Atuagagdliutit - 18.11.1997, Blaðsíða 23

Nr. 89 • 1997
23

GRØNLANDSPOSTEN
Kære Unge! Søg en
håndværkeradaannelse
Af Erik J. Nør skov
Nu er I igen blevet diskus-
sionsemne i den offentlige de-
bat. Det vil I også blive man-
ge gange i fremtiden, fordi det
er jer, der skal køre dette land
videre. Emnet, som jeg vil
komme ind på, er den debat,
som for tiden foregår om-
kring håndværkeruddannel-
sen.
Det er korrekt, at elever
inden for næsten alle hånd-
værkeruddannelserne, som
blev færdige før 1996, blev
uddannet til stavnsbåndet, det
vil sige, at jeres uddannelse
kun kunne bruges i Grønland,
og ikke bliver accepteret ude i
verden.
Håndværkeruddannelsen
blev revideret i 1992, således
at den årgang fra 1996 og
fremover får et svendebrev,
der er på højde med den nor-
diske håndværkeruddannelse,
som har skabt den mest efter-
tragtede håndværksmæssige
arbejdskraft i hele verden.
Brancheskolerne kan til-
byde dem, der blev udlært før
1996 under STI-ordningen,
moduler så de også har mulig-
hed for at få samme svende-
brev.
En uddannelse skal være
under opsyn og revision hele
tiden, og den skal følge med
landets og omverdenens be-
hov.
Håndværkeruddannelsen er
i dag ved at blive tradition i
Grønland, hvorfor jeg vil an-
befale jer at tage en uddannel-
se inden for dette område.
Den er spændende, da der
ikke er udsigt til arbejdsløshed
inden for dette område, og slet
ikke, hvis vi får en tradition
for at være mobil. Det vil sige
at rejse efter arbejde, hvor
man for eksempel inden for
fiskeriet sejler efter fiskene.
Der mangler information
Jeg vil dog gerne komme med
nogle ting, som skal bearbej-
des vedrørende uddannelsen.
Hvorfor er der for eksempel
så mange, der holder op under
skoleopholdet? Hvorfor er
der så mange, der holder op i
praktikopholdet? Hvorfor er
der så mange, der skifter fag
efter endt uddannelse.
Jeg vil gerne komme med
nogle bud på ovennævnte,
som ikke på nogen måde er
udtømmende, men er af egen
erfaring. Jeg har blandt andet
været med til at vejlede mine
egne børn, og gennem de sid-
ste 25 år har jeg udlært cirka
25-30 personer:
Folkeskolen og de videre-
gående uddannelser ved ikke
nok om håndværkeruddannel-
sen - her tænker jeg på studie-
vejledere. Der bliver ikke
undervist nok i samfundsfag
omkring KØBMANDS-
BUTIKKEN GRØNLAND.
Der er ikke oplysninger, som
kan kortlægge behovet for
håndværkere i fremtiden. Her
tænker jeg på den løbende an-
lægsmængde samt de løbende
vedligeholdelsesplaner, som
jeg går ud fra, at alle firmaer
og institutioner har udarbej-
det. Her kan man udlæse,
Grønlands Landsting
Landstingets Bureau søger
Fuldmægtig
En stilling som samfundsvidenskabelig
uddannet fuldmægtig i Landstingets
Bureau er blevet ledig, og ønskes besat
snarest muligt.
Landstingets Bureau varetagersekreta-
riatsfunktionen for Grønlands Landsting,
herunder Landstingets formandskab,
stående udvalg, samt internationale rela-
tioner.
Landstingets Bureau beskæftiger for
tiden 12 medarbejdere, der varetager
forskellige funktioner, regnskabsføring,
oversættelse, journal, og, som nævnt,
bistand og rådgivning til Landstingets
medlemmer og udvalg.
Landstingets Bureau overtog 1. januar
1997 sekretariatsbetjening af Landstin-
gets udvalg fra Landsstyret. Bureauets
medarbejderantal blev derfor øget væ-
sentligt i foråret 1997. Organisationen er
således ganske ny. Der ventes yderlige-
re udvidelse af antallet af medarbejdere,
foreløbig til varetagelse af journalopga-
ver og tolkning.
Bureauets journal- og EDB-funktion er
under omlægning, med henblik på, at al
journalisering og postfordeling i Bureau-
et pr. 1. januar 1998 foregår elektronisk.
Opbygning af lovdatabase forberedes,
til støtte for den rådgivning, der skal ydes
overfor Landstingets udvalg og med-
lemmer.
Bureauet søger en fuldmægtig med sam-
fundsvidenskabelig uddannelse, for-
trinsvis cand.jur., som vil indgå som
sekretær for nogle af Landstingets
udvalg, og iøvrigt deltage i alle øvrige
opgaver, som det er pålagt Bureauet at
løse. Arbejdet foregår i tæt kontakt med
Bureauets andre medarbejdere.
Der vil være en del rejseaktivitet forbun-
det med stillingen, i som uden for Grøn-
land.
Den pågældende vil indgå i en planlagt
uddannelsesturnus mellem Folketinget
og Landstinget.
Den pågældende må kunne dokumen-
tere gode teoretiske kundskaber, og
besidde den nødvendige modenhed til
at kunne klare et meget betydeligt
arbejdspres, særligt når Landstinget er
samlet (ca. 20 uger om året). Under den
omstilling Bureauet befinder sig i er det
tillige væsentligt, at den pågældende ser
positivt på praktiske vanskeligheder, af
den ene eller anden art.
Løn- og ansættelsesforhold, herunder ret
til bohaveflytning, til- og fratrædelsesrej-
se m.v., er i henhold til gældende over-
enskomst. Det skal oplyses, at hele
ansættelseskompetencen forventes flyt-
tet fra Landsstyret (Personaledirektora-
tet) til Landstingets formandskab i 1998,
hvorefter Landstingets formandskab ind-
går hovedaftaler m.v. med de respektive
faglige organisationer. Dette vil inde-
bære forskellige tillæg til den overens-
komstmæssige løn, på tilsvarende måde
som det gælder Folketingets admini-
strative personale.
Der kan anvises bolig, for hvilken der
betales efter gældende regler.
Yderligere oplysninger om stillingen kan
indhentes i fortrolighed, ved henvendel-
se til afdelingsleder Lars Langkjær, tlf.
323000, lokal 4429.
Ansøgning, vedlagt eksamensbevis, og
oplysning om eventuel tidligere beskæf-
tigelse, bedes sendt til:
Landstingets Bureau
Postbox 1060, 3900 Nuuk
Ansøgningsfristen udløber den 13/12-1997.
Ansøgningen anbefales sendt som A-post. Der gælder særlige portosatser for Grøn-
land.
hvor meget arbejde og inden
for hvilke fag, der er uddan-
nelsesbehov.
Sproguddannelsen er en
væsentlig faktor for at få en
god håndværker. Vi kræver
meget at jer, da I skal kunne
jeres modersmål perfekt, men
en håndværkeruddannelse
kræver fremmedsprog i de
tekniske fag, blandt andet
rørsmed og elektriker. Her
hjælper det ikke kun at forstå
og læse grønlandsk og dansk,
her skal man også kunne
mindst et internationalt sprog
for at blive den gode og alsi-
dige håndværker. Der er en
del automatik, hvor der aldrig
vil komme grønlandsk eller
dansk monterings- og brugs-
vejledning.
Vi har tjent vor Ion
Vi har ingen metode, efter
hvilken vi kan måle effektivi-
teten på den uddannede hånd-
værker. Der er ikke i læsepla-
nerne beskrevet, om man som
rørlægger skal kunne montere
en ventil i løbet af en arbejds-
dag eller 100 stk. på samme
tid. Her er der også håb for-
ude. Jeg mener ikke, man
som håndværker skal til
mester for at høre, hvor meget
man få i timen. Man skal have
et system, som kan bruges til
at få den stolthed, som siger:
VI HAR TJENT DET OG
DET.
Dette system blev vedtaget
i den første egentlige overens-
komst mellem GA og SIK i
1995 - et såkaldt produktions-
afhængigt lønsystem. Når
dette arbejde er færdiggjort,
bør det indarbejdes i læse-
planerne. Hvor langt organi-
sationerne er nået med denne
aftale, ved jeg ikke i skrevne
stund.
I den debat, som er i gang,
har liere udtalt sig, som om
der er gang i en skyttegravs-
krig. Det må aldrig ske, for
der altid kun en taber i sådan
en diskussion, nemlig jer.
Derfor opfordrer jeg til en
saglig debat, da en uddannel-
se er noget, som skal være til
løbende debat, men på det
rigtige plan. Jeg kender alle,
som har udtalt sig, og har
respekt for disse personer, og
ved, at de vil trække samme
vej, til gavn for jer. I skal også
være med i denne debat.
Gå ind i håndværket
Ud fra ovennævnte vil jeg
varmt anbefale jer til at tage
en håndværkeruddannelse
under det nuværende system.
Der er store opgaver frem-
over. Det uddannelsessystem
skulle gerne sørge for det
generationsskifte, som vi står
overfor, og løfte den ljerde
søjle i vores langsigtede er-
hverspolitik, som er det land-
baserede erhverv, således vi
kan se frem til en tryg alder-
dom med jer ved roret.
Til sidst vil jeg citere Ole
Ramlau-Hansen, da han for
snart 20 år siden holdt et fore-
drag omkring indførelse af
STI-uddannelsen. Han spurg-
te forsamlingen: »Hvem skal
vurdere, hvornår en elev er
uddannet?« En del fagskole-
lærere, som var med, mente
det skulle være branceskoler-
ne. Hvortil Ole Ramlau-Han-
sen svarede: »Der er kun ét
sted, hvor dette kan vurderes.
Nemlig der, hvor produktet
skal bruges!«
Så kære ungdom. Der er
fremtid i håndværkerfaget!
Inuussutissarsiornermut
nalunaarasuartarnermi inuussutissarsiutinut immikkoortoqarfimmit
TELE Greenland A/S Nuummiittumi
Inuussutissarsiornermut immikkoort-
ortaqarfik
Nuna tamakkerlugu inuussutissarsior-
nermut immikkoortortaqarfik agguar-
nertaqarpoq tuniniaanermi teknikki-
mullu tunngasunut ineriartorluartumik
saniatigut immikkoortortaqarfeqarluni.
Inuussutissarsiornermut immikkoor-
tortaqarfik nalunaarasuartarnermi tuni-
sassiat sullissinerillu tamaasa Kalaallit
Nunaanni namminersortunut sulif-
feqarfinnullu tunngatitat tuniniartarpai
tassani ilaallutik Datapak, Datel, Inter-
net, Telex, ISDN, Telefoni, Mobiltelefoni
kiisalu EDB-nik, LAN aamma WAN
tunisassianik tuniniaasarneq.
Inuussutissarsiornermut pisortap aki-
sussaaffigisai
Inuussutissarsiornermut pisortaq tuni-
niaanermut pisortamut nalunaaru-
teqartartussaavoq immikkoortortaqar-
fimmilu sulisunut 25-iusunut ulluinnar-
ni sulinermi aqutsisuussalluni. Taanna
Kalaallit Nunaannut tamarmut tunisas-
siat siaruarternissaanut akisussaavoq
aammalu inuiaqatigiit pisariaqartitaat
naapertorlugit TELE Greenlandip tuni-
sassiaasa tunineqarnerulernissaannut
akisussaasuulluni. Inuussutissarsiorner-
mut pisortaq aammattaaq immikkoor-
tortaqarfimmi niuernikkut angusanut
akisussaavoq.
Suliassat
• Immikkoortortaqarfimmi teknikikkut
pisisartunullu tunngasut suliarinis-
saannut, ataqatigiissaarnissaannut,
piviusunngortinnissaannut malinna-
affigineqarnissaannullu akisussaaneq
• TELE-p pisisartuinut pingaarnernut
attaveqartarneq isumaqatigiissutinillu
anginerusunik isumaqatigiissuteqar-
tarnermut akisussaaneq
• Tuniniaanerup, nalunaarasuartarnik-
kut atortunik ikkussuinernik aam-
malu immikkoortortaqarfinnik allanik
suleqateqarnerup ataqatigiissaarnis-
saasa qulakkeerneqarnissaat
• Inuppalaartumik suleqatigisanut
pisortatut sulineq suleqatinullu
suleqatitut ikiuuttarneq.
Suliassatigut inuttullu pikkoriffigisas-
sat
• Naleqquttunik ilinniagaqarsimanis-
saq assersuutigalugu ingeniøritut
pisariaqarpallu HA(D)-mik talerta-
limmik
• Nalunaarasuartarnikkut atortunik
tunisassianik tuniniaanermi ukiuni
arlalinni misilittagaqarnissaq
• Sulisunik aqutsisutut misilittagaqarsi-
manermik uppernarsaateqarnissaq
• Siumut isigisinnaaneq, siumuka-
rusunneq angusaqarluarusussuseqar-
nerlu
• Sunulluunniit tamani pitsaassuseqar-
nissamut misigissuseqarneq paasin-
ninnerlu
• Avatangiisit pisaasut pilersinnissaan-
nut attattuamissaannullu piginnaas-
suseqarneq.
Atorfinitsitaanermi pissutsit
Qullersatut akissarsiaqartitaanissaq
immikkut isumaqatiginninniutigineqas-
saaq. Inissaqartitsisoqarpoq malittari-
sassat atuuttut malillugit akilerneqartar-
tussamik. Atorfinikkiartornermi soraar-
nermilu angalanissat akiliunneqartas-
sapput kiisalu pequtit nuunneqarneri
malittarisassat atuuttut malillugit aam-
ma akiliunneqaataassallutik.
Qinnuteqamissaq
Allakkatigut qinnuteqaat (ima ilisar-
naaserlugu 18.22/97.52) ilinniagarisima-
sat siornatigullu suliarisimasat pillugit
paasissutissartallit, soraarummeernermi
uppernarsaatit assigisaasalu kopivi ilan-
ngullugit kingusinnerpaamik 26. no-
vember 1997-imi najukkamut ataani
pineqartumut TELE Greenlandimut
tigoreerneqarsimassapput.
Faasissutissat allat
Paasissutissanik allanik perusukkuit
attagivisinnaavat tuniniaanermi pisor-
taq Hans Meinel oqarasuaat 32 12 55
lokal 600.
TELE Greenland A/S
Sulisoqamermut
immikkoortortaqarfik
Postboks 1002 • 3900 Nuuk
TELE
http://www.greennet.gl GREENLAND A/S