Atuagagdliutit - 27.05.1999, Blaðsíða 10

10 • TORSDAG 27. MAJ 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Atuarak ilinniardtaanerlu
tamanut tunngavigisaapput
Ilinniartitseriaaseq ingerlalluarpat aningaasaqarneq
allanngortippallaartariaqanngilarput, OECD-mi nalunaarusioqataasoq
Henrik Thomassen oqarpoq
(JB) - Meeqqa atuarfiat pit-
saasoq ilinniartitseriaaserlu
ingerlalluartoq Kalaallit Nu-
naanni aningaasaqarnikkut
pitsaasumik ingerlalernissa-
mut taamaallaat allannguu-
taasariaqarput.
OECD-mi nalunaarusioqa-
taasoq Henrik Thomassen,
nalunaarusiaq ippassaanik-
kunni tamanut saqqummiun-
neqarmat taama oqarpoq
Henrik Thomassen oqar-
poq, kalaallit aningaasaqar-
nerat qiviaqqaaginnarlugu
pitsaarpasissoq. Aningaasat
nalikinngillat, aningaasaqar-
neq missingersutinut naleq-
qiullugu sinneqartoorfiuvoq,
sulisut amerlapput, pigissaar-
nerlu OECD-mi ilaasortat a-
kornani qeqqata missaan-
niippoq. Ataatsimut isigalu-
gu aningaasaqarneq pitsaar-
pasippoq.
Pissutsilli itisilernerulaa-
rutsigit takuneqarsinnaavoq
aningaasaqarneq huraartuu-
tissavallaanngitsoq.
Siuariartoqanngilaq
Ukiuni kingullerni qulini siu-
ariartoqanngilaq, nunat allat
ukiumut procentinik pinga-
sunik siuariarfiusartut - tassa
katillugit 30 procentinik, Ka-
laallit Nunaat unittooqqaffi-
ulluni, Henrik Thomassen
nassuiaavoq.
- Tamakku saniatigut nioq-
qutissat akisoqaat, akissar-
siakiffiulluni suliffissaqar-
titsiniarnermilu pisortat sun-
niuteqangaatsiarlutik.
- Sulisinnaasut 40 procen-
tii pisortani suliffeqarput,
pisortallu suliffeqarfiutai ua-
ni ilanngunneqanngillalluun-
niit, Henrik Thomassen nas-
suiaavoq. - Ilanngukkutsigit
sulisinnaasut 73,5 procentii
pisortani suliffeqarput.
Sulisoqarnermut Henrik
Thomassenip ilassutigalugu
oqaluttuarpoq, ilinniarsiman-
ngitsut kisimik Nunatsinni
suliffeqanngitsuusut. Ilinni-
arsimasuugaanni suliffissa-
qakkajuppoq.
Henrik Thomassen oqalut-
tuarpoq, ineriartomeq - ima-
luunniit ineriartunnginneq -
ukiuni arlalissuarni siullerni
unikkallassanngitsoq, »ar-
laannik iluatsitsisoqanngip-
pat« (uulia/aatsitassat) ima-
luunniit iliuuseqanngikkutta.
- Namminerisamik periar-
fissat tunngavigalugit poli-
tikkikkut pituttorsimavallaa-
runnaarnissaa suli politikkik-
kut anguniagaappat iliuuse-
qartoqartariaqarpoq.
- Qujanartumillu Kalaallit
Nunaat iliuuseqarsinnaalluni
inissisimavoq. Sorpassuarnik
iliuuseqartoqarsinnaavoq.
- Allanngorsaariaaseq an-
nertooq pisariaqarpoq, Ka-
laallit Nunaanni aningaasa-
qarnikkut ajornartorsiutinik
qaangiiartuaarutaasinnaasoq.
Ajornaatsunilli aaqqissutis-
saqanngilaq. Suliaq imaan-
nanngitsoq, itisilerlugu
ingerlattariaqartoq.
Ilinniartitsinerit
Tassani Henrik Thomassenip
ilinniartitaaneq tikippaa. A-
ningaasaqarnerup ilorraap
tungaanut sangutinneqassap-
pat ilinniartitaaneq tunn-
gaviusumik allanngortaasari-
aqarpoq.
- Ilinniarnissaq peqqutissa-
qarluarpoq, Henrik Thomas-
sen oqarpoq. - llinniarsima-
neq suliffissaqarnissamut qu-
lakkeerisuuvoq, ilinniarfiillu
amerlanerunerisigut avataa-
nit tikisitsinermut killiliiso-
qarsinnaavoq.
- Pitsaasumilli meeqqat atu-
arfeqanngippat ilinniarsima-
sunngortisisinnaanngilaq.
Taamaattumik meeqqat atuar-
fiat ingerlalluartoq pilersin-
neqartariaqarpoq, atuartut pia-
reersimalluartut ilinniariaatsi-
nut ingerlaqqissinnaaffissaat.
Tamanna allanngueriaasissa-
mut pisariaqartitsinermi qitiul-
luinnarpoq Kalaallit Nunaata
isummerfigisariaqagaa.
- Allanik iliuuseqartaria-
qanngilagut. Ilinniarsimasut
amerlanerit pikkorinnerillu
kingunerissavaat inuiaqati-
giinni iluarsisassat ajornaan-
nerusumik qaangersinnaane-
ri. Inuussutissarsiutinik nu-
taanik aallartitsinamerit pi-
lertornerulissappput. Tuni-
sassiorneq annertusissaaq
nunanullu allanut unammil-
lersinnaaneq pitsanngussaaq.
- Aappaatigut ilinniartitaa-
neq naammakkaluarpoq,
taannalu taareeraanni nunat
aningaasaqarnikkut naliler-
sornerat tamaanga killiinnar-
sinnaavoq, Henrik Thomas-
sen oqarpoq.
- Atuarfiulli ilinniartitaane-
rullu kisiisa aallunnissaasa
nuanniitsortaraat, ukiut 10-20-
30-t aatsaat qaangiutereerpata
malunnaatilinnik sunniute-
qartitsisoqassaaq. Tamannalu
utaqqisinnaannglarput.
- Taamaattumik allanik su-
liniuteqartariaqarpugut.
Pisortat pivallaarnagit
Henrik Thomassen isumaqar-
poq inuussutissarsiornermi pi-
sortat sunniuteqarpallaartut.
Taamatuttaaq tapiissuteqar-
tamerit eqqarsaatigalugit.
- Kalaallit Nunaanni tuni-
sassiornermi aningaasarsior-
nerit 8 procentii suliffeqar-
finnik tapiissuteqarnemut a-
torneqartarput, Henrik Tho-
massen oqarpoq. - Nunani al-
lani 2 aamma 3 procentit
missaanniippoq.
- Ingerlatseqatigiiffinnilu
annerusuni pisortat politik-
kikkut sinniisoqarput siuler-
suisunut ilaasortaatitaqarner-
mikkut, taamaalilluni nam-
minersornerusut inuussutis-
Ilinniagaqarnissamut pissutissarpassuaqarpoq. Suliffissaq
qularnaarneqassaaq, taamalu aggersitanik sulisoqarnissaq
killilersimaarneqassalluni.
Der er mange gode grunde til at uddanne sig. Man sikres
arbejde og er med til at begrænse importen af udenlandsk
arbejdskraft.
sarsiornermi annertuumik
sunniuteqartuupput.
- Ilisimalluarpara pissutsi-
nut taama equngatigisunut u-
toqqatsissutaasartoq Kalaal-
lit Nunaanni piginnaasalin-
nik qinigassaqarpallaanngin-
nera, soormi nunani allamiu-
nik piginnaasalinnik toqqaa-
soqamianngitsoq. Piginnaa-
satik tunngavigalugit niue-
qatigiiffinnut ammaassisin-
naapput nunallu tamat akor-
nanni attavissanut periarfis-
siillutik.
Assigiimmik
akeqartitsineq
Assigiimmik akeqartitsinerup
atorunnaarsinneqarnissaanik
OECD-p inassutaa AG-p siu-
sinnerusukkut eqqartorpaa.
Naliliisut isumaqarput nunap
immikkoortuini ineriartortitsi-
viunngitsut avataanni ani-
ngaasalersuineq pisortat si-
paaruteqamerisigut ineqamer-
mullu akininik qaffaanikkut
isumagineqarsinnaasoq.
- Pisortat inissiaataataanni
ineqarnermut akiliutit ani-
ngaasartuutivinnik matussu-
siisinnaanngillat kiisalu er-
niaat, iluarsaassinerit, aser-
fallatsaaliinerit nalikilliliine-
rillu. Ineqarnermut akiliutit
ullumimut naleqqussarlugit
isertitaqamerunerup nassata-
rissagaluarpaa isorliuneru-
suni naammaginartumik i-
nuulluataarsinnaanerup ani-
ngaasalersomeqarnera.
Assigiimmik akeqartitsiner-
up atorunnaarsinneqarnera,
namminersortut ingerlatsi-
nerunerat taamatullu nioq-
qutissat akikinnerulersinnerini
unammilleqatigiinnermik
pilersitsissagaluarpoq, taama-
tullu pitsaassuseq akigititallu
maluginiameqamerulerlutik.
Tamakku saniatigut aallar-
titsiniariaatsit allatut isuma-
qarfineqalertariaqarput. Aal-
lartisarnermi tapiissuteqar-
toqarsinnaavoq, kisiannili
sulijfeqatfiit aallarterlaat i-
ngerlatiinnamissaannut ani-
ngaasalersuisoqassanani.
Aningaasaqarnermut naa-
lakkersuisup Josef Motzfeld-
tip OECD-p nalilersuinera i-
luarisimaarpaa. Isummerne-
rit iluarusuutigerpasippai,
nassuerporli taama angusa-
qarniassagutta isummiute-
reersimasat qaangeqqaartari-
aqartut. Aningaasaqarnikkul-
li allanngortiterinissap aalar-
tinnissaa qilanaaraa, nangaa-
soqarnanilu suleqatigiinnik-
kut aalajangiusimasariaqar-
toq.
Skole og uddannelse er
- Vi behøver ikke megen økonomisk reform, hvis vi havde
siger forfatter til OECD-rapporten, Henrik Thomassen
(JB) - En god folkeskole og
et effektivt uddannelsessy-
stem er den eneste reform, vi
behøver for at skaffe gode
økonomiske forhold i Grøn-
land.
Det sagde en af forfatterne
til OECD’s grønlandske lan-
deanalyse, Henrik Thomas-
sen, da han forleden fremlag-
de rapporten for offentlighe-
den.
Henrik Thomassen sagde,
at den grønlandske økonomi
ved første øjekast så fin ud.
Der er lav inflation, overskud
på budgettet, høj beskæfti-
gelse, og målt i velstand lig-
ger vi sådan cirka i midten af
samtlige OECD-lande. Over-
ordnet ser økonomien altså
ud til at være i orden.
Men søger vi lidt dybere
ind i forholdene, viser det
sig, at der ikke er grund til at
råbe hurra for økonomien.
Ingen vækst
- Der har ikke været nogen
vækst de sidste 10 år, mens
de øvrige lande har haft en
vækst på cirke tre procent om
året - altså 30 procent i en
periode, hvor Grønland har
stået stille, forklarer Henrik
Thomassen.
- Desuden er der høje pri-
ser og et højt lønniveau, lav
produktion og en stor offent-
lig dominns på arbejdsmar-
kedet.
- Den offentlige beskæfti-
gelse udgør 40 procent, og så
er de offentlige virksomhe-
der ikke engang medregnet,
forklarer Henrik Thomassen.
- Gør vi det, er den offentlli-
ge beskæftigelse 73,5 pro-
cent.
Videre om beskæftigelsen
fortalte Henrik Thomassen,
at det kun er de ufaglærte,
der er arbejdsløse i Grøn-
land. Har man en uddannel-
se, har man som hovedregel
også arbejde.
Henrik Thomassen fortal-
te, at udviklingen - eller sna-
rere manglen på samme -
ikke stopper de første mange,
mange år, med mindre »et
eller andet viser sig«
(olie/mineraler) eller vi gør
noget ved sagen.
- Så hvis det politiske mål
fortsat skal være større poli-
tisk uafhængighed baseret på
egne ressourcer, ja så må der
gøres noget.
- Og heldigvis er Grønland
i en situation, hvor der kan
gøres noget. Der kan endda
gøres en masse.
- Der er brug for en omfat-
tende reformstrategi, som
gradvist vil løse de økonomi-
ske problemer i Grønland.
Men der er ingen lette løsnin-
ger. Det er en tung vej, og
man skal helt i bund.
Uddannelserne
Her var det, Henrik Thomas-
sen kom ind på uddannelser-
ne. Uddannelserne er det
grundlæggende element i de
forandringer, der skal ske for
at vende økonomien.
- Der er alle mulige grunde
til at uddanne sig, siger Hen-
rik Thomassen. - Uddannelse
sikrer beskæftigelse, og flere
uddannelser kan hæmmeim-
porten af arbejdskraft.
- Men ingen uddannelse
uden en god folkeskole. Der-
for skal der sættes kraftigt
ind på at skabe en effektiv
folkeskole, som kan sende
eleverne velforberedt videre
i uddannelsessystemet. Det
er simpelthen kernen i den
nødvendige reformstrategi,
Grønland nødvendigvis må
tage stilling til.
forudsætningen
et velfungerende uddannelsessystem,
- I virkeligheden behøver
vi ikke andet. Flere og bedre
uddannede vil betyde, at det
bliver lettere at løse de pro-
blemer, samfundet har. De
vil sætte fart i igangsætnin-
gen af nye erhverv. Det vil
øge produktiviteten og kon-
kurrenceevnen i forhold til
den øvrige verden.
- Så på en måde er uddan-
nelse nok, og den økonomi-
ske landeanalyse kunne for
så vidt stoppe her, sagde
Henrik Thomassen.
- Der er bare den kedelige
ting ved at satse på skole og
uddannelse alene, at der
kommer til at gå 10-20-30 år,
inden vi får nogen mærkbar
effekt. Og det kan vi ikke
vente på.
- Derfor er vi nødt til også
at foretage os andre ting.
Mindre offentlighed
Henrik Thomassen mener,
der er alt for megen offent-
lighed på erhvervsområdet.
Det gælder også på tilskuds-
området.
- I Grønland går otte pro-
cent af brutto-national-pro-
duktet (BMP) til tilskud til
virksomhederne, siger Hen-
rik Thomassen. -1 andre lan-
de er det et sted mellem to og
tre procent.
- Offentligheden er også
repræsenteret gennem poli-
tisk placerede bestyrelses-
medlemmer i de store aktie-
selskaber, og hjemmestyret
er således repræsenteret med
en væsentlig indflydelse på
hele erhvervsområdet.
- Jeg ved godt, at man vil
undskylde dette misforhold
med, at der i Grønland ikke
er så mange kvalificerede
mennesker at tage af, men så
lad kvalificerede udlænge
komme til. De vil samtidig
med deres ekspertise komme
med markedsadgang og in-
temationel netværk.
Ensprissystemet
AG har tidligere været inde
på OECD-rapportens anbefa-
linger om at afskaffe enspris-
systemet. Her mener analy-
segruppen, at finansieringen
af distrikterne udenfor
vækstområder kan klares
med offentlige besparelser
og huslejestigninger.
- Huslejen i de offentligt
ejede boliger dækker ikke de
faktiske omkostninger, for-
for alt
rentning, renovering, vedli-
geholdelse og afskrivninger.
De merindtægter, som en
opdatering af huslejerne ville
betyde, kan finansiere en
rimelig levestandard i yder-
distrikterne.
Ophævelsen af ensprissy-
stemet, en øget privatisering
og et deraf lavere omkost-
ningsniveau vil skabe øget
konkurrence og skærpe op-
mærsomheden om kvalitet
og pris.
Det vil desuden blive nød-
vendigt med en helt andere-
des iværksætterkultur. Der
skal eventuelt gives støtte til
at komme i gang, men ikke
til at holde de nystartede
virksomheder i gang.
Landsstyremedlemmet for
økonomi, Josef Motzfeldt,
tog positivt imod OECD-
analysen. Han var tydeligvis
begejstret for dens konklusi-
oner, men indrømmede, at
der nok skal siuges både
kameler, giraffer og hvalros-
ser, inden vi når så langt.
Men han var opsat på, at en
økonomisk reform igangsæt-
tes, og at den skal fastholdes
uden nogen slinger i valsen.
ASS./ FOTO-ARKIV: KNDU JOSEFSEN