Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 18.11.1997, Blaðsíða 5

Atuagagdliutit - 18.11.1997, Blaðsíða 5
Nr. 89 • 1997 5 a&ajpc/é/'a £/£ GRØNLANDSPOSTEN USA nunarpullu sorsuutissanngillat Sikumili mittarfik pillugu pisoq erloqinarpoq PITUFFIK (JB) - Pituffiup eqqaani sikumi mittarfik Qaa- naami najugaqartunut ilu- ngersunartutut pissuseqarsi- magunanngilaq, naak tusa- gassiuutitigut allaaserineqar- tut taamatut isumaqartitsiler- sinnaagaluartut. Berlingske Tidende siullersaalluni pisu- mik allaaserinnippoq, ilaati- gullu aviisi ilaarneqarpoq allassimasutut, amerikarmiut avanersuarmiullu akerleriis- suteqalersimasut. »Najuga- qartut nujuartat« amerikar- miut naviasaarsimavaat pini- artarfimminnit ingerlaannaq qimagutinngippata aallaaser- sorfigiumallugit. Taamaatut oqaluttuarneq Qaanaami najugaqartut ilu- moomerarsinnaanngilaat. A- merikarmiut avanersuarmiullu akomanni sorsuttoqarsiman- ngilaq, taamatullu oqaluttuar- neq tusagassiortut nammineer- lutik akisussaaffigaat. Snescooterit kisimik Piniartut taamaallaat isumagi- satuarisimavaat amerikarmiut sikumi snescooterernerata kommunemut nalunaarutigi- nera. Tamatuma kingorna Qaanaap Kommuneanit sak- kutuut atassuteqaataat Pituf- fimmiittoq telefonikkut oqa- loqatigineqarsimavoq, ki- ngornagullu allakkatigut er- seqqissaatigineqarluni sne- scooterinik angalasameq pil- lugu kommunep maleruagas- sai kikkunnit tamanit malin- neqassasut - aammattaaq Pi- tuffimmi sulisunit. Kommunalbestyrelsip naammagittaalliutaa inger- laannaq paasissutissatut i- summerfigineqarpoq, sikumi- lu suliaqarnerit tamarmik ingerlaannaq unitsinneqarlu- tik. Qanoq ilineraniluunniit Qaanaap Kommunea sikumi mittarfiliornissamik ilisima- tinneqarsimanngilaq, aamma- lu tamanna pillugu oqaloqati- giinnermut peqataatinneqarsi- manani. Suusupaginninneq Tamatumanilu erloqinartoq akerleriissutaasorlu taannaa- gunarpoq. Kukkunerulluin- narpormi qallunaat tungaan- nit tamanna pingaaruteqarpi- anngitsutut isigineqarsimam- mat. Tamannalumi Qaanaami isumaqarfigineqarpoq suusu- paginninnertut, imaluunniit soqutiginnilluinnamertut. 11. februar 1997-imi Ka- laallit Nunaanni Sakkutoo- qarfiup allakkatigut Dan- mark-imi Illersornissamut Sakkutooqarfik ilisimatippa sikumi mittarfeqalemissamik pilersaarummik. Tassani al- lassimavoq 23. januar Pituf- fimmi sakkutooqarfimmi ataatsimiinnermi - tassanilu sakkutuut attaveqaataat qallu- naaq aamma ataatsimeeqataa- voq - eqqaaneqarsimasoq a- merikarmiut namminneq nu- naminni illersornissamut sak- kutuui - Air National Guard - pilersaaruteqartut Appat a- vannaanni sikumi mittarfi- liomissamik, martsimiit juli- mut atorneqartussamik. Ta- matumani anguniameqarpoq timmisartumik Hercules C- 130-mik sikumut minnermik sungiusarnissaq. Timmisartut taamaattut pingasut 27. fe- bruar sakkutooqarfimmut ti- kipput, sikuli suli saappallaar- mat timmisartut angerlamut uterput, kingusinnerusukkut misileeqqinniarlutik. Sakkutuut attaveqaataataa martsimi nalunaarusiaani Ka- laallit Nunaanni sakkutooqar- fimmut 7. april nassiussaani allassimavoq, 10. marts Qaa- naami kommunaldirektørimit telefonikkut ilisimatinneqar- simalluni Qaanaap eqqaani angalasameq pillugu male- ruagassanik. Suliniutit tamar- mik - snescooterimik angala- neq sikumillu qillerineq - u- nitsinneqarput. Ajunnginnerusumik malinnaaj unavoq Kalaallit Nunaanni Kalaallit Nunaatalu eqqaani amerikar- miut suliaqamerat pitsaane- rusumik malinnaaffigiumal- lugu Illersornissamut Sakku- tooqarfiup sakkutuut attave- qaataat piumaffigisimavaa qaammatit tamaasa aalaja- ngersimasumik nalunaarusi- ortaleqqullugu. Illersornissamut Sakkutoo- qarfiup ilanngullugu ajuusaa- rutigaa sikumi mittarfiliomis- saq pillugu suliap aallarteq- qaamerani oqaaseqaateqarsi- malluni pisumik ilisimasa- qannginnerminik. Tamanna ilumuunngilaq, pissuteqarlu- nili allagaatit toqqortat ilua- mik isumagineqarsimanngin- nerannik. Illersornissamut pisortaq, general Christian Hvidt, su- liamut atatillugu oqarpoq, il- lersomissamut ministeri ilisi- matinneqarsimanngitsoq, tas- sami sikumi mittarfiliomissaq pillugu suliaq Avanersuarmi aaqqiivigineqarsimammat kikkut tamarmik naammagi- simaarsinnaasannik. Apeqqutaalerporli taamatut naliliineq eqqomersoq. Kik- kulluunniimmi ajoriffissaqar- tissinnaanngilaat amerikar- miut unioqqutitsisumik piler- saarutertik taamaatimmassuk isornartorsiuisoqarnerata ki- ngoma. Qanorli iliortoqassa- va inatsisaatsuliomerit tama- tuma assigisaasa peqqinngin- nissaat, immaqalu allanit ili- simaneqaratik iluatsittumik ingerlanneqamissaat. AG-p oqaaseqaataa Tassami suli ajomartorsiute- qarpoq aaqqiivigineqarsiman- ngitsumik, tassalu ameri- karmiut Avannaa pillugu im- minnut pisussaatimmata, taa- malu suusupagilluinnarlugit nuna inuiaqatigiillu tikeraak- katik. Paasissutissiineqf!) qallunaat sakkutuuisa atassu- teqataannut immaqa isumaqa- lersitsivoq akisussaaffimmik qimatsinermik, taamaattumik qallunaat sinniisaata siunis- sami akisussaaffigisassaa pil- lugu siunnersuutigisariaqar- poq allaanerusumik sukan- nemerusumillu periaaseqaler- nissaa. Sorlumi ilimanartoq suliamut akuliussimasut ta- marmik - amerikarmiut qallu- naallu - akisussaasutut oqar- tussaasunut amigartumik paa- sissutissiisarnermikkut pis- susilersuutissat eqqortut qaa- ngiinnarsimagaat, tassalu pi- lersaarutinut qallunaat/kalaal- lit erseqqissumik isummer- nissaata qularnaamissaa, qal- lunaat/amerikarmiut pisus- saatitaanerisa avataanniittut. Tamatumanimi taamaallaat apeqqutaanngilaq allanit ilisi- maneqanngitsumik pissusiler- suutit naammassineqamis- saat. Sakkutuut attaveqaataat, Kalaallit Nunaanni Sakkutoo- qarfik Illersornissamut Sak- kutooqarfik Kalaallit Nu- naannut sakkutooqarfiullu eq- qaani najugaqartunut akisus- saaffeqarput. Tamanna eq- qortumik isumaginiarsiman- ngilaat, taamaattumik suli tunngavissalimmik pissutis- saqartoqarpoq qallunaat/ame- rikarmiut illersomissaq pillu- gu isumaqatigiissutaata isu- maqatiginiutigeqqinneqamis- saanut, tamatumanilu qular- naarlugu Kalaallit Nunaanni pisut pillugit kalaallit sunniu- teqaqataalemissaat. Timmisartut Hercules-it sikumut mittalernissamut sungiusamerminni Kangerlussuarmut mittalissapput. Nu skal Hercules-maskinerne lande i Kangerlussuaq, når de skal øve sig i islanding. Ingen krig mellem Grønland og USA Men sagen om islandingsbanen er dramatisk nok alligevel PITUFFIK(JB) - For befolk- ningen i Qaanaaq har der ikke været nær så meget drama omkring islandingsbanen ved Pituffik, som man skulle tro efter omtalen i medierne. Det var Berlingske Tidende, der var først med historien, og avisen blev blandt andet cite- ret for konflikten mellem amerikanerne og lokalbefolk- ningen. De »vilde indfødte« havde truet amerikanerne med at skyde imod dem, hvis de ikke omgående forlod deres fangstområder. Men den historie er der ingen, der genkender i Qaa- naaq. Der har ikke været optræk til krigshandlinger mellem amerikanerne og lokalbefolkningen, og hele den del af historien står for journalistens egen regning. Kun snescootere Det eneste, fangerne har fore- taget sig, er såmænd at indbe- rette amerikanernes snescoo- terkørsel i området til kom- munen. Qaanaap Kommunia har derefter telefonisk kon- taktet forbindelsesofficeren på basen og senere i et brev indskærpet, at de kommunale vedtægter vedrørende sne- scooterkørsel skal overholdes af alle - også personel fra Pi- tuffik. Kommunalbestyrelsens pro- test blev omgående taget til efterretning, og aktiviteterne i det pågældende område standsede med det samme. Qaanaap Kommunia vidste intet om planerne om etable- ring af en islandingsbane i området og har på intet tids- punkt været inde i diskussio- nen herom. Ringeagt Og det er vel her, det egent- lige drama og den egentlige konflikt ligger. Det er nemlig en meget alvorlig fejl, at den- ne sag fra dansk side ikke er taget langt mere alvorligt. 1 Qaanaaq kan man kun tage den som endnu et udtryk for ringeagt, eller i det mindste fuldstændig ligegyldighed. Allerede i et brev fra II. februar 1997 orienterede Grønlands Kommando om planerne om etablering af en islandingsbane til Forsvars- kommandoen i Danmark. Heri hedder det, at det på et møde på Thule Airbase 23. januar, hvor også den danske forbindelsesofficer var til ste- de, blev nævnt, at en enhed fra det amerikanske flyver- hjemmeværn - Air National Guard - ville forsøge at eta- blere en islandingsbane nord for Saunders 0 fra marts til juli. Formålet var at træne landing på is med flytypen C-130 Hercules. Tre sådanne fly ankom til basen 27. fe- bruar, men da isen endnu var for tynd, returnerede de tre fly for eventuelt at genoptage projektet senere. I forbindelsesofficerens marts-rapport, som tilsendes Grønlands Kommando 7. april, anføres, at han 10. marts har fået en telefonisk henven- delse fra kommunaldirek- tøren i Qaanaaq, som hen- viser til de gældende regler for færdsel i området. Alle aktiviteter - snescooterkørsel og isboringer - standses. Vil følge bedre med For at følge bedre med i ame- rikanske aktiviteter i og om- kring Grønland har Forsvar- skommandoen udbedt sig for- bindelsesofficerens måneds- rapporter som fast rutine. Forsvarskommandoen be- klager i øvrigt, at den tidlige- re i sagsforløbet om islan- dingsbanen har udtalt, at den ikke havde kendskab til sa- gen. Det var ikke korrekt og skyldtes rod i arkivet. Forsvarschefen, general Christian Hvidt, udtaler i for- bindelse med sagen, forsvars- ministeren ikke var orienteret, fordi sagen omkring islan- dingsbanen blev løst lokalt til alles tilfredshed. Spørgsmålet er, om denne vurdering er rigtigt. Ingen kan naturligvis have noget imod, at amerikanerne omgående stoppede et ulovligt projekt, da der blev protesteret imod det. Men hvad er der gjort for at lignende ulovligheder ikke gentager sig og måske bliver gennemført i ubemærket suc- ces. AG's kommentar Det er nemlig stadig et uløst problem, at amerikanerne til- tager sig nogle rettigheder for Nordgrønland og dermed demonstrerer foragten for det land og samfund de gæster. Orienteringen(l) til den »lil- le« danske forbindelsesoffi- cer fritager dem formentlig formelt for ansvar, og derfor er der også anledning til at foreslå en anderledes konse- kvent holdning til den danske repræsentants ansvar i frem- tiden. Det forekommer, som om alle involverede - ameri- kanere og danskere - ved lem- fældige orienteringer til deres ansvarlige bagland springer over de reelle formalia, nemlig sikring af en klar dansk/grønlandsk stilling- tagen til projekter, der falder udenfor de dansk/amerikan- ske beføjelser. Det er nemlig ikke kun et spørgsmål om at overholde formalia i ubemærkethed. Forbindelsesofficeren, Grøn- lands Kommando og Forsvar- skommandoen har et ansvar overfor Grønland og overfor lokalbefolkningen i base- området. Det har de ikke været gode til, og derfor er der endnu en god grund til at genforhandle den dansk/ame- rikanskv forsvarsaftale og her sikre grønlandsk medindfly- delse på, hvad der foregår i Grønland. ASSJ FOTO: AG ARKIV

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.