Atuagagdliutit - 18.11.1997, Blaðsíða 22

22
Nr. 89 ■ 1997
7^j^aa^qpy(/^/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Asasakka inuussuttut
All. Erik J. Nørskov
Inuiaqatigiit akornanni oqalli-
saaqqilerpusi, siunissamilu
taamaattuassaaq, ilissimi nu-
na manna ingerlateqittussaa-
varsi. Samminiagara tassaa-
voq assassomermik ilinniar-
titaaneq maanna oqallisaasoq.
llumoorpoq assassorner-
mik 1996 sioqqullugu naam-
massisut tamangajammik nu-
nagisaannarmi sulisussatut
ilinniartinneqarmata, tassa
imaappoq, ilinniamermi Ka-
laallit Nunaaniinnaq atome-
qarsinnaasoq, nunarsuup sin-
nerani akuerineqarsinnaana-
ni.
Assassomermik ilinniarti-
taaneq 1992-imi iluarsartuun-
Lions Club
og bingo
Af Sofia Rossen, Sisimiut
Sidste år og sidste år og sid-
ste år... har Lions Club den
årlige tradition at holde
Bingo-aften med de største
præmier overhovedet.
Uheldigvis har Lions Club
alle disse år holdt disse
storslåede aftener aftenen
før 1. advent. Jeg mener, at
det er en meget uheldig
dag, når man tænker på, at
denne aften kunne være en
familieaften. Aftenen før 1.
advent.
Jeg ved ikke, om Lions
Club igen i år agter at holde
Bingo-aften aftenen før 1.
advent den 29. november
1997, men jeg håber, at
Lions Club tager dette lille
indlæg til eftertanke, idet
jeg virkelig mener, det er
en uheldig dag til en Bingo-
aften.
Lions Club har - vil jeg
mene - et helt år til at pla-
cere sin Bingo-aften, og da
bingo er blevet lidt af en
nødvendighed for nogle, vil
man vist hellere tilsidesætte
en familieaften end at miste
Lions Club’s Bingo-aften,
som kun finder sted denne
ene gang om året.
neqarpoq, taamaalilluni 1996-
imi kingornalu naammassi-
sut, nunani avannarlerni as-
sassornermik suliallit qaffa-
sinnerattut inissinneqarlutik,
taakku nunarsuaq tamakker-
lugu pilerigineqamersat ila-
gaat. Taamaattumik teqeqqu-
mut inissinneqarallassaasiaa-
siit silatuut ilissi pillusi oqal-
likkallarneranni.
STI malillugu 1996 sioma
ilinniarnerminnik naammas-
sinnittut brancheskolit ilassu-
titut ilinniartitsisinnaapput
ullumikkut assinganik ilinni-
arsimanermut uppernarsaa-
sertoqarsinnaalluni.
Ilinniagaq sunaluunniit
nakkutigineqassaaq nutarter-
neqartarlunilu, kiisalu nuna-
gisap nunallu allat pisariaqar-
titaannut malinnaasariaqarlu-
ni.
Assassorluni ilinniartitaa-
neq ullumikkut Kalaallit Nu-
naanni ileqquulerpoq, taa-
maattumik kaammattussavas-
si tamatuminnga ilinniagaqa-
leqqullusi. Soqutiginartuuvoq
pissanganarlunilu, suliaqar-
fimmi tassani suliffissaaleqi-
nissamik ilimanartoqanngim-
mat, pingaartumik nikittarluta
sulisameq ileqquliukkutsigu.
Tassa suliassaqarfiit omillugit
suliartortarluta, soorlu asser-
suutigalugu aalisamermi aali-
sakkat malittarineqartartut.
Taamaattorli ilinniartitaa-
nermut tunngasut ilaat taa-
laarusuppakka. Sooq taama
amerlatigisut atuamerup na-
laani tamaatittarpat, sooq taa-
ma amerlatigisut suliffimmi
suliusarnerup nalaani taa-
maatittarpat, aamma sooq taa-
ma amerlatigisut ilinniareer-
lutik allamik inuussutissarsiu-
lersarpat.
Qulaani taaneqartut pillugit
siunnersuuteqalaarusuppu-
nga, imaanngitsoq paasissu-
tissat tamakkiisuusut, nam-
mineerlungali misilittakkakka
naapertorlugit, ilaatigummi
nammineq meeqqamma ilit-
sersomeqartamerat peqataaf-
figisimagakku, ukiunilu ki-
ngullemi 25-ni inuit 25-30-t
missaat ilinniarnerannik
Offentlig licitation
Sisimiut Kommune, Teknik- og Miljøforvaltning,
udbyder nedenstående serviceydelser i offentlig
licitation:
Entreprise 1: Snerydning i Sisimiut By
Entreprise 2: Dagrenovation i Sisimiut By
Entreprise 3: Natrenovation i Sisimiut By
Der ønskes tilbud på en eller flere entrepriser,
hertil hørende tilbudslister skal benyttes.
Entreprise 1,2 og 3 skal alle påbegyndes 1. janu-
ar 1998.
Licitationerne vil finde sted torsdag den 4.
december 1997, tid og sted vil fremgå af
udbudsmaterialet.
Udbudsmaterialet kan afhentes hos:
Sisimiut Kommune
Teknisk- og Miljøforvaltningen
Postbox 1014, 3911 Sisimiut
Telefon 86 40 77 eller 86 50 77, lokal 259.
Telefax 86 53 23
Kontaktperson: driftsingeniør Leif Sonne.
naammassinnitsittarsimagakkit:
Meeqqat atuarfianni ilinni-
aqqiffinnillu assassorluni ilin-
niartitaaneq iluamik ilisima-
neqanngilaq - tassani eqqar-
saatigaakka ilinniagaqartunik
ilitsersuisartut. NIUERFIK
KALAALLIT NUNAAT pil-
lugu iluamik ilinniartinneqar-
neq ajorput. Paasissutissaqan-
ngilaq siunissami sulisartut
qanoq amerlatigisut atorfis-
saqartineqassanersut. Tama-
tumani eqqarsaatigaakka i-
ngerlaavartumik sanaartor-
nerit kiisalu ingerlaavartumik
aserfallatsaaliinissamik pi-
lersaarutit, naatsorsuutigigak-
ku suliffeqarfiit ingerlatsiviil-
lu tamarmik tamakkuninnga
suliaqarsimassasut. Taakku-
nuunatigut takuneqarsinnaa-
voq suliassat qanoq annertuti-
gisut suliaqarfiillu sorliit ilin-
niartitsinissamik pisariaqar-
titsinersut.
Sulisartumik pikkorissu-
mik peqalissagaanni oqaatsi-
nik ilinniartitsineq pingaaru-
teqartorujussuuvoq. Anner-
toorujussuarmik piumasaqar-
figaassi, nammineq oqaatsisi
ilikkarluinnarsimasariaqaras-
sigik, kisiannili sulisartutut
ilinniassagaanni allamiut o-
qaasii teknikimut tunngassu-
teqartut ilikkarsimasariaqar-
put, soorlu rørsmed-itut in-
naallagisserisutullu ilinnias-
sagaanni. Tamatumani naam-
manngilaq kalaallisut qallu-
naatullu atuarsinnaanissaq
allassinnaanissarlu, pikkoris-
sutulli assigiinngitsunillu sa-
pigaqarani sulisartunngussa-
gaanni allamiut oqaasii min-
nerpaamik ataatsit ilisimasa-
riaqarput. Atortut automatis-
kiusut arlallit ikkussuunnis-
saanni atomissaannilu ilitser-
suutit kalaallisuut qallunaa-
tuullu atomeqarsinnaanngim-
mata.
Sulisartup ilinniarsimasup
qanoq sulisinnaatiginera pil-
lugu ullumikkut naliliissutis-
saqanngilagut. Atuartitsiner-
mut pilersaarutini allaaserine-
qarsimanngilaq ruujorilerisu-
tut sulinermi ventili ullup su-
liffiusup iluani ikkussuunne-
qassanersoq, imaluunniit ven-
tilit 100-t qanoq ikkussuun-
neqassanersut. Tamatumani
isumalluarnartoqarpoq. Isu-
maqanngilanga sulisartutut
mesteri ominneqassasoq paa-
siniarlugu nal. akunneranut
qanoq akissarsiaqartoqassa-
nersoq. Periaaseqartoqartari-
aqarpoq tulluusimaarluni ima
oqarnissamut atugassamik:
IMA IMALU ANINGAA-
SARSISIMAVUGUT.
Periaaseq taamaattoq siul-
lermeerluni akuersissutigine-
qarpoq 1995-imi Sulisitsisut
SIK-llu isumaqatigiinniame-
ranni - tunisassiat tunngavi-
galugit akissarsiaqartitsiner-
mik taaneqartoq. Tamatuma
tungaatigut sulineq naammas-
sineqarpat atuartitsinermut
pilersaarutinut ilanngunne-
qartariaqarpoq. Taamatut isu-
maqatigiissutip tungaatigut
kattuffiit qanoq angusaqarsi-
manersut matuma allaaseri-
- Sanasutut ilinniamissaq siunissaqarpoq, Erik Nørskov oqarpoq.
- Der er fremtid i en håndværker-uddannelse, siger Erik Nørskov.
neqamerani ilisimanngilara.
Oqallinnerup maannakkut
ingerlanerani arlallit oqaa-
seqarsimapput soorlumi as-
saalluni sorsuuttoqartoq. Ta-
manna pisariaqanngilaq, ataa-
siinnarmi ajorsartussaammat,
tassalu ilissi. Taamaattumik
kajumissaarutigaara tunnga-
vissalimmik oqallittoqamis-
saa, tassami ilinniartitaaneq
ingerlaavartumik oqallisigi-
neqartariaqarmat, kisiannili
eqqortumik. Oqaaseqarsima-
sut tamaasa kikkuusut nalun-
ngilakka, inuillu taakku ataq-
qisaraakka, nalunngilaralu
ilissi illersorluni ingerlatsi-
umaartut. Taamatullu oqallin-
nermut ilissi aamma peqataa-
sariaqarpusi.
Qulaani taaneqartut tun-
ngavigalugit qamannga pisu-
mik kajumissaarumavassi su-
lisartutut ilinniagaqaqqullusi,
ullumikkut periaatsit tunnga-
vigalugit. Siunissami sulias-
sat annertuut ingerlanneqar-
tussaapput. Ullumikkut ilinni-
artitseriaatsit kinguneqartari-
aqarput kinguaariit paarlaan-
nerannik omitatsinnik, siunis-
sarlu ungasinnerusoq eqqar-
saatigalugu inuussutissarsiu-
titigut politikeqamermi sukat
sisamaat nukittussarlugu, tas-
saasut nunami inuussutissar-
siorfiit, taamaalilluta toqqis-
silluta utoqqalisinnaaqqullu-
ta, ilissi aqutsisoralusi.
Naggataagut issuaavigiu-
mavara Ole Ramlau-Hansen,
ukiut 20-nngulersut matuma
sioma STI-mi ilinniartitaaneq
atulersinneqarmat oqalugiar-
nermini oqaaserisaanik. Oqa-
lugiamermut omigussimasut
ima aperiai: »Ilinniartoq ilin-
niakkaminik naammassinnis-
simanersoq kia nalilersinnaa-
vaa?« Ilinniarfinni ilinniartit-
sisut arlallit isumaqarput nal-
iliisussaasut branscheskolit.
Tamatumunnga Ole Ramlau-
Hansen ima akivoq: »Tama-
tumani isumaginnittussaq
ataasiinnaavoq. Tassalu tuni-
sassianik atuisussaq!«
Taamaattumik inuusuttut
asasakka. Sulisartutut ilinnia-
gaqamissaq siunissaqarpoq!
GrønlandsflyA/S søger
Auditor
til teknisk afdeling
For at kunne sikre grundlaget for den fortsatte udvikling af kvalitetsorganisationen i teknisk afdeling, er det
besluttet at søge to auditorer. Stillingerne har reference til teknisk afdelings kvalitetschef.
Følgende faglige kvalifikationer er ønsket:
♦ 3-5 års erfaring inden for flybranchen
♦ Kendskab til kvalitetsarbejde
♦ Deltaget i anerkendt auditeringskursus
♦ Kendskab til relevante luftfartsbestemmelser
Auditor skal på en positiv måde deltage i implementering og vedligeholdelse af teknisk afdelings kvalitets-
styring. Arbejdet er meget afvekslende og giver en bred kontakt med det tekniske miljø, idet kvalitetsafdelin-
gen gennemfører audit på 38 stationer og afdelinger hvert år.
Hertil kommer sagsbehandling ved fornyelse af vore luftdygtighedsbeviser, SLVJAR 145 rapporter, gennem-
gang og opfølgning af FOR/FORTEX, gennemgang af vedligeholdelsesdokumentationer, samt andre her-
med ligestillede opgaver, herunder behandling af afvigelsesrapporter. Nødvendig oplæring vil naturligvis
blive givet.
Vi forventer at du har følgende personegenskaber:
♦ Du er udpræget serviceorienteret
♦ Du er vedholdende
♦ Du har gode samarbejdsevner
♦ Du kan arbejde selvstændigt og er beslutningsdygtig inden for fastlagte rammer.
Vi tilbyder:
♦ Løn, uddannelse og ansættelsesforhold i henhold til LH overenskomst
♦ Tiltrædelse efter nærmere aftale.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til kvalitetschef Søren Rasmussen eller personalechef Per
Schor Olsen på tlf. 32 88 88. Ansøgning med relevante papirer bedes fremsendt senest 24. november
1997 til:
Grønlandsfly A/S • Postboks 1012, 3900 Nuuk • Personaleafdelingen mærket "Auditor".
Grønlandsfly A/S beskæftiger idag 450 medarbejdere. Vi udfører årligt transport af mere end 240.000 passagerer, samt flytning af 4.500 Ions
fragt og post. Hertil kommer charterflyvninger, sygetransporter og redningsaktioner. Der rådes over en alsidig flåde af både fastvingede fly og heli-
koptere. Hovedkontoret og teknisk base er placeret i Nuuk og dertil kommer 17 stationer fordelt over hele landet langs kysterne. Vi betjener det
Grønlandske indenrigsmarked, samt beflyvning til Canada, Island og Danmark.
ASS./ FOTO-ARKIV: KNUD JOSEFSEN