Atuagagdliutit - 18.11.1997, Blaðsíða 10

10
Nr. 89 • 1997
GRØNLANDSPOSTEN
Meeqqat atuarfianni ilinniartitsisunik amigaateqarneq pissutigalugu meeqqat At der er ansat timelærere til eleverne i folkeskolen for at dække over de manglende
atuartinnissannut timelærerinik atorfinitsitsisarneq imaanngilaq kinguneqartoq atuartut folkeskolelærere er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at eleverne også får undervisning,
aamma atuartinneqartarnerannik.
Manglende interesse for
undervisning i folkeskolen
Der er katastrofalt mangel på skolelærere specielt i bygderne og
yderdistrikterne, hvor timelærere må overtage undervisningen i folkeskolen
NUUK(LRH) - De nyeste tal
fra direktoratet for kultur, kir-
ke og undervisning viser, at
det ikke har været muligt at
besætte 190 af de 1002 nor-
merede folkeskolelærere-stil-
linger med uddannede lærere.
De 190 stillinger bliver i dag
udfyldt af 246 timelærere.
Mest udtalt er manglen på
uddannede skolelærere i byg-
der og yderdistrikter.
- For eksempel er der i
Uummannaq kommune ansat
34 timelærere for at dække 25
lærerstillinger, som ikke kun-
ne besættes, siger konsulent i
direktoratet for kultur, kirke
og uddannelse, Søren Rasmu-
sen.
- Det er nogenlunde det
samme i Upemavik, hvor 36
timelærere dækker 27 læreres
job, og i Tasiilaq er der 30
timelærere til dækning af 26
lærerstillinger. Så der er helt
klart en tendens til, at folke-
skolelærere ikke søger til
bygder og yderdistrikter,
siger Søren Rasmussen.
Hvervekampagne
Søren Rasmussen oplyser, at
manglen på skolelærere i
yderdistrikter og i kommuner
med mange bygder er udtalt
på trods af, at der er specielle
ordninger for de, som søger
netop til disse områder.
- Lærere, som søger til
bygder og yderdistrikter får et
stedtillæg og i nogle bestemte
kommuner også et bolig-
bidrag. Derudover har man i
et forsøg på at hverve folke-
(LRH) - Det kommer ikke
spor bag på formanden for
KATS, foreningen for de
nordgrønlandske og østgrøn-
landske kommuner, Andreas
Sanimuinaq fra Ittoqqor-
toormiit, at de officielle tal
viser, at lærermanglen er
størst i bygder og yderdistrik-
ter. Det har han og hans fore-
ning råbt højt om længe.
Det kan på papiret se meget
godt ud, at eleverne ikke
mister undervisning på grund
af mangel på folkeskolelære-
re, idet der bliver sat time-
lærere ind for at dække be-
hovet. Virkeligheden er dog
mere broget end som så.
I den ene af Ittoqqortoor-
miits bygder, Ittaajik, blev
børnene tidligere undervist af
degnen. Men også manglen
på degne i Grønland er gået
ud over bygden, som nu må
fungere uden degn og uddan-
nede folkeskolelærere.
- Derfor ansatte vi i år en
skolelærere til disse områder,
givet specielt nyuddannede
lærere et tilbud om, at hjem-
mestyret kan være med til at
afdrage på en eventuel gæld,
fortæller Søren Rasmussen.
Hjemmestyret har besluttet,
fangerkone til at undervise
eleverne i Ittaajik. Da hun
havde tænkt sig om, beslut-
tede hun, at hun hellere ville
støtte sin mand i hans erhverv
som fanger, hvorefter hun
takkede nej. Derefter var vi
nødt til at ansætte en anden
fanger som lærer for eleverne.
Men det går desværre ikke så
godt, fordi det er et bijob for
fangeren, og han sætter sit
hovederhverv højest, fortæl-
ler Andreas Sanimuinaq.
Flytter
Endnu værre ser det ud i den
anden af Ittoqqortoormiits
bygder, Uunarteq. Her er der
slet ingen børn tilbage.
-1 Uunarteq var der tidlige-
re mange børn. Men manglen
på lærere har drevet børnene
til byen. I dag er der slet ingen
børn tilbage i Uunarteq. Det
synes jeg er foruroligende,
siger Andreas Sanimuinaq.
- Det er faktisk heller ikke
altid en succes for børnene at
at give det dobbelte af, hvad
en lærer betaler af til sin
gæld.
- Hvis for eksempel en
lærer betaler 10.000 kroner af
om året til sin uddannelses-
gæld, så betaler hjemmestyret
oveni 20.000 kroner. Allige-
vel var der kun én af de ny-
udklækkede lærere fra Ilin-
niarfissuaq, der i år søgte til
en bygd, siger Søren Rasmus-
sen.
Tilkaldte
Søren Rasmussen kan ikke
umiddelbart oplyse, hvor
mange tilkaldte folkeskole-
lærere, der er i Grønland. Han
siger dog, at der er blevet
ansat 44 tilkaldte i år.
- Vi har også med taknem-
komme ind til byen. Den
manglende undervisning de
har været udsat for i bygden
betyder, at de kommer bagud
i forhold til deres klassekam-
merater på samme alderstrin.
Det betyder ofte, at børnene
fra bygderne må sættes i
yngre klasser end deres alder-
strin ellers byder dem. Det vil
sige, de bliver påført nogle
kvaler, som de ikke selv har
nogen som helst skyld i, siger
Andreas Sanimuinaq.
Mangel på boliger
Medlemmerne i KATS har
drøftet det store problem med
manglende uddannede lærere
i bygder og yderdistrikter. Og
alle er de enige om, at den
største indsats bør sættes ind
på boligområdet.
- Det er helt klart, at mange
lærere flygter fra yderdistrik-
ter og bygder på grund af
boligforholdene. Vi ved, at
der er flere, der gerne vil til
bygderne og undervise, men
lighed taget imod 24 af de
nyudklækkede lærere fra Ilin-
niarfissuaq i år. Samtidig har
vi store forhåbninger til de 15
elever, der er igang med en
decentral læreruddannelse.
De fleste af disse er fra byg-
der, så vi håber der på den
måde bliver flere folkeskole-
lærere til bygderne i frem-
tiden, siger Søren Rasmusen,
som gætter sig til, at lønnen
kan have en betydning for, at
folkeskolelærere ikke flytter
til bygder og yderdistrikter.
KATS, foreningen af de
nordgrønlandske og østgrøn-
landske kommuner, har en
anden forklaring. Læs om den
andet sted i avisen.
de holder sig tilbage, fordi de
ved, hvilke boligforhold de
kommer til at leve med, siger
Andreas Sanimuinaq.
- De kommer til at bo i
utætte huse uden centralvar-
me. Der findes måske kun en
kakkelovn i huset. Har man
børn, er det jo ikke tilfreds-
stillende, at de bor i værelser
uden varme, mener Andreas
Sanimuinaq.
-1 vores forening vil vi ger-
ne foreslå, at der bliver byg-
get »Illorput 2000« til lærere i
bygder og yderdistrikter. Dis-
se huse er meget passende til
bygder med elværker, fordi
man kan komme centralvar-
me i dem, og så er der mulig-
hed for at bygge badeværelser
i dem også, siger Andreas
Sanimuinaq.
- Hvis man ønsker at be-
vare bygderne, så må man
gøre noget ved de ting, der er
ved at bryde sammen, siger
formand for KATS, Andreas
Sanimuinaq.
Nunaqarfinni isorliunerusunilu naammaginartunik inissa-
qartitsinnginneq pissutaanerpaavoq meeqqat atuaifdni ilin-
niartitsisut tamakkunani ilinniartitsisunngorumasannginne-
rannut, avannaani tunumilu kommunet peqatigiifftanni
KATS-imi ilaasortat isumaqarput.
Manglen på passende boliger i bygder og yderdistrikter er
den væsentligste årsag til, at folkeskolelærere ikke søger
arbejde der, mener medlemmerne af foreningen for de
nordgrønlandske og østgrønlandske kommuner, KATS.
Elever undervises af fanger
Fangerkonen prioriterede at hjælpe sin mand i hans hverv, så nu er en
fanger lærer for eleverne i Ittaajik
ITTOQQORTOORM1IT
ASS./ FOTO: VMR