanganartoq
suliarujussuusorlu malinnaaf-
figaagut, aallakaatitallu inger-
lanerani suut tamarmik angi-
soorsuullutillu qajannaatsor-
suuneri tupiginngitsuugas-
saanngillat. Aallakaatitalli
ingerlanerani ukiuunerani ser-
mernarsisarnera anorersuar-
tameralu takullugit paasinar-
poq, sooq tigooqqaavik taama
annertutigisumik suliarineqar-
simanersoq.
Periarfissat
Kisianni tele-kkut attaveqaa-
tit periarfissarititai pissanga-
nartortaanerupput. Kalaallit
Nunaata iluinnaaniinngitsoq,
aammali nunanut allanut ava-
taanillu periarfissat. Peqqin-
nissaqarfik video-kkut atta-
veqaasersuutit atorlugit na-
korsiartitsisinnaapput, Nuum-
mi immikkut ilisimasallip
isorliunerusuni nakorsiartita-
ni isigisinnaallugulu oqalo-
qatigisinnaallugu. Sumiiffim-
mi nakorsap misissugassaq
misissorsinnaavaa, Nuummi
immikkut ilisimasalimmit
malinnaaffigineqarlunilu ilit-
sersorneqaatigaluni. Atortut
digitaliusut atorlugit tarrar-
sortilluni assilisaq ersarilluin-
nartumik Nuummut imaluun-
niit Danmarkimi nunaniluun-
niit allani napparsimavissuar-
mut nassiunneqarsinnaavoq,
taakkunanilu immikkut ilisi-
masalittut atorfissaqartinne-
qartut napparsimasup qanoq
iliuseqarfigineqarnissaanik
nalilersuisinnaallutik.
Peqqinnissaqarfiup attave-
qaateqarnermi teknikikkut
atortulersuutinik digitaliusu-
nik atuisinnaanermut periar-
fissaqartitaaneq iluaqutigis-
saraa qulamanngilluinnarpoq.
Assersuutigalugu video-
kkut attaveqaasersuutit aam-
mattaaq ilinniartitsinermut,
eqqartuussinemi killisiuiner-
mut, atorfinittussanik oqalo-
qarnermut allarpassuarnullu
atorneqarsinnaapput, ilima-
narporlu nunarsuup sinnerani
sumiiffinni allani atorneqar-
tartunit pitsaanerpaajusut.
Tele-p ilusilersugaanera
Tele Greenland tusagassiuti-
nut nalunaaruteqarluni allap-
poq video taanna atorlugu
Kalaallit Nunaanni tele-p
ilusilersugaanerani tunngavi-
usoq oqaluttuariniameqartoq.
Pingaarnerit aappaattut taku-
tinniameqarpoq paasissutissi-
isarnermut tekniki qanoq
atorneqartarnersoq. Isigin-
naartunulli immikkoortikku-
minaappoq suut periarfissaa-
nersut piviusuunersullu, vi-
deo-llu isiginnaamerani isu-
maqalemarpoq Kalaallit Nu-
naanni periarfissat taakku
atorluameqalereersut.
- Tele-kkut attaveqaatit di-
gitalinut taarsersomeqameri-
nut aningaasaliissuterpassuit
Kalaallit Nunaanni inuiaqati-
giinnut tunngasorpassuit pi-
ngaarutillit iluanni paasissu-
tissiisamermi atortulersuuti-
nik nutaanik atorluaalernis-
saanut periarfissaapput pi-
ngaarutillit, Tele Greenland
tusagassiutinut nalunaarute-
qamermini allappoq. Tele-p
ilusilersungaanera nutaaliaal-
luinnartoq Kalaallit Nunaata
iluani inuiaqatigiinnut paasis-
sutissiisarnermut aalajangii-
suulluinnartussaavoq.
Inuiaqatigiinnut paasissu-
tissiisarneq pillugu oqallin-
neq aallartilluarpoq naalak-
kersuisunut ilaasortaq Peter
Grønvold Samuelsen 1995-
imi aalajangermat Kalaallit
Nunaata paasissutissiisarfittut
ineriartortinneqarnissaanut
periusissamik ilusilersuiniar-
luni. Inatsisartut IT pillugu
iliuusissaq pillugu oqallinneq
1997-imi upemaakkut aallar-
tippaat.
Oqallinneq nangeqqissaaq
Tamatuma kingoma oqallin-
neq qanoq iluseqassanersoq
takujuminaalaarsinnaavoq.
Teknikikkut atortut nutaat
atomeqamissaminnut periar-
fissiingaatsiarput, aappaati-
gullu apeqqutaassaaq tamak-
kerlugit atorsinnaanerlutigik.
Assersuutigalugu video-kkut
atortulersuutit atorlugit eq-
qartuussivinni ilisimannittu-
nik killisiuisameq naammagi-
narpa? Najuunnertulli iinnar-
pa? Unnerluussat pisinnaati-
taaffiinik naammassinninnis-
samut qulakkeerisuuppat?
Imaluunniit attaveqaatit di-
gitaliusut Peqqinnissaqarfiup
iluani ineriartortitassatut pisa-
riaqartinneqartumik akimmi-
sitsisuuppat? Atortut IT-mut
tunngasut akikitsut suliassa-
qarfinni aalajangersimasuni
atussallugit naammaginan-
ngikkaluit toqqaqqajaaneqar-
nerulissappat? Oqallinneq
soorunami aammattaaq isu-
masiorfiusinnaavoq, qanoq
iliorutta IT-kkut periarfissat
sapinngisamik pissarsiaqarfi-
gisinnaanerigut paasiniaaffi-
galugu. Tele Greenland-ip
video-liaa oqallissaarutitsi-
alaavoq, AG-p oqallinnermut
peqataarusuttunut inissaqar-
titsiniarfigerusutaa.
Aaqqissuisoqarfimmit
maalaarutiginngitsoorusun-
ngilarput video-p aallartinne-
rani imaani mobiltelefonimik
atuisoq takullugu isumaqar-
narsisinnaammat mobiltelefo-
ni VHF-radiomut taartaasin-
naasoq. Taamaassinnaan-
nginneranullu assersuutissa-
nik tusagaqartuartarpugut.
Tele-p oqallisissiaata nutaap qalia - Kalaallit Nunaat,
inuiaqatigiit paasissutisseeqatigiittartut.
Omslaget til Tele Greenlands nye debat-program
- Grønland, et informationssamfund.
Godt debatoplæg om IT
fra Tele Greenland
Programmet forholder sig ukritisk til telekommunikationens mange
udnyttelsesmuligheder, men det skal Tele bare ikke kritiseres for
(JB) - Tele Greenland har
udsendt en salgsvideo om
telekommunikation. Selska-
bet kalder den sit bidrag til
IT-debatten. Den varer 38
minutter, foreligger både på
dansk og grønlandsk og vil
snart kunne fås i en engelsk
version. Prisen er 120 kroner.
Det bør indledningsvis slås
fast, at der er tale om en ual-
mindelig god fremstilling af
Grønland og telekommunika-
tionen. Den er naturligvis set
med Tele Greenlands briller
og forholder sig ikke på noget
punkt kritisk til de mulighe-
der, som den moderne tele-
kommunikation giver. Det er
heller ikke dens opgave. Alli-
gevel udsendes den i KNR
som en objektiv borgeroplys-
ning i bedste sendetid. Det er
ikke helt, som det skal være.
Gad vist, hvordan KNR TV
vil forholde sig til en video
med såkaldt borgeroplysning
om AG, når vi får indført ny
teknik og en dag i fremtiden
udsender elektronisk avis
over intemettet. Vi kan jo
gøre forsøget...
Når det er sagt, er der ikke
meget andet end ros tilbage til
folkene bag det flotte video-
program. I Peter Jensens su-
veræne fotografering fortæl-
ler den efter manuskript af
Karen Littauer og Per Danker
om afslutningen på det pio-
nerarbejde, det har været at
opbygge den grønlandske
digitale radiokæde. Årstider-
ne skifter på den afsides lig-
gende fjeldtop »Nauja« ved
Nanortalik. Man følger med i
det spændende og kolossale
arbejde med at bygge den sid-
ste station i radiokæden og
undrer sig undervejs over, at
alting er så stort og solidt. Det
virker umiddelbart overdi-
mensioneret, indtil senere i
programmet, hvor billeder af
vinterens overisning og stor-
me forklarer, hvorfor statio-
nen er så kraftigt proportione-
ret.
Mulighederne
Men det er telekommunika-
tionens muligheder, der for
alvor er spændende. Ikke bare
internt i Grønland, men også
ud og ind af landet. Sund-
hedsvæsenet kan bruge ar-
rangere videokonsultationer,
hvor specialisten i Nuuk kan
se og tale med patienten i
yderdistrikterne. Der kan
foretages undersøgelser af
den stedlige læge, og speciali-
sten i Nuuk kan følge med og
guide lægen. Der kan digitalt
overføres røntgentbilleder
knivskarpt til Nuuk eller til
danske og udenlandske hos-
pitaler, hvor de nødvendige
specialister kan vurdere, hvad
der skal gøres for patienten.
Sundhedsvæsenets mulig-
hed for at bruge den digitale
kommunikationsteknik med
fordel er overbevisende.
Videoprogrammet giver
også eksempler på brugen af
videokonferenceudstyr til un-
dervisningsbrug, til afhøring
af vidner i retssager, til job-
samtaler og meget andet, som
tilsyneladende lever op til de
bedste standarder andre steder
i verden.
Teleinfrastruktur
I en pressemeddelelse skriver
Tele Greenland, at det er for-
målet med video-programmet
at fortælle om Grønlands
grundlæggende tele-infra-
struktur. For det andet har
man lagt vægt på at vise
eksempler på, hvordan den
nye informationsteknologi
kan anvendes i praksis. Publi-
kum har dog svært ved at
skelne mellem muligheder og
aktuel virkelighed, og video-
programmet kan godt efter-
lade det indtryk, at Grønland
allerede nu udnytter mulig-
hederne optimalt.
- Den store investering, der
er foretaget i digitaliseringen
af telekommunikationen, er
vigtig for Grønlands mulig-
heder for at udnytte den ny
informationsteknologi opti-
malt indenfor mange vigtige
samfundsområder, skriver
Tele Greenland i sin presse-
meddelelse. - En top-moderne
tele-infrastruktur er afgørende
for Grønlands vej ind i infor-
mationssamfundet.
Debatten om informations-
samfundet tog fart, da land-
styremedlem Peter Grønvold
Samuelsen i 1995 besluttede
at udforme en strategi for
Grønlands udvikling som
informationssamfund. Lands-
tinget havde indledende drøf-
telser om denne IT-strategi i
foråret 1997.
Debatten fortsætter
Det kan være lidt svært at
overskue, hvordan debattens
forløb herefter bliver. Et er,
at den nye teknologi tilbyder
en masse udnyttelsesmulig-
heder, et andet, om vi nu og-
så skal udnytte dem alle. Er
det for eksempel tilfredsstil-
lende at foretage vidne-
afhøringer i retten ved hjælp
af videoovervågningsudstyr.
Er det det samme som at være
til stede? Sikres den tiltalte på
denne måde de rettigheder,
han/hun har?
Eller kan den digitale kom-
munikation bremse for anden
nødvendig udvikling indenfor
sundhedsvæsenet? Bliver
man tilbøjelig til at vælge den
billige IT-løsningen på om-
råder, hvor den egentlig ikke
er tilfredsstillende.
Debatten skal naturlig-
vis også være en »brain-
storming« for, hvordan vi kan
få så stort et udbytte af
IT-mulighedeme som muligt.
Tele Greenlands video-
program er et godt debat-
oplæg, og AG lægger gerne
spalter til debattens syns-
punkter.
Redaktionen vil ikke und-
lade at anke over, at brugen af
mobiltelefon til havs i pro-
grammets indledning godt
kan efterlade det indtryk, at
den kan træde i stedet for
VHF-radioen. Det har der
gang på gang været eksem-
pler på, at den ikke kan.