Atuagagdliutit - 18.11.1997, Blaðsíða 9

Nr. 89 • 1997
9
GRØNLANDSPOSTEN
Politiit pinaveersaariitsinialerput
Politiit nalunaaquttap akunnialunnguini pinerluttalisitsineq sammisalerpassuk tamanna
quleriaatinngorluni utertartussaasoq politimester Jørgen Meyer isumaqarpoq
Politimester Jørgen Meyer
piumasaqarpoq 1998-imi
politeeqarfeqarfiit
nalunaaquttap akunnerinik
pinerluttaalisitsilluni
suliniarnermut
immikkoortitsissasut.
- Quleriaatinngorlugit uter-
tikku-maarpagut, oqarpoq.
Politimester Jørgen Meyer
kræver, at politidistrikterne
■i 1998 afsætter timer til
kriminalpræventivt arbejde.
- Vi får det tifold tilbage,
siger han.
NUUK(LRH) - Politimester
Jørgen Meyer 1998-imut peq-
qussusiuleruni politeeqarfe-
qarfinnut assigiinngitsunut
piumasaqamiarpoq pinerlut-
taalisitsinermut atugassanik
nalunaaquttap akunnialun-
nguinik immikkoortitsisoqas-
sasoq.
Politeeqarfeqarfinni arla-
linni pinaveersaartitsinermik
suliniutinik aallartitsisoqa-
reerpoq, ukiullu arlerlugit
ingerlatsisoqareerluni. Tama-
tumanili sulisut soqutiginnin-
nerat peqqutaaneruvoq, poli-
tiini pinerluttaalisitsinermik
suliaqarnissamut aqutsisunit
piumasaqartoqamera peqqu-
taanerunani. Politimester Jør-
gen Meyer isumaqarpoq pina-
veersaartitsinerup salliutinne-
qalernissaanut nunalu ta-
makkerlugu assigiiaamik
ingerlanneqalemissaanut pif-
fissanpgortoq.
- Suliaq taanna »oqinneru-
sutut« taanerusaratsigu piner-
luttaalisitsinermik suliassat
tunulliunneqartarput. Taman-
nalu tupinnartoqanngilaq. Pif-
fissami pisut sakkortunerusut
isumaginiarlugit taamaalior-
tarpugut. Isumaqarpungali
pinaveersaartitsinermik suli-
assat pimoorunnerunissaat
maanna pisariaqalersoq. Isu-
maga malillugu politiit pina-
veersaartitsinermik suliniu-
teqameri amerlanerujussuan-
ngorlutik utertarumaarput,
politimester Jørgen Meyer
oqarpoq.
Pilersåarutit
Politimesteri politeeqarfeqar-
finnut tamanut angalareerpoq
siunissami politiini pina-
veersaartitsinermik suliassat
pillugit isummanik oqaluttu-
ussiartorluni. Politiassistent
Anne-Marie Klamer, Nuum-
mi SSPK-mi suleqatigiinner-
mut politiit sinnerlugit ilaasoq
ilagisimavaa - suleqatigiin-
nerlu taanna politimesterip
pingaartippaa isumaqarlunilu
sumiiffinni allani aamma aq-
qutissaajumaartoq.
Politeeqarfinnut assigiin-
ngitsunut angalanermi qup-
persakkanik agguaassisoqar-
poq, tamatumunngalu peqati-
gitillugu Anne-Marie Klamer
pinerluttaalisitsinermi sulias-
sanut pilersaarusioriaatsinik
oqaluttuussivoq.
- Suliassat sumiiffinni ataa-
siakkaani aallamisameqartus-
sat assigiinngitsorujussuup-
put. Atuarfiit eqqarsaatigalu-
git inuusunnerusut aqqusinik-
kut angallanneq pillugu oqa-
luttuuttussaavagut, angajulli-
unerusunut tillinniarnermi
persuttaanermiluunniit qanoq
kinguneqartitsisoqartamersoq
oqaluttuarisussaavarput, klas-
sinullu angajullemut ikiaroor-
nartoq pinerlunnermilu suso-
qartamersoq pillugu oqalut-
tuussisussaavugut. Taamaa-
lilluta neriuutigaarput atuartut
pinerlunnianermut akuuleru-
nik susoqarsinnaanera isum-
merfigisinnaalissagaat, Jør-
gen Meyer oqaluttuarpoq.
- Tamatuma saniatigut poli-
tiinit immikkut suliniutissat
pillugit isumaginninnermi
oqartussaasut suleqatiginis-
saannik aallameeqataasussaa-
vugut. Qaqortumi suliniut
»Aalakoorluni persuttaasar-
neq unitsilli« ingerlanneqa-
reerpoq, taannalu sapaatit
akunnerini marlunni ingerlan-
neqarpoq 7.-9. klassinut tun-
ngatinneqarluni, taamatullu
Maniitsumi suliniut »Persut-
taanermut taarsiullugu oqa-
loqatigiittameq« pilersaaruti-
gineqarpoq, Jørgen Meyer
oqarpoq.
Suleqatigiinneq
- Inuusuttunik pinerluttaali-
sitsineq politiit kisimik sulias-
sarinngilaat. Kommunit atu-
arfiillu, minnerunngitsumillu
angajoqqaat, inuusuttamik pi-
nerlunniartalinginnissaannut
akisussaasutut qaninnerugu-
nartut, suleqatiginissaat pisa-
riaqarpoq, Jørgen Meyer isu-
maqarpoq.
- Kiisalu politiit, isumagin-
ninnermik ingerlatsiviit atuar-
fiillu pinerluttaalisitsinermi
suleqatigiinnerannut atatillu-
gu inuusuttunik sapaatit a-
kunnerisa naanerini anga-
laqatigiisitsisoqarsinnaavoq
misigisassarsiortitsisoqarsin-
naalluniluunniit.
Politimesteri erseqqissaa-
teqarpoq pinerluttaalisitsi-
nermi suliniutissanik oqimaa-
qatigiisitsiniameq pisariaqar-
toq:
- Imaassanngilarmi politiit,
soorlu sunngiffimmi klubbit
saniatigut qinigassaatut isigi-
neqalissasut, politimester Jør-
gen Meyer oqarpoq.
Politiet sætter ind med forebyggelse
Det kommer tifold tilbage, hvis politiet lægger nogle timer i kriminalpræventivt arbejde, mener politimester Jørgen Meyer
NUUK(LRH) - Politimester
Jørgen Meyer vil i sine direk-
tiver for 1998 til de forskelli-
ge politidistrikter kræve, at
der bliver afsat nogle timer til
kriminalpræventivt arbejde.
I flere politikredse er det
forebyggende arbejde allere-
de igang og har været det gen-
nem en årrække. Det skyldes
dog mere interesser hos de
ansatte end egentlige krav fra
ledelsen om kriminalpræven-
tivt arbejde inden for politiet.
Politimester Jørgen Meyer
mener, at tiden nu er inde til,
at det forebyggende arbejde
bliver opprioriteret og gjort
mere ensartet landet over.
- Ofte er situationen den, at
det vi kalder den »blødere«
del af arbejdet, så som krimi-
nalpræventivt arbejde, kom-
mer i anden række. Det er der
ikke noget underligt i. Det
sker for at tage sig af de mere
voldsomme ting, som sker her
og nu. Men jeg mener, det nu
er nødvendigt at sætte mere
ind i det forebyggende arbej-
de. En forebyggende indsats
fra politiet kommer, efter min
mening, mangefold tilbage,
siger politimester Jørgen
Meyer.
Programmer
Politimesteren har allerede
været rundt i samtlige politi-
distrikter for at fortælle om
den fremtidige holdning til
præventivt arbejde inden for
politiet. Med sig havde han
politiassistent Anne-Marie
Klamer, som deltager som
repræsentant for politiet i
SSPK-samarbejdet i Nuuk -
et samarbejde politimesteren
sætter højt og som han mener
er vejen frem andre steder.
På rejsen rundt til de for-
skellige politistationer, blev
der udleveret pjecer og folde-
re samtidig med, at Anne-
Marie Klamer fortalte om
måder til at sætte kriminal-
præventive programmer op.
- Det arbejde, der skal sæt-
tes igang rundt omkring bli-
ver meget bredt. I skole-sam-
menhænge skal vi på skolerne
fortælle om færdselsregler for
de yngre, for de lidt ældre
skal vi fortælle om, hvad der
sker, hvis man begår indbrud
eller begår vold, i de ældste
klasser kommer vi ind på nar-
kotika, og hvad der sker, hvis
man bliver kriminel. På den
måde håber vi, at eleverne
kan tage stilling til, hvad der
sker, hvis de bevæger sig ud i
kriminalitet, fortæller Jørgen
Meyer.
- Samtidig skal vi i politiet
være med til at tage initiativ
til et samarbejde med de so-
ciale myndigheder omkring
specialprojekter. I Qaqortoq
har der allerede været kørt et
projekt »Stop alkovolden«,
som løb over to uger og hen-
vendte sig til 7.-9.-klasserne,
ligesom der er planlagt et
projekt »Samtale frem for
vold« i Maniitsoq, siger Jør-
gen Meyer.
Tillinniaruma tillikkumaluunniit susoqassava. Nuna Hvad kan der ske, hvis jeg laver indbrud eller stjæler,
tamakkerlugu atuartut tamatuminnga Det skal politiet være med til at fortælle eleverne overalt
oqaluttuunneqartamissaannut politiit suleqataassapput. i landet.
Samarbejde
- At holde unge fra kriminali-
tet er ikke en opgave politiet
alene kan klare. Det er nød-
vendigt at samarbejde med
kommunerne og skolerne,
men ikke mindst også med
forældrene, som skal forstå, at
det måske allermest er deres
ansvar, at de unge ikke kom-
mer ind i en kriminel løbe-
bane, mener Jørgen Meyer.
- Derudover kan man i for-
bindelse med det kriminal-
præventive samarbejde mel-
lem politiet, socialvæsenet og
skolerne arrangere weekend-
ture eller overlevelsesture for
de unge.
Politimesteren gør op-
mærksom på, at det er en
balancegang med hvilke
projekter, der skal sættes
igang i det kriminalpræven-
tive arbejde:
- For det ikke er meningen,
at politiet skal være et alterna-
tiv til for eksempel fritids-
klubberne, siger politimester
Jørgen Meyer.
Atuartut atuarneq, allanneq kisitsinerlu kisiisa
ilinniassanngilaat. Aammattaaq pinerluttalerneq qanoq
isumaqarnersoq isummetfigisinnaalerlugu ilinniagaqassasut
politimester Jørgen Meyer isumaqarpoq.
Skoleeleverne skal ikke alene lære at læse, skrive og regne.
De skal også lære at tage stilling til, hvad det betyder, hvis
man går ind i en kriminel løbebane, mener politimester
Jørgen Meyer.
ASS J FOTO: VMR