Atuagagdliutit - 27.05.1999, Blaðsíða 3

GRØNLANDSPOSTEN
SISAMANNGORNEQ 27. MAJ 1999 • 3
Nukissiorfiit har
fået syn for sagn
Nyt regnskabsprincip afløsrer, at virksomheden
har brug for at forbedre sin indtægtsforhold
(JB) - Det enorme underskud
i Nukissiorfiit er et udtryk for
ændrede regnskabsprincipper
og en tydeliggørelse af virk-
somhedens samlede tilstand,
fremgår det af materiale, der
netop er offentliggjort.
73 millioner kroner imod
25 millioner året før. Men det
betyder altså ikke, at 1998
har været dårligere end 1997.
Det er tvært imod omvendt.
Hvis rengskabsprincipper-
ne havde været de samme for
de to år, ville underskuddet
have været 24 millioner kro-
ner i 1998. Det er specielt
ændring af afskrivningsprin-
cipperne, der forøger under-
skuddet med næste 49 milli-
oner kroner.
Behovet synliggjort
Det er tydeligt, at selskabets
ledelse er træt af, at den ikke
har magt til at stille noget op
imod udviklingen. Men den
netop gennemførte tydelig-
gørelse af virksomhedens øko-
nomiske tilstand kan måske
være med til at ændre billedet.
Nukkissiorfiit har fulgt
principperne i årsregnskabs-
loven og her er det nu afs-
løret, at virksomhedens mu-
ligheder for at forrente og
afskrive på anlægsaktiverne
er for sma.
Efter nye regler for de net-
tostyrede virksomheders
regnskaber er det nu muligt
at sammenligne resultatet i
Nukissiorfiit med andre virk-
somheders.
Aktiverne indgår nu i
Nukissiorfiits årsregnskab
med deres aktuelle værdi,
men det er tydeligt, at indtje-
ningsgrundlaget er for lille.
Det kan blandt andet regule-
res via øgede takster, højere
bevillinger fra landskassen og
ændring af omkostningerne.
Det nye regnskab har gjort
det klart, at der er et efter-
slæb på reinvesteringer i Nu-
kissiorfiit. Det kan så i sidste
ende blive et landskassepro-
blem, fordi landskassens
regnskaber heller ikke tager
højde for reinvesteringsbe-
hovet i Nukissiorfiit.
Indtægterne er ikke steget
Man kan ikke sige, at de sti-
gende omkostninger gennem
tiden er reguleret af stigende
indtægter. Tvært imod.
I begyndelsen af 1990’eme
var der især to forhold, der
påvirkede virksomhedens
økonomi mærkbart. Den
første var indførelsen af fiske-
industritakster, som forringe-
de Nukissiorfiits indtægter i
det meste af landet. Men
omkostningerne var de sam-
me, og derfor måtte virksom-
hedens gæld til det offentlige
nedskrives. Det gav lavere
rente og mindre afdrag.
Da så vandkraftværket i
Buksefjorden kom til at bela-
ste virksomheden med en an-
lægsgæld på en milliard kro-
ner, blev gælden til hjemme-
styret sat ned endnu engang.
Omkostningerne ned
Nedskrivningen af gælden
har imidlertid ført til, at
afskrivningerne efterhånden
blev for lave, og resultatet er,
at der hverken i Nukissiorfiit
eller i Landskassen er blevet
afsat tilstrækkeligt med pen-
ge til at udskifte de anlæg,
som efterhånden er blevet
gamle og nedslidte.
De nye regnskabsprincip-
per har nu afdækket alle dis-
se forhold, og det står klart,
at også tidligere års regnska-
ber ville have udvist under-
skud af en størrelsesorden
som resultatet fra sidste år.
Nukissiorfiits ledelse læg-
ger nu op til, at virksomhden
skal have mulighed for at øge
sin indtjening og mindske
omkostningerne.
Isertitat aningaasartuutillu Nukissiorftup aaqqissuuttariaqarpai.
Nukissiorfiit bliver nødt til at kunne regulere både indtægter og udgifter.
Assartuut
anorersuarsiortoq
Arriillilluni ingerlaarpoq
(PM) - Umiarsuaq assar-
tuut »Colleen Sif« Nu-
natsinnut ingerlaartilluni
Islandip eqqaani anorer-
suarsuarmut pulavoq.
Malleqimmat umiarsuaq
immappoq, innaallagis-
samullu atortuminik ajo-
quserluni. Usii motorialu
akomusinngillat.
Umiarsuaq imaarsar-
nermini arriillilluni inger-
Fragtskib i hård
sø ved Island
laarpoq, ullumilu ullup
ingerlanerani Nuummut
apuutissaaq. Pilersaarutit
malillugit umiarsuaq
marlunngornermi 25. maj
Nuummut tikittussaavoq.
Kinguaattoornerup nassa-
taraa Irena Arctica, usinik
illoqarfinnut allanut
ingerlatitseqqittussaq
aamma kinguaattuussam-
mat.
Sejler med nedsat fart
(PM) - Fragtskibet »Col-
leen Sif« stødte ind i en
orkan ved Island under
sin sejllads til Grønland.
Skibet har taget vand ind
som følge af usædvanlig
hård sø, og fik skader på
nogle af de elektriske
installationer. Der er ikke
sket skade på hverken
gods eller motor.
Skibet sejler for nedsat
fart, mens vandet pumpes
ud, og den vil ankomme
Nuuk i løbet af i dag. I
følge den oprindelige
fartplan skulle skibet
anløbe Nuuk tirsdag den
25. maj. Forsinkelsen
betyder også, at Irena
Arctica der skal fragte
godset videre til andre
byer på kysten også bli-
ver forsinket.
Nukissiorfiit uppemarsiipput
Naatsorsueriaatsip takutippaa suliffeqarfiup isertitani
pitsanngortittariaqarai
(JB) - Nukissiorfiit amigar-
toorujussuarnerani paasinar-
poq naatsorsueriaatsit allan-
ngornerannut uppernarsaa-
taasoq, suliffeqarfillu ataat-
simut isigalugu qanoq issusi-
anik erseqqissaasoq, saq-
qummiuteqqammersuni paa-
sinarpoq.
Ukiup siuliani 25 millioni-
oriarlutik maanna 73 millio-
ner kroniullutik. Imanngilarli
1998-i 1997-imit ajornerusi-
masoq. Akerlianilli.
Ukiuni taakkunani marlun-
ni naatsorsueriaatsit assigiis-
simagaluarpata 1998-imi
amigartoorutit 24 millioner
kroniusimassagaluarput. Pi-
ngaartumik nalikillileeriaat-
sit allanngorneri peqqutaal-
lutik amigartoorutit 49 milli-
oner kroninik amerlipput.
Pisariaqartitat
Malunnarpoq ingerlatseqati-
giiffiup aqutsisuisa qatsuk-
kaat ineriartomerup ilorraa-
nut ingerlatsitsinissaminnut
pissaaneqartitaannginnamik.
Suliffeqarfiulli aningaasa-
qarnikkut inissisimanerata
erseqqissarnera iluaqutigalu-
gu isiginninnernik allanngor-
titsisinnaagunarpoq.
Ukiumoortumik naatsorsu-
eriaaseq pillugu inatsit Nu-
kissiorfiit malissimavaat, ta-
matumanilu paasinarsivoq
suliffeqarfiup pigisami ernia-
alersornernissaannut nalikil-
linissaannullu periarfissai
annikitsuararsuusut.
Suliffeqarfiit imminnut a-
quttut naatsorsuutaanni ma-
littarisassat nutaat malillugit
Nukissiorfiit angusaat sulif-
feqarfinnut allanut asser-
suunneqarsinnaalerput.
Pigisat Nukissiorfiit ukiu-
moortumik naatsorsuutaan-
nut ilaapput, maannakkut
nalingi taggillugit, paasinar-
porli aningaasarsiorsinnaa-
nermut tunngavissat mikival-
laartut. Assersuutigalugu a-
kitsuinikkut, landskarsimit
amerlanernik tapiiffigineqar-
nikkut kiisalu aningaasartuu-
tit allanngortinnerisigut ta-
makku naleqqussarneqarsin-
naapput.
Naatsorsuutit nutaat paasi-
arsitippaat Nukissiorfiit nu-
taanik aningaasalersuinissa-
mut kinguaattooqqasut. Nag-
gataatigut landskarsimut
ajornartorsiutinngornissaa-
nik kingunerisinnaavoq,
landskarsip naatsorsuutaani
Nukissiorfiit nutaanik ani-
ngaasalersuisarnissaa eqqar-
saatigineqarneq ajormat.
Isertitat amerlinngillat
Oqartoqarsinnaanngilaq pif-
fissap ingerlanerani aningaa-
sartuutit amerliartorneri iser-
titat amerliartornerinut na-
leqqussarneqartut. Akerlia-
nilli pisoqarpoq:
1990-ikkut aallartinneran-
ni pingaartumik pissutsit
marluk suliffeqarfiup ani-
ngaasaqarneranut malunnar-
tumik sunniuteqarsimapput
Siulleq tassaavoq aalisakke-
riviit immikkut akiliisittaler-
neri, Nukissiorfiit nuna ta-
makkingajallugu isertitaanik
ikilisaasut. Aningaasartuutil-
li allanngunngillat, taamaat-
tumik suliffeqarfiup pisorta-
nut akiitsui nalikillisariaqar-
put. Erniaat ikilisinneqarput
taarsersuinerillu ikilisinne-
qarlutik.
Utoqqarmiut Kangerluar-
sunnguani erngup nukinga-
nik nukissiorfiliomerup su-
liffeqarfiuup sanaartukkami-
ni 1 milliard kroninik akiit-
soqalermat namminersorne-
rusunut akiitsut ikiliseqqin-
neqarput.
Aningaasartuutit
Akiitsunilli nalikilliliinerup
nassataraa nalikilliliinerit an-
nikippallaalerneri, tarnatu-
malu kinguneraa atortut pi-
soqalivallaartut aserfallattul-
lu taarsernissaannut Nukis-
siorfinni Landskarsimiluun-
niit aningaasanik immik-
koortitsisoqarnani.
Naatsorsueriaatsimi nutaa-
mi pissutsit tamakku paasin-
arsitippai, erseqqipporlu uki-
uni siuliini ukiumoortumik
naatsorsuutini amigartoorut-
eqartoqartarsimasoq siorna
angusarisat amerlaqataannik.
Nukissiorfiit aqutsisuisa
maanna siunertarilerpaat su-
liffeqarfiup isertittagaasa a-
merlinissaannut aningaasar-
tuutillu ikilisinneqarnissaan-
nut periarfissaqarusunneq.
ASS7 FOTO-ARKIV: KNUD JOSEFSEN