Atuagagdliutit - 27.05.1999, Blaðsíða 12

12 • TORSDAG 27. MAJ 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Aningaasaqamerup allanngortinnera
kinguneqartussaavoq
Taamaattussaavorlumi, Henrik Thomassen, OECD-mit oqarpoq
Siunissami illoqarfiit mikisut inuerunnerit arlaqalissapput,
pilissallutilli inuiaqatigiit allamut nuunnissamik
kissaateqarnerat tunngavigalugu.
Der vil i fremtiden blive flere små spøgelssbyer i Grønland,
men kun i det tempo, befolkningen selv ønsker at flytte.
Økonomiske reformer
får store konsekvenser
- Det er jo det, der er meningen, siger Henrik Thomassen, OECD
(JB) - OECD-p Nunatta
aningaasaqarneranik nalilii-
nerata saqqummiunneqarne-
ra aammattaaq Inuit Ataqati-
giinnit politikkikkut taper-
serneqarunarpoq, naalakker-
suisunut ilaasortaq Josef
Motzfeldt aningaasaqamerup
arlaatigut nutarternissaanut
ammaassiserusuttoq pilersit-
serusullunilu. - Isummiuteri-
ikkalli qaangeqqaartariaqar-
put, oqarpoq.
Assigiimmik akeqartitsi-
nerup atorunnaartinneqarnis-
saa Inuit Ataqatigiit akerle-
risimavaat, aalajangiusimal-
lugulu kikkulluunniit allanit
atugarliornerussanngitsut.
Nammaqatigiinnissamilli
tunngavik atugarlioqatigiin-
ngorsinnaavoq, kikkut
tamarmik atugarlioqatigiin-
nerannit anguneqartartoq.
Nammaqatigiinnerup anin-
gaasaqarnikkut inuussutissa-
riornikkullu ineriartornermik
- imaluunniit unitsitsinissaq -
aalleqqutigalugu Inuit
Ataqatigiit iluaqutissanik
eqqummaarinniffeqalerput,
nutaanerusumik inuussutis-
sarsiornikkut politikkeqar-
nermi anguneqarsinnaasoq.
Josef Motzfeldtilli arlaleri-
arluni erseqqissarpaa, allann-
guutiti ataatsikkut tassannga-
annartumillu takkutissann-
gitsut. - Silatusaartumik pia-
reersassaagut, nutaamillu
aaqqiineq malinnaaffigisin-
naasarput aallartillugu, Josef
Motzfeldt oqarpoq.
Kingunissai
Naliliisut ilaat AG-p oqal-
oqatigaa, tassa qallunaaq
Henrik Thomassen, naluna-
arusiap saqqummiunneqar-
nerani Nuummiittoq. AG-p
paaserusuppaa aningaasaqar-
nikkut nutarterineq takussaa-
sunik malunnaatilinnillu
sunik kinguneqassanersoq,
OECD-mi naliliisut inassuti-
gisaat malikkaanni.
Aperaarput assigiimmik
akeqartitsinerup atorunnaars-
inneqarnera nunaqarfinnit
illoqarfinnut nussornernik
kinguneqassannginnersoq.
Akissutaata paasinarsitilluar-
paa aningaasaqarnikkut
nutarterineq qanoq kingu-
neqarsinnaatigisoq.
- Siullermik erseqqissassa-
vara assigiimmik akeqartitsi-
nerup atorunnaarsinneqame-
ra tunngavigalugu kikkul-
luunniit ajornerusumik atu-
gaqalernissaat siunertaann-
gimmat, Henrik Thomassen
nassuiaavoq.
- Inukinneruffinni assigi-
immik akeqartitsinerup ator-
unnaarfiini naammaginann-
gitsunik kinguneqarfiusussa-
ni inuiaqatigiit taarsiinerisig-
ut pitsaasunik kinguneqartit-
sissaaq, nalimmassaanikkulli
ingerlanneqassalluni.
Siunertaavormi
- Nunarsuullu sinneranisut
»nunaannarmit illoqarfim-
mut« nussortoqalersinnaane-
ra ilimaginngitsoorsinnaann-
gilarput. Kalaallit Nunaanni-
mi ingerlanneqarluarpoq.
- Nunaqarfiilli inuttussusi-
at ukiuni kingullerni 20-ni
allanngorsimanngilaq!
- Aap, taamaassorinarpoq,
imaanngilarli illoqarfiit
nunaqarfiillu akomanni ine-
riartorneqanngitsoq, Henrik
Thomassen nassuiaavoq.
- Kujataani nunaqarfinnit
illoqarfinnut nussortoqarpoq,
Avannaali nunaqarfinnut
nuuttartut amerliartorlutik.
Kalaallit Nunaani nunaqarfiit
ataatsimut isigigaanni inut-
tussutsip katinneranut
naleqqiullugu nunaqarfim-
miut ikiliartuinnarput. Pivi-
usut isigigaanni nunaqarfin-
nit illoqarfinnut nussortoqar-
poq, Henrik Thomassen
oqarpoq.
- Nussorneq nangeqqiar-
ukku: Nutarterinerit inui-
aqatigiinni sunniuteqanngits-
oornissaat uparuaassutigis-
sanngilarput. Tamaalior-
toqarpiarnissaaliuna anguni-
aripput.
Tulluartumik
- Nunaqarfinnit nussornerit
inuiaqatigiit ataatsimut isig-
alugit aningaasaqanerannik
pitsannguutaassaaq. Ineriart-
orneq ingerlattariaqarparput,
ineriartorfiusinnaasuni tunn-
gavissaqartillugu.
- Amerlasuunut annilaann-
gasaarissutaassaq innuttaa-
sut illoqarfinnut katersuuts-
inneqarpata. Qullissat matu-
neqarnerat amerlasuut eqqa-
amavaat, nuunnerullu nassa-
tarisaanik inuttut ajornart-
orsiutit kingunerisaat...
- Paasilluarparput, uanilu
erseqqissassallugu pingaar-
uteqarpoq, Kalaallit Nunaan-
ni iliuuserinialikkat kalaallit
(JB) - Offentliggørelsen af
OECD’s landeanalyse om
Grønlands økonomi er tilsy-
neladende ved at få politisk
opbakning også i Inuit
Ataqatigiit, hvor landsstyre-
medlem Josef Motzfeldt nu
er indstillet på at lukke op for
sluserne og skabe grobund
for en økonomisk liberalisme
i et eller andet fornuftigt tem-
po. - Men der skal siuges
nogle hvalrosser, siger han.
Inuit Ataqatigiit har været
imod ophævelsen af enspris-
systemet og har hårdnakket
fastholdt, at ingen skulle stil-
le ringere end andre. Men
solidaritetsprincippet kan
vise sig at blive et elendig-
hedsprincip, efter hvilket
man opnår, at alle har det
lige dårligt.
Af frygt for, at solidarite-
ten hæmmer - eller ligefrem
forhindrer - en økonomisk og
erhvervsmæssig udvikling,
der betyder fremgang for
landet, er nu også Inuit
Ataqatigiit begyndt at inter-
essere sig for de fordele, en
mere liberal erhvervspolitik
kan føre med sig.
Men Josef Motzfeldt un-
derstregede flere gange, at
forandringerne ikke skal
komme på én gang og heller
ikke som et lyn fra en klar
himmel. - Vi må forberede os
fornuftigt og indføre ny-ord-
siunertaat tunngavigalugit
pilersinneqassammata.
Kalaallit politikerii aalajan-
giisuussapput, ajornartorsiu-
tinngorsinnaasulllu siumut
pinaveersaartinneqarnissaat
soorunami pingaaruteqar-
poq.
Sammivik taanna
- Taamatullu pingaartigaaq
periusertaat iluarsartuut-
eqqittaqattaannginnissaat,
qitiusuinnarmit aqutsineqar-
luni. Politikerit erseqqissu-
mik aalajangiisariaqarput,
iluaqutissaasinnaasunillu
atorluaarusussagunik, aam-
mattaaq pissutsit nutaat silli-
maffigalugit atortariaqarpa-
at.
- Tupinnanngilaq aningaa-
saqarnikkut nutarterinerup
Kalaallit Nunaanni ineriart-
orneq sunnissammagu. Kik-
kut tamarmik tamanna silli-
maffigissavaat, taamaann-
gippat pitsaasumik ingerla-
sinnaanngilaq.
ningen i et tempo, vi kan føl-
ge med i, sagde Josef Motz-
feldt.
Konsekvenserne
AG har talt med en af lande-
analysens forfattere, danske-
ren Henrik Thomassen, der
var i Nuuk ved offentlig-
gørelsen af rapporten. AG vil
godt vide, hvilke synlige og
mærkbare konsekvenser, der
bliver af de økonomiske re-
former, som analysegruppen
fra OECD anbefaler.
Vi spurgte, om ikke af-
skaffelsen af ensprissystemet
vil sætte gang i fraflytningen
fra bygd til by. Svaret fortæl-
ler ganske godt, hvor vidt-
rækkende følger, de økono-
miske reformer kan kan føre
med sig.
- For det første vil jeg
understrege, at det ikke er
meningen, at afskaffelsen af
ensprissystemet skal gå ud
over nogen, forklarer Henrik
Thomassen.
- De tyndt befolkede områ-
der, hvor afskaffelsen af ens-
prissystemet fører til negati-
ve resultater, skal subsidieres
af samfundet, men med regu-
lære.
Det er jo meningen
- Alligevel kan vi ikke afvi-
se, at der vil ske en flytning
fra »land til by«, som man
kender det overalt i verden.
Og den er jo også i fuld gang
i Grønland.
- Befolkningstallet i byg-
derne da ikke ændret sig de
sidste 20 år!
- Nej, tilsyneladende, men
det er ikke ensbetydende
med, at der ikke er nogen
udvikling i forholdet mellem
by og bygd, svarer Henrik
Thomassen.
- For det første er der en
vandring fra bygd til by i
Sydgrønland, mens der rig-
tignok er en mindre tilgang
til bygderne i Nordgrønland.
Ser man på bygderne i for-
hold til hele Grønland, udgør
bygdebefolkningen en min-
dre og mindre del af den
samlede befolkning. Reelt er
der altså en afgang fra bygd
til by, siger Henrik Thomas-
sen.
- Og lad mig så fortsætte
med afvandringen: Vi skal
ikke foregøgle nogen, at de
liberale tiltag ikke vil påvir-
ke samfundet. Det er jo lige
præcis det, vi er ude på, at de
skal.
Rationelt
- Den øgede afvandring fra
bygderne vil skabe en bedre
økonomi for samfundet som
helhed. Vi må lade udviklin-
gen ske, der hvor forudsæt-
ningen for vækst er til stede.
- For mange vil det uund-
gåeligt være et skræmmebil-
lede, at befolkningen koncen-
treres i byerne. Mange hu-
sker nedlæggelsen af Qullis-
sat og de sociale problemer,
der væltede ned over fraflyt-
terne...
- Det forstår vi udmærket,
og her er det vigtigt at under-
strege, at det, der nu skal
gøres i Grønland, skal bygge
på grønlandske forudsætnin-
ger. Det er de grønlandske
politikere, der skal træffe
beslutningen, og det er natur-
ligvis vigtigt at imødegå de
problemer, der opstår.
Hold kursen
- Men det er ligeså vigtigt,
at man ikke giver sig til at
lappe på det nye system, så
der alligevel kun bliver en
centralt styret, planøkono-
misk grønlandsk virkelighed
tilbage. Politikerne må melde
klart ud, og ligesom de gerne
vil høste fordelene, må de
indrette sig efter de nye vil-
kår.
- Det er klart, at udviklin-
gen i Grønland vil være præ-
get af de økonomiske refor-
mer. Og alle må indrette sig
efter dem, for ellers kommer
det ikke til at fungere.
FLYGTNING 99
HJÆLP UDEN OMVEJE
Også i år er Grønland med i DANSK FLYGT-
NINGEHJÆLPS landsindsamling. Dansk Flygt-
ningehjælp har valgt at kun bruge ressourcer på
landsindsamlinger med flere års mellemrum. Der-
for er det nu, I skal hjælpe. Ved sidste landsind-
samling i 1995 lykkedes det at nå op på 1.041.000
kr., hvilket blev doblet op af Landsstyret. Denne
støtte fra Grønland har bidraget til at hjælpe man-
ge flygtninge i verden. Der er stadig behov for
DIN HJÆLP. Landsindsamlingen kulminerer fre-
dag og lørdag den 28.-29. maj. Indtil mandag den
31. maj kan du også indbetale et bidrag i Grøn-
landsbanken på konto 400400-8.
0
ASS./ FOTO-ARKIV: AG