Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 18.11.1997, Blaðsíða 15

Atuagagdliutit - 18.11.1997, Blaðsíða 15
Nr. 89 • 1997 15 GRØNLANDSPOSTEN Tele Greenland-imit IT pillugu oqallissaarutitsialak Isiginnaagassiami tele-kkut attaveqaatinik atuisinnaanermut periarfissarpassiiit isomartorsiomeqanngillat, Tele-li tamanna pillugu isomartorsiomeqaannassanngilaq Kdaallit Nunaat INUIAQATIGIIT PAASISSUTISSIIFFIUSUT Grønland Greenland CT INFORMATIONSSAMFUND AN INFORMATION SOQCTY (JB) - Tele Greenland tele-kkut attaveqaatit pillugit video-mik tuniniagassamik saqqummer- sitsivoq. Suliffeqarfiup saq- qummertitani IT pillugu oqal- linnermut ilaliussamisut taa- vaa. Minutsinik 38-inik sivi- sussuseqarpoq, kalaallisut qal- lunaatullu suliaalluni, qanittuk- kullu aamma tuluttuumik pisi- soqarsinnaalissalluni. 120 kro- ninik akeqarpoq. Aallamiutigalugu erseqqiss- aatigisariaqarpoq pineqartoq Kalaallit Nunaat tele-kkullu attaveqaatinik ilisarititsissutitut pitsaalluinnartuummat. Sooru- nami Tele Greenland-imit isit atorlugit sanaajuvoq, tele-kkul- lu attaveqaatit nutaaliaasut periarfissarititaanut isomar- torsiuinertaqanngitsumik saq- qummiussaalluni. Taamaak- kaluartoq KNR-ikkut piffis- sami allanik aallakaatitsivissat- ut pitsaaner-paami innuttaasu- nut ilisima-titsissutitut aalakaa- tinneqarpoq. Tamannalu pis- susissamisoorpallaanngilaq. KNR TV-mita AG-mi tek- nikikkut atortulersuutit nutaa- liat atulerlutigik ullullu ilaan- ni internet-ikkut aviisinik saq- qmmersitsisalerutta video- mik taamaattumik innuttanut ilisimatitsissutitut aallakaa- titsinissartik qanoq oqaase- qarfigissagaluarpaa? Misilii- sinnaavugummi... Tamanna oqaatigereerlugu taamaallaat kusanaqisumik vi- deo-liortut nersualaaginnar- sinnaavagut. Peter Jensen-ip assiliillaqqinnera tunuliaquta- ralugu aammalu Karen Littau- er-ip Per Danker-illu allagaat malillugit oqaluttuarineqar- poq, Kalaallit Nunaanni radio- kædi ditigaliusup ineriartort- inneqamerata kingunera oqa- luttuarineqarpoq. Nanortallip eqqaani qaqqami avinngarusi- masumiittumi »Nauja«-mi u- kiup ingerlanerani pissutsit nikerarput. Radiokædimi ti- gooqqaaviup kingulliup sa- naneqarnera pissanganartoq suliarujussuusorlu malinnaaf- figaagut, aallakaatitallu inger- lanerani suut tamarmik angi- soorsuullutillu qajannaatsor- suuneri tupiginngitsuugas- saanngillat. Aallakaatitalli ingerlanerani ukiuunerani ser- mernarsisarnera anorersuar- tameralu takullugit paasinar- poq, sooq tigooqqaavik taama annertutigisumik suliarineqar- simanersoq. Periarfissat Kisianni tele-kkut attaveqaa- tit periarfissarititai pissanga- nartortaanerupput. Kalaallit Nunaata iluinnaaniinngitsoq, aammali nunanut allanut ava- taanillu periarfissat. Peqqin- nissaqarfik video-kkut atta- veqaasersuutit atorlugit na- korsiartitsisinnaapput, Nuum- mi immikkut ilisimasallip isorliunerusuni nakorsiartita- ni isigisinnaallugulu oqalo- qatigisinnaallugu. Sumiiffim- mi nakorsap misissugassaq misissorsinnaavaa, Nuummi immikkut ilisimasalimmit malinnaaffigineqarlunilu ilit- sersorneqaatigaluni. Atortut digitaliusut atorlugit tarrar- sortilluni assilisaq ersarilluin- nartumik Nuummut imaluun- niit Danmarkimi nunaniluun- niit allani napparsimavissuar- mut nassiunneqarsinnaavoq, taakkunanilu immikkut ilisi- masalittut atorfissaqartinne- qartut napparsimasup qanoq iliuseqarfigineqarnissaanik nalilersuisinnaallutik. Peqqinnissaqarfiup attave- qaateqarnermi teknikikkut atortulersuutinik digitaliusu- nik atuisinnaanermut periar- fissaqartitaaneq iluaqutigis- saraa qulamanngilluinnarpoq. Assersuutigalugu video- kkut attaveqaasersuutit aam- mattaaq ilinniartitsinermut, eqqartuussinemi killisiuiner- mut, atorfinittussanik oqalo- qarnermut allarpassuarnullu atorneqarsinnaapput, ilima- narporlu nunarsuup sinnerani sumiiffinni allani atorneqar- tartunit pitsaanerpaajusut. Tele-p ilusilersugaanera Tele Greenland tusagassiuti- nut nalunaaruteqarluni allap- poq video taanna atorlugu Kalaallit Nunaanni tele-p ilusilersugaanerani tunngavi- usoq oqaluttuariniameqartoq. Pingaarnerit aappaattut taku- tinniameqarpoq paasissutissi- isarnermut tekniki qanoq atorneqartarnersoq. Isigin- naartunulli immikkoortikku- minaappoq suut periarfissaa- nersut piviusuunersullu, vi- deo-llu isiginnaamerani isu- maqalemarpoq Kalaallit Nu- naanni periarfissat taakku atorluameqalereersut. - Tele-kkut attaveqaatit di- gitalinut taarsersomeqameri- nut aningaasaliissuterpassuit Kalaallit Nunaanni inuiaqati- giinnut tunngasorpassuit pi- ngaarutillit iluanni paasissu- tissiisamermi atortulersuuti- nik nutaanik atorluaalernis- saanut periarfissaapput pi- ngaarutillit, Tele Greenland tusagassiutinut nalunaarute- qamermini allappoq. Tele-p ilusilersungaanera nutaaliaal- luinnartoq Kalaallit Nunaata iluani inuiaqatigiinnut paasis- sutissiisarnermut aalajangii- suulluinnartussaavoq. Inuiaqatigiinnut paasissu- tissiisarneq pillugu oqallin- neq aallartilluarpoq naalak- kersuisunut ilaasortaq Peter Grønvold Samuelsen 1995- imi aalajangermat Kalaallit Nunaata paasissutissiisarfittut ineriartortinneqarnissaanut periusissamik ilusilersuiniar- luni. Inatsisartut IT pillugu iliuusissaq pillugu oqallinneq 1997-imi upemaakkut aallar- tippaat. Oqallinneq nangeqqissaaq Tamatuma kingoma oqallin- neq qanoq iluseqassanersoq takujuminaalaarsinnaavoq. Teknikikkut atortut nutaat atomeqamissaminnut periar- fissiingaatsiarput, aappaati- gullu apeqqutaassaaq tamak- kerlugit atorsinnaanerlutigik. Assersuutigalugu video-kkut atortulersuutit atorlugit eq- qartuussivinni ilisimannittu- nik killisiuisameq naammagi- narpa? Najuunnertulli iinnar- pa? Unnerluussat pisinnaati- taaffiinik naammassinninnis- samut qulakkeerisuuppat? Imaluunniit attaveqaatit di- gitaliusut Peqqinnissaqarfiup iluani ineriartortitassatut pisa- riaqartinneqartumik akimmi- sitsisuuppat? Atortut IT-mut tunngasut akikitsut suliassa- qarfinni aalajangersimasuni atussallugit naammaginan- ngikkaluit toqqaqqajaaneqar- nerulissappat? Oqallinneq soorunami aammattaaq isu- masiorfiusinnaavoq, qanoq iliorutta IT-kkut periarfissat sapinngisamik pissarsiaqarfi- gisinnaanerigut paasiniaaffi- galugu. Tele Greenland-ip video-liaa oqallissaarutitsi- alaavoq, AG-p oqallinnermut peqataarusuttunut inissaqar- titsiniarfigerusutaa. Aaqqissuisoqarfimmit maalaarutiginngitsoorusun- ngilarput video-p aallartinne- rani imaani mobiltelefonimik atuisoq takullugu isumaqar- narsisinnaammat mobiltelefo- ni VHF-radiomut taartaasin- naasoq. Taamaassinnaan- nginneranullu assersuutissa- nik tusagaqartuartarpugut. Tele-p oqallisissiaata nutaap qalia - Kalaallit Nunaat, inuiaqatigiit paasissutisseeqatigiittartut. Omslaget til Tele Greenlands nye debat-program - Grønland, et informationssamfund. Godt debatoplæg om IT fra Tele Greenland Programmet forholder sig ukritisk til telekommunikationens mange udnyttelsesmuligheder, men det skal Tele bare ikke kritiseres for (JB) - Tele Greenland har udsendt en salgsvideo om telekommunikation. Selska- bet kalder den sit bidrag til IT-debatten. Den varer 38 minutter, foreligger både på dansk og grønlandsk og vil snart kunne fås i en engelsk version. Prisen er 120 kroner. Det bør indledningsvis slås fast, at der er tale om en ual- mindelig god fremstilling af Grønland og telekommunika- tionen. Den er naturligvis set med Tele Greenlands briller og forholder sig ikke på noget punkt kritisk til de mulighe- der, som den moderne tele- kommunikation giver. Det er heller ikke dens opgave. Alli- gevel udsendes den i KNR som en objektiv borgeroplys- ning i bedste sendetid. Det er ikke helt, som det skal være. Gad vist, hvordan KNR TV vil forholde sig til en video med såkaldt borgeroplysning om AG, når vi får indført ny teknik og en dag i fremtiden udsender elektronisk avis over intemettet. Vi kan jo gøre forsøget... Når det er sagt, er der ikke meget andet end ros tilbage til folkene bag det flotte video- program. I Peter Jensens su- veræne fotografering fortæl- ler den efter manuskript af Karen Littauer og Per Danker om afslutningen på det pio- nerarbejde, det har været at opbygge den grønlandske digitale radiokæde. Årstider- ne skifter på den afsides lig- gende fjeldtop »Nauja« ved Nanortalik. Man følger med i det spændende og kolossale arbejde med at bygge den sid- ste station i radiokæden og undrer sig undervejs over, at alting er så stort og solidt. Det virker umiddelbart overdi- mensioneret, indtil senere i programmet, hvor billeder af vinterens overisning og stor- me forklarer, hvorfor statio- nen er så kraftigt proportione- ret. Mulighederne Men det er telekommunika- tionens muligheder, der for alvor er spændende. Ikke bare internt i Grønland, men også ud og ind af landet. Sund- hedsvæsenet kan bruge ar- rangere videokonsultationer, hvor specialisten i Nuuk kan se og tale med patienten i yderdistrikterne. Der kan foretages undersøgelser af den stedlige læge, og speciali- sten i Nuuk kan følge med og guide lægen. Der kan digitalt overføres røntgentbilleder knivskarpt til Nuuk eller til danske og udenlandske hos- pitaler, hvor de nødvendige specialister kan vurdere, hvad der skal gøres for patienten. Sundhedsvæsenets mulig- hed for at bruge den digitale kommunikationsteknik med fordel er overbevisende. Videoprogrammet giver også eksempler på brugen af videokonferenceudstyr til un- dervisningsbrug, til afhøring af vidner i retssager, til job- samtaler og meget andet, som tilsyneladende lever op til de bedste standarder andre steder i verden. Teleinfrastruktur I en pressemeddelelse skriver Tele Greenland, at det er for- målet med video-programmet at fortælle om Grønlands grundlæggende tele-infra- struktur. For det andet har man lagt vægt på at vise eksempler på, hvordan den nye informationsteknologi kan anvendes i praksis. Publi- kum har dog svært ved at skelne mellem muligheder og aktuel virkelighed, og video- programmet kan godt efter- lade det indtryk, at Grønland allerede nu udnytter mulig- hederne optimalt. - Den store investering, der er foretaget i digitaliseringen af telekommunikationen, er vigtig for Grønlands mulig- heder for at udnytte den ny informationsteknologi opti- malt indenfor mange vigtige samfundsområder, skriver Tele Greenland i sin presse- meddelelse. - En top-moderne tele-infrastruktur er afgørende for Grønlands vej ind i infor- mationssamfundet. Debatten om informations- samfundet tog fart, da land- styremedlem Peter Grønvold Samuelsen i 1995 besluttede at udforme en strategi for Grønlands udvikling som informationssamfund. Lands- tinget havde indledende drøf- telser om denne IT-strategi i foråret 1997. Debatten fortsætter Det kan være lidt svært at overskue, hvordan debattens forløb herefter bliver. Et er, at den nye teknologi tilbyder en masse udnyttelsesmulig- heder, et andet, om vi nu og- så skal udnytte dem alle. Er det for eksempel tilfredsstil- lende at foretage vidne- afhøringer i retten ved hjælp af videoovervågningsudstyr. Er det det samme som at være til stede? Sikres den tiltalte på denne måde de rettigheder, han/hun har? Eller kan den digitale kom- munikation bremse for anden nødvendig udvikling indenfor sundhedsvæsenet? Bliver man tilbøjelig til at vælge den billige IT-løsningen på om- råder, hvor den egentlig ikke er tilfredsstillende. Debatten skal naturlig- vis også være en »brain- storming« for, hvordan vi kan få så stort et udbytte af IT-mulighedeme som muligt. Tele Greenlands video- program er et godt debat- oplæg, og AG lægger gerne spalter til debattens syns- punkter. Redaktionen vil ikke und- lade at anke over, at brugen af mobiltelefon til havs i pro- grammets indledning godt kan efterlade det indtryk, at den kan træde i stedet for VHF-radioen. Det har der gang på gang været eksem- pler på, at den ikke kan.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.