Atuagagdliutit - 18.11.1997, Page 5

Nr. 89 • 1997
5
a&ajpc/é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
USA nunarpullu sorsuutissanngillat
Sikumili mittarfik pillugu pisoq erloqinarpoq
PITUFFIK (JB) - Pituffiup
eqqaani sikumi mittarfik Qaa-
naami najugaqartunut ilu-
ngersunartutut pissuseqarsi-
magunanngilaq, naak tusa-
gassiuutitigut allaaserineqar-
tut taamatut isumaqartitsiler-
sinnaagaluartut. Berlingske
Tidende siullersaalluni pisu-
mik allaaserinnippoq, ilaati-
gullu aviisi ilaarneqarpoq
allassimasutut, amerikarmiut
avanersuarmiullu akerleriis-
suteqalersimasut. »Najuga-
qartut nujuartat« amerikar-
miut naviasaarsimavaat pini-
artarfimminnit ingerlaannaq
qimagutinngippata aallaaser-
sorfigiumallugit.
Taamaatut oqaluttuarneq
Qaanaami najugaqartut ilu-
moomerarsinnaanngilaat. A-
merikarmiut avanersuarmiullu
akomanni sorsuttoqarsiman-
ngilaq, taamatullu oqaluttuar-
neq tusagassiortut nammineer-
lutik akisussaaffigaat.
Snescooterit kisimik
Piniartut taamaallaat isumagi-
satuarisimavaat amerikarmiut
sikumi snescooterernerata
kommunemut nalunaarutigi-
nera. Tamatuma kingorna
Qaanaap Kommuneanit sak-
kutuut atassuteqaataat Pituf-
fimmiittoq telefonikkut oqa-
loqatigineqarsimavoq, ki-
ngornagullu allakkatigut er-
seqqissaatigineqarluni sne-
scooterinik angalasameq pil-
lugu kommunep maleruagas-
sai kikkunnit tamanit malin-
neqassasut - aammattaaq Pi-
tuffimmi sulisunit.
Kommunalbestyrelsip
naammagittaalliutaa inger-
laannaq paasissutissatut i-
summerfigineqarpoq, sikumi-
lu suliaqarnerit tamarmik
ingerlaannaq unitsinneqarlu-
tik.
Qanoq ilineraniluunniit
Qaanaap Kommunea sikumi
mittarfiliornissamik ilisima-
tinneqarsimanngilaq, aamma-
lu tamanna pillugu oqaloqati-
giinnermut peqataatinneqarsi-
manani.
Suusupaginninneq
Tamatumanilu erloqinartoq
akerleriissutaasorlu taannaa-
gunarpoq. Kukkunerulluin-
narpormi qallunaat tungaan-
nit tamanna pingaaruteqarpi-
anngitsutut isigineqarsimam-
mat. Tamannalumi Qaanaami
isumaqarfigineqarpoq suusu-
paginninnertut, imaluunniit
soqutiginnilluinnamertut.
11. februar 1997-imi Ka-
laallit Nunaanni Sakkutoo-
qarfiup allakkatigut Dan-
mark-imi Illersornissamut
Sakkutooqarfik ilisimatippa
sikumi mittarfeqalemissamik
pilersaarummik. Tassani al-
lassimavoq 23. januar Pituf-
fimmi sakkutooqarfimmi
ataatsimiinnermi - tassanilu
sakkutuut attaveqaataat qallu-
naaq aamma ataatsimeeqataa-
voq - eqqaaneqarsimasoq a-
merikarmiut namminneq nu-
naminni illersornissamut sak-
kutuui - Air National Guard -
pilersaaruteqartut Appat a-
vannaanni sikumi mittarfi-
liomissamik, martsimiit juli-
mut atorneqartussamik. Ta-
matumani anguniameqarpoq
timmisartumik Hercules C-
130-mik sikumut minnermik
sungiusarnissaq. Timmisartut
taamaattut pingasut 27. fe-
bruar sakkutooqarfimmut ti-
kipput, sikuli suli saappallaar-
mat timmisartut angerlamut
uterput, kingusinnerusukkut
misileeqqinniarlutik.
Sakkutuut attaveqaataataa
martsimi nalunaarusiaani Ka-
laallit Nunaanni sakkutooqar-
fimmut 7. april nassiussaani
allassimavoq, 10. marts Qaa-
naami kommunaldirektørimit
telefonikkut ilisimatinneqar-
simalluni Qaanaap eqqaani
angalasameq pillugu male-
ruagassanik. Suliniutit tamar-
mik - snescooterimik angala-
neq sikumillu qillerineq - u-
nitsinneqarput.
Ajunnginnerusumik
malinnaaj unavoq
Kalaallit Nunaanni Kalaallit
Nunaatalu eqqaani amerikar-
miut suliaqamerat pitsaane-
rusumik malinnaaffigiumal-
lugu Illersornissamut Sakku-
tooqarfiup sakkutuut attave-
qaataat piumaffigisimavaa
qaammatit tamaasa aalaja-
ngersimasumik nalunaarusi-
ortaleqqullugu.
Illersornissamut Sakkutoo-
qarfiup ilanngullugu ajuusaa-
rutigaa sikumi mittarfiliomis-
saq pillugu suliap aallarteq-
qaamerani oqaaseqaateqarsi-
malluni pisumik ilisimasa-
qannginnerminik. Tamanna
ilumuunngilaq, pissuteqarlu-
nili allagaatit toqqortat ilua-
mik isumagineqarsimanngin-
nerannik.
Illersornissamut pisortaq,
general Christian Hvidt, su-
liamut atatillugu oqarpoq, il-
lersomissamut ministeri ilisi-
matinneqarsimanngitsoq, tas-
sami sikumi mittarfiliomissaq
pillugu suliaq Avanersuarmi
aaqqiivigineqarsimammat
kikkut tamarmik naammagi-
simaarsinnaasannik.
Apeqqutaalerporli taamatut
naliliineq eqqomersoq. Kik-
kulluunniimmi ajoriffissaqar-
tissinnaanngilaat amerikar-
miut unioqqutitsisumik piler-
saarutertik taamaatimmassuk
isornartorsiuisoqarnerata ki-
ngoma. Qanorli iliortoqassa-
va inatsisaatsuliomerit tama-
tuma assigisaasa peqqinngin-
nissaat, immaqalu allanit ili-
simaneqaratik iluatsittumik
ingerlanneqamissaat.
AG-p oqaaseqaataa
Tassami suli ajomartorsiute-
qarpoq aaqqiivigineqarsiman-
ngitsumik, tassalu ameri-
karmiut Avannaa pillugu im-
minnut pisussaatimmata, taa-
malu suusupagilluinnarlugit
nuna inuiaqatigiillu tikeraak-
katik. Paasissutissiineqf!)
qallunaat sakkutuuisa atassu-
teqataannut immaqa isumaqa-
lersitsivoq akisussaaffimmik
qimatsinermik, taamaattumik
qallunaat sinniisaata siunis-
sami akisussaaffigisassaa pil-
lugu siunnersuutigisariaqar-
poq allaanerusumik sukan-
nemerusumillu periaaseqaler-
nissaa. Sorlumi ilimanartoq
suliamut akuliussimasut ta-
marmik - amerikarmiut qallu-
naallu - akisussaasutut oqar-
tussaasunut amigartumik paa-
sissutissiisarnermikkut pis-
susilersuutissat eqqortut qaa-
ngiinnarsimagaat, tassalu pi-
lersaarutinut qallunaat/kalaal-
lit erseqqissumik isummer-
nissaata qularnaamissaa, qal-
lunaat/amerikarmiut pisus-
saatitaanerisa avataanniittut.
Tamatumanimi taamaallaat
apeqqutaanngilaq allanit ilisi-
maneqanngitsumik pissusiler-
suutit naammassineqamis-
saat. Sakkutuut attaveqaataat,
Kalaallit Nunaanni Sakkutoo-
qarfik Illersornissamut Sak-
kutooqarfik Kalaallit Nu-
naannut sakkutooqarfiullu eq-
qaani najugaqartunut akisus-
saaffeqarput. Tamanna eq-
qortumik isumaginiarsiman-
ngilaat, taamaattumik suli
tunngavissalimmik pissutis-
saqartoqarpoq qallunaat/ame-
rikarmiut illersomissaq pillu-
gu isumaqatigiissutaata isu-
maqatiginiutigeqqinneqamis-
saanut, tamatumanilu qular-
naarlugu Kalaallit Nunaanni
pisut pillugit kalaallit sunniu-
teqaqataalemissaat.
Timmisartut Hercules-it sikumut mittalernissamut sungiusamerminni Kangerlussuarmut mittalissapput.
Nu skal Hercules-maskinerne lande i Kangerlussuaq, når de skal øve sig i islanding.
Ingen krig mellem Grønland og USA
Men sagen om islandingsbanen er dramatisk nok alligevel
PITUFFIK(JB) - For befolk-
ningen i Qaanaaq har der ikke
været nær så meget drama
omkring islandingsbanen ved
Pituffik, som man skulle tro
efter omtalen i medierne. Det
var Berlingske Tidende, der
var først med historien, og
avisen blev blandt andet cite-
ret for konflikten mellem
amerikanerne og lokalbefolk-
ningen. De »vilde indfødte«
havde truet amerikanerne
med at skyde imod dem, hvis
de ikke omgående forlod
deres fangstområder.
Men den historie er der
ingen, der genkender i Qaa-
naaq. Der har ikke været
optræk til krigshandlinger
mellem amerikanerne og
lokalbefolkningen, og hele
den del af historien står for
journalistens egen regning.
Kun snescootere
Det eneste, fangerne har fore-
taget sig, er såmænd at indbe-
rette amerikanernes snescoo-
terkørsel i området til kom-
munen. Qaanaap Kommunia
har derefter telefonisk kon-
taktet forbindelsesofficeren
på basen og senere i et brev
indskærpet, at de kommunale
vedtægter vedrørende sne-
scooterkørsel skal overholdes
af alle - også personel fra Pi-
tuffik.
Kommunalbestyrelsens pro-
test blev omgående taget til
efterretning, og aktiviteterne
i det pågældende område
standsede med det samme.
Qaanaap Kommunia vidste
intet om planerne om etable-
ring af en islandingsbane i
området og har på intet tids-
punkt været inde i diskussio-
nen herom.
Ringeagt
Og det er vel her, det egent-
lige drama og den egentlige
konflikt ligger. Det er nemlig
en meget alvorlig fejl, at den-
ne sag fra dansk side ikke er
taget langt mere alvorligt. 1
Qaanaaq kan man kun tage
den som endnu et udtryk for
ringeagt, eller i det mindste
fuldstændig ligegyldighed.
Allerede i et brev fra II.
februar 1997 orienterede
Grønlands Kommando om
planerne om etablering af en
islandingsbane til Forsvars-
kommandoen i Danmark.
Heri hedder det, at det på et
møde på Thule Airbase 23.
januar, hvor også den danske
forbindelsesofficer var til ste-
de, blev nævnt, at en enhed
fra det amerikanske flyver-
hjemmeværn - Air National
Guard - ville forsøge at eta-
blere en islandingsbane nord
for Saunders 0 fra marts til
juli. Formålet var at træne
landing på is med flytypen
C-130 Hercules. Tre sådanne
fly ankom til basen 27. fe-
bruar, men da isen endnu var
for tynd, returnerede de tre fly
for eventuelt at genoptage
projektet senere.
I forbindelsesofficerens
marts-rapport, som tilsendes
Grønlands Kommando 7.
april, anføres, at han 10. marts
har fået en telefonisk henven-
delse fra kommunaldirek-
tøren i Qaanaaq, som hen-
viser til de gældende regler
for færdsel i området. Alle
aktiviteter - snescooterkørsel
og isboringer - standses.
Vil følge bedre med
For at følge bedre med i ame-
rikanske aktiviteter i og om-
kring Grønland har Forsvar-
skommandoen udbedt sig for-
bindelsesofficerens måneds-
rapporter som fast rutine.
Forsvarskommandoen be-
klager i øvrigt, at den tidlige-
re i sagsforløbet om islan-
dingsbanen har udtalt, at den
ikke havde kendskab til sa-
gen. Det var ikke korrekt og
skyldtes rod i arkivet.
Forsvarschefen, general
Christian Hvidt, udtaler i for-
bindelse med sagen, forsvars-
ministeren ikke var orienteret,
fordi sagen omkring islan-
dingsbanen blev løst lokalt til
alles tilfredshed.
Spørgsmålet er, om denne
vurdering er rigtigt. Ingen kan
naturligvis have noget imod,
at amerikanerne omgående
stoppede et ulovligt projekt,
da der blev protesteret imod
det. Men hvad er der gjort for
at lignende ulovligheder ikke
gentager sig og måske bliver
gennemført i ubemærket suc-
ces.
AG's kommentar
Det er nemlig stadig et uløst
problem, at amerikanerne til-
tager sig nogle rettigheder for
Nordgrønland og dermed
demonstrerer foragten for det
land og samfund de gæster.
Orienteringen(l) til den »lil-
le« danske forbindelsesoffi-
cer fritager dem formentlig
formelt for ansvar, og derfor
er der også anledning til at
foreslå en anderledes konse-
kvent holdning til den danske
repræsentants ansvar i frem-
tiden. Det forekommer, som
om alle involverede - ameri-
kanere og danskere - ved lem-
fældige orienteringer til deres
ansvarlige bagland springer
over de reelle formalia,
nemlig sikring af en klar
dansk/grønlandsk stilling-
tagen til projekter, der falder
udenfor de dansk/amerikan-
ske beføjelser.
Det er nemlig ikke kun et
spørgsmål om at overholde
formalia i ubemærkethed.
Forbindelsesofficeren, Grøn-
lands Kommando og Forsvar-
skommandoen har et ansvar
overfor Grønland og overfor
lokalbefolkningen i base-
området. Det har de ikke
været gode til, og derfor er
der endnu en god grund til at
genforhandle den dansk/ame-
rikanskv forsvarsaftale og her
sikre grønlandsk medindfly-
delse på, hvad der foregår i
Grønland.
ASSJ FOTO: AG ARKIV