Atuagagdliutit - 27.05.1999, Blaðsíða 2

2 • TORSDAG 27. MAJ 1999
ATUAGAGDLIUTIT
blander sig
i debatten
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
1861-imi tunngavilerneqartoq
Politikkikkut partiilersuunnermut
aningaasaqarnikkulluunniit atanngitsoq.
AG saqqummertarpoq marlunngorneq, sisamam
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
Grundlagt 1861
Fri af partipolitiske og økonomiske interesser.
AG udkommer hver tirsdag og torsdag.
NAQITERISITSISOQ / UDGIVER
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
TIL: 32 10 83
Fax: 32 54 83 (Red.) / Fax: 32 31 47 (Ann.)
e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: kl. 8-16
AAQQISSUISUUNEQ
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Jens Brønden, lokal 24
ALLAFFISSORNEQ
ADMINISTRATION
Jan H. Nielsen, lokal 28
Inge Nielsen, lokal 20
ANNONCET
ANNONCER
Laila Bagge Hansen, lokal 25
AAQQISSUISOQARFIK
REDAKTION
Laila Ramlau-Hansen, lokal 23
Elna Egede, lokal 30
Pouline Møller, lokal 37
John Jakobsen, lokal 31
Lis Brandt, lokal 36
Aleqa Kleinschmidt, lokal 35
UtertoK Nielsen, lokal 34
NAQITERNEQARFIA / TRYK
Nunatta Naqiterivia
DAN MARKS-REDAKTION
Christian Schultz-Lorentzen
Klosterstræde 23, 2. tv, 1157 Kbh. K
Tlf. 33 91 38 78, fax 33 91 38 77
e-mail: ag.avis@teliamail.dk
SULIARINNITTUT / PRODUKTION
David Petersen, lokal 26
Niels Bjørn Ladefoged, lokal 26
Aviaq Kielmann Hansen, lokal 39
Anders Vælds, lokal 26
Aputitut ammalortutut sivinganermiittutut
KALAALLIT POLITIKERIT ajomaku-
soortumik qinigassaqarput, qanoq pisoqa-
raluarpalluunniit pisariaqartitsisumik uki-
uni untritilikkaani aningaasat ingerlatsi-
nerullu tungaatigut eqqarsartaatsimut pigi-
liussimasamut akerliulersussamik. Qiner-
neqassaaq eqqortumik nutaamik iluarsar-
tuussinissaq, illua’tungaani tuniniaasarfin-
ni qilersorsimanngitsumik tuniniaasameq,
aappaanilu qanga nunasiaanerup nalaani-
tut naalagaaffiup aalajangersagaanik ani-
ngaasanik ingerlatsineq.
Qularutissaanngilaq sorliit piumaneru-
nerivut. Tassaapput qangali atukkavut, ili-
simasavut toqqissisimanarisavullu. Qanoq
iliussanerluta ilisimapajaarparput, taa-
maalilluta inuuinnarsinnaaqqulluta - ajor-
nanngippat.
Akinik pilersitsineq qilersorsimanngit-
soq nutarterinerusoq Kalaallit Nunaanni
najugaqarfmni assigiinngitsuni inuuniar-
nermi aningaasartuutinut assigiinngisitsi-
soq allarluinnaavoq. Nukiit nutaat kia nak-
kutigisinnaavai? Qanoq sukkatiginissaa
kia aalajangissavaa? Ineriartomerlu aqun-
neqarsinnaava?
Qinigassaq ajomakusoortoq.
NUNAMI MAANI nunassittameq pigiler-
simavarput, kulturitsinnut eqqarsartamit-
sinnullu naleqquttoq. Inuit amerlasuut qi-
nersimavaat nunaqarfinni najugaqarnis-
saq. Ilaannut kajungemartuuvoq inuussu-
tissarsiomermi periarfissat pitsaasut (aali-
sarneq), ilaasa misigissutsit, ilaquttat allal-
luunniit apeqqutaatippaat. Ukiuni kingul-
lemi 20-ni nunaqarfimmiut amerlassusaat
aalajaatsuusimavoq, Kalaallit Nunaata sin-
neranut naleqqiullugu nunaqarfinni naju-
gaqartut amerliartomerat unipajaarsimas-
oq. Nunaqarfinni najugaqartut innuttaasut
amerlassusaannut naleqqiullugu ikiligalut-
tuinnarput.
Ukiuni kingullemi amerlasoorpassuami
nunaqarfiit annertuumik aningaasaliiffigi-
neqartarput, inuuniarnermi atukkat
ajomannginneruleqqullugit/pitsaaneruleq-
qullugit. Aalisakkeriviit, timersortarfiit,
utoqqaat illui meeqqeriviillu ukiut ingerla-
neranni pilersinneqarsimasut pissutaaqa-
taapput inuit najukkaminni najugaqaan-
namissaannut.
Aningaasatigut nutarterinerit pilersus-
saagunartut ineriartomermik allanngortit-
silluinnassapput. Nunaqarfinnit nutsemeq
annertusissavaat, inuillu amerligaluttuin-
nartut eqiterutilissapput illoqarfinnut an-
nerusumik ineriartortinneqartunut.
PINGAARUTEQARLUINNARPOQ
oqallinnerup maannamiit ammasumik un-
neqqarissumillu ingerlanneqamissaa. Er-
seqqilluinnarpoq aningaasatigut nutaamik
aaqqissuussinerit pisariaqartut aningaasa-
tigut qilersorsimanermit kaanngarnissa-
mut, maannakkut assigiimmik akeqartitsi-
nerup pilersissimasai. Sunniutissaali nas-
suiaatigineqartariaqarput. Inuit uppiler-
sinneqassanngillat allannguutit malugine-
qassanngitsut, inuppassuamut atugarisat
allanngorluinnarpata.
Quppememi 10-mi, 11-mi 12-imilu ar-
lalinnik allaaserisaqarpugut aningaasati-
gut periarfissanik pissusiviusunillu erser-
sitsisunik. OECD-mit nunap aningaasa-
qamera pillugu allaaserinnittut ilaat Hen-
rik Thomassen nalunaarusiami saqqummi-
unneqaqqammersumi nassuiaavoq Kalaal-
lit Nunaanni aningaasarsiomeq pillugu.
Ilaatigut AG-mut nassuiaatigaa misis-
sueqqissaartut inassutaat kinguneqassasut
inuiaqatigiinni atukkat allanngomissaan-
nik, aningaasaqamermi atukkat pitsaane-
rulemerannik kinguneqartussat.
Siunissaq suna toqqassavarput?
Hvilken fremtid skal vi vælge?
Taamaattumik nunaqarfinniit illoqarfin-
nut qimarranneq ajortutut isumaqarfigine-
qassanngilaq, ajunngitsumik kinguneru-
sutut isigineqassalluni nunap immikkoor-
tuini ineriartortinneqartutut taaneqartuni
inuuniarnermi atugarisat pilerinamerusut
kingunerisaattut, taamaalilluni isorliuner-
usuni najugaqartut nammineerlutik qiner-
sinnaaqqullugu nuukkusunnerlutik.
Taamaalilluni nutaamik aaqqissuussine-
rit nutarterinerusut kinguneqassapput inu-
iaqatigiit allanngomerannik, allannguutil-
lu ilaat ajomartorsiutinik pilersitissappata
aallaqqaataaniit peqqissaartuinik oqallisi-
gisariaqarpavut.
Henrik Thomassen AG-mit aperineqar-
poq nutaamik aaqqissuussinerit pilersin-
neqamerisa kingoma ineriartomeq aqun-
neqarsinnaanersoq. Qanoq sukkatiginissaa
nammineerluta aalaj angersinnaavarput?
Thomassen taama isumaqanngilaq. Pif-
fissap ilaani ineriartomerup nakkutigin-
ninneq tigussavaa, sukkassusissaalu aala-
jangissallugu ulluni nutaani atugaalersus-
sat.
Tamatuma assigaa apummik ammalor-
tumik sivinganikkut assakatitsineq. Suk-
kasuumik alliartussaaq, sivinganikkullu
sukkasuumik assakaassaaq nukerujussuar-
mik nassataqarluni. Inuit mianersoqqunis-
saannut piffissaqassanngilagut, iluamillu
oqaatigineqarsinnaanngilaq sukkut inger-
lassanersoq.
TAAMAATTUMIK PINGAARUTE-
QARPOQ sunik aallartitsinerluta sapin-
ngisamik ilisimassagipput, aningaasatigut
nutaaliornermik annertuumik aallartitsi-
nissamik aalajangertinnata.
Tamatumalu tungaatigut toqqaanissami
kultureqameq aamma pineqarpoq, avataa-
nit sunnerneqarsimasoq. Pissuserput
atuinnarsinnaavarput, nunarsuarmi qiler-
sorsimanngitsumik tuniniaaviusartumi,
qilersorsimanngitsumik unammillerfiusu-
mi nunallu killeqarfiisa ammaannarfigi-
saanni, taamalu pinngitsoorsinnaajunnaar-
lugu niuerfik pitsaasoq manna tikillugu
pilersuisutsinnit Danmark-imit pitsaaneru-
soq?
Taamaalilluni namminersornerullutik
oqartussat qinigassaat aatsaat taama pi-
ngaaruteqartigaaq.
Som en snebold på en fjeldskråning
DE GRØNLANDSKE politikere står
overfor et kompliceret valg, som under
alle omstændigheder kræver, at der gøres
op med århundreders økonomiske og
administrative vanetænkning. Valget går
ud på at finde den helt rigtige reformstruk-
tur imellem de frie markedskræfter på den
ene side og den gamle kolonialistiske pla-
nøkonomi på den anden.
Der er ingen tvivl om, hvad der ligger
vort hjerte nærest. Det gør alt det gamle,
alt det vi kender og er trygge ved. Vi ved
så nogenlunde, hvordan vi skal gebærde
os, så vi overlever - godt og vel.
Den nye liberale, frie prisdannelse, som
vil gøre forskel på leveomkostningerne på
de forskellige grønlandske bosteder, er en
helt anden sag. Hvem kan kontrollere de
nye kræfter? Hvem bestemmer farten? Og
kan udviklingen styres?
Det bliver et svært valg.
HER I LANDET har vi udviklet et bosæt-
ningsmønster, som passer godt med kultur
og temperament. En væsentlig del af
befolkningen har af forskellige grunde
valgt at bo i bygderne. For nogle er det
gode erhvervsmuligheder (fiskeri), der
trækker, for andre er det følelsesmæssige
bindinger, familie eller andet. De sidste 20
år har befolkningstallet i bygderne været
nogenlunde uændret, mens det i forhold til
befolkningsforøgelsen i det øvrige Grøn-
land stagnerer. Bygderne udgør en stadig
mindre del af den samlede befolkning.
De seneste mange år er der foretaget sto-
re investeringer i bygderne for at skabe
tålelige/gode leveforhold. De fabrikker,
idrætsanlæg, ældreboliger og børneinstitu-
tioner, det med årene er blevet til, har
været med til at fastholde befolkningen.
De økonomiske reformer, som vi efter al
sandsynlighed står overfor, vil vende op
og ned på udviklingen. Det vil sætte gang
i fraflytningen af bygderne og koncentrere
et stadig større antal mennesker i byerne i
de få kommende vækstcentre.
DET ER VIGTIGT, at debatten fra nu af
bliver åben og oprigtig. Der er indlysende,
at økonomiske reformer er nødvendige for
at slippe ud af den økonomiske spændet-
røje, som ensprissystemet i sin nuværende
form er blevet. Men der skal gøres rede for
virkningerne. Det må ikke foregøgles
befolkningen, at forandringerne bliver
umærkelige, hvis tilværelsen for mange
bliver vendt helt på hovedet.
På siderne 10, 11 og 12 bringer vi en
række artikler, der hver på sin måde bely-
ser de økonomiske muligheder og realite-
ter. En af forfatterne til en økonomisk lan-
deanalyse fra OECD, Henrik Thomassen,
redegør for den rapport, organisationen
netop har udsendt om den grønlandske
økonomi.
Han forklarer blandt andet til AG, at
analysegruppens anbefalinger netop skal
føre til samfundsændringer, som skaber
rammer om en bedre økonomi.
En flugt fra bygd til by skal derfor ikke
ses som noget negativt, men som den posi-
tive følge af, at levevilkårene bliver mere
attraktive i de såkaldte vækstområder, så
befolkningen i yderdistrikter selv vælger at
flytte.
De liberale nyordninger vil altså ændre
samfundet, og hvis nogle af forandringer-
ne er problematiske, så gælder det om at få
dem snakket godt igennem fra starten.
AG spurgte Henrik Thomassen, om
udviklingen efter reformernes indførelse
er til at styre. Kan vi selv bestemme far-
ten?
Det mener Thomassen ikke. Udviklin-
gen vil på et eller andet tidspunkt selv
overtage kontrollen og bestemme det tem-
po, nytiden bliver indført med.
Det er altså ligesom at rulle en snebold
ned af en fjeldside. Den bliver hurtigt stør-
re, og den braser nedover skråningen med
en utrolig kraft. Vi kan ikke nå at advare
folk i området, og det kan være vanskeligt
at sige præcis hvilken rute, den vælger.
DERFOR ER DET vigtigt, at vi ved så
meget som muligt om, hvad det er, vi sæt-
ter i gang, før vi tager beslutningen om
omfanget af de økonomiske reformer.
Valget har også en del med kultur at
gøre, med påvirkninger udefra. Kan vi for-
blive dem, vi er, i en verden, hvor frit mar-
ked, fri konkurrence og åbne grænser gør
os mere afhængige af en god forretning
end af vor hidtidige hovedsponsor, Dan-
mark?
Det er det vigtigste valg, hjemmestyret
hidtil har stået overfor.